. Lidt mere om at finde de rigtige ord på din vrede og derved blive forstået og få et bedre resultat.

Ord er vigtige, når du er vred. En ny hollandsk undersøgelse viser, at den måde, hvorpå vi taler om vreden, spiller en stor rolle for, hvordan andre reagerer mere eller mindre føjeligt på vores vrede. Hvad skal man overhovedet stille op med sin vrede og protest overfor andre mennesker? Kort fortalt fraråder den tidligere forskning ubeherskede aggressioner både af verbal og korporlig art. Og fraråder, at man bider vreden i sig og forsøger at undertrykke eller fortrænge den. Hvis man afreagerer sin vrede i åbenlys aggression, risikerer man at støde andre fra sig og blot skabe mere konflikt og vredladenhed. Og hvis man skjuler og undertrykker sin vrede, så vil man dels ikke få lært de andre at tage mere hensyn til ens egne følelser, og dels risikerer man ifølge adskillige andre undersøgelser, at den undertrykte vrede giver langvarige fysiologiske stressreaktioner, der kan være direkte usunde for helbredet. Konklusionen er, at du skal vælge ”den tredje vej” og roligt og direkte fortælle den anden om at du nu er vred, og være mere præcis i, hvorfor du blev vred på vedkommende. Her er det så, at den nye hollandske undersøgelse giver et resultat, der betyder at det gør en ganske stor forskel på den anden, om man taler om sin vrede på den ene eller anden måde. De hollandske forskere har specielt set på, hvilken forskel det gør, om man i sin formulering retter vreden mod den andens person eller mod den konkrete specifikke handling, der udløste vreden. Denne interesse for de to måder at formulere sin vrede på stammer fra børnepsykologien, hvor flere børnepsykologer ud fra naturlige iagttagelser af forældre-børnsamspil har frarådet, at forældrene – når de vil skælde deres barn ud for et eller andet retter deres kritik mod barnets person (”din væmmelige dreng”, når han feks. slår lillesøster). En sådan afvisning af hele barnets personlighed kan blot risikere at gøre barnet mere trodsigt og fjendtligt og i øvrigt også risikere at give barnet en negativ selvopfattelse, der kan være skadelig senere hen. I stedet anbefaler børnepsykologerne, at man retter sin kritik specifikt mod barnets handlinger (”det gør ondt på lillesøster, når du slår hende”). Da viser det sig, at barnet oftere vil være imødekommende over for forældrene og styre sine handlinger på en mere positiv måde. Den nye hollandske undersøgelse viste, at nøjagtig det samme gælder blandt voksne! For at studere effekten af forskellige typer af vrede udtalelser blandt voksne havde forskerne indrettet en lidt kunstig forhandlingssituation, hvor voksne forsøgspersoner skulle agere sælgere af forsikringspolicer over for en kunde i et tilstødende rum. Forsøgspersonerne (sælgerne) kunne altså ikke se kunderne, men skulle kommunikere med dem via en pc-skærm. Forhandlingen gik ud på, at forsøgspersonerne skulle søge at sælge en bilforsikring til så høj en præmie som muligt, og de fik at vide, at de selv kunne vinde en ganske stor pengepræmie, hvis de opnåede en god pris igennem deres forhandlinger med en ”række kunder”. Forhandlingerne skred frem på den måde, at sælgerne afgav et tilbud, som kunden skulle svare på ved enten at acceptere eller afslå, i sidste tilfælde med et krav om en lavere pris. På bestemte tidspunkter af disse forhandlinger udtrykte kunderne vrede over de urimelige krav, sælgeren havde stillet, og denne vrede blev i forskellige forhandlinger enten udtrykt som vrede mod sælgeren (”du er da skør at forlange så meget”), eller mod sælgerens adfærd, det konkrete krav, han havde stillet (”det er da et skørt krav at stille”). Efter at have forhandlet sig frem og tilbage et stykke tid skulle sælgeren (altså den rigtige forsøgsperson) beslutte sig til et ultimativt krav til den pris, kunden skulle betale, og spørgsmålet var så nu, om de to former for kritik havde påvirket sælgernes (forsøgspersonernes) holdning til køberne, - så at der var forskel på de krav, der blev stillet afhængig af de former for kritik, sælgeren havde været ude for. Det viste sig i høj grad at være tilfældet: Efter at have været udsat for ”personlig kritik” stillede sælgerne i eksperimentet langt højere (altså langt mindre venlige) krav til køberne, end de gjorde efter at have været ude for en kritik, der rettede sig mod deres adfærd og ikke mod deres person. Hvis man bliver vred på et andet menneske og føler trang til at udtrykke denne vrede, tyder den hollandske undersøgelse altså, på at man kommer længere med den anden ved at rette sin vrede imod vedkommendes konkrete handlinger, mens man blot avler mere modvilje ved at formulere sin vrede, så den retter sig mod hele den andens personlighed. referat fra Thomas Nielsen, lektor fra Psykologisk Institut, Århus Universitet. Forskningsnyt fra Psykologien, August 2003 Kilde: Steinel, W., Van Kleef, G.A. & Harinck, F. (2008). Are you talking to me? Separating the people from the problem when expressing emotions in negotiation. Journal of Experimental Social Psychology, 44. 362-369.

At tale om følelser kan svække følelserne Det er en almindelig antagelse, at det at forsøge at beskrive en følelsesmæssig tilstand med ord, især hvis følelsen er lidt svag eller uklar, næsten kan få den pågældende følelse til at forsvinde. Nu har en amerikansk forskergruppe fundet en meget kontant forklaring på dette fænomen. De amerikanske forskere bad forsøgspersoner – mens de havde hovederne inde i en hjernescanner om at vælge mellem to forskellige ord for en følelsesmæssig tilstand hos en person på et fotografi, der blev vist oven over de to ord. Ved en person, der så angst ud, kunne der fx nedenunder til venstre stå angst og nedenunder til højre stå vred. Forsøgspersonen havde en kontakt i hver sin hånd, og hvis han vil bruge det venstre ord til at betegne den følelsesmæssige tilstand hos personen på billedet, skulle han trykke med venstre hånd – og tilsvarende med højre ord og hånd. I andre tilfælde skulle forsøgspersonerne blot iagttage den følelsesmæssige tilstand hos personen på fotografiet uden at bruge ord, og i en tredje gruppe skulle forsøgspersonerne vælge imellem to andre mindre fotografier for at angive, hvilket af disse to billeder, der udviste den samme følelse som det store billede – igen uden at sætte ord på. Det viste sig, at de stærke følelsesmæssige udtryk på de store billeder i de fleste tilfælde fremkaldte en øget aktivitet i amygdala, den del af hjernen, der anses for at være en slags ”center ” for følelsesmæssige oplevelser. Men det viste sig også, at aktiviteten i amygdala faldt meget hurtigere til det normale i den gruppe, der skulle betegne følelsen med et ord sammenlignet med de grupper, der blot skulle iagttage billedet eller sammenligne billedet med andre billeder – uden at sætte ord på følelsen. referat fra Thomas Nielsen, lektor fra Psykologisk Institut, Århus Universitet. Forskningsnyt fra Psykologien, August 2003 Kilde: Lieberman, M.D., Eisenberg, N.I., Crokett, M.J., Tom, S.M., Pfeifer, J.H. & Way, B.M. (2007). Putting Feelings into Words. Affect Labeling Disrupts Amygdala Activity in Response to Affective Stimuli. Psychological Science, 18(5). 421-428.

Vil du vide mere om Vrede og Raseri?: + Fakta og ny forskning om Vrede + se side 2 + Fakta om skænderier og vrede i Parforhold. + Om Testosteron, din pege og ringfinger - og nederlag. + Slår du med skyld, hån, kritik - og ender i fælles afmagt? + Se disse gode artikler om at tackle passive aggressive. + Om at være bange for andres vrede og kritik + se mere her om ros, og frygten for at få kritik. + Om at være alt for rar, sød, flink - og pinlig. + Brug din trods og vrede til at vokse op. + 6 forskellige måder at klare stress - og kaos på. + Undgå misforståelser: Lær at give hele budskaber. + 10 råd - når det er vigtigt at blive bedre forstået. + Kender du de værdier, som du kæmper for? + Om børn, der overværer at forældrene skændes. + Hvad er forskellen på at føle vrede - og raseri? + Kender du din ret - og dit værdigrundlag? + Om stor vrede og surhed, især hos unge mænd. + Om det skruptossede og forstyrrende raseri + Om at hele sårede følelser, og give slip. + Om at opleve livet igennem en glasrude. + At piske sig selv frem, og altid føle sig skyldig. + Besværet med at forene det søde med det vilde. + Lidt om voldelige kvinder og mænd. + En sjov tegning om Trines påfund. + se min Vrede og Raseri - Linkreol med de bedste websider om "Anger management" og "Fair Fight - reglerne" for par - og andre kamphaner.

+ Læs mere her om Assertionstræning, dvs. Selvtillids-øvelser: hjem.get2net.dk/ebbesk/selvtillid/2.htm + se min Vrede og Raseri - Linkreol med de bedste websider om "Anger management" og "Fair Fight -reglerne" for par - og andre kamphaner.

Tilbage igen til Index