"Aldrig må vi skade.
Stundom kan vi helbrede.
Oftest må vi nøjes med at lindre.
Altid må vi være parate til at trøste."
- som lægeløftet oprindelig lød.
TOP 10 over danskernes sygdomme:
Andel af danskere med specifikke sygdomme målt i procent:
. Allergi 22,7 (flest blandt de 25-34 årige)
. Slidgigt 19,7 (flest blandt de dem over 75 år)
. Forhøjet blodtryk 18,4 (flest blandt dem over 75 år)
. Migræne eller hyppig hovedpine 14,5 (flest blandt de 45-54-årige)
. Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 13,3 (flest blandt de 55-64-årige)
. Tinnitus 12,1 (flest blandt de 65-74-årige)
. Psykisk lidelse varighed under 6 måneder 8,0 (flest blandt de 45-54-årige)
. Astma 7,5 (flest blandt de 16-24-årige)
. Leddegigt 6,0 (flest blandt dem over 75 år)
. Psykisk lidelse varighed over 6 måneder 5,8 (flest blandt de 45-54-årige)
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013.
-------------------------------------------------
1. Hvad betyder det
at du lider af DNS = De Nye Sygdomme?
De, der har langvarige smerter i bevægeapparatet og stor træthed - som symptomer,
bliver af et udvalg under Lægeforeningens sundhedskomite kaldt DNS (de nye sygdomme).
Eksempler på sygdomme, som hører under DNS, er fibromyalgi, piskesmæld,
diffuse smerter, der flytter sig - og Kronisk Træthed + se mere om træthed.
(+ Årsager. + Læs mere side 4. + se 5. + se 6. + hør John Lennon.
+ se NetDoktor.dk´s gode artikel om "De forvirrende smerter."
+ Hver syvende dansker lider af uforklarede sygdomme/lidelser.
+ Debat i Politiken om Kronisk Trætheds syndrommet. + se B.
+ Kender du symptomerne på stress? + se denne oversigt.
+ se Hver 5. kvinde har uforklarlige smerter/lidelser.
+ "De trætte unge, der ikke er klar til at møde voksen- og erhvervslivet."
+ Smerter i brystet og hjertet vækker unødig angst for blodprop + se B.
+ Bronkiektasi og andre lungesygdomme kan godt gøre dig utrolig træt.
+ Mindre hjernerystelser kan have en langvarig kronisk effekt. + se C.
+ læs en dag om, hvordan stress og følelser påvirker kroppen.
....+ se i familydoctor.org + prøv en ok sundheds test.
Der er to teorier om årsagen,
En medicinsk biokemisk synsvinkel - og en psykologisk.
Den medicinske teori handler om at finde en /flere ukendte virus,
eller biokemisk fejl, der kan fremkalde denne overvældende træthed:
Ekstremt trætte mennesker lider af en uforklarlig, men fysisk sygdom.
(Denne teori har i 2016, fået støtte fra flere læger i udlandet.)
+ se "Vi vil ikke stemples som psykisk syge!"
Den psykologiske forklaring
er, at der ligger uafklarede konflikter, oftest chock, kaos og depression, bag
Man overreagerer på "noget" uden at reflektere over, hvad det mon egentlig er,
der gør " at jeg får hovedpine", "får ondt i maven", "får det rigtig dårligt indeni."
Man er mere optaget af kroppens symptomer, end af psykologiske faktorer.
Oftest tænker man i passiv lideform, fremfor mere aktivt at focusere på
"gad vide om der mon er noget, som jeg selv kan gøre, som lindrer?"
Ligesom der dagdrømmes om "et mirakel, der piff paff puff - lige
på et øjeblik, fjerner trætheden, smerten og gør mig rask"
... og derfor opgiver de alt for let de daglige øvelser.
Se sidste nye forskning derom, der siger:
Begge har fat i noget vigtigt - se her hvorfor.
Fælles for disse "nye sygdomme" er,
at der ikke er klare biologiske forklaringer og kure,
og at diagnosen ofte er meget svær at stille læge-objektivt
+ at størstedelen af de, der i dag lider af DNS, er kvinder !
Disse reelt udmattede, trætte og tit forpinte mennesker sendes i dag
fra den ene specialist, test og laboratorie til det næste, i årevis uden afklaring
eller en kur, der virker. Kort sagt er der sikkert mange forskellige forklaringer
- og måske en dag, opdager vi at der er mange forskellige slags kure.
Her i 2016 er vi bare i en begyndelses fase, hvor forskningen
og behandler-erfaringerne stritter i alle mulige retninger.
Min (Ebbe´s) mening ? Fakta er:
at mange unge - og sunde voksne mennesker
i de rige vestlige industri lande oplever sig selv som syge!
Og det er ikke indbildning, selvhypnose eller lignende tankespind.
Det gør rent faktisk utroligt ondt, og det kan invalidere katastrofalt.
I en undersøgelse fra USA var det kun 5 - 14% af den undersøgte befolkningsgruppe,
som kunne sige, at de slet ikke havde nogle somatiske smertesymptomer
og som ærligt kunne sige, at de følte sig helt sunde, glade og raske.
Dvs. kun 5 - 14% følte velvære, og så sig selv som sunde.
"Den medicinske forskning har nu gjort så utrolig store fremskridt,
at der praktisk taget ingen sunde mennesker findes mere."
som den visionære Aldous Huxley engang sagde.
Det stigende antal lægekonsultationer i Danmark
tyder på, at vi snart har lignende forhold. En dansk undersøgelse
fra 1987 viste, at dengang klagede ca. 30% af alle voksne danskere
over vedvarende smerteproblemer. 17% havde stærke akutte smerter.
Og disse barske smerte- og sårbarhedstal er ikke blevet mindre siden!
Det anslås, at 50 - 70% af dem, som går til læge
kommer med smerter, hvor målbare blod og organ-årsager enten er
underordnet eller slet ikke er til at udrede 100% objektivt! (Welner, 1984).
Det er mest Hovedpine, Søvnløshed, Lænde og Rygsmerter,
Led-, Mave- og Hjertesmerter, som danskerne klager over.
Trods dyre specialistundersøgelser, utallige blodprøver
ender dette ofte mangeårige udredelses arbejde op
med ... ingenting. Alle klør sig blot i nakken
og gåden forbliver uløst - ligesom kuren.
Det er - lidt forenklet sagt,
så langt som vi faktisk er kommet her i år 2016.
Forskningen og den alternative behandlings mange tilbud
kan måske lindre og give en mening, men egentlig helbredelse
synes ikke at være mulig - endnu. Mirakler sker sjældent, og
selvom der er sådanne tilfælde, er de desværre sjældne.
Måske kommer der undersøgelser/ troværdige beviser
på nogle af disse "alternatives" gode virkninger ?
Vi er mange, der er meget nysgerrige derom og
som håber på, at der snart sker et gennembrud
også fra alle de, der behandler udenom
og paralelt med sundhedssystemet!
... indtil da, imens vi venter på kure,
er her diverse NYHEDER - fra den front,
der heldigvis stadig rykker sig fremad mod effektive kure, trin for trin
Besværligt og ja tungt ad den mere videnskabelige fakta-baserede retning.
"De nye sygdomme" er ikke et ukendt område mere, men et som der forskes
meget intensivt i i disse år - i mange lande. Bl.a. fordi alle politikere godt ved
at der en dag kan spares utrolig mange millioner sundheds-kroner her.
Så der er mere end god grund til at føle håb og optimisme,
end der var for 10 år siden.
så ... Pøj pøj med at der forhåbentlig meget snart
opfindes eller findes en mirakuløs kur imod din "kroniske lidelse"
Håbet - det kan ingen tage fra dig, kun du selv.
Ebbe Scheel Krüger
+ se www.psykoweb.dk/fakta/1.htm
+ www.psykoweb.dk/fakta/fremtiden1.htm
+ www.psykoweb.dk/fakta/fremtiden-aids.htm
+ Se her hvordan vi får råd til bedre sundhed og velfærd
...www.psykoweb.dk/linkreoler/Bagdad1.htm
Nogle af de gode nyheder, jeg synes peger fremad
samler jeg herunder, så du bedre kan følge med i
hvad der sker i forskningen og debatten.
"Hypokondri" på vej mod anerkendelse
Amerikanske forsker er i stigende omfang ved at anerkende,
at de såkaldte hypokondere er syge, og at de kan hjælpes. Problemet er ikke,
at hypokondere lider af reelle fysiske sygdomme, men i stedet af tvangstanker.
Professor Brian Fallon fra Columbia University i New York har konstateret
mange af de samme symptomer mellem hypokondere og personer
med tvangstanker. Selv om de kun udgør seks procent
af patienterne hos praktiserende læger i USA,
Internettet har kun gjort det værre, og der er således opstået
en ny form for hypokondri, som forskerne kalder Cyberhypokondri.
Kilde: P. Høi, Berlingske Tidende, 3. oktober, 2003
God bog: af Ingvard Wilhelmsen:
"Hypokondri og kognitiv terapi", 1998 Munksgaard/Rosinante.
Lederen af verdens første klinik for indbildt syge forklarer her, at hypokondri
i sin egentlige betydning er en invaliderende sygdom, som kræver professionel hjælp
- og at lidelsen med de rette midler faktisk kan afhjælpes.
2. Der er et stort hul i Velfærdssystemet:
Mange mennesker oplever at stå helt uden økonomisk hjælp fra det offentlige,
når de bliver ramt af sygdom og ikke kan arbejde. De vurderinger fra forskellige fagfolk,
der skal gå forud for tildelingen af midlertidig støtte eller en varig pension,
kan være vidt forskellige. Dermed kan der opstå et hul i systemet,
hvor den syge ikke længere får sygedagpenge, men heller ikke
kan modtage anden offentlig støtte endnu.
Tilbage er der kun kontanthjælp. Men det kan man kun få,
hvis der ikke er en ægtefælle, der kan forsørge en. Professor i socialret Kirsten Ketcher
foreslår, at de mennesker, der kommer i klemme på denne måde, får tildelt et minimumsbeløb.
"Det skal kun gives til dem, der falder i denne gråzone. Og beløbet skal
ikke være afhængigt af en samboendes indtægt", siger hun.
N. Vinther Andersen, Politiken, 29- 11- 2002
Det er en rigtig god ide!
Ligesom Lise Ehlers forslag om
at man burde kunne give Invalidepension i en afgrænset periode,
fremfor som nu, hvor det enten er livsvarigt eller slet ikke,
Hun foreslår en langt mere individuel bedømmelse
med mange flere valgmuligheder, end der er nu!
F. eks. at du kan få invalidepension i 5 - 10 år,
hvorefter din situation igen bliver vurderet.
Måske skulle der også lavet nogle arbejdspladser,
hvor der er plads til de, der godt vil arbejde nogle timer,
eller om formiddagen eller eftermiddagen og hvor lønnen
og invaldidepensionen ses i en ny helhed.
At få en invalidepension/ førtidspension
føles lettende, rart, ja befriende - i begyndelsen.
Dine smerter anerkendes og du får ro til at indrette dig
på at have en masse god tid til alt andet, end at tænke på
om du nu er købt eller solgt, forstået eller ikke forstået osv.
Men 3 - 5 eller 10 år efter føles det bare forbandet ensomt
og mange er kommet fra helvedsforgård til det rigtige helvede.
Livet på bænken eller som livstidsfange i sin lille lejlighed
Det er ikke en dans på roserne, du mærker kun tornene.
+ Læs en dag
Lise Ehlers gode debatbog: "Ondt i livet",
Til kvinder med "de nye sygdomme" Gyldendal 1999
Klart og herlig skarpt formulererer hun her sine erfaringer .Og minder om
at det måske er klogere at se mere på disse kvinders livshistorie og situation,
fremfor straks at give dem en invalidepension, der let stempler dem
som "kronisk syge". Kun to til 10 år efter, at de fik invalidepension
opdager de måske tragisk, at de lever helt isoleret - og er røvfattig
Og det er et hårdt liv i dette løn- og arbejdebaserede samfund.
Fås i boghandlen, kun 175 kr.
Lise Ehlers er neuropsykolog ved Kommunehospitalet i Århus,
og rejser en vigtig debat med bogen: "Ondt i livet", fra Gyldendal 1999.
der kort, præcist og godt fortæller løs om alle de mange nye lidelser:
Fibromyalgi, ryg-, hovedpine, kronisk Træthedssyndromet osv.
+ de mange psykosomatiske smerter og lidelser som lægerne
ikke kan "måle, veje, kurere og finde noget fysisk belæg for."
Lise Ehlers nye bog ’Store mænd og deres syge kvinder " Gyldendal, 2002
handler om, hvordan kvinder er blevet sygeliggjort igennem historiske tider.
+ Ny forskning der viser, hvorfor
såvel den psykologiske som den medicinske teori
rent faktisk begge synes at være på rette spor på hver sin måde
- når konsekvenserne ses i et langvarigt stress perspektiv
+ se mere om Kroppens reaktion på langvarig stress.
’Når smerten ændrer din verden’
er titlen på en ny bog af Inge Møllehave.
der munder ud i 10 bud til kroniske smertepatienter og kan således være
et værdifuldt værktøj for sundhedspersonale der varetager smertebehandling.
Bogen tager udgangspunkt i Inge Møllehaves egne erfaringer som kronisk smertepatient
og hendes personlige oplevelser med sundhedsvæsenet. ’Når smerten ændrer din verden’
er udkommet på forlaget Victor, 2003 og koster 198 kroner.
Redaktionen, NetDoktor.dk
+ NetDoktors artikel om DNS, klik her
Disse endnu umålelige, helt umulige
men yderst reelle og ægte følte smerter!
skyldes oftest at du har stresset dig derhen, hvor du nu har fået
så mange Stress symptomer + se B , at disse simpelthen ikke mere
kan overhøres!!! Når du taber evnen til at lytte til din krop og dit hjerte,
ja så må din sjæl få dig til at høre efter på en voldsommere måde.
Noget inde i dig skriger simpelthen STOP! og SÆT DIG NED
-for derved at få ro til, at du tænker dig lidt bedre om.
F. eks. Ser på: "Hvilke Valg har jeg egentlig?"
+ Hvem kan hjælpe mig - med hvad?
og Hvad kan gøre det her bare lidt
bedre, end det var før?
Smerten kan meget enkelt skyldes
at du gør noget, som er yderst usundt for dig
at blive ved med at gøre. Noget med at kunne sige NEJ
til noget, og sige et større JA! til noget andet og bedre.
Det er som at sidde fast midt i et vejkryds
med 4 - 8 forskellige veje, der stritter ud derfra.
Denne angst for at vælge galt - og gå fra noget ondt
til noget værre er oftest reel nok og et signal om
at give dig selv en velfortjent tænkepause
til igen finde det liv, som du kan lide.
Det kan godt være
du opdager at du er på et helt galt spor
og derfor nu må nytænke, hvor du nu er i dit liv
Også selvom denne nye klarhed godt kan gøre ondt
og vække ukendte mere eller mindre farlige kræfter i dig.
Tænk da på den uro og angst du da føler, som en motor,
der er ved at varme op - men bilen har endnu ikke
hittet ud af, hvorhen den vil køre. Derfor hører
du blot disse Wrauuuum, vrauuuum signaler
Giv dig også tid til
at tænke på, hvordan du igen finder livsglæden
og håbet om at du stadigvæk godt kan få et bedre liv
end det du har nu + alt det andet, du har glemt
med årene - og/ eller nu skal nyopdage?
Du ræser blot panisk videre og selvklart
gør dette bare mere og mere ondt. på dig.
Elementært, kære Watson.
Det kan blive så slemt, at du simpelthen ikke mere magter
at klare dit arbejde - ja måske kan du ikke engang mere
holde dit eget hjem, uden hjemmehjælp. Og er nu
måske endt i kørestolen, hvor du bare ser på tv
eller roder rundt ude i cyberspace i tossespil,
sex og chatklubber => det rene ingenting.
Efter længere tids pres, og stress fra de evige kæmpekrav,
+ en stor Viljesanstrengelse og en veludviklet evne til
"at sætte sig selv tilside og focusere på omsorg,
på "hvordan andre har det", og leve med
i andres liv ... (fortsæt selv)
ja så nægter kroppen en dag at være med på ræset mere.
Vi er sårbare mennesker, og ikke biokemiske robotter
eller halvguder fra Olympen eller div super m/k..
Kun ind imellem - og det livsmønster udmatter!
Du bliver sendt til specialister og får taget div. prøver.
Bliver indlagt på et par hospitaler, og gennemundersøgt
... men desværre, de kan sørme ikke finde ud af, hvad der er galt.
De kalder det for "hypokondri" ="den indbildte syge" = DNS,
men ... er disse udtryk nu også dækkende for det, som sker?
Lise Ehlers skriver om,
hvordan mange af disse "mystiske", "umulige"
men sørme også meget pinefulde og yderst reele smerter
især rammer de mest Handlekraftige, de Arbejdssomme,
Overansvarlige - og Perfektionistiske. De, som helst overser
og glemmer at lytte sig ind på de mange små forvarsler og smerter,
som de efterhånden har fået.
Og igen og igen har Lise Ehlers set
hos sine patienter at dette anstrengende livsmønster,
ja det har stået på alt alt for længe. Det har gjort dem "syge".
Af alle kræfter prøver de - i stedet for at gøre oprør, at sige nej
og stille krav om at få f. eks. en orlov - ihærdigt at overkomme
alle mulige og helt umulige krav på den halve tid
med et lille tappert, men efterhånden stift smil
imens de føler - at de visner og dør indeni.
"Livet forsvinder væk imellem mine hænder"
som en 36 årig socialrådgiver, der levede alene med sit barn
sagde til mig. "Og jeg står bare helt passivt og ser det ske.
Det fylder mig med rædsel og frygt, men jeg ved ikke
hvad jeg gør klogt i at gøre. Jeg ser blot på
at mit liv løber ud mellem mine fingre."
Og fliden, pligtfølelsen - og føjeligheden?
Disse kvaliteter er deres chefer selvfølgelig meget glade for.
Altså lige indtil den dag, hvor du har haft alt for lang tids sygeorlov.
- for så opdager du barsk, at du har overvurderet deres tålegrænse.
Du er da måske blevet til en person
som dem, der i medvind praler af al deres usunde stress:
"Jeg drønede bare adsted på adrenalin, og elskede intensiteten.
Der var fuld drøn på hele tiden. Jeg kunne bare klare det hele.
Det handlede blot om at være ovenpå, og ikke vise svaghed,
indtil mine knæ, mit hjerte og musearmen ikke ville mere."
Du kan måske klare alt i 20 ´erne, men "alt" er for meget
sidst i 30 ´erne - for slet ikke at tale om i 40´erne osv.
At gå til læge,
og psykolog - samt lægge sig syg
eller beklage sig, bliver let betragtet som et svaghedstegn:
"Jeg havde til sidst konstant hovedpine, ondt i lænden og alle
de andre små skavanker, som jeg betragtede som svaghedstegn.
Derfor tog jeg div. smertestillende piller, og så fortsatte jeg blot
med at ville kunne klare alle de mange ting, jeg skulle
og burde kunne overkomme ... dengang", som en
førtidspensioneret børnehaveleder sagde til mig.
Mænd opfatter "normalt" først
Stopsignalerne, når det er rigtig alvor
efter en blodprop, et hjertesvigt , en skilsmisse eller lign. knockouter
Vi piver og beklager os jo ikke sådan som kvinderne gør, men
kniber bare ballerne mere sammen - og bliver impotente,
hvis vi da ikke falder helt omkuld en dag, når "det hele"
tilsidst har hobet sig op til en krystalklar KnockOut.
Åh Brian Superman, du er vores boksehelt.
Et mytisk billede på den enlige mand
i sin evige kamp med hele verden.
Med et voksende arbejdspres
på jobbet, og træthed i privatlivet kan "det at have smerter"
let blive en livsstil. Lise Ehlers peger blandt andet her på det
at kvinder tager dobbelt så mange smertestillende piller som mænd.
Ja i nogle undersøgelser har man fundet op til 6 gange så mange
deprimerede kvinder end mænd! Smerterne er forståelige.
Det nye er, at de ikke holder op imorgen, de vokser
- og til sidst bliver det bare ved - og ved
med at gøre dit liv ondt at leve.
Angst ledsager hyppigt depressioner, træthed og udbrændthed
ja indvarsler dem ofte. Og angst og uro kan tilsvarende give dig
en række ubehagelige smerter, såsom uregelmæssig hjertebanken,
panikanfald - hvor hjertet buldrer løs, så du tror du er ved at dø:
Smerter i brystet, og akutte anfald af åndenød og svimmmelhed.
Alle disse kropslige symptomer er velkendte Stress-signaler,
og de synes at brede sig ud over alle grænser i dag.
"Mange mennesker i de rige vestlige industri lande
oplever sig selv som syge!" I en amerikansk undersøgelse
var det kun mellem 5 - 14% af den undersøgte befolkningsgruppe,
som sagde, at de slet ikke havde nogle somatiske smertesymptomer
og ærligt kunne sige, at de følte sig helt sunde og raske.
Det stigende antal lægekonsultationer i Danmark
tyder på, at vi snart har lignende forhold. En dansk undersøgelse
fra 1987 viste, at dengang klagede ca. 30% af alle voksne danskere
over vedvarende smerteproblemer. 17% havde stærke akutte smerter.
Og disse barske smerte- og sårbarhedstal
er ikke blevet mindre siden !
Det anslås, at 50 - 70% af de, som går til læge
kommer med smerter, hvor organ-årsagerne enten er
underordnet eller slet ikke er til at udrede! (Welner, 1984).
Det er mest hovedpine, søvnløshed, lænde og rygsmerter,
led, mave og hjertesmerter, som danskerne klager over.
Der er mange "sygehistorier" i hendes bog,
hvor man undrer sig over, at der ikke før har været nogen,
der i det mindste har lyttet til disse kvinders livshistorie
og sat aktivt ind med at støtte og hjælpe hende,
førend det måske en dag er for sent.
Kort sagt:
Hvorfor er så mange danskere så trætte og syge
næsten hele tiden, at det eneste de længes efter,
er blot at få lidt ro og fred til at mærke sig selv?
Hvad har vi da alle så travlt med at nå ?
Og til glæde for hvem?
Set i NetDoktor
* Venner styrker immunitetsforsvaret!
:Manglen på venskaber kan øge risikoen for at blive syg.
Det viser de foreløbige resultater af ny dansk forskning. På Århus Kommunehospital
er man således ved at kortlægge, hvilke forskelle der er på unges og ældres venskaber,
og hvilken betydning venskab har for trivsel og immunforsvaret. "Både unge og ældre
er mere tilfredse med livet, er mindre deprimerede og mindre stressede,
jo mere følelsesmæssig støtte, vi oplever at få fra andre",
siger ph.d.-studerende i psykologi Mimi Mehlsen.
Berlingske Tidende,1-7-2002
Mere om stress
og udbrændthed, som starter i det små.
Det mest almindelige sundhedsproblem i dag er ikke kræft,
hjertesygdomme etc, men en træthed og udmattelse helt ind til benet.
(Måske een af årsagerne til, at gigtsmerter i dag er så utrolig udbredt ?)
De lidt for mange smøger, småpimperiet,
sovepillerne, hovedpinepillerne, nervepillerne osv osv.
er jo blot signaler om = symptomer på, at vi driver rovdrift på os selv
og hinanden - blot for at kunne klare den normale (?) hverdag.
Ofte har det jo gjort ondt diverse steder meget længe,
inden smerterne for alvor sætter sig fast. Og selvklart bliver
ægteskabet, .sex- og familielivet også påvirket => stressen stiger
- >og en dag brænder helbredet sammen. Glæden, kærligheden
og kroppen, ja hele fritiden forsømmes - hvorved ukrudtet
og smerterne selvklart gror helt vildt.
Ikke så sjældent er der også alkohol, dope og ædegilder
med i billedet, hvorved kroppen yderlig udmattes. Og desværre
reagerer børnene oftest først på denne følelsesmæssige udsultning;
som dette tåbelige vilde jag efter at klare hverdagen medfører.
Psykologisk set er der ofte tale om fortåelige reaktioner
på urimelige krav og belastninger, men i stedet for
at ændre på disse vilkår, forsøger vi at tilpasse os
ved at udstøde de, "der ikke kan klare mosten"
til et ensomt liv med en diagnose på noget,
hvorpå der ikke er fundet nogen kur
- og evnt. give en invalidepension.
Sygefraværet i Danmark svarer nu til
at 125.000 medarbejder er væk fra jobbet, hver dag.
I mange ufaglærte kvindejobs er der flere sygemeldte,
end ledige - og regningerne til medicin stiger og stiger
Hvorfor det er sådan,
og hvad kan der gøres imod det ?,
Det handler Lise Ehlers herlig præcise debatbog om.
som snart bliver fulgt op af endnu en uddybende bog
om "Magtfulde mænd, og deres syge kvinder".
Den forventes at udkomme i år 2002.
(Også anmeldt i BT, 24. okt. og i NetDoktor 25. okt. 1999)
Føler du dig urolig ved at læse dette ?
Du kan undersøge dit nuværende stress-niveau her: 1 +2 +3 +4
og her se efter, om du lider af udbrændthed her .+ se 2 +3
|
Flere fakta om de smerter,
som de kalder hypokondriske:
1. PSYKISK SYGE FEJLINDLÆGGES
En ny undersøgelse viser, at 15-20 pct. af patienterne på hospitalernes
medicinske afdelinger slet ikke er fysisk syge, men har en psykisk lidelse.
Lægerne indlægger dem af angst for klagesager.
»Af de patienter, vi ser i almen praksis, er der en langt større andel,
der i virkeligheden ikke fejler noget somatisk (fysisk, red.), selv om
de klager over symptomer. Hvis vi trods grundige undersøgelser ikke finder noget,
men fortsat er i tvivl, kan det ende med henvisning til speciallæge eller indlæggelse«,
siger Jørgen Lassen, formanden for Praktiserende Lægers Organisation.
(Politiken 15. juli 1999)
2. Undersøgelse af "indbildte syge" i Århus
Som det foreløbigt eneste sted i landet starter man nu i Århus
en forskningsenhed, der skal fokusere på patienter, der har fysiske symptomer
uden man kan finde en organisk forklaring. Psykiateren, Ph.D. og dr.med.
Per Fink skal lede arbejdet, der skal foregå ved Århus Kommunehospital.
Man har blandt andet fået bevillinger fra Forskningsrådene til projektet.
"Det er en stor gruppe, der i dag vandrer rundt i et ingenmandsland"
siger Fink med henvisning til patienter, der lider af disse symptomer.
På afdelingerne erkender man, at det er et stort problem, men ingen tager sig
af det. Han vurderer, at det er sygehusvæsenets skarpe adskillelse mellem
en kropslig og psykiatrisk behandlingskultur, der gør, at det betragtes
som "andenhåndsarbejde" at beskæftige sig med disse patienter.
( Kristeligt Dagblad, NetDoktor den 8. 0ktober 1999)
3. Uafklarede pensionsforhold kan forværre sygdom
Kroniske smertepatienter kan hurtigt blive stormisbrugere af sundhedsydelser,
når frustrationerne over den tildelte pension breder sig. En undersøgelse med 144
deltagere foretaget af overlæge på Rigshospitalets Smertecenter Jette Højsted, viser,
at folk der får laveste førtidspension oftere går til egen læge eller bliver indlagt,
hvis de havde haft forventning om at få tildelt mellemste eller højeste pension.
Forbruget af sundhedsydelser blandt denne gruppe er så stort,
at der nu sættes spørgsmålstegn ved måden, hvorpå folk tildeles pension i dag.
Jette Højsted peger på muligheden for helt at fjerne niveaudelingen
på førtidspensionsområdet. Problemet er ifølge hende, at pensionsansøgeren
skal dokumentere sine smerter, og det kan? ubevist? få personen til at forbruge
flere sundhedsydelser. (Dagens Medicin, 0g NetDoktor 11. nov. 1999 )
4. Disse mange nødlidende, såkaldte "indbildte syge"
koster i dag samfundet over 100 mio. kr årligt
pga. lægebesøg, overflødige behandlinger, specialistundersøgelser
osv. Iflg. overlæge Ingvard Wilhelmsen, der forsker i hypokondri
og netop har skrevet en bog om emnet, kan "den indbildte syge"
mindskes, hvis lægerne blev bedre til at tale med patienterne
- eller oftere henviser til psykolog. (BT.).
NB! Ny Smerteafdeling åbner nu
Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser
blev i går indviet på Århus Kommunehospital. Det er det første sted
i Danmark, hvor man vil koncentrere sig om mennesker, der har smerter
som ikke kan forklares fysisk. Speciallæge i psykiatri Per Fink, som er leder
af afdelingen skønner, at en fjerdedel af alle de patienter, der henvender sig
til de praktiserende læger, har disse såkaldte funktionelle lidelser.
De kan udmønte sig i eksempelvis kronisk træthed,
nervøs tarm og fibromyalgi.
Indtil nu har man ikke vidst, hvad man skulle stille op
med disse patienter, fordi lægerne ikke kan stille en diagnose.
"Og det kan være svært at få folk i tale, fordi de ofte føler sig stemplet
som psykiatriske patienter. Men mange kan beskrives som fintfølsomme
og har ikke det filter, der frasorterer smerter", siger Per Fink, som lægger vægt
på tværfaglighed mellem psykiatri og almen medicin. Målet er at raffinere
diagnostikken for at kunne beskrive patienter bedre og samtidig
udvikle behandlingsmetoder. (Jyllands-Posten)
Set i Netdoktor den 23. juni, 2000
se også disse links: 1 + 2 + 3 + 4
5. Piskesmæld bør tages alvorligt
Generne forårsaget af piskesmældsskader er ikke ren indbildning.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Landsforeningen af Polio- Trafik
- og Ulykkesskadede (PTU) i samarbejde med Psykologisk Institut
ved Århus Universitet.
"Mistro og en udbredt holdning om, at piskemældsskadede
er raske mennesker, som "ikke gider at arbejde", eller at de er
en smule pyldrede, har i mange år været med til at forværre forholdene
for de ulykkesramte.
Og der er overhovedet ingen belæg for de fordomme
- det har vi nu vist med denne undersøgelse", siger Landsretsdommer Holger Kallehauge,
formand for PTU. Undersøgelsen viser, at 43 procent af de skadede lider af
såvel voldsomme smerter som "Post Traumatisk Stress Forstyrrelse",
som er ufrivillige erindringsbilleder af ulykken.
80 procent af de adspurgte lider desuden af hukommelsestab
og 70 procent af søvnproblemer. Lektor cand. psyk. Ask Elklit fra Århus Universitet og
leder af undersøgelsen konkluderer, at det er nødvendigt med en meget tidligere indsats,
hvor ofrene tilbydes tværfaglig krisehjælp. PTU har endvidere forespurgt
Sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S), om der er mulighed for gratis fysioterapi
til de piskesmældskadede. (Berlingske Tidende,)
Set i Netdoktor den 27. april
+ læs god webside om piskesmæld og fibromyalgi
5a. En ny undersøgelse
foretaget af Institut for psykiatrisk grundforskning
i Århus i samarbejde med medicinsk afdeling på Silkeborg
Centralsygehus viser, at mellem 15 og 20% af patienterne på
de medicinske afdelinger er psykisk og ikke fysisk syge.
Det skyldes ofte, at patienterne har symptomer,
som de praktiserende læger ikke kan finde nogen fysisk årsag til,
selvom patienterne gennemgår flere forskellige undersøgelser.
Undersøgelsen skal klarlægge, hvordan man kan fange
denne gruppe af patienter tidligere i forløbet; ikke kun for
at spare penge men også for at forbedre deres livskvalitet.
Disse patienter skal ikke kaldes "indbildske syge",
siger reservelæge, Morten S. Hansen, der står bag undersøgelsen,
fordi der rent faktisk er tale om symptomer, som bunder
i psykiske faktorer. (set i NetDoktor, deb 16.juli 1999)
-----------------------------------------------
6. Jeg synes også, at nedennævnte facts
er tankevækkende i denne sammenhæng:
UTROSKAB:
Kvinder kan blive decideret syge af deres mænds utroskab.
(NetDoktor den 2. august 1999)
HOVEDPINE:
Højtuddannede kvinder lider oftere af spændingshovedpine,
end mændene.Hvorfor vides endnu ikke.
(Netdoktor 2. august 1999)
Piskesmæld:
Antallet af piskesmældsskader er steget med 82 procent fra 1994 til 1996,
og erstatningsudgifterne er steget med 68 procent til en halv milliard på årsbasis.
Det har fået Forsikring & Pension til at iværksætte det første store danske projekt
om undersøgelse og behandling af piskemældsskader, også kaldet whiplash-skader.
Formålene med projektet er at finde de personer, som får kroniske symptomer
efter piskesmældet og for det andet finde frem til, hvilke behandlingsformer,
der har effekt. Projektet vil køre i tre år, og koster 8,5 millioner kroner.
1.600 personer vil deltage. Lægerne regner med, at der sker
5 - 10.000 piskemældsskader om året. Kilde: Ritzau,
Berlingske Tidende, Jyllands-Posten,
Set i Netdoktor den 5. sept. 2000
--------------------------------
De såkaldte piskesmælds-skader efter trafikulykker udgør et stort problem.
Det viser en undersøgelse fra skadestuen på Odense Universitetshospital,
hvor alle tilskadekomne i trafikuheld blev fulgt i 1996. Selv om antallet
af trafikulykker falder, stiger antallet af piskesmælds-skader.
Ifølge undersøgelsen skulle omkring 1.200 danskere få varige nakkesmerter
efter trafikulykker. (Kristeligt Dagblad, NetDoktor, 12. januar 2000)
-------------------------------------------------------------------------
NB: Meditation kan bekæmpe smerte
Hjeneskanning af en person i dyb meditation har
i et indledende forsøg på MR-centret, Skejby Sygehus i Århus,
givet så gode resultater, at forskerne nu søger om tilladelse til flere forsøg.
Det er et pilotprojekt med den hollandske underviser i zen-meditation Rients Ritskes,
der har vist, at han bevidst var i stand til at "lukke" for
hovedparten af sin målbare hjerneaktivitet.
"Vi har ikke beviset endnu, men resultatet tyder på,
at visse personer kan trænes til bevidst at kontrollere bestemte kropsfunktioner,
der normalt sættes i gang automatisk af underbevidstheden", siger
dr.med. Hans Stødkilde-Jørgensen fra Skejby Sygehus.
De nye opdagelser kan blandt andet få betydning for patienter med smerter,
eller personer der i dag bliver behandlet med anti-depressiver. Meditationen kan
vise sig, at kunne påvirke helbredet positivt på flere fysiske områder.
Ifølge hypotesen kan meditationstrænede personer muligvis øge
deres produktion af hormonet endorfin, som virker dæmpende på smerter
og hæver det psykiske stemningsleje. En anden hypotese er, at man muligvis
kan nedsætte sin indre sekretion af hormonet gastrin, og dermed mindske
behovet for mavesårsmedicin. (Berlingske Tidende)
set i NetDoktor 1. april 2000
7. DANSKERNE ER STRESSEDE
En ny undersøgelse viser, at 2 ud af 3, dvs. to tredjedele af befolkningen!
her lige før århundredeskiftet oplever deres liv som værende alt for stressfyldt.
Det er arbejdslivet, der er blevet hårdere,
og flere eksperter peger på begivenheder som udliciteringe
og et højere arbejdstempo som nogle af de faktorer, der gør sig gældende.
Især syntes den højtuddannede del af befolkningen
at døje med stressproblemer.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen nævner tendensen
til at arbejde i grupper, hvor flere deler opgave. Ansvaret over for gruppen kræver,
at man bliver indtil problemerne er løst. Samtidig er der flere, der vælger karrierejob.
(Johan Rasmussen, Aktuelt og Radioavisen, 1999)
-----------------
KVINDER OFTERE HOS LÆGEN
Kvinderne herhjemme fører fortsat langt over mændene,
når det handler om at kontakte lægen og modtage ydelser fra Sygesikringen.
Det viser de seneste tal for Sygesikringsstatistik i 1998, som Danmarks Statistik
netop har offentliggjort. Alt i alt havde kvinderne i fjor 50 pct. flere kontakter
med Sygesikringen end mændene. Tallet omhandler blandt andet
almen lægebesøg, speciallægehjælp, medicin, tandlægehjælp,
kiropraktor, psykologsamtaler osv
(fra Politiken 29. okt. 1999).
Kommentar:
Inden du bliver alt for forarget, så er det måske
derfor at kvinder lever 6 år længere end mændene ?
Vi ved det ikke, men mænd affinder sig ofte med smerterne,
og "det går nok over af sig selv" - indstillingen
når det handler om deres helbred. esk.
------------------
8. Bliver du Urolig?
Så læs denne nye norske bog:
"At spille stor og stærk,
og kun at have nok i sig selv,
Det er ikke en styrke! men en svaghed - som kun gør ondt."
Aktuelt interviewer den norske psykiater og psykoterapeut, Finn Skårderud,
i anledning af hans bog "Uro". Han mener, det moderne menneske ligger under
for tidens kulturbestemte opfattelser. Især er individualiteten - det helt store nummer
i vor kultur nu - og grundlaget for megen krise og negativ selvopfattelse. Man er
i dag mindre bange for at springe ud i faldskærm end for at binde sig til
et andet menneske!, som han skriver i forordet.
( se Aktuelt, 19. og Netdoktor 21. juni 1999)
9. Godt nyt om Rygsmerter:
Fysioterapeuter og kiropraktorer i Danmark
har udgivet en pjece med gode råd om behandling af rygsmerter.
Hver tiende dansker har rygsmerter, der ikke forsvinder, og der er dermed fare for,
at de udvikler sig til en kronisk dårlig ryg. Pjecen om rygsmerter formidles
gennem fysioterapeuternes temablad Krop & Fysik.
(K. Dahl Hansen, Kristeligt Dagblad )
set i NetDoktor 17. marts
10. Brystsmerter vækker tit unødig angst
Smerter i hjertet kan for mange mennesker være første tegn på en blodprop i hjertet,
og derfor bliver mange nervøse, når de oplever smerter i brystet. Men ny forskning viser,
at det i mange tilfælde overhovedet ikke har noget med hjertet at gøre. Undersøgelsen,
som er lavet af forskere fra Syddansk Universitet, viser, at brystsmerterne kan være
symptomer fra bevægeapparatet, som kan ligne tegn på en blodprop,
men som i sidste ende kan løses med et besøg hos kiropraktoren.
I alt deltog 503 patienter,
der alle var blevet udskrevet fra Odense Universitetshospitals hjerteafdeling
med besked om, at hjertet ingenting fejlede. De blev efterfølgende undersøgt af kiropraktor
og leder af undersøgelsen, Mette Jensen Stochkendahl, som kunne konkludere,
at en tredjedel havde problemer med led og muskler i brystkassen eller rygsøjlen.
Mette Jensen Stochkendahl, som er fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik,
vil gerne påpege vigtigheden af at behandle disse patienter, som udskrives fra hjerteafdelingerne
uden at fejle noget, da smerterne oftest kommer igen efter noget tid. ”De kommer hjem uden en diagnose,
og mellem 50 og 75 pct. af dem oplever, at smerterne kommer igen efter et stykke tid.
Ud over at forsøge at få bugt med deres smerter, kan vi dæmpe patienternes angst
betydeligt, når de finder ud af, at smerterne stammer fra bevægeapparatet
og ikke fra hjertet”, siger Mette Jensen Stochkendahl.
Muskler og led omkring ryggen og brystkassen kan blive spændte og hyperaktive,
og ligesom myoser i nakken, kan det give spændinger og smerter, som kan stråle hele vejen
rundt om brystkassen og sommetider kun mærkes foran i brystet.
Man bør dog stadig altid opsøge egen læge eller tage forbi skadestuen,
hvis man har stærke og akutte brystsmerter. ”For man kan ikke umiddelbart
skelne mellem hjerteproblemer og bevægeapparatproblemer ud fra patientens symptombeskrivelser”,
siger Mette Jensen Stochkendahl. - Kilde: Tea Krogh Sørensen, fpn.dk, 29. oktober 2010.
set i NetDoktor , november, 2010
|
