Hvad kan du
lære af din depression?




Noget om at gå fra passiv lidelse:
"Jeg lærer ingenting. - Jeg håber blot på
at det her helvede, jeg er i nu, snart vil holde op!
"Livet er noget lort. Jeg er en håbløs lort, en taber
og der er intet jeg, eller andre, kan gøre ved det."

til ... at opdage sig Selv på en ny måde:
"Jeg har utroligt barsk opdaget, hvad jeg i hvert fald
ikke vil, og ikke kan tåle. Og lært hvad jeg virkelig værdsætter
her i livet - og derfor skal passe meget bedre på, fremover."

"Før levede jeg oftest livet som en blind søvngænger.
Nu har jeg åbne øjne, lytter og tør sanse at jeg lever
Jeg er ikke mere bange for mine tårer og vrede."

"I dag kan jeg godt se, hvordan jeg ulideligt logisk
og stædigt, gradvis byggede op til såvel panikanfaldet
som depressionen, der logisk fulgte efter. Og jeg ved
nu helt konkret, hvad jeg skal gøre anderledes,
så at dette sammenbrud ikke sker mere."


(Et forslag,
når du læser nedenstående, så du ikke bliver skrupforvirret.
Start med at rulle siden ned, få et overblik - førend at du klikker løs
på de mange indsatte links, der uddyber teksten. ).





Inden du når frem
til at finde netop din Nøgle

er her lidt mere, til at forstå "Hvorfor"
du går i sort, på 5 forskellige niveauer:

De 2 vigtigste pointer i dette cyberkursus er,
1. at der er et eksistentielt, dybt personligt budskab
bag enhver depression, som kun personen selv kender.
2. at der er mange måder at komme ud af fængslet på.

Budskabet spejler en uerkendt trist side af din livshistorie
og kan findes i det, du tænker om dig selv og livet, når du lider.
Ligesom håbløsheden også spejler den situation, du nu befinder dig i.
Grundliggende set er du depressiv = føler dig håbløs, afmægtig og ulykkelig,
fordi at du nu befinder dig i en trist, ja deprimerende ulykkelig situation.
Deprimerende, ufrie og fastlåste situationer, skaber let depressioner.
Der er oftest en egen barsk logik bag det, der sker.

Og - vigtigst af alt - er det at huske
(bag efter "befrielsen fra din triste sorte fængselcelle"),
hvad der viste sig, at være den helt rigtige kur for dig.
Dvs. at du ved, hvad der hjalp dig bedst - hvis du en dag
igen skulle falde ned i dette hul på dit livs landevej.
Chancen for igen "at få en depression" er høj,
hvis du ikke lærer af det, der skete.


Udover din egen selvforståelse,
er der også et mere videnskabeligt forståelsesplan,
der udgør en fælles faglig platform, hvorfra vi behandlere
møder dig og som vi prøver at forstå "din nedtur" ud fra.

Der er f. eks. i dag en bred faglig enighed om,
at en "rigtig" depression er anderledes og ofte farligere
end "kun" at føle sorg - eller stress, surhed, tristhed og vrede.
Det er netop fastlåsningen, der inde i mørket, det fastfrosne Selv
og dødsønskets intensitet, der diagnotisk adskiller tilstanden
fra
en mere eller mindre intensiv ulykkelighed og dyb sorg,
der er meget mere bevægelig - og meget lettere at forstå.

Eller det er en flugt fra den almindelige grå hverdagsblues,
der oftest handler om "at føle stor kedsomhed, ensomhed og tomhed."
En tristhed, en blues, der får mange til at opmuntre sig lidt vel meget
med alt for meget sprut, mad, hash, slik og chips. Eller nervepiller.
Din Trøst bliver derved let til en afhængighed, som du derpå let
kan føle dig både skyldig, skamfuld og forpint over at have
- og derved er en ond spiral nedad sat igang,
der blot skruer dig dybt ned i mosedynget.

Nogle siger: "en Depression, det er en sygdom. Ganske
som hvis du har gigt og sukkersyge." Vi er andre, der siger
at det oftere er
en uforløst eksistentiel krise, en usund livsstil
der med meget stærke røde stopsignal fortæller, at du og vi andre
i hverdagens pres og stress har glemt, at vi alle "kun" er mennesker
med hver vores vidt forskellige Tåle- og Brudgrænser.

Eller du kan se lidelsen og afmagten som en følge af,
at ensomheden og isolationen er stigende i dette samfund.
hvor vi alle befinder os inde i en stor penge maskine, der
som en centrifuge bare snurrer hurtigere og hurtigere rundt
og rundt, så livet snart helt er reduceret til Arbejdslivet.
Det er vitterligt en barsk og ret kold tid, vi nu lever i
... og nogle af os, mærker ind imellem kulden
og meningsløsheden, alt alt for stærkt.

Dem kalder vi så syge, eller værre: "sind syge", fordi
... at så behøver vi ikke at forstå og derpå at forandre på
de umenneskelige arbejdsvilkår og barske livssituationer,
som disse mennesker reagerer sådan på. Fremfor at forstå
depressions "sygdommens" budskaber, nøjes vi med
at give de lidende en beroligende nervepille.



Kort sagt:
Der er mange sådanne alt for hurtige svar på den gåde,
som det stadigvæk er - at et menneske på så kort tid
kan visne hen og blive til en bleg skygge af sig selv.

Denne rædselsfulde sorte psykiske tilstand,
dette smertelige
tab af selvtilliden, ego-styrken
samt livslysten /vitaliteten - og af sig selv, ja sin sjæl

og sine livsværdier, har siden tidernes morgen forundret såvel
lidende, pårørende, forskere - og andre søgende mennesker.

Som hver især har set på "nedturen" og den ulykkelige lidende
ud fra hvert sit håb, sin baggrund og metode. Dvs. med sine briller.
Og det er der selvklart kommet en herlig stor forvirring ud af,
men også mange forskellige slags "kure", nye erfaringer
og en nyttig viden om, hvad der da er brug for
- og hvad der sandsynligvis slet ikke virker.

Så heldigvis ... er der i dag på
dette fælles vidensplan,
kommet mange velunderbyggede depressions-teorier, der
alle (sjovt nok) har ret - på forskellige forståelsesniveauer:
Og hvad jeg mener derved, vil jeg godt uddybe nedenfor:



Her er 5 depressions-teorier
jeg synes lyder fornuftige. De taler alle om ca. det samme.
Nemlig om, hvordan nogle af os er særlig depressions sårbare.
Og hvad du selv og vi behandlere da kan gøre, for igen at åbne op
for din livslyst, nysgerrigheden, glæden og livets strømninger i dig,
når dit indre lys er slukket - eller er skruet kraftigt ned.
Dvs. at du kan forstå "det, som sker" på:

1. Et biokemisk mikro-niveau.
2. Et kropsligt og psyko-somatisk niveau.

3. Et psykologisk og eksistentialistisk niveau.
....(incl.din forklaring på hvad der sker, og hvad der hjælper dig).
4. Et kærligheds, venskabs og socialt kontakt niveau.

5. Et samfundsmæssigt kultur niveau.

Ok så langt?
godt, lad os så nu, se lidt nøjere på disse 5 forklaringer:



1. Den biokemiske forklaring
siger at problemet er, at der er noget i vejen
med din hjernes biokemi - når du sådan totalt giver op

og kun føler afmagt og håbløshed. Ligesom, når din Computer går i sort,
fordi "der er sket en apperat-fejl" - eller et vigtigt program ikke fungerer.
"Du og jeg er intet andet end en bunke neuroner", som Francis Crick
(en af guruerne indenfor psykopharmaka) engang sagde i 1994.

Beviset for denne biokemiske teori ´s rigtighed er
at nogle af hjernens stofskifteprocesser beviseligt ikke fungerer,
som de skal under en depression. F.eks. fungerer Serotoninsystemet
på et meget lavt blus under en depression: Og når serotonin-niveauet
bliver hævet, føler mennesket sig mindre angst - og mere energiske.
Vi bliver ikke lykkelige af en Serotonin-kur = at få en Lykke-pille,
men vi bliver måske roligere og lidt mindre bange og ulykkelige
- og det mål er helt ok at stræbe efter, i mine øjne
hvis dette kun sker i en begrænset tid.

Virkningen af
. SSRI-pillerne + se 2, svarer til du får mere strøm,
mere serotonin i hjernen. Pillen virker ved at hæmme tilbage-transporten
af frigjort serotonin. Så det serotonin, der allerede er udskilt fra en nervecelle,
nu - med en større sandsynlighed, og i lidt længere tid - forbliver aktivt.
Du bruger simpelthen det serotonin, som du allerede har, bedre.

Klik på denne tegning af hvad der sker,
hvis du vil forstå dette biokemiske mikrounivers bedre:




Lykkepiller, dvs. SSRI-hjernemedicin,
(som nu findes i mange forskellige styrker og udgaver + se B,
virker ved at blokkere for genoptagelsen af serotonin i hjerneceller.
Mængden af frit serotonin i hjernen vil derfor øges og koncentreres
.

Ganske som når du sætter et tyggegummi fast inde i en håndbruser.
Jo flere "propper" du sætter på bruseren, jo mere koncentreret
vil vandstålen derved blive - og jo mere af den serotonin,
som du, trods alt stadig kan producere), får du glæde af.
Der tilføjes altså ikke noget. Der tilstoppes kun noget,
så du får mere ud af den serotonin, du trods alt har.

Når serotoninen ikke fjernes så hurtigt, vil dette bevisligt påvirke
de små modtagere på nervecellerne (receptorerne) kraftigere end uden
denne SSRI-stopper. Via SSRI-pillen får du altså mere ud af den begrænsede
mængde serotonin, som du trods alt har. Dette lyder måske indviklet og forenklet.
men det virker altså, som
et godt redningsbælte for mange lidende og depressive
og ja, det virker sågar
opkvikkende - på nogle få.

Du kan læse mere om denne mikro-synsvinkel her:
www.netdoktor.dk/emnecenter/depression/fakta.shtml
+ se http://www.netdoktor.dk/interactive/discussion/
+ se www.psykoweb.dk/depression/1placebo.htm


Problemet
med Serotonin-pillerne - som de er i dag - er bl. a.
at det tager mindst 3 - 4 uger inden de virker. Oftest længere.
Bivirkningerne er mindre end ved tidligere piller, Den vigtigste
er at mange let bliver afhængige af denne angstdæmpende medicin,
og at Pillen faktisk kun virker for ca 25 - 30%, resten er placedbo!
Derfor kan andre billigere løsninger + se 2, oftest virke lige så godt
- uden at man får mindsket orgasme evnen, og de andre
ubehagelige bivirkninger ved at bruge SSRI-pillerne.
+ se www.psykoweb.dk/fakta/ssri_risici.htm

Der findes mindst 15 forskellige serotonin-modtagere i hjernen
og
alle disse bliver påvirket! Derfor handler medicinforskningen
i dag om at finde
frem til en meget hurtigere virkende SSRI-pille,
der kun rammer de få receptorer/modtagere, som især er vigtige
for at kunne opnå en mere effektiv antidepressiv effekt
- uden de bivirkninger, der desværre er nu.

Dette er endnu ikke sket,
men det forventes at ske om ganske få år.

Især Seroxat er problematisk, da der her let
sker en Tilvænning, der gør det meget svært at stoppe
med at tage disse piller, når de ikke mere er nødvendige.
Mange har klaget over abstinenser og en forøget angst.
Se A + B + C +


FAGRE NYE VERDEN?
Er vi ved at blive et ensomt, egoistisk,
kærlighedsløst depressivt,
mareridts-samfund?
En dag vil gamle Aldous Huxley måske få ret i sin spådom
om at vi bevæger os hen imod en fremtid, som er overbefolket
af såkaldte Alpha-mennesker, Beta, Tetra og Gamma mennesker
som måles og vejes på om og hvor de arbejder og hvad de tjener.
Et moderne Kaste-system af den mest tåbelige facistoide slags.

og i bunden af pyramiden er Arbejds-bierne, der hjernedøde
og totalt hjernevaskede, faktisk er som slaver, bare knokler løs
for at holde hjulene igang - så dem, der er ovenpå kan skumme fløden
og styre dem nedenunder i dette globale bikube arbejds hieraki.
Ja en bikube eller en stor myretue er det rene paradis
ved siden af den fremtid, som Huxley så .

For at udholde dette hjernevaskede forbrugersamfund,
hvor "Ih jeg er så glad og lykkelig, fordi jeg er en glad Beta"
eller Gamma) dulmes der med daglige doser SOMA, som de
i Huxleys fremtids forbrugersamfund, kaldte deres Lykke-pille.
se mere om det f. eks. i /www.neuropharmacology.com/

Huxley´s fremtidshistorie handler om 2 unge elskende,
der bryder ud af dette kollektive vanvid og sammen
prøver de at gøre op med hjernevasken og skabe
starten på et nyt samfund med et helt andet liv,
end det, alle de andre robotmennesker lever.
Lyder den drøm bekendt?

"Den medicinske forskning har nu gjort så utrolig store fremskridt,
at der praktisk taget ingen sunde mennesker findes mere." Aldous Huxley
Dette mareridt, hvor vi bare medicinerer os selv og andre mennesker,
for at kunne udholde et liv i et samfund, der er umenneskeligt.
kan der skrives og siges meget fornuftigt om.

Og ... på den anden side:

Nogle typer depressioner
kan beviseligt bremses og lettes med medicin

se f. eks. disse indlæg i www.psycom.net/depression.central.html
Og det er da godt nyt! Lad os da glæde os over de fremskridt, der er
sket indenfor hjernemedicinen, så det i dag er blevet muligt at lette og lindre
en række forskellige, ellers rædselsfulde følelsestilstande med piller.

Så ...
hvis medicinen hjælper dig,
skal du da mindst være machocist - eller rigtig skør
for at lade være med at tage den pille! En alt for stor smerte,
en dyb lammende sorg og indre dødhed - gør intet som helst godt.
Total afmagt og en konstant stor smerte svækker dig blot.


Som jeg ser
hjerne-medicin mændenes tilbud

ja så vil jeg også meget gerne tage imod et tilbud
om at få et redningsbælte på, hvis jeg altså følte, at jeg
(af ligegyldige hvilke grunde) befandt mig langt langt ude
på Atlanterhavet i en lille utæt sejlbåd - helt alene, uden ror
og med en motor, der er gået død. Det er sgu for lammende.
Ja det er simpelthen rædselsfuldt og panisk skræmmende

Rædsel og panisk skræk lammer jo os alle mere
end vores halvgode forstand kan magte og kontrollere.
Så derfor er det godt at neddæmpe disse barske følelser,
når dødsangsten og rædslen er ved at tage din forstand:


PS.
Måske skulle han give skelettet en knytnæve
eller vriste sig fri på anden måde, fremfor at fryse til is
i stum rædsel - og bare tage en beroligende pille?



Pillerne helbreder desværre ikke
-
men det er sørme rart at have et redningsbælte på
når bølgerne er alt for vilde og du er skidebange for at drukne.
Og da især, hvis du er fanget ind af en voldsom følelsesorkan,
hvor dit ego simpelhen er for svagt og lille til at kunne tackle!

Eller når en kæmpestor bølge af dødsangst og vanvid truer
- ja så kan disse små gode hjernepiller faktisk godt redde dit liv.
Hvor var mange gode mennesker mon henne i dag uden?
Sandsynligvis var de døde, halvdøde og psykisk invalide
- eller spærret inde, som de gjorde i fortiden.

Så tillykke med i dags mange pillekure
som i forhold til tidligere tiders medicinske kure,
(der ofte var meget værre end det, de skulle helbrede).
Så JO, medicin-mændene er blevet betydelig bedre.

Læs mere om "u-lykkeligheds-pillen" her:
Fakta om SSRI + 2 + 3 + se Risici og bivirkninger
www.psykoweb.dk/depression/1placebo.htm


Link, der uddyber denne biokemiske forklaring:
Se først:
Netdoktors beskrivelse af (u)Lykkepillen
+ dr.dk/DR2/VidenOm/Blogs/Huseksperternes+blog.
+ Søg "depression og SSRI"
i google: se f.eks .A.. B ..C

+
depression.about.com/ bl.a. om de mange slags piller.
+ se artikler og forskning i depression.about.com/cs/causes/
+ Mange special-links om depression, forskning og kure.
+ se medlineplus.gov/antidepressants.html + se B + se C.
+ skriv "brain+depression" her hos www.sciam.com/
+ søg "serotonin+ depression" i www.google.com

Du kan også læse mere om
denne hjerne-synsvinkel senere i dette cyberforedrag.



2. Den kropslige
psykosomatiske forklaring


siger, at alle vores følelser, tanker, handlinger
og psykiske processer selvklart spejler hjerneprocesserne.

Og omvendt påvirker alt det vi gør, oplever, tænker og føler,
selvklart også vores indre biokemi. Det er ikke en envejs-proces,
men er
en meget kompliceret vekselvirkning - med sin egen psyko-logik.
Den synsvinkel gør at vi taler om "onde cirkler og farlige livs-mønstre
versus "gode cirkler og sunde livsbekræftigende livsmønstre.")

Det er som historien om hønen og ægget.
Nogle gange er det mest det ene, der er skyld i det andet - og andre gange
er det vigtigere at se på en helt tredje årsag. I praksis er det umuligt at adskille
gener, biokemi, kroppen, kønnet, psychen, opvæksten, tabet af kæresten, aleneheden,
stressen, jobbet, økonomien = dvs. hele dit Miljø ´s indflydelse. Og alt det andet,
som også påvirker os og tilsammen - i et kompleks samspil skaber
Resultatet: nemlig: "Hvordan netop jeg og du har det lige nu,
og her - dvs. følelserne i netop den situation, vi befinder os i."

Det spiller alt sammen sammen - og giver dig
og mig netop det resultat, som vi lige nu føler, tænker og oplever.
Det, som vi eksistentielt set kalder for mit og dit liv

En af de psykosomatiske Overbelastnings teorier,
jeg bedst kan lide, kan du læse mere om her
på side 8

+ Prøv selv at undersøge denne angst, stress og depressions teori
+
se også: Motion .+ se om stress og de nye sygdomme


Denne "en konsekvens af langvarig STRESS" - synsvinkel
er der meget mere at sige om, (se mere her - og senere i dette cyberkursus).
I forbindelse med biokemien kan jeg tilføje, at det via PET- og MR scanninger
nu er bevist, at der udover serotonin og andre neurotransmitter forstyrrelser
også kan måles forstyrrelser i de områder af lillehjernen (cerebellum)
der styrer vores Stress reguleringssystem - når vi er depressive.
Ja rent faktisk kan langvarig stress sgu da ødelægge hjerneceller
og bane vejen for en tidlig demens - og flere depressionsanfald!

Og det har de selvfølgelig også snart nogle nye piller imod,
der foreløbig bliver kaldt for "anti-glucocortiocoider".
De kommer i handlen i løbet af nogle få år.



I mine øjne er det mest
problematiske ved disse nervepiller

at de fleste blot nøjes med at tage disse. De slukker for røgalarmen
uden at undersøge, hvor det egentligt brænder på. Og uden at lede efter,
hvordan de selv - også senere hen - kan forebygge et tilbagefald.
Har du først fået et eller et par "panikanfald" og "nervesammenbrud",
ja så skal du ikke blive overrrasket, hvis dette kan ske igen, og igen.
Det er der faktisk solid dansk forskning, der peger på vil ske,
hvis du ikke lærer af din nedtur:

"Får du mere end 4 depressionsanfald, så skal du i en livslang behandling ,
fordi så kommer de hyppiggere og hyppigere.
Ca. 20% får et kronisk forløb,
hvor det blot bliver værre og værre med årene." (Raben Rosenberg, 2002)

Der sker ganske rigtigt en forandring på det biokemiske niveau,
men tilstanden kan beviseligt også være fremkaldt af ydre livsvilkår
- som pillerne da blot hjælper dig med at kunne udholde lidt bedre,
hvis de da overhovedet har nogen virkning.

At f. eks. en skilsmisse, arbejdsløshed, en konkurs, impotens + se 2.
og et stort tab kan udløse en depression, og blive en fastlåst sørgeproces.
Uanset om det er ens ufødte barn, et 5 årig barn, en elsket Mor eller ægtefælle,
der mere eller mindre pludselig dør, ja så kan vi alle være depressions sårbare.
Det er indlysende for alle andre, end de mest fanatiske pilletilhængere.

Men ja, det er da helt fint, at disse nervepiller virker godt for nogle
og ja, de kan være en ren velsignelse! Men er det ikke lidt for nemt
blot at lade sig spise af med - og nøjes med - at se frem til at gå
fra den ene kollabs til den næste, og æde piller livet igennem?
- uden at lede efter netop din forklaring, din kur og løsning.
+ læs om Placeboeffekten versus SSRI-Pilleeffekten.

Oftest handler det i praksis om et yderst kompliceret samspil
imellem dig og din biokemi - i samspil med dit job, dine evner,
din livsholdning + se digte - og din dårlige kontakt med os andre
samt din manglende forståelse af dig selv - og dine følelser.
eller om et kærlighedstab eller andet vigtigt tab.

Selvfølgelig er der også en biokemisk dimension
i enhver depression, som der er i alle følelser og tanker - men spørgsmålet:
Hvorfor sker denne kollabs nu? + hvor er dine tålegrænser?,
ja det er stadigvæk et åbent land for fremtidens forskere.


Og vigtigere endnu
for os behandlere, er spørgsmålet:

Hvordan kan vi bedst hjælpe den depressive til at undgå igen,
og igen at falde ned i det rædselfulde helvede, som en depression er?
Ja det er der heldigvis nu mange gode bud på. Nogle virker godt for nogle,
og andre "kure" er bedre til andre. Dvs. det, som er god mad for den ene,
er som bekendt den rene gift for en anden - også på dette område.
Så her er der brug for en meget bedre differential diagnostistik!

Men lad os da være glade for ethvert fremskridt
... og for syv søren da ikke holde op med at lede videre!
bare fordi at nogle nu har opdaget, at der mangler nogle molekyler
imellem nogle nerve-ender i en del af hjernen. Menneskelivet er langt
mere kompliceret, end blot "noget, der ligner en biokemisk computer."
Vi er vores biokemi - og meget meget mere, end kun
en kemisk robot,
som bare kan styres via et par små piller hist og et par håndgreb der




3. Psykologisk set
kan en depression ses som et resultat
af en ofte langvarig uglad og depressiv livsstil.

Dvs. forståes som en følge af en sårbarhed, der udløses,
når du overskrider din tålegrænse og stress-tærskel alt for længe.
"Jeg er ikke bare ved at bryde sammen nu, jeg kan brække mig
over det liv, som jeg alt for længe har levet!", som en sagde.

En depression kan derved
ses som en blokeret opkastning
.
Hvis du spiser noget, du ikke kan tåle, reagerer du ved at kaste det op.
Det er kroppens måde at slippe af med noget giftigt. Hvis du ikke kastede op,
ville du måske dø. Set såd
an, er et depressionsanfald en af psychens måder
at skaffe sig af med noge
t, der er giftigt og usundt - og "anfaldet"
kan derved forståes som en advarsel om, at der altså nu er et
eller andet meget vigtigt, som du ikke mere bør finde dig i.

Hvad "det giftige" er, eller "hvad den forkerte mad" er for dig
eller mere konstruktivt sagt: "Hvad mon du savner og har brug for nu ?"
Det er bedre spørgsmål at stille i focus, hvis du søger hjælp til selvhjælp
via psykoterapi - og når du læser videre i dette gratis cyberkursus.

"Without emotions, man would be nothing but a biological computer.
Love, joy, sorrow, loss, fear, apprehension, anger, satisfaction,
and discontent provide the meaning of human existence.
- som Arnold M. Ludwig, biokemiker, sagde i 1980


Det mest problematiske
ved den psykologiske behandling er
,

at de deprimerede har så svært ved at tale om deres smerte, savn, følelser
og tab og skuffelser. Måske fordi det at tale derom vækker længsler og savn,
som man allerede på forhånd har opgivet eller vist bort - ud fra en skuffelse.
Eller som en mand sagde til mig: "Jeg vil sgu da ikke tale om de nederlag
og skuffelser, jeg har haft, fordi ... jeg jo derved bare genoplever,
hvor ked af det, jeg blev dengang. Jeg vil bare glemme det
og se at komme videre." - (Hvortil jeg svarede:
"Ok og hvad forhindrer dig i det?")

Eller de har svært ved at se deres tilstand i forhold til en måske langvarig
pinefuld konflikt med en kold kæreste. Eller et uforløst forældreopgør, der
blokerer for nutiden? Eller tage konsekvensen af at lide af at have et dødsygt job,
Eller som en følge af at sidde fast i et kærlighedsløst ægteskab etc. etc.

Handlingslammelsen, afmagtstankerne, der bare gør ondt i hovedet,
det usagte - og håbløsheden, bringes selvklart også med hen til psykologen
Og ja - nogle gange er der reelt set ikke ret meget at gøre
ved den situation du sidder fast i,

bortset fra din større eller mindre frihed til
at vælge dig en ny grund-holdning til din triste situation.
Dette valg af holdning er altid muligt, så længe du lever
Det er den evne, der gør dig til et menneske.


Lidt om at overleve i et helvede:
Alt så håbløst, iskoldt, dødens farligt og totalt umuligt ud,
da Viktor Frankl blev kastet i koncentrationslejr i 1942 - 1945
"Her lades alt håb ude!" burde der stå over lejrens porte, i stedet for
"Arbejdet vil frigøre dig", som de lovede dem, der ikke straks blev gasset døde.
Den vej førte blot ind i en mere eller mindre pinefuld død, opdagede han snart.
Først da Frankl fandt sit helt eget personlige svar på dette basale spørgsmål:
"Hvorfor pokker begår jeg dog ikke bare selvmord?", vendte billedet.

Da han værdsatte, hvorfor han levede og hvad der var værd at leve for,
kunne han se udover sig selv og - som den forsker han var - begyndte han
at studere sine medfangers adfærd, livsholdninger - og måde at være på.
"Hvordan kan det være, at de der umiddelbart synes stærke og robuste,
så hurtigt visner hen og dør, eller begår selvmord, når andre svagere
men mere filosofisk indstillede, kunne overleve i mange år?"
"Hvad gør at nogle af os så hurtigt giver op - og andre,
efter en meget sort, sløv og afmægtig periode ,
vågner op og bliver stærkere og stærkere?"

"We who lived in concentration camps can remember the men who walked
through the huts comforting others. They giving away their last piece of bread.
They may have been few in number, but they offer sufficient proof that
everything can be taken from a man but one thing: the last of the human
freedoms -- to choose one's attitude in any given set of circumstances,
to choose one's own thoughts and way of being in this world.
To choose one´s own way. That choice is allways mine."
 Viktor E. Frankl

Læs mere om Viktor Frankl
og hans opdagelser her: A. + B. + C.
+ se og hør en række videoer med Viktor Frankl på YouTube
+ lån hans mesterværk: "Psykologi og Eksistens" på biblioteket.
+ Læs "Claras krig", der er bedre end Anna Franks dagbog.


Kognitiv terapi
sætter focus på de negative Tankers magt. + se 2 + se 3
Det er også pinefuldt at tale så meget om, og se nøjere på sig selv,
hvis du oveni Sortsynet skammer dig over, at du altså ikke altid
kan være lige så stor, stærk, og glad og ovenpå hele tiden,
som du synes, at du burde være. Bl. a. derfor er det
godt at lære sig
at tænke mere med sig selv,
fremfor imod sig selv. (for at sige det kort).

Læs mere om Kognitiv terapi her:
www.psykoweb.dk/selvtillid/1c.htm
www.psykoweb.dk/selvtillid/5KognitivTerapi1.htm
+ fra San Franncisco +

"Galskab er at gøre nøjagtig det samme, igen
og igen og forvente at resultatet bliver helt anderledes
næste gang, at du gør det samme, som tidligere."
Albert Einstein.


OG ja, der er
mange flere mulige "Hvorfor´er:"
Lad os se på Perfektionisme-kravet:

“One of the sure symptoms
that you are approaching a nervous breakdown
is that strong belief, that your work is terribly important.
And that you alone is right and can understand everything.”
– Bertrand Russell

Tror du, at du er et Over-menneske?
Ih altid at være så stor, sej, stærk og kærlig,
god, sød og evig glad = dvs."ovenpå", som tidens krav
og jernhårde idealer kræver af os. Mange skammer sig over
at være triste, usikre, bange, ulykkelige, rasende etc. - og så forbandet
svage, skrøbelige, afmægtige og hjælpeløse, som vi menneskebørn
jo rent faktisk ofte kan føle os her i tidens vanvittige trummerum.,
hvor folk jager rundt efter noget, de ikke ved hvad er
på en måde der gør, at de aldrig bliver glade.

Der er en vigtig og stor eksistentiel forskel
på at prøve at leve op til "Hvem jeg burde være"
i forhold til "at turde stå ved og være, hvem jeg reelt set er NU.."
Der er mange mennesker, der lever mere i en Burde-verdenen,
end i den reele verden, hvor vi alle efter bedste evne prøver på
at få det bedste ud af de kort, vi nu engang har på hånden, nu.
Selvfølgelig udmatter dette deprimerende Image-spil dem.
Den indsigt kan det sørme godt tage sin tid at fordøje.


Mht. en psykologisk forståelse af hvad en depression er,
start med at se side 1d + se en dag: 2 + 3 + 4 + 5 + 6.
+ læs Henning Jensens stærke fortælling om hans depression.
.
+ se en anden synsvinkel på: Depressionssårbare Personlighedstyper.
samt kig se i linkreolen, der uddyber den psykologiske synsvinkel.



4. problemer med tillid, venskaber og kærligheden
dvs. dine halvdårlige evner til at opnå en god personlig kontakt
er ikke til at komme uden om, når vi taler om "en depressiv sårbar livsstil."
Også fordi de, som ikke er gode til at tale om følelser eller udtrykke sig,
ja de vil lettere bryde sammen under pres - end de, der er gode til
at række ud og bede andre om hjælp, inden det er forsent.
Dette er der mange eksempler og beviser på.

At ensomhed, mangel på et opløftende kærlighedsliv, skilsmisse
triste afmægtige kampe ægtefæller og familiemedlemmer imellem
+ indeklemthed og det at få et depressionsanfald hænger nøje sammen,
behøver du såmæn blot at åbne for radioen og lytte til triste musiktekster,
læse et par brevkasser - og bruge din egne erfaringer for at indse.

Jeg mangler stadigvæk flere gode links angående
denne vigtige Venskab og Samhørighed- dimension,
hvor ud fra mange depressioner kan forståes.
Her er nogle at starte med:

1. God artikel om Interpersonel psykoterapi.
2. Netdoktors artikel om Interpersonel terapi.
3. læs flere cases ud fra den forståelse her i vores bog,
hvor vi ikke kun taler om dig og de andre, men også
træner dig i at være sammen med andre i en gruppe.
4. se: shyandfree.com/ + mere om generthed på dansk.
5. En selvtest om dine interpersonelle kompetencer. + B.
6. + søg i Google på: "interpersonal therapy+depression"

+ og se f. eks. A. + B. + C. + D. + E. + F.
+ se peerstoette.dk/, hvor du kan mødes med og hjælpe andre,
der måske som du, har været en tur på psykiatrisk afsnit.
+ få tilsendt deres gode gratis blad med gode nyheder.



5. Hvilke samfundstype, tror du kan
skabe flest glade og harmoniske mennesker?
Og hvilket arbejdsmiljø tror du logisk set skaber størst utryghed,
stor ensomhed, høj præstationsangst og konstant usikkerhed og stress
- og derfor flest depressive, syge og ulykkelige mennesker?

Herom er der desværre alt for få undersøgelser,
og jeg leder stadig efter fakta - og debatlinks her på nettet,
så du må indtil videre nøjes med disse få ord:

Flere undersøgelser viser, at der tragisk nok stadigvæk er alt for
mange mænd, der dør på grund af en depression, når de pensioneres.
Tabet af kollegaer, noget meningsfuldt at foretage sig, noget at stå op til
og åbenbaringen af hvor fattig og udsultet ens privatliv egentlig er blevet
ved at man systematisk i de sidste 20 - 50 år har skåret "alt det sjove
og alt det, der før gjorde mig glad" af - på jobbets alter, kan let
ramme en 62 årig Arbejdsnarkoman, som et lynnedslag!

Tabet af det arbejdsliv, de alt for ensidigt havde satset alt på
har slået mange mænd ihjel, oftest i form af slagtilfælde og blodpropper.
Vi ved også, at arbejdsløshed kan udløse alkoholmisbrug og depression.
Ligesom det vel
heller ikke kan undre, at det især er de ældre
og alt for ensomme kvinder, enkerne, som er storforbrugere
af (u)lykkelighedspiller - og diverse andre nervepiller.




Samfundskritikere har længe peget på
at et samfund, der stimulerer og bygger på alles kamp imod alle,
og hvor træning i at klare sig aggressivt i konkurrencen, eensidigt belønnes
fremfor hjælpsomhed, samarbejdsevne og andre mere humane evner,
er såvel angst som depressions fremmende

Dvs. er der megen konkurrence og en vinder-taber-opfattelse
bliver folk meget let klasseopdelt, således at nogle har alt for meget
og de fleste har for lidt, som vi ser det i diktaturer og i diverse politistater.
Disse samfund er ikke sunde at leve i. Der var f. eks. en masse selvmord
vanvids scener og depressioner i Nazismens barske storhedstid i 30´erne
- ikke kun blandt jøder, socialister, intellektuelle og homoseksuelle
men iblandt de hæderlige - og mest humane tyskere.



( klik på "den nye verdens orden"- dvs. billedet her - som vi også er med i
hvis du endnu ikke er deprimeret. Der er meget her at blive depri over.)


Eller tænk et øjeblik sådan her:
Hvad er kernen i at leve i en barsk konkurrence-kultur?
100 mennesker stiller op ved en eller anden startsnor i en konkurrence.
Det være sig til et 1000 meters løb, eller for at komme forrest og vinde i
TVkonkurrencer som i "Stjerne for en aften", eller i en Firmakonkurrence

Poienten i konkurrencer er, at der desvæære kun er een vinder
og de 99 andre, der også gerne ville vinde - derfor taber.
Og da livet ikke er særlig Retfærdigt, ja så ender det
med at nogle sætter sig på flæsket - og grisene (os)
vi bare grynter, som de sagde i gamle dage,
uden at noget forandres en dyt derved.

Efter at enhver vigtig konkurrence er overstået
er der altså ud af de 100 glade, optimistiske og forhåbningsfulde
kun een person, der smiler glad og tilfreds når "legen" er overstået.
Dvs. de 99 utilfredse har kun opnået at føle sig mindreværdige
skuffede og dårlig tilpas - for at kun een kan være lykkelig.
Lyder dette ikke depressions-skabende?

Her ser du et offer for konkurrence samfundet,
som nogle kalder for "en taber", når han rammer virkeligheden:




Logisk ikke - og hvis ikke denne evig vurderende, konkurrerende
og tit ret adrenalinfyldte livsstil, afbalanceres af sjov, skæg og ballade
og et ganske almindelig socialt samvær helt uden konkurrence og stress.
+ du ved, de der gode rolige eftertænksomme snakker, smukke øjeblikke
der udover et glad sexliv, rolige øjeblikke og lignende livsnydende lys.
trods alt gør livet værd at leve ...

Ja så kommer din sjæl, psyche og krop meget let ud af balance
- og alle mulige sygdomme, lidelser og smerter vil da
selvfølgelig gro frem som ukrudt og ulykkelighed.
Er det sådan en usund kultur vi lever i?



Hvor mange glade
og tilfredse mennesker kender du?

Hvor mange kærlige og livsbekræftende voksne kender du?
Og hvor mange parforhold kender du, som du har lyst til at leve i ?

Hvor mange børn og unge kender du, der har det sådant,
som du selv kunne ønske at have det, da du var barn?
osv. osv. osv. Der er meget at føle sig trist over,
når du ser dig omkring, også i dagens samfund.
Og dette er vi nødt til at turde se i øjnene,
hvis vi for alvor vil undgå depressioner.

Hvordan bagsiden af det officielle glansbilledet
ser ud i andre lande og under andre samfundstyper ved vi alt for lidt om
- omend der dukker flere gode TV dokumentarfilm op, der tydeligt
viser, at det engang var langt værre og barskere end det er i dag.
Men de forventede sig måske heller ikke andet?

Jeg tror heller ikke, det er særlig sjovt
at leve i f. eks. Sovjet eller at være ludfattig i USA eller i et Uland.
Og hvis civilbefolkningen i Irak og Afghanistan og Palastina er depressive
ja så kan det vel heller ikke undre - så ja - der er en sammenhæng
imellem, hvordan samfundet har det og hvordan du har det.

Se f. eks her en af de få undersøgelser om sammenhængen
imellem at lide af et socialt status tab - og få en depression
+ www.psykoweb.dk/depression/traethed.htm

Men det er jo ikke sådanne spørgsmål medicinindustrien,
forskerne og sundhedsministeriet forsøger at finde svarene på.
Vi vil stadig klare os godt i velstands-konkurrencen
og diverse forslag til alternative måder at leve på
er ikke for almindelige mennesker. Endnu.


Psykiatrifonden skønner
at mere end 500. 000 danskere nu
har såkaldte psykiske lidelser! Hvoraf ca. 150.000 individder
har en behandlingskrævende depression og ca. 100.000 personer
har det helt ad helvede til med en svær livstruende depression.
Udover de mange hundrede tusinder, der har for høj stress,
har ondt i livet, angst og usikkerhed med hjem fra jobbet.
Eller tænk på den million, der er på overførelsesløn
og som nu i dag står udenfor arbejdsmarkedet.

Hvor mange danskere,
der bare lider i stilhed, vides ikke.


En anden måde, at sige det samme på:
Vi lever i et kompliceret globaliseret samfund,
hvor kun ganske få reelt set selv har styr på deres eget liv.
Et samfund, der har ændret sig dramatisk i de sidste mange år
og hvor det i mange jobs forventes, ja kræves at de ansatte
yder det optimale, hele tiden - samtidig med at vi kan læse
at flere og flere af os får invalidepension, kontanthjælp,
førtidspension - og diverse psykiske lidelser
som stress, angst og depressioner.

Hvis dette er "de menneskelige omkostninger",
dvs. prisen for at bevare konkurrenceevnen og velfærden,
ja så er det da på tide at arbejdspladserne bliver bedre i stand til
at håndtere denne "nedslidning af personalet". Dvs. at der aktivt
gøres noget bedre for, at det bliver sjovere at gå på arbejde
og at chefen tænker i nye baner mht. personalepolitikken.
Ellers mister firmaerne jo blot alle de mest sårbare,
engagerede og pligtopfyldende medarbejdere.
Arbejdskulturen må blive mere rumlig og
der må tages bedre vare om hinanden


Ellers bliver det
utroligt dyrt for samfundet!

Professor i økonomi ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen,
»Det er deprimerende, at på trods af at arbejdsløsheden er faldet så meget,
så har vi ikke kunnet reducere udgifterne til overførsler. Vi har bare flyttet om
på en del af dem i stedet. Og det viser, at vi har et presset arbejdsmarked
med et opskruet tempo og store krav om effektivitet, som presser os
og får mange mennesker til at søge på efterløn, Og som altså
også har fået mange gode folk over på sygedagpenge,
hvor de let bliver sat langvarig på stand-by.«.

De samlede udgifter til personer på overførselsindkomst
fra det offentlige steg
fra 209 milliarder kroner i 1992
til 220 milliarder kroner i 2001, målt i faste priser.
Det viser Finansministeriets tal.
Check selv tallene for 2017.

Udgifter stiger igen
I forhold til 1995, hvor udgifterne toppede,
er der faktisk sket et fald i de samlede udgifter.
Men Udgifterne er imidlertid begyndt at stige igen,
og det er især udgifterne til efterløn, uddannelsesstøtte og sygedagpenge,
som får udgifterne til at stige. Hvis de sidste ti års tendens til stigninger fortsætter,
vil det betyde, at
udgifterne stiger med yderligere 30 milliarder kroner
om året frem mod 2040, spår Finansministeriet - med en vis usikkerhed.
Dertil kommer yderlig de over 40 milliarder kroner ekstra,
som det stigende antal ældre forventes at koste.
Og sådan kan jeg - og du - bare blive ved
med at skrive og skrive sig ud og ind
af disse triste sorte tunge følelser.
Det er sgu da deprimerende!




Se en af de få undersøgelser om sammenhængen
imellem at lide et socialt status tab - og få en depression
+
Fakta-siderne om danskernes sundhed.

+ sidste nyt fra Fremtids forskningen:
f. eks. diverse artikler i www.fremforsk.dk/
+ iff.dk/ + www.fremforsk.dk/ + links


Måske vi skal til at leve med og forstå
at afmagts raseri kan gå udad - som oprør og terror
med voldsomme vredesudbrud - eller medføre
at vi bare klasker helt sammen af udmattelse
foran netflix Tv skærmene osv osv.

Måske skal vi til at lære at leve med skuffelser
og periodevise afmagts-anfald - uden at dette
medfører frygt, panik eller selvopgivelse?

Måske en mere Meditativ livsholdning
kan modvirke al den stress og forvirring?
se /
www.psykoweb.dk/selvtillid/1g.htm


og måske?
Måske nye generationer
finder nye og bedre svar på det, som vi
før dem, kom til kort med at få ændret på?
`
Måske er der håb - og måske ender homo sapiens
med bestandigt bare lige at skulle prøve
at overleve til den næste dag?.

"Selvfølgelig frygter jeg for fremtiden,
hvem gør ikke det. Men rent faktisk
så glæder jeg mig nu til i morgen."
som Kim Larsen engang sagde.

Og måske nye Boligtyper,
og nye boformer for "de stress-sårbare"
(måske placeret ude i Udkants-zonerne?)
vil være en vigtig del af en ny bedre løsning
end Huxleys mareridtagtige Favre nye verden
med diverse dopes og somapiller til alle?

og en ny indstilling til det at arbejde
og det at huske at nyde livet, imens du har det
og andre krise erkendelser vil vende vinden, en dag
- så vi ikke skal læse at nu er der sørme over 600.000,
og derpå 700.000 - og så over 1 million flere danskere,
der ikke kan holde ud at leve i det komplekse samfund
som vi har skabt og knoklet os selv ned på at skabe
- for vores børns skyld ?

Det må kunne gøres anderledes,
så livet igen bliver værd at leve.




Pointen med alle disse mange ord på denne webside er
at pege på at der er mindst 5 niveauer, som vi må forstå
det meget personlige helvede på, der kaldes "en depression"

- og at løsninger på det 5. niveau batter mere, end på 1. niveau.





til index over
depressionskurset



Den psykologiske synsvinkel


til den næste ide


Tilbage til index


til 8 + 7 gode råd




fra 1-5-2010

SITE MAP