Om at lære at styre din vrede
fremfor at du lader vreden styre dig.
"Jeg er meget tit en helt urimelig vred mand !"
Sådan startede en 43 årige souschef sin samtale med mig,
- som han havde opsøgt for at lære at styre sin vrede,
der havde gjort hans liv miserabelt trist for ham.
Jeg svarede:
"Ok - så ved jeg og du det... Vil du lære at leve med den selvindsigt?
Eller ønsker du at blive bedre til at give slip på den vrede livsanskuelse,
du sandsynligvis da dyrker og styrker hver dag ved at finde fejl
og skuffelser i næsten alt som du ser.?
Han indrømmede at han var kendt som en fejlfinder
men undskyldte sig med at det var nødvendigt i hans job.
Det accepterede jeg i første omgang, og spurgte:
"Vil du udvikle andre mere morsomme, sanselige og uforudsigelige
ja måske kreative sider af dig? - Dvs. vil du opprioritere noget nyt
og slappe mere af fra den vrede utilfredse livs rolle, du nu er
så forbandet træt af at sidde fast i - også når du er hjemme?"
Ok - hvad er det sådan helt præcist, du vil lære af mig?"
Det svarede han ikke på, men skulede bare mistroisk med øjnene.
så jeg spurgte anderledes : "Er det ok at du er kendt som en vred mand?"
Det er jo i denne verden en magtfuld og beundret rolle, du der spiller her i livet,
- og den har sikkert givet dig mange fordele, som mere sagtmodige ikke har.
Det er som du ved meget svært at forandre på noget, du har en fordel ved.
Så jeg gik til ham fra en anden synsvinkel:
"Er det ok, at være en Vred Mand - ud fra din Målestok?"
spurgte jeg denne anspændte, meget mistroiske kritiske intelligente mand,
der startede sin "Anger-Manegement" terapi-session, så dejlig ærligt.
God, men meget koncentreret kontakt - især med hans øjne
Han fortalte ikke frit og fredigt. jeg måtte hente ordene
ud af ham , som en tandlæge der trækker tænder ud.
Jeg forsøgte at vise ham, at jeg forstod ham:.
"Andre ser dig som en vred anspændt person, der er svær
at leve sammen med, såvel hjemme som på dit arbejde.
Du føler dig måske ikke specielt vred eller urimelig,
fordi "at have det sådan", det er normalt for dig.
Genkender du dig selv i det portræt?
Han nikkede og sagde "Ja, det er mig".
"Ok lad mig så forklare dig lidt om vrede.
Nogle skælder let ud, og letter det indre pres
ved at bare at øse sine vrede forurettede følelser
ud over mere eller mindre uskyldige andre - uden respekt
og selvkontrol. Det sker bare helt automatisk, af sig selv,
siger de. Og giver lige så let os andre skylden for
dette urimelige og ukontrollerede vrede udbrud.
.
Eller de "sidder på deres irritationer", bider tænderne
hårdt sammen, strammer i nakken, panden og i skuldrene og får
får selvfølgelig smerter de. Og har svært ved at sove dybt og godt,
fordi Adrenalinet, der er i vreden, stadig syder og bobler inde i dig
Så ... de ligger og vrider sig med stigende irritabelitet i sengen
og undrer sig over, hvorfor de ikke kan slappe af og sove.
Sådan kan livet let blive for en konfliktsky mand,
der ikke ejer og har styr på sin ulmende vrede.
Hvis du erkender at "mit vrede arrige Jeg"
da vist er betydelig større end "min indre Livsnyder"
eller andre svage sider af dig, som du kun sjældent lufter
ja hvad tror du så det er klogt at gøre anderledes, end før?
.
"Min styrke ligger i min vrede og hidsighed.", siger du måske?
Har du også opdaget at Vreden i realitetens verden kun går
ud over dig selv? Og at du oven i denne ekstra-smerte
tillige jager dem væk, som du fra hjertet, holder mest af?
Kort sagt,
du gør dit liv surere og sværere for dig selv,
end du sandsynligvis behøver fortsat at gøre.
Din vrede spejler også hvor lidt glæde og indre ro,
at du har fået opdyrket i dit hidtidige glædesløse liv.
Den stillestående vrede, der så ofte syder i dig
stammer fra skuffelser. - Skuffelser over dig selv,
fordi du ikke lever op til dine store krav til dig selv
eller skuffelser over andres adfærd, fordi de
heller ikke lever op til din forventninger
Dvs, en forklaring kan være at når du svigter dig selv
eller når andre svigter dig, ja så bliver du hurtigt vred
- du mister overblikket og undgår at føle at du er skuffet..
Focus kommer derfor kun på dine krav og forventninger,
og leder andre efter de savn og behov, der ligger bag
disse høje krav og forventninger - så bliver du tavs..
Hvis det du forventer dig af dig selv og andre
bliver mere realistisk, ja så fordufter vreden.
Det kan være en god Nøgle til at låse op
for det, der før blot var pinefuldt fastlåst.
Så, hvis den logik er meningsfuld for dig
som forklaring på, det som sker, fortæl mig
så nu om, hvad du egentlig kræver af dig selv?
Hvad er din indre Målestok for succes?
Det var tydeligvis svært for ham
at sætte de rette ord på, hvad han reelt ville have
og hvad han bare uden videre, naivt troede alle vidste
At tale om skuffelse, savn og hvad han reelt set ville have
uden at hæve stemmen i et angribende hidsigheds anfald
var en god nøgle for ham. Den nye synsmåde virkede
og han kom kun nogle få gange mere for at lære
at udtrykke sig mere assertivt, enkelt og klart.
med større Empati og respekt for os andre.
Og så nemt og enkelt er det desværre ikke
for de fleste, der genkender sig selv i hans historie.
Så der er god grund til at finde mange andre nøgler,
til at låse det op, der er gået i en smertelig hårknude
og derfra øve og træne i en ny og bedre adfærd.
Det kan f. eks. også analyseres sådan her:
Vrede og hidsighed er i sig selv ikke en negativ følelse.
Som jeg, lever du også i en meget konkurrende verden,
hvor de mest aggressive meget ofte, klarer sig bedst.
Uden denne aggressivitet ville der ikke være sport
og et erhvervsliv, der hele tiden aggresssivt
presser på, at I klarer jer i konkurrencen.
Det ubeherskede dårlige humør, vredes anfaldene
og de anstrengte Forsonings-manøvre bagefter, kan dominere
hele kontorets arbejdsklima og arbejdspladsen så du såmæn blot
reagerer som man "normalt" gør det, i et usundt arbejdsklima.
Alle går rundt og er på vagt, passer på og taber hovedet
ved den mindste anledning, og føler sig tosset.
Det er I også, hvis I ikke søger væk!
Det er der mange eksempler på, som du ved
- og her fordamper vreden først, når du får et bedre job
med en anden chef og kollegaer og et mere venligt arbejdsklima.
Problemet ligger i hvordan
du udtrykker din vrede. Som et spædbarn?
der bare skriger sine frustrationer ud som et skrig?
Eller som en trodsig tumling på 3- 4 år, der hidsigt
og stædigt stamper og raser blindt for at få sin vilje?
Eller reagerer du som en ængstelig genert pige/dreng,
der bare lukker sig inde i sig selv, surmulende og trist
og sandsynligvis derfor ofte får ondt i maven?
Vredens fremtræden er vigtig: se kropssproget,
Hør om der er larm og støj? eller musik og klarhed i ordene.
Tonefaldet, især hvor højt oppe i diskanten du kommer,
Og vurder hvor direkte, ærlig og klar i ordene, du er.
Det afgør om du er Assertiv? - eller Dominerende
eller Underkastende? For at sige det ultra kort..
Når du er Assertiv (selvbekræftigende)
giver du altid andre et reelt valg. og kan tåle
og acceptere, at andre ikke bare ser verden som du
"Hvorfor skal jeg altid gøre alting selv?"*
"Er jeg den eneste der skal løse det her?"
Dine forventninger bliver ikke opfyldt
du skuffes - og så kommer vreden.
Råberierne, beskyldningerne,
anklagerne og selvretfærdiggørelserne,
Der bliver slået ud - og forsvaret, så det
kan minde om en verbal boksekamp,
hvor der mangler en dommer.
På et vis tidpunkt damper vreden væk
den flader ud og derfter følger melankolien,
Den tørre mund, sveden, anspændtheden
Følelsen af håbløshed. Du føler nu igen den afmagt,
der måske satte hele dette tåbelige slagsmål igang?
Det hidsige forløb afsluttes måske næste dag
med at du undskylder dig og beder om forståelse
for de vilde rå udbrud, der i går bare fløjt som sorte krager
ud af din mund, da du bare ville have et godt stød ind?
Du kan ende med hver dag
at vågne med en følelse af at være helt forkert,
at have gjort noget forkert - og have det elendigt.
Vreden i skuffelsen, der i går blev vendt udad,
vender sig nu imod dig selv.
Der er udefra set mange gode forståelige grunde,
situationer og ting, der bare sker, som kan udløse vrede.
Faktisk er vrede en af de følelser, der lettes vækkes
i os mennesker - Se bare på en abeflok, hvor hurtigt
de farer op og jagter hinanden rundt. Hvem er over
mig i hierakiet? Dem indordner jeg mig under.
Og hvem er mon under mig i hierakiet?
Dem "har jeg den stærkes ret til"
at afreagere på - og dominere.
Hvor langt er vi nået?
I hvert fald til at acceptere og forstå
at det, der er brug for, er imod din abenatur,
hvor konflikter mere enkelt klares med at tæve løs
på hinanden, til den gamle orden er genoprettet.
Chimpanser og mennesker er ret voldsomme,
og opfarende, når verden går os imod.
Og dog har vi mennesker
bedre mulighed for at få det, vi behøver og vil have
på mere effektive måder, end blot ved at hidse os op.
Vrede behøver ikke udtrykkes som et krav om at få ret
eller som urimelige krav om at få det netop på din måde.
dvs kræve underkastelse af den anden. Eller løfte sig op
ved at trykke den anden ned, som det sker i mobning.
Der kan let være en masse Skam forbundet med dette.
Små mennesker nyder at skyde større mennesker ned,
så de ikke skal se deres egen smålighed i øjnene.
- som janteloven og sladder er et udtryk for.
Den strategi giver kun dårlige følelser.
jvnf. disse bønner og sindsro værktøj,
forenklet i dette Koan: "Jeg ... er her, nu",,
som mange med misbrugsproblemer har været glade for
og måske brugt et helt liv på at helt at forstå dybden i og
har brugt det dagligt, fordi det er nyttigt i deres hverdag .
Forslag til at Tænke anderledes,
så du får mere ro til at bruge hovedet
fremfor blot forblive i følelsernes vold:
nr.1 metode
er at øve dig i at meditere, hver dag
indtil det stille sted indeni dig, som vi alle har,
´breder sig ud fra dig som en blid brise af venlighed
Det er den ældre og bedste måde
vi mennesker har lært os til at hæve os over
det, som dyr er tvunget til bare at reagere på automatisk,
- uden en tanke om konsekvenser på den lange bane..
Følelser og behov styres via den stærkes ret
og din rolle i hierakiet bestemmer, hvem det så går ud over.
og hvis dette er en fremmede tanke for dig?
og du søger et hurtigt tricks, så prøv
disse Selvhjælps-tips først.
Måske de er tilstrækkelige?
Hurtige selvhjælps tricks:
Din mor havde ret:: Øv dig i at tælle fra10 frem til o,
langsomt - indeni, førend du siger det, der først dukker frem
Tænk før du siger noget, når du er rasende
eller mister du bare hovedet - og taber.
"Giv mig sindsro til at acceptere det
som jeg ikke kan ændre, mod til at ændre det
jeg kan ændre - og visdom til at skelne derimellem."
Vistnok først sagt af Frans af Assisis,
Eller måske bedre i denne udgave?
"Jeg vil lære at skelne mellem det, der er vigtig i mit liv,
og det, som ikke er det. Hvis alt er lige vigtigt, er intet specielt vigtigt.
Og skelne imellem det, som jeg må møde med alvor, og det
jeg må lære at bære over med hos andre - og mig selv.
Giv mig styrke til at ændre dét i mit og vores liv,
som skader andres glæde - og skader mig selv.
Hvad er vigtigt for mig - nu og her?"
Og hvad siger du til dette kærligheds Koan?
"Jeg ønsker at elske dig uden at klamre mig til dig
værdsætte dig uden at idealisere og fordømme dig
forlade dig uden at føle skyld ved at afslutte konflikterne,
der selvklart opstår imellem os i vores forskellighed,
fremfor fortsat at tro at det hele løser sig af sig selv.
Kritisere dig uden at nedgøre og bebrejde dig
for det, du endnu ikke kan eller ikke ved
og hjælpe dig uden at ydmyge dig.
Hvis du kan give mig det samme igen,
kan vi virkelig mødes og berige hinanden."
Eller måske kan du bedre
lide denne Stoiske morgenbøn?
"Lær mig at det måske er i dag, jeg skal dø.
Lær mig at skelne imellem det gode og det onde.
Lær mig at vise mig værdig til det, der sker.
Lær mig ikke at bedrage mig selv og andre
Lær mig at elske ærligheden.
.
Disse bønner om visdom
eller om du vil have et nyt ord, Koans
kan støtte dig i at koncentrere vredens energi
mere præcist imod det, som du rent faktisk kan ændre
fremfor at du skyder med et haglgevær mod alt og alle
uden focos og klarhed over, hvad du godt vil opnå.
Disse personlige mål og behov, der er i bønnerne
kan fungere som et filter - en hurtig grovsortering
af det, du skal koncentrere dig om,
når vulkanen går i udbrud.
.
Vrede mennesker kan have en ufattelig stærk evne
til at koncentrere sig om kun een ting ad gangen.
I så fald er vreden jo blevet brugt konstruktiv
og du får derfor udrettet noget, der er vigtigt.
Poienten er
at vredes-kontrol, som andre Selv-kontrol-teknikker
også¨søger at hjælpe dig med at bruge vredens energi
målrettet og konstruktivt fremfor at du forbliver et offer
for din evindelige vrede, som styrer dit humør og liv
At vinde en større selv-kontrol kan blive den faktor,
der afgørebnde forandrer din liv fremover .
Forstå afmagtens uforløste vrede, Misundelsen
Skammen i det lave selvværd og Utilstrækkeligheds-følelsen,
der ligger bag styrken i de stærke irrationell følelser
der kommer til udtryk som vulkanudbrud
eller siver ud af alle porer som damp fra
den indre trykkedel, der er i kog i dig.
Måske erkender du en dag
den enkle sandhed i at ja - du er en vred mand
eller kvinde, der kun, når omverden er særlig god ved dig,
måske kun midlertidigt?, vil være mere elskværdig, venlig og stille,
end du ellers plejer, når du går rundt som en sulten løve i et bur.
Kort sagt: Du har for kort lunte til din hidsighed og vrede
Inner Strength
If you can start the day without caffeine or pep pills,
If you can be cheerful, ignoring aches and pains,
If you can resist complaining and boring people with your troubles,
If you can eat the same food everyday and be grateful for it,
If you can understand when loved ones are too busy to give you time,
If you can overlook when people take things out on you when,
through no fault of yours, something goes wrong,
If you can take criticism and blame without resentment,
If you can face the world without lies and deceit,
If you can conquer tension without medical help,
If you can relax without liquor,
If you can sleep without the aid of drugs,
If you can do all these things,
Then you are probably the family dog.
Hvad siger forskningen om
vrede og skænderier i parforhold?
Se og læs diverse nye interessante undersøgelser her.
- Om vrede kvinder i unge parforhold.
- Forslag - hvis du vil lære at styre din vrede.
- Forstyr mig ikke, jeg har travlt med at styre mig!
- Kan mænd lære at styre seksuel ophidselse?
- Kan et vredesudbrud løfte humøret?
- Er denne mand kronisk vred?
+ se tidligere undersøgelser om vrede
+ Oversigten over alle artiklerne om vrede.
Hver 5. barn bliver tævet i sit hjem.+ se B
|
|
|
|
|
Kan mænd lære at styre
deres seksuelle ophidselse?
Udover blot at sige, at det er vi da nødt til
hvis vi ikke vil skilles - eller i fængsel, er her en undersøgelse,
der prøver at belyse dette interessante spørgsmål.
"Kom indenfor og vær venlig at trække bukser
og underbukser ned om anklerne og sæt dig på denne stol".
Det var den besked en gruppe frivillige mandlige forsøgspersoner
blev mødt med i en canadisk undersøgelse over mænds evne til
at "styre" deres seksuelle ophidselse ved synet af pornofilm.
Efter at hver forsøgsperson havde trukket bukserne ned
og sat sig på den tilbudte stol, fik han anbragt et lille bændel
om sin penis, som var forsynet med et elektrisk måleapparat,
der kunne måle nøjagtigt hvor meget det pågældende bændel
ville udvide sig under en eventuel erektion hos forsøgspersonen.
Efter påsætning af bændlet fik forsøgspersonen tilbudt
et håndklæde til at lægge over skødet.
De canadiske forskere ville sundersøge
om almindelige mænd var i stand til at dæmpe
deres seksuelle ophidselse - hvis de fik besked på dette,
- så meget at det kunne måles som en nedsat erektion
under gennemsyn af en pornofilm, hvor andre mænd
ikke fik besked på at beherske sig og måske derfor
udviste en større mere "ubehersket" erektion?
Til det formål havde forskerne udvalgt otte små pornofilm
af hver tre minutters varighed. Et tidligere bedømmepanel
havde vurderet, at de otte film var lige erotisk ophidsende
for en mandlig tilskuer.
Eksperimentet foregik på den måde,
at de otte erotiske film skiftevis med otte andre film
blev vist således, at der lige før hver film kom et kort skilt
på skærmen, hvor der ved halvdelen af filmene stod "behersk dig"
og ved den anden halv- del stod der "nyd filmen".
De mandlige forsøgspersoner havde i forvejen fået at vide,
at disse instruktioner ville komme i tilfældige rækkefølge, således
at forsøgspersonerne forud for hver film ikke kunne vide om
det var en film, der krævede selvbeherskelse eller ej.
Efter hver af de otte film
skulle forsøgspersonerne udfylde et lille spørgeskema
om, hvor erotisk ophidset han havde følt sig til mode under filmen
- uanset om han var opfordret til at beherske sig eller ej -
og desuden noterede forskerne den fysiologiske seksuelle reaktion
som den mere objektivt kom til udtryk i styrken af erektionen
under filmforevisningerne.
For at undgå, at forsøgspersonerne blot forsøgte
at mindske deres seksuelle reaktioner i de tilfælde,
hvor de skulle beherske sig, ved at kigge bort fra skærmen,
havde man også instruerede forsøgspersonerne i, at de efter
undersøgelsen skulle genfortælle hver af de foreviste film.
Inden vi kommer til resultaterne
af denne usædvanlige undersøgelse, skal det lige nævnes
at de otte film, der blev forevist ind imellem de otte pornofilm,
alle var udvalgt fordi de fleste tilskuere fandt dem uimodståeligt
morsomme. Forskerne havde to formål med at bruge disse
morsomme videofilm ind imellem de erotiske film.
Dels var det naturligvis en fordel, at en eventuel erektion
fra at se en pornofilm havde lagt sig noget, da der kom en ny pornofilm.
Og dels tjente de morsomme film til at undersøge om en eventuel evne
til at beherske de seksuelle følelser også ville gøre sig gældende
på det humoristiske område.
Spørgsmålet var altså, om der findes en "generel" evne
til at beherske positive følelser som både ville vise sig på det erotiske
og det humoristiske område - eller om der er tale om forskellige
og selvstændige evner til selvkontrol.
Det vel nok vigtigste spørgsmål i denne undersøgelse,
er om mænd kan undertrykke deres seksuelle følelser
og reaktioner ved en pornofilm, når de bliver bedt om det,
Dette spørgsmål kunne efter de indhøstede resultater besvares
med et "ja - i de fleste tilfælde". Både den fysiologisk målte erektion
og den subjektivt oplevede erotiske ophidselse under pornofilmene
var i gennemsnit ca. 25% mindre efter "behersk dig" skiltet
end efter "nyd filmen" skiltet.
Men der var meget store individuelle forskelle.
Nogle af mændene kunne fuldstændig undgå en erektion
under de pornofilm, hvor de skulle beherske sig, mens andre
af mændene havde en større fysiologisk ophidselse ved de film,
hvor de fik at vide de skulle dæmpe deres seksuelle reaktioner.
For nogle af mændene kunne det altså ligefrem medføre
en forstærkfling af deres seksuelle reaktion, når de
forsøgte at dæmpe den!
De mænd der havde mest held til
at dæmpe både deres oplevede og fysiologiske seksuelle reaktioner
ved de pornografiske videofilm, hvor de skulle beherske sig,
var ofte karakteriseret ved tre ting:
For det første havde de generelt lavere seksuelle reaktioner
af både oplevelsesmæssig og fysiologisk art ved alle de otte pornofilm,
således at man kunne sige, at de havde lettere ved at styre deres erotiske
ophidselse, fordi at den ikke var så stærk som hos andre.
For det andet havde mændene med god "evne" til seksuel selvkontrol
ifølge en spørgeskemaundersøgelse, en højere tendens til at opleve
"seksuelle hæmninger" i deres sædvanlige seksualliv.
Mænd, der ofte føler sig hæmmet i deres private seksualliv,
har formodentlig tidligere i livet været ude for negative oplevelser
i forbindelse med seksuelle begivenheder og har sikkert derfor
lettere ved at "benytte" disse hæmninger og bremser" når de
som her, direkte opfordres til at dæmpe deres seksuelle reaktion
på seksuelt stimulerende situationer.
I det omtalte spørgeskema vedrørende seksuelle erfaringer
havde man også spurgt mændene om de i deres sædvanlige seksualliv
oplevede et mere eller mindre heftigt "begær" efter hurtig tilfredsstillelse
af et seksuelt begær og behov.
De canadiske forskere mente, at et særligt stærkt
oplevet "begær" kunne bero på et særligt stærkt seksuelt behov.
Om dette nu er en rimelig antagelse eller ej, så fandt de dog for
det tredje, at mænd, der rapportere- de om et stærkt seksuel
begær i dagliglivet, også havde sværere ved at undertrykke
deres seksuelle reaktioner på de fire film, hvor de skulle
beherske sig, sammenlignet med de mænd, der ifølge
spørgeskema- undersøgelsen oplevede et mindre
stærkt seksuelt begær eller behov i dagliglivet.
Endelig viste den canadiske undersøgelse ganske interessant,
at de mænd, der var gode til at undertrykke deres seksuelle ophidselse
ved de fire pornofilm med opfordring til selvkontrol også var de mænd,
der ifølge deres egen oplysninger, var bedst til at undertrykke
den humoristiske reaktion på de 4 morsomme videofilm.
Det får de canadiske forskere til at konkludere,
at evnen til seksuel selvkontrol afspejler en bredere evne til selvkontrol
ved alle positive følelser. Om denne evne også hænger sammen med
selvkontrol vedrørende negative følelser som angst og vrede
ved man desværre ikke, endnu..
Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
fra: Forsknings-nyt fra psykologien, 2009 (6)
Kilde. Winters, J., Christoff, K. & Gorzalka, B. B. (2009).
Conscious regulation of Sexual Arousal in Men.
Journal of Sex Research, 46(4). 330-334.
|
Hvorfor går han /hun
mon og skælder ud hele tiden?
Kan et vredesudbrud hæve humøret?
Vi opfatter vel almindeligvis vreden som en yderst negativ,
og ubehagelig følelse, men alligevel kan du komme ud for mennesker,
der tilsyneladende næsten nyder at skælde andre ud, og som endda ser ud til
at de kommer i et helt godt humør efter at have givet andre en skideballe.
Dette tilsyneladende paradoks
har fået tre amerikanske psykologer fra Universitetet i lowa
til at stille sig det spørgsmål, om vi måske ligefrem undertiden
opfører os vredt eller aggressivt over for andre for at forbedre vores eget humør ?
Eller med andre ord: "Kan det godt være lystbetonet og humørforbedrende
at være aggressiv over for andre? Kort sagt: Virker det
opkvikkende at tørre sit dårlige humør af på andre?
For at teste denne hypotese
bad forskerne 50 unge mænd og kvinder
om at deltage i et eksperiment, hvis formål de ikke røbede for deltagerne.
I første del af eksperimentet forsøgte de at gøre forsøgspersonerne vrede
ved at håne og nedgøre en skriftlig opgave, som de havde besvaret
over et givet emne. - "Er det virkelig alt, hvad du kan?" etc.
I den anden del af eksperimentet
fik forsøgspersonerne derpå mulighed for at være "aggressive"
over for en anden forsøgsperson, idet forsøgspersonerne 2 og 2
blev udsat for et reaktionstids-eksperiment, hvor de angiveligt ville
forsøge at forbedre resultaterne ved at "straffe" den af de 2 forsøgspersoner,
der ved hvert forsøg viste sig at være den langsomste på knapperne.
Der var kort sagt lagt op til at een hver gang skulle straffes.
I denne 2. del af forsøget bestod straffen af
to sekunders støj i en høretelefon, og den forsøgsperson
der skulle "straffe" sin makker i reaktionstidsforsøget, kunne
selv vælge støjstyrke ved at dreje på en knap fra 60db til 105db.
En støj på 105db er ret pinefuldt - men dog ikke skadeligt.
Fra tidligere forsøg vidste forskerne,
at forsøgspersoner, der var chikaneret i den første del af eksperimentet
- dvs der hvor de blev hånet og ydmyget for deres skriftlige præstation
valgte betydeligt stærkere "straffe" til makkeren i reaktionstidseksperimentet
sammenlignet med forsøgspersoner, der ikke var gjort vrede i forvejen.
Det nye i det her omtalte eksperiment var,
at man i forvejen - under et andet påskud - havde givet halvdelen
af forsøgspersonerne en pille med den besked, at den helt ville neutralisere
deres følelsesliv - så de hverken ville være i stand til at føle glæde
eller nedtrykthed, når de effektuerede straffen .
- Pillen var reelt kun en harmløs kalkpille.
Resultaterne af dette eksperiment viste,
at forsøgspersonerne, der ikke havde fået fup-pillen,
benyttede lige så kraftige straffe som forsøgspersoner,
der i tidligere eksperimenter på samme måde
var blevet gjort vrede af forsøgslederen.
Men den gruppe af forsøgspersoner,
der havde fået den omtalte fup-pille og derfor ikke troede,
at noget kunne gøre dem glade - de benyttede ikke stærkere straffe
end de forsøgspersoner, der slet ikke var gjort vrede i forvejen!
Selv om Fuppille-gruppen var blevet gjort lige så vrede
som den anden gruppe over at blive hånet og ydmyget i forvejen,
viste de altså ingen som helst tendens til at lade deres vrede gå ud over andre
- hvilket forskerne mener kun kan forklares med, at de jo ikke troede,
at "en hævn" eller en aggressiv adfærd kunne hæve deres humør.
Konklusionen støtter den almindelig kendte teori om,
at i hvert fald en del af den vredladne adfærd, vi bliver udsat for,
beror på, at den vredladne person forventer - mere eller mindre bevidst
- at få hævet sit humør efter at have afleveret skideballen.
Den omstændighed, at vi ganske kortvarigt
kan få en lystbetonet oplevelse ved at opføre os aggressivt
over for andre, forhindrer selvfølgelig ikke, at du på langt sigt
kan blive deprimeret over, at du derved får et dårligere forhold
til dine medmennesker - når du opfører sig så aggressivt.
På kort tid, og lige i nuet
kan et raseriudbrud godt lette anspændthed
og give dig et øjebliks glæde og styrkefølelse.
Ulempen er, at dette kicks på længere sigt
også godt kan gøre dig mere ensom.
Thomas Nielsen, Lektor på Århus Universitet..
Forsknings-nyt fra psykologien
set i februar, 2002.
Ebbe´s konklusion:
"Du giver dig selv et skud adrenalin,
som selvfølgelig kvikker og hidser dig op,
ganske som en alkoholiker tager sig en snaps.
Og denne fest i munden lader du mig og børnene betale for!"
som en meget vred kvinde sagde, da hun havde fået nok
af sin Brøleabe af en mand, og var ved at gå.
Denne ubevidste - ?- "pay-of"
den Energi-effekt, som det er at hidse sig op,
er vigtig at have med i sin strategi, hvis du ønsker
at bryde denne dumme vane med at råbe højere,
- i håbet om at nogle på den måde vil høre dig?
Det er meget svært, hvis du ikke finder på
en anden måde at få dig et energi-kick.
Alle dårlige vaner
bliver jo ved med at fungere,
fordi "der er noget i det, for dig."
Oftest er det blot en kortvarig lettelse,
(som ved tobaksrygning) eller som her:
et brus af adrenalin igennem kroppen.
Ulempen er, at disse kicks på længere sigt
også nemt kan gøre dig mere ensom - og
ved kronisk vredladenhed, syg i hjertet.
Se Fakta fra forskningen derom.
+ en god webside - på engelsk, desværre
om at overfuse og nedgøre hinanden i parforhold:
www.drirene.com/
|
"Er denne mand alt for vred?"
spørger lægen sig selv? Et godt råd:
Spørg hans kone.
Efter at psykologer i de senere årtier har beskæftiget sig
indgående med angst og depression for at hjælpe de mennesker,
der plages af disse følelsesmæssige problemer, er vi først i de senere år
rigtigt kommet i gang med også at forske for alvor i vreden.
Interessen for at forske i vrede
beror selvfølgelig på, at vredladenhed - især hos ægtefolk
kan være en ægte plage, ikke så meget for vedkommende selv
som for omgivelserne, når raseriet kammer over i regulær vold
som det ses ved hustruvold, nedgøring og børnemishandling.
Det har også vist sig,
at selv om vrede ikke er så lidelsesfuld som angst og depression,
så er den til gengæld mere skadelig for kroppen! Nye undersøgelser
viser samstemmende, at en høj grad af daglig vrede er mere skadelig
for de kropslige funktioner - især for hjertet og mht. hjerneblødninger
- end cigattter og selv høje grader af angst og depression.
Der er i adskillige nye undersøgelser nu fundet
en klar sammenhæng mellem høj grad af vredladenhed
(især hos mænd) og en senere høj risiko for dødelige sygdomme.
Het drejer det sig især om de hjertesygdomme,
der opstår ved "en tilstopning" af de blodårer, der forsyner hjerternusklen
med ilt og brændstof. Det er især fedtstoffer, der hober sig op i hjertets
kransårer - og derved giver risiko for en livsfarlig svækkelse af hjertet.
Denne vigtige opdagelse har ført til endeløse formaninger om
at spise mindre fedt, men faktisk er det sådan, at man under
en vred ophidselse "pumper" meget fedtstof ud i blodet,
- uanset hvad man har spist i de foregående dage.
Naturens mening med denne udpumpning af fedtstof
til musklerne ved vredladenhed er at det for fortidsmenneskene
var en stor fordel, at de fik mere brændstof i form af frie fedtsyrer i blodet,
når der skulle kæmpes imod farlige fjender. Det var ikke nok,
bare at brøle op - de skulle også have tilført ekstra energi.
Nutidens mennesker skal jo sjældent slås med næverne,
når de bliver rasende - f. eks. over en fornærmende bernærkning
fra en kollega på arbejdet. Men vi reagerer stadig med denne udpumpning
af fedt i blodet, når vi bliver rasende, og det kan altså i det lange løb
beviseligt være dødsens farligt for hjertet.
De forskere, der beskæftiger sig med denne
sammenhæng imellem vredladenhed og hjertesygdomme,
har imidlertid et stort problem med at kunne "måle" vreden
eller være endnu: Vredladenheden, hos de mænd,
som de undersøger i deres forsøg.
Som regel beder lægerne mændene selv om
at oplyse om deres vredladenhed, enten i et interview
eller ved at udfylde et spørgeskema. Men i begge tilfælde må forskerne
bekymret spørge sig selv: Kender disse mænd nu også deres "faktiske vredladenhed" godt nok til, at de kan fortælle troværdigt
om det i en spørgeskema-besvarelse?
Dette "Hvor godt kender du dig selv?" problem
har nu fået en af de førende forskere på området, Aron Siegman,
og hans medarbejdere til at gennemføre en ny undersøgelse
over vredladenhed og hjertetilstand hos mænd og kvinder,
- men denne gang med den - indlysende - nye tilføjelse:
at vredladenheden hos både de undersøgte mænd og kvinder
ikke blot blev oplyst af de pågældende selv, men også af deres ægtefæller.
Via en medicinsk metode kunne man nu nøjagtig måle,
hvor meget blodårerne i hjertet var begyndt at "stoppe til" hos
hver af de 53 mænd og 43 kvinder, der indgik i undersøgelsen.
Og bagefter kunne man så se, om der var nogen sammenhæng
imellem graden af vredladenheden hos de pågældende
og graden af tilstopning i hjertets kransårer.
Resultatet viste, at den tidligere teori om,
at vredladenhed giver tilstopning i hjertets kransårer
nu ser ud til at skulle modificeres på mindst tre punkter:
1) For det første var der ikke på noget punkt
en sammenhæng imellem noget som helst mål for vredladenhed
hos kvinderne og deres hjertetilstand. Det ser altså ikke ud til,
at vredladenhed udgør en fare for kvindernes hjertetilstand.
2) Hos mændene var der kun en direkte sammenhæng
imellem ydre vrede og sygdom, men ikke mellem vrede og hjertetilstand.
"Ydre" vil her blot sige vrede, der ydtrykkes direkte i vredladen adfærd
imod andre - som at skælde højrøstet ud, eller ligefrem at slå andre.
"Indre vrede" er blot at opleve vrede - uden at opføre sig vredt.
Denne undersøgelse viser
at det ikke er farligt for hjertet, hvis du lidt for ofte er tilbøjelig til
at føle dig vred og hidsig i forskellige situationer. Det farlige ligger i,
hvis du igen og igen opfører dig rasende over for andre!
3) Sammenhængen imellem ydre vrede og tilstoppede kransårer i hjertet
hos mændene var meget tydeliger, hvis lægerne tog udgangspunkt
i hustruens vurdering af hans vredladen, end når man spurgte
mændene selv om deres vredladenhed.
Den nye regel på dette område
går altså ud på, at hustruen er meget bedre til
at vurdere deres mænds tendens til "at lide af ydre vrede"
i ukontrolabel grad - end mændene selv.
Referat af Thomas Nielsen,
lektor fra Psykologisk Institut, Århus Universitet.
fra “Forskningsnyt fra Psykologien”, 1999, 8(3)
Kilde:
Siegman, A.W., Townsend, S.T., Blu R.S., Sorkin, J.D., & Civelek, A.C. (1998).
Dimensions of Anger and CHD in Men and Wornen: Selfratings
Versus Spouse Ratings. Journal of Behavior, 21 (4), 315-336.
Der er flere undersøgelser
om Hustruvold og vold imod mænd, her:
Hvad gør hyppige raseriudbrud og bitre skænderier
ved børnene? - Hvad siger forskningen derom?
|
|
|
|
|
