Følelser + se 2, kan - som du sikkert godt ved,
række lige fra glæde, varme, orgasme, livslyst og lykkefølelse
i den ene ende - over ro, neutralitet og indiffence - til den anden ende
af humørskalaen, hvor du kun føler et stort ubehag og smerte ved at være dig.
Ja måske kun føler at livet er noget, der bare gør skide hammerende ondt!
Følelseslivet rummer hele regnbuens farveskala - og mere til.
Vi kan alle komme i en situation,
hvor vi føler en voldsom smerte, rædsel og angst. En stor skam
og skyldfølelse, vrede, raseri, sorg, ensomhed og de andre mere triste
melankolske følelser - til de iskolde kyniske, frygtbetonede, indelukkede
og selvopgivne knudetilstande, som blot gør ondt. Såvel inde i os selv,
som hos andre - og som bare bliver værre og værre, hvis vi ignorer
det budskab om at få hjælp, kontakt og forståelse, som vores sjæl
og krop så desperat prøver at fortælle os, at vi reelt set
sørme har brug for nu - når vi har det sådan.
Men af en eller anden grund
har du lært blot at holde din mund - og pludselig en dag
bryder så dit sædvanlige, alt alt for stærke Ego sammen, og ud
bryder så.din indre ulykkelighed, dine huller og sår helt tydeligt frem.
Måske så voldsomt og intenst, at du bliver helt overvældet deraf.
Imens du f. eks. snakker overfladisk med en veninde eller ven,
løsner der sig en knude indeni - og pludselig stortuder du.
Eller en siger noget venligt og godt til dig, og så ...
Der er utrolig mange stressede travle voksne,
som er uhyre bange for "at bryde sammen."
Det mest interessante spørgsmål her,
er dog dette, som let overses:
Hvad er det, som bryder ud?
|
Opsummering:
I depressionsfængslet er du tavs
på en uhyggelig tom, sløv og selvopgiven facon.
I stedet for at give slip på det håbløse, det umulige - holder du fast.
For så en dag måske at ende op med at give op - og kollapse
under de byrder, du ikke orker at bære rundt på mere.
og dette selv-undergravende job
gør du via de selvopgivende tanker, du tænker
og din stærke tro på, at du bare skal kunne klare alt selv.
og helst helt alene. Alt andet betragtes blot som svaghed.
Måske har du været forbandet nødt til dette hidtil! - men
hvorfor dog gøre en dyd ud af denne ensomme livsstil?
Du har sandsynligvis levet alt for nøjsomt, sammenbidt
- og frygtsomt, og nu betaler du altså prisen herfor.
Ergo, i stedet for kun at gemme dig væk,
og blot blive spist af med en nervepille, skal du
altså nu til at lære at række ud efter og få kontakt
- på en mere ærlig, dybere og mere givende facon
med de mennesker, du ønsker skal hjælpe dig.
( Her er en god webside (desværre kun på engelsk),
som du kan vise til dem, som du beder give dig en hånd
hvis du har fået diagnosen Bipolar depression.)
+ Læs om Henning Jensens 3. grads depression.
-------------------------------------------
Sådan er vi mange psykologer
der opfatter en depression, versus en blues.
(Læs f. eks. Dorothy Rowe´s velskrevne mesterværk:
"Depression ... find ud af dit fængsel", 1984
som er en af mine favoritbøger om depressioner!
Du kan låne den på biblioteket.
Psykiateren Jytte Willadsen
påpegede allerede i 1970 ´erne i sin
berømte bog: "Depression, dit navn er kvinde",
at det i dag ingen mening har at fastholde diagnosen
"endogen depression" - og kun give piller,
".... når vi efterhånden ved
at denne såkaldte biokemiske sygdoms diagnose
oftest blot bruges, som en rodebunke for alle mulige
vidt forskellige sygdomsbilleder og menneskeskæbner,"
som hun så dejlig fyndigt udtrykte sin store harme over,
at mindst dobbelt så mange kvinder, som mænd får
diagnosen "depression" - og så blot en nervepille.
Min pointe her er blot,
at en depression ikke kun handler om biokemi.
men oftest bedre kan forståes ud fra flere synsvinkler,
- som oven i købet giver en række positive sidegevinster,
fremfor en række dårlige bivirkninger + se disse fakta
Og det, kan du læse mere om på de næste sider:
|
