Psykisk smerte har mange ansigter,
mange udtryksformer og årsager
- og utrolig mange nuancer

Ja, du kan miste et drømmejob
eller ganske enkelt løbe ind i et fandens sort uheld.
Have mistet din kæreste, mange penge, mistet en ven - eller et barn.
Eller have mistet en af dine forældre - og mangle at få sagt et helt farvel.
Du kan miste dit helbred, dit syn, din forstand eller have fået en barsk diagnose.
Og selvfølgelig gør det ondt at miste noget værdifuldt og du bliver ulykkelig,
men sorgen behøver ikke nødvendigvis at ske på en depressiv facon.
Der er stadigvæk noget der hedder en helt naturlig sorgproces,
som ingen af os, der tør knytte os tæt til en anden, undgår.

Se f. eks. disse links mht. Dødsfald + se 2 + 3 +. 4.+5 +6 +
og her tre link om at have mistet et spædbarn + se 2 + 3
+ Børns sorg ved at miste + Er du ung og sørgende?
+ læs her om at få tilskud til psykologhjælp!


Eller du kan føle en stor smerte og en dyb sorg
når du bliver uretfærdigt behandlet - ja du kan blive slået helt ud.
Eller blive dybt såret af din mand /kvinde, og føle at kærligheden er død.
Få et ensomhedsanfald, som skræmmer dig helt ud af dit velkendte ego.
Eller have følt dig ensom alt alt for længe - eller være kørt fast i dit job.
Der er mange små bække, der en dag bliver til et stort vandfald.

Eller du kan have trøstespist, røget
eller drukket alt for meget, alt for længe.
Og dropper du det, så føler du selvklart netop
"Det, du føler, og ikke vil føle. Det du mangler, men ikke vil savne",
og som du før løb væk fra, når - og hvis - du en dag helt dropper
disse såkaldte "dårlige og usunde uvaner". Det er jo ikke mere
kun en dårlig vane, men en del af DIG, efterhånden.

Det lykkes faktisk kun for ca. 25 ud af 100,
der prøver på at stoppe med at ryge, drikke eller trøstespise,
- hvis du undersøger resultatet af anstrengelserne ca. 1 år efter.
Der følger meget ofte en helt uregerlig og smertelig, sorgfuld
ja måske en depressiv tilstand med, når du kvitter smøgerne,
ædegildet, nervepillerne, tv-narkomanien og sprutten!
Der er jo altid en sorg i at sige farvel til noget,
som du også har haft glæde ved.


TOMHEDEN,
hvor du intet gider, intet har lyst til,
bare lige hænger dagen igennem og forgæves venter
på den indre ro, som smøgen, sprutten, vinen
maden, nervepiller osv - ellers plejede at give
Tankerne kredser blot om en sidste smøg,
en sidste flaske, en sidste nervepille ...
og du finder stadig ingen indre ro.


Eller hvis et projekt
du har håbet alt på, mislykkes.
Eller en person tæt på har skuffet dig dybt.
Du kan også være dumpet til en eksamen. Eller blive afvist af en,
som du har følt dig meget tiltrukket af - men som altså ikke vil have dig.
Du kan også være blevet skilt, haft et lavt selvværd alt for længe. Eller lidt
et andet svært hjertetab = mistet noget, som stod dit hjerte meget nær.
Psykisk smerte, uheld og ulykkelighed har utrolig mange ansigter,
og der kan være en masse vidt forskellige udløsende faktorer
som er årsag til at du har det, som du har det nu.


Kort sagt:
Hvorfor du lider,
skyldes ikke blot, at du mangler serotonin,
- eller har en selvundergravende kognitiv tankestil,
eller at du nu synes at ingen kan lide dig - eller lignende.
Der er så mange Hvorfor ´er, og hvilke der gælder for dig
er du den nærmeste til at vide - hvis du altså søger efter svar.

Fordi at nu er det jo een ting at bruge år af sit liv på
at gå på opdagelse i: "Hvorfor er jeg dog så forbandet ensom?"
Det er betydeligt mere effektivt og sjovere at vove sig ud
i dette andet, mindre svære "Hvad gør jeg nu" spørgsmål:

"Ok, jeg er meget langt nede nu,
fordi jeg er alt for ensom. Hvordan bærer jeg mig
så ad med at finde mig en ven og en kæreste? Eller bruge
dem jeg kender bedre, end jeg hidtil har gjort ?- så jeg ikke
mere føler mig så ensom, som nu."

Disse Hvordan-spørgsmål åbner mere op for fremtiden,
end Hvorfor-spørgsmålene, som hurtig forsvinder
ind i og langt væk i fortidens dunkle Tågeland.

Her kan det måske hjælpe dig videre op af trappen,
(eller stigen), hvis du skifter focus = briller. Så du i stedet for
at spørge: "Hvorfor er jeg dog dumpet her ned, hvor jeg føler mig
så dum, afmægtig, håbløs - skamfuld og næsten helt hjælpeløs ?",
I stedet for begynder jeg at spørge: "Hvordan skal jeg bære
mig ad med at komme op igen? Hvad er det næste trin ?"
Det vender jeg tilbage til, senere - men først


Et hjertesuk:
Jeg har tit tænkt på, hvorfor vi behandlere
og de nødlidende selv - er så vilde med at lede efter een
og kun en årsag til noget så mærkværdigt, som at et menneske
sygner helt hen i håbløshed og afmagt? - Noget af det vigtigste
jeg har lært af Økologien er da, at der meget sjældent er een
og kun en årsag til komplicerede biologiske fænomener.

Vejret, og alt som sker i naturen, er multi-determineret.
Dvs. at en masse forskellige faktorer rotter sig sammen
og tilsammen udløser - og skaber de en ny kompleks
helhed, som søger imod sin egen specielle balance.
Hele tiden skifter såvel det ydre - som det indre
miljø og dette sker, fordi mange bække små,
en dag udgør en stor å, som igen bliver
til en flod, der ender i havet.
Sådan er vores liv.

Denne erkendelse og Kontakt Nøgle gør,
at vi i dag i en korttidsterapi mere leder efter
hvordan at du hurtigst muligt igen kan komme op,
end efter "Hvorfor" du er faldet ned i dette sorte hul.
Og når vi også leder efter et Hvorfor, er det mest
for at kunne hitte frem til dine savn og behov.

Noget af
det værste i depressionens fængsel
er, at du føler dig fortabt. Er uden følelser
for dig selv - og for de mennesker, som du er tæt på.
"Jeg elsker dig ikke mere, gå fra mig fordi jeg synes
at du fortjener bedre" - er et nødråb,
og ikke en fyreseddel.

"Alt er bare gået helt i stå",
siger du opgivende og ser håbløs ud.
"Ja ja, det har jeg godt forstået", siger jeg.
"Og kan du alligevel - på trods af håbløsheden,
ikke begynde på at øve dig i at tænke lidt anderledes?
end hele tiden blot at gruble over de selvopgivende tanker.
Prøv f. eks. at fortæl mig lidt om, hvordan du trækker vejret nu?
Kan du tage lidt mere luft ind? Godt og puste lidt mere ud?
Hvordan føles det, hvis du trækker vejret dybere?
Kommer der så følelser frem? - Godt. Hvilke?"

Eller: "Hvis du nu åbner øjnene ganske lidt,
hvad får du så øje på her i rummet, som ser interessant ud?"
"Åh nej - du kræver alt for meget af mig!," lyder svaret pr. refleks
hvorefter du fortsætter med at fortælle mig om de tunge tanker,
der selvklart hurtigt igen fylder dig op med en stor tyngde
i håbet om, at de derved vil forsvinde væk?

For at en psykoterapi skal kunne virke, må du
være villig til at sætte en hånd op på klaveret og øve dig.
Ellers er det platumuligt at lære dig at spille nye sange,
og finde melodien igen, når den er blevet væk.

Dette er en urgammel erfaring:

Singing the blues


Bluessangeren Ledbelly + 2
udtrykker sin forståelse af, at livet også er
en dyb og meget gammel blues, således:


"Der har sgu ingen hvid mand eller kvinde,
der virkelig har forstået hvad det betyder "to have the blues",
fordi den hvide mand har ikke noget virkeligt at bekymre sig om.
I kender ikke til det at blive betragtet som mindre end ingenting.
Den hvide mand og kvinde er ikke blevet hånet, spyttet på
og har ikke måttet sælge sig selv, blot for at overleve.
Så lad mig derfor prøve at fortælle dig.
hvad The Blues er:


"Du ligger der, hele natten
og ruller dig fra side til side. Sveden
står ud af dig og du befinder dig helt alene i
et rottebefængt skur uden håb. Du kan ikke sove.
Hvad er der dog i vejen? Oh yeah man, it just
the blues, that has come to visit you - yeah.

 Du sætter dig op, ser dig omkring
og selv om du måske har en søster eller bror,
en far eller mor omkring dig, så ønsker du ikke
at tale med dem nu. Du har intet at sige dem
andet, end at livet gør forbandet ondt.
Hvad er der dog i vejen med dig?
Oh - the blues has got you.


Well, du rejser dig op
og sætter dine tunge fødder fast under bordet.
Du ser ned på tallerkenen og har alt, hvad du behøver,
men du ryster bare vredt og surt på hovedet.

Du har givet op. Derfor klager du:
"Jeg kan ikke spise, og jeg kan ikke sove.
Hvad er der dog i vejen med mig?" Well, well,
well, my friend - the blues has got you.

Jeg lagde mig derfor til
tat sove, men jeg kunne ikke. Jeg vendte
og drejede mig fra side til side. Jeg er ikke syg,
jeg er utilfreds med mit liv. Jeg ved ikke, hvad der er galt.
Oh no, it ´s just that blues, that calls you again.


Og her er så, hvad du skal svare:
"Good morning blues, how do you do.
What do you want from me - now?"



( Fra coveret på
John Lee Hooker ´s
"Chess Masters", fra 1989
- her i min oversættelse)

Kort sagt:
Fremfor at slå vildt løs på dig selv med skam,
skyld og et frugtesløs, håbløst og udmattende Afmagtsraseri
ved at spørge: "Hvad mon der er galt, og i vejen = forkert, ved mig?
- og måske ved X ?", så spørg hellere: "Hvad trænger jeg til Nu,
når jeg har det sådan?". "Hvad vil kunne hjælpe mig?"

Det er ikke blot klogere .
Det hjælper rent faktisk at lære at tænke anderledes = med dig selv
når du er dumpet nede i et dybt hul, som det er svært at komme op ad.
Du kommer ikke op ved at banke hovedet ind i væggen, men ved
at bruge hovedet til at skaffe dig et overblik - og udtænke en plan.
Det er ikke nødvendigvis dig, som er "forkert". Du har blot
brug for noget andet, end "det", som du hidtil
har lade dig nøjes med.


Hvad er det, du vil have?
Kun ro og fred? Ok - så sov dog lidt længere
og få hvilt godt ud, så stressen er ude af kroppen.
Men efter søvnen, hvad så? Måske trænger du da
til at vågne mere op og få hjælp til at klare alt det,
som jo så åbentlyst var alt for svært - alene.

Vent ikke på den gode fe
eller på at en Længselsmor pludselig
og helt mirakuløst dukker op, som bare lige præcis ved
hvad det er, som du har brug for. Sæt ord på dine behov
lyster og savn. Begynd så at øve dig i at finde den mad,
som mætter fremfor det, der blot dulmer sulten.

Der er ingen næring i blot at mærke efter og beskrive,
hvordan en sult, en smerte eller en stor sorg føles og mærkes.
Det, der da er brug for, er at åbne køleskabet og lede efter
den mad, du har nu - og efter hvad det er du har brug for,
for at smerten og mørket effektivt kan gå væk.


Giv en sulten mand en fisk,
og han kommer igen i morgen.
Det hjælper akut, men er det nok?

Lær ham selv at fiske, og du har
forstået, hvad sand psykoterapi handler om.

til den næste side