Hvad kan du
lære af din depression?



Noget om at gå fra passiv lidelse:
"Jeg lærer ingenting. - Jeg håber blot på
at det her helvede, jeg er i nu, snart vil holde op!"
"Udmattelsen gør, at jeg ikke lærer noget af dette."
"Livet er noget lort. Jeg er en håbløs lort, en taber
og der er intet jeg, eller andre, kan gøre ved det."
+ "Hvorfor er det altid mig, det går ud over?"
"Far havde ret. Jeg dur ikke til noget osv.
Jeg er bare født uelsket og uheldig."

til ... at opdage sig Selv på en ny måde:
"Jeg har utrolig barsk opdaget, hvad jeg i hvert fald
ikke vil, og ikke kan tåle. Og lært hvad jeg virkelig værdsætter
her i livet - og derfor skal passe meget bedre på, fremover."

"Jeg kender nu glæden, kærligheden og heldet,
og ved derfor, hvorfor jeg ikke vil begå selvmord."
"Jeg er ikke mere bange for mine tårer, latter og vrede."
"Nu har jeg åbne øjne, lytter og tør sanse at jeg lever."
"Før levede jeg oftest livet som en blind søvngænger."

"Fra at være en irritabel stræber og perfektionist,
er jeg i dag mere afslappet og mere glad for mit liv."
"Eftersom jeg levede for mit arbejde, døde jeg
dengang, da jeg blev fyret. I dag ved jeg
at jeg er meget mere end et arbejdsdyr."

"Depressionen hjalp mig til at droppe den der søde
rare, altid lyttende til andre Rolle, jeg var ved at dø i.
Da jeg accepterede og mærkede at jeg også har behov,
vrede og rettigheder, lettede tågerne og frygten for livet."

"I dag kan jeg godt se, hvordan jeg ulideligt logisk
og stædigt, gradvis byggede op til såvel panikanfaldet
som depressionen, der logisk fulgte efter. Og jeg ved
nu helt konkret, hvad jeg skal gøre anderledes,
så at dette sammenbrud ikke sker mere."

"Da jeg opdagede, at jeg både var den indelukkede
og den indre bremse, der lukkede mig inde i mig selv,
fik jeg et valg: "Vil jeg turde at leve livet mere farligt
og usikkert? Eller vil jeg blive bedre og bedre til
at leve ensomt, trygt og have nok i mig selv?
At jeg kom ud af tryghedens fængsel,
har lært mig frihedens glæder.
Jeg kan det, jeg tør. Og resten
ja det lærer jeg undervejs."


....Nøglen er tegnet af Nelson Mandela,
....da han sad i fængsel som livstidsfange.

kære læser, her er et forslag,
så du ikke bliver skrup forvirret.
Start med at rulle siden ned, få et overblik,
førend du klikker på de mange indsatte links,
der uddyber teksten. Linkene vil vente på dig.
Pust ud, slap af - og stop ved det, der fanger dig.
Og hav papir og kuglepen parat til at nedskrive
de udtryk, ord og forslag, der siger dig noget
... så du også kan huske dem i morgen.



Indtil du når frem til at finde netop din Nøgle
er her mere om at forstå "Hvorfor" og "Hvordan"
at du går i sort, når du er så udmattet. Det er forståeligt!
... på nedenstående 5 forskellige forståelses niveauer:
Jeg vil her fortælle dig om, hvorfor du er depressiv
- set ud fra 5 forskellige synsvinkler. Men først:

Mine to vigtigste pointer i dette gratis cyberkursus er,
1. at der er et eksistentielt, dybt personligt budskab
bag enhver depression, som kun personen selv kender.
Lykkelige mennesker ligner hinanden på mange måder,
ulykkelige mennesler er ulykkelige på hver deres måde.
Der ligger altid en længere historie bag det, du ser nu.

2. Der er mange måder at komme ud af mørket på.
Der er dem, der håber at andre kan redde dem ud af mørket.
Nogle gange er du bare så kulsort indeni, at det er nødvendigt
og i så fald er medicin, ja måske el shock værd at overveje.
Selv skelner jeg imellem 1. 2. og 3. grads depressioner,
somom vi taler om en 1. 2. og 3. grads forbrænding.
Ligesom dér, er der brug for forskellige løsninger.

Her vil jeg mest tale om 1. og 2. grads depressioner,
hvor du selv stadig kan lede efter din vej ud af formørkelsen
og op i lyset. Måske sammen med en god psykoterapeut.
De, der godt tør gøre noget nyt, klarer sig bedst.
De, der oveni lærer noget nyt, af det der skete,
kan også lettere undgå, at de igen går i sort,
når livet bliver for koldt, barsk og hårdt.
Og det er til dig, jeg har skrevet dette:

Budskabet er oftest, at du har levet for stresset,
for tungt, for ulykkeligt og glædesløst alt alt for længe.
Du bliver ikke depressiv, fordi du er et svagt menneske.
Du bliver depressiv, fordi du har været stærk alt for længe.
Og du er ikke depressiv, fordi du er et ondt menneske.
Du har det ondt indeni nu, fordi du er i dyb smerte.
Prøv at sige: "Jeg har det ondt nu. Jeg er ikke ond."
Kan du mærke og føle forskellen?

Årsagen til depressionen kan mange gange også findes
i det, du tænker om dig selv, os andre - og livet, når du lider.
Ligesom håbløsheden også spejler den livssituation, du nu befinder dig i.
Grundliggende set er du depressiv = føler dig håbløs, afmægtig og ulykkelig,
fordi at du nu befinder dig i en trist, ja deprimerende ulykkelig situation.
Deprimerende, ufrie og fastlåste situationer, skaber let depressioner.

Set indefra er du fanget af det humør og de tanker du har, lige nu.
Set udefra er det lettere at forstå, hvorfor du nu har det sådan
end set indefra - fordi alt hvad du oplever, tænker og tror nu
er farvet af depressionens mørke solbriller.
Farverne og nuancerne er blevet væk.

Der er oftest en egen barsk logik bag det, der sker.
Os, der lytter og hører din historie, forstår oftest godt,
hvorfor at du nu er så træt, udmattet og er gået i sort.
(Sjovt nok, er Du selv den sidste, der forstår "hvorfor." : )

Og vigtigst af alt - er det at lære, dvs. kunne huske
(efter "udfrielsen fra din triste ensomme fængselcelle"),
hvad der her viste sig at være den helt rigtige kur for dig.
Dvs. at du nu opdager, hvad der hjælper dig bedst - hvis du en dag
igen skulle falde ned i dette hul, denne pause, på dit livs landevej.

Chancen for at du igen "får en depression" er meget høj
- hvis du ikke lærer af det, der sker/skete. Og meget tit
handler dette om at finde en ny og bedre måde
at se på på sig selv, os andre og livet.
Meget mere om dette senere

Udover denne, din egen selvforståelse,
er der også en mere abstrakt videnskabelig forståelse,
der udgør en fælles faglig platform, hvorfra vi behandlere
møder dig og som vi prøver at forstå "din nedtur" ud fra.

Der er f. eks. i dag en bred faglig enighed om,
at en "rigtig" depression er anderledes og oftest farligere
end "kun" at føle sorg - eller stress, surhed, tristhed og vrede.
Det er netop fastlåsningen, der inde i mørket, det fastfrosne Selv
og dødsønskets intensitet, der diagnotisk set adskiller tilstanden
fra en mere eller mindre intensiv ulykkelighed og dyb sorg,
som er meget mere bevægelig - og lettere at forstå.

Det den depressive selv oplever, er:
"Jeg sover ad h til, er sur, irritabel, ligeglad.
Åh jeg er bare så uendelig træt, total udmattet.
Så ... hvad har jeg brug for? Jeg har enormt brug for
at komme tilbage til det jeg, som jeg savner at være."

Og vi behandlere overvejer, måske kun indeni,
om håbløsheden, trætheden, tristheden, selvopgivelsen
"blot" er en flugt fra den almindelige grå hverdagsblues ?
der handler om "at føle en stor kedsomhed, ensomhed og tomhed."
En tristhed, en blues, der får mange til at opmuntre sig lidt vel meget
med alt for meget sprut, mad, hash, slik og chips. Eller nervepiller.
Din Trøst bliver derved let til en afhængighed, som du derpå
kan føle dig både skyldig, skamfuld og forpint over at have
- og derved er endnu en ond spiral nedad sat igang,
der blot skruer dig dybere ned i mosedynget.
Der synes ikke at være nogen bundlinie
for, hvor smertefuldt livet kan være.

Ligesom vi mennesker har brug for
at føle os accepteret, holdt af, elsket og værdsat,
har vi et tilsvarende stort behov for at bruge vores tid
og evner meningsfuldt. Sker det ikke, vokser tomheden.
At leve meningsløst og tomt, er også at leve depressivt.

Nogle siger: "en Depression, det er en sygdom. Ganske
som hvis du har gigt eller sukkersyge." Vi er andre, der siger
at det oftere er en uforløst eksistentiel krise, en usund livsstil
der med meget stærke røde stopsignaler fortæller, at du og vi andre
i hverdagens pres og stress har glemt, at du/vi alle "kun" er mennesker
med hver vores vidt forskellige Sårbarheds-, Tåle- og Brudgrænser.
Du er ikke depressiv, fordi du er svag, umulig, håbløs og skrøbelig.
Du er depressiv, fordi du har været alt for stærk og "fornuftig"
alt alt for længe. Du har nået din brudgrænse.

Eller du kan se lidelsen, depressionen, tabet af dig selv,
af din sjæl og livsappetitten - og afmagten, som en følge af,
at ensomheden og isolationen er stigende i konsum samfundet.
hvor vi alle befinder os inde i en stor umættelig penge maskine,
der som en centrifuge bare snurrer hurtigere og hurtigere rundt
og rundt, så livet bliver reduceret til kun at være Arbejdslivet.
Her er ikke tid til familielivet, kærlighedslivet eller dig selv.
Det er vitterligt en barsk og ofte ret kold tid, vi lever i
... og nogle af os, mærker ind imellem kulden
og meningsløsheden, alt alt for stærkt.

Dem kalder vi så syge, eller værre: "sind syge", fordi
... at så behøver vi ikke at forstå og derpå at forandre på
de umenneskelige arbejdsvilkår og barske livssituationer,
som disse mennesker reagerer sådan på. Fremfor at forstå
depressionen/ "sygdommens"/ budskaber, nøjes vi med
at give de lidende en beroligende nervepille
og måske 12 psykolog samtaler.


Kort sagt:
Der er mange forskellige slags depressioner
og forskellige måder at komme ud af mørket på.
Og meget vi endnu ikke ved som svar på den gåde,
som det stadigvæk er - at et menneske på så kort tid
kan visne hen og blive til en bleg skygge af sig selv.
Det er svært at forstå, selv for de nærmeste.

Denne afmagt, selvopgivelsen og håbløsheden,
denne rædselsfulde tunge sorte psykiske tåge tilstand.
Dette smertelige tab af selvtillid, af vilje, af ego-kontrol,
samt livslysten /vitaliteten - ja af dig Selv. Tabet af sin sjæl
og sine livsværdier, har siden tidernes morgen forundret såvel
lidende, pårørende, forskere - og andre søgende mennesker.

Som hver især har set på "nedturen" og den ulykkelige lidende
ud fra hver sin baggrund, viden og metode. Dvs. med hver sine briller.
Og det er der selvklart kommet en herlig stor forvirring ud af,
men også mange forskellige slags "kure", gode erfaringer
og en nyttig viden om, hvad der da er brug for
- og hvad der sandsynligvis slet ikke virker,
men kun gør det onde, det svære, værre.


Heldigvis ... er der i dag på et fælles vidensplan,
kommet mange velunderbyggede depressions-teorier, der
alle (sjovt nok) har ret - på 5 forskellige forståelsesniveauer.
Og hvad jeg mener med det, vil jeg godt uddybe nedenfor:

Her er 5 depressions-teorier
jeg synes lyder fornuftige. De taler alle om ca. det samme.
Nemlig om, hvordan nogle af os er særlig stress/depressions sårbare.
Og hvad du selv og vi behandlere da kan gøre, for igen at åbne op
for din livslyst, nysgerrigheden, glæden og livets strømninger,
når dit indre lys er slukket - eller er skruet kraftigt ned.
Det er der heldigvis mange forskellige bud/kure på.
Og det, der sker med dig, er forståeligt på:

1. Et biokemisk mikroskopisk-niveau.

2. Et kropsligt og psyko-somatisk niveau.

3. Et psykologisk og mere eksistentialistisk niveau.
...(incl. din egen forklaring på hvad der sker, og hvad der hjælper dig).

4. Et kærligheds, venskabs og socialt kontakt niveau.

5. Et samfundsmæssigt politisk niveau.

Lad os se lidt nøjere på disse 5 forklaringer:

1. Den biokemiske forklaring
siger at problemet er at "der er noget i vejen
med din hjernes biokemi", når du sådan totalt giver op
og kun føler afmagt og håbløshed. Som når din Computer går i sort,
fordi "der er sket en apperat-fejl." Eller en vigtig apps ikke fungerer.
Bekymringstankerne går da i selvsving, så du mister din gode nattesøvn,
hvilket starter udmattelses ræset, hen imod at du går helt i sort en dag,
fordi du alt for længe har levet i en adrenalinfyldt stresset tilstand.
Og dopaminet daler, når du ikke synes at noget lykkes for dig.
Der bliver sat gang i nogle biokemiske processer i hjernen,
der gradvis overtager din vilje, krop og livslyst.

Beviset for denne biokemiske teori ´s rigtighed er
at nogle af hjernens stofskifteprocesser beviseligt ikke fungerer,
som de skal under en depression. F.eks. fungerer Serotoninsystemet
på et meget lavt blus under en depression. Og når serotonin-niveauet
bliver hævet, føler mennesket sig mindre angste - og mere energiske.
Vi bliver ikke lykkelige af en Serotonin-kur = at få en Lykke-pille,
men vi bliver måske roligere og lidt mindre bange og ulykkelige.
Og det mål er da helt ok at stræbe efter i mine øjne, hvis pillen
altså rent faktisk virker - og det kun sker i en begrænset tid.

Virkningen af. SSRI-pillerne + se 2., svarer til at du får mere strøm,
mere serotonin i hjernen. Pillen virker ved at hæmme tilbage-transporten
af frigjort serotonin. Så det serotonin, der allerede er udskilt fra en nervecelle,
vil nu med en større sandsynlighed, og i lidt længere tid - forblive aktivt.
Du bruger simpelthen det serotonin, som du allerede har, bedre.

Klik på denne tegning af, hvad der sker i nerve-enderne,
hvis du vil forstå dette biokemiske mikrounivers bedre:



Lykkepiller, dvs. SSRI-hjernemedicin,
(som nu findes i mange forskellige styrker og udgaver + se C.)
virker ved at blokkere for genoptagelsen af serotonin i hjerneceller.
Mængden af frit serotonin i hjernen vil derfor øges.

Ganske som når du sætter et tyggegummi fast inde i en håndbruser.
Jo flere "propper" du sætter på bruseren, jo mere koncentreret
vil vandstålen derved blive - og jo mere af den serotonin,
som du, trods alt stadig kan producere), får du glæde af.
Der tilføjes altså ikke noget kemisk. Der tilstoppes kun,
så du får mere ud af den serotonin, som du har nu.

Se YouTube videoer om pillerne:
+ youtube.com/watch?v=3c-KTc923Bc.
+ youtube.com/watch?v=KBhxTQD4Bsk.
+ youtube.com/watch?v=LeOXDDh_Vuk.

Via SSRI-pillen får du altså mere ud af den begrænsede mængde
serotonin, du trods alt har. Dette lyder måske indviklet og for enklet.
men det virker altså, som et godt redningsbælte for ængstelige
depressive - og ja, det virker sågar opkvikkende - på nogle få.

Du kan læse mere om denne mikro-synsvinkel her:
www.netdoktor.dk/emnecenter/depression/fakta.shtml
+ se min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/37
+ webmd.com/video-serotonin-effects.
+ se depression/1placebo.htm

Problemet
med Serotonin-pillerne - som de er i dag - er bl. a.
at det tager mindst 3 - 4 uger inden de virker. Oftest længere.
Bivirkningerne er mindre end ved tidligere piller. Den vigtigste
er at mange let bliver afhængige af denne angstdæmpende medicin,
og at Pillen faktisk kun virker for ca 25 - 30%, resten er ren placebo!
Derfor kan andre billigere løsninger + se 2, oftest virke lige så godt
- uden at du bedøver din evne til at opnå en god orgasme, og
andre ubehagelige bivirkninger ved at bruge SSRI-pillerne.

+ Er antidepressiv medicin afhængigheds skabende?
+ se psykoweb.dk/fakta/ssri_risici.htm

Der findes mindst 15 forskellige serotonin-modtagere i hjernen
og alle disse bliver påvirket! Derfor handler medicinforskningen
i dag om at finde frem til en meget hurtigere virkende SSRI-pille,
der kun rammer de få receptorer/modtagere, som især er vigtige
for at kunne opnå en mere effektiv og god antidepressiv effekt
uden at du får de bivirkninger, der desværre er nu.
+ se bivirkninger-når-antidepressiver-droppes

Især Seroxat er problematisk, da der her let
sker en Tilvænning, der gør det meget svært at stoppe
med at tage disse piller, når de ikke mere er nødvendige.
Mange har klaget over abstinenser og en forøget angst,
hvis de stopper. + se ... A ... + ... B . ..+

Og på den anden side:
Nogle typer depressioner
kan beviseligt bremses og lettes med medicin.
Og det er da godt! Lad os glæde os over de fremskridt, der er
sket indenfor hjernemedicinen, så det i dag er blevet muligt at lindre
en række frygtede og rædselsfulde følelses-tilstande med piller.
Se 24 billeder af hjernen , imens en 3. grads depression raser.

Så ... hvis medicinen hjælper dig,
skal du da mindst være machocist - eller rigtig skide skør
for at lade være med at tage en pille! En alt for stor intens smerte,
en dyb lammende sorg og indre dødhed, gør intet som helst godt.
Total afmagt og en konstant stor smerte svækker dig blot.
Måske er et Redningsbælte her, en rigtig god ide?

Som jeg, Ebbe ser
medicin mændenes tilbud
så vil jeg meget gerne tage imod et tilbud
om at få et redningsbælte, hvis jeg altså følte, at jeg
(af ligegyldige hvilke grunde) befandt mig langt langt ude
på Atlanterhavet i en lille utæt sejlbåd - helt alene, uden ror
og med en motor, der er gået død. Det er alt for lammende.
Ja det er simpelthen rædselsfuldt og panisk skræmmende

Og Rædsel og panisk skræk lammer os alle mere
end vores halvgode forstand kan magte og kontrollere.
Så derfor er det godt at neddæmpe disse barske følelser,
når dødsangsten og rædslen er ved at tage din forstand:
Lær kunsten at vride dig løs og tænke på noget andet:



(PS. Måske skulle han kæmpe sig fri, give skelettet en knytnæve
eller vriste sig fri på anden måde. Fremfor at han blot fryser til is,
lammet i stum rædsel - og så bare tager et par beroligende piller.
Og måske, orker han ganske enkelt ikke andet?).

Pillerne helbreder desværre ikke
- men det er sørme rart at have et redningsbælte på
når bølgerne er for vilde og du er skidebange for at drukne.
Og da især, hvis du er indfanget af en voldsom følelsesorkan,
som dit ego simpelhen er for uøvet til at kunne tackle!

Så når en kæmpestor bølge af dødsangst og vanvid truer
- ja så kan disse små hjernepiller rent faktisk godt redde dit liv.
Hvor var mange gode mennesker mon henne i dag uden piller?
Sandsynligvis var de døde, halvdøde og psykisk invalide
- eller spærret inde, sådan som de gjorde i fortiden.

Så glæd dig over i dags mange effektive pillekure,
som er ok i forhold til tidligere tiders medicinske kure,
der ofte var meget værre end det, de skulle helbrede).
Så jo, medicin-mændene er nu blevet betydelig bedre.

Læs mere om "u-lykkeligheds-pillen" her:
Fakta om SSRI + ..2.. + ..3.. + se Risici og bivirkninger
og se /depression/1placebo.htm

+ Netdoktors beskrivelse af at være depressiv.
+ gode artikler fra Dr.dk om at have en depression.
+ Søg "depression og SSRI" i Google. Jeg fandt f. eks.
...webmd.com/depression/video/depression-basics.
.../depression/ss/slideshow-depression-celebs
...fra webmd.com/depression/default.htm.

PS.
Kan det du spiser, gøre dig syg?
Ja, og ... kan du helbrede dig selv ved
at ændre på det, som du putter i munden?
Kan du kurere de pinefulde lidelser vi her taler om:
depression, træthed, søvnløshed og livsangst
ved at ændre på din kost og spise tilskud?

Den biokemiske forståelse
omfatter selvfølgelig også den viden vi i dag har
om kostens indflydelse på vores psykiske velbefindende
samt betydningen af, hvor sund/usund din Tarm-kultur er.
I respekt for, hvor stort Mad-temaet er og hvor lidt jeg ved
derom, vil jeg blot henvise til disse gode websider, der
kan give dig mere information om den synsvinkel.

se ugeskriftet.dk/files/scientific_article.pdf
+ Sådan spiser du dig glad. + Spis anti-depressivt.
+ Få gratis nyhedsbreve fra www.madforlivet.

+ how to boost your serotonin.
+ en video om serotonin og depression.
+ Video om serotonin, dopamin og oxytyacin.
+ Lær mere om Dopamin. + TED: om dopamin
+ 6 gode råd til at styrke din hjerne + se 7 fødevarer.

+ Har du Sukker-blues?
+ se B. + om slik og kager
+ brasscheck.com/video/the-sugar-trick
+ foodrevolution.org/blog/how-does-alcohol-affect-your-health/
+ foodrevolution.org/blog/anxiety-self-help-diet-lifestyle
+ fra foodrevolution.org

2. Den kropslige
psykosomatiske forklaring
siger, at alle vores følelser, tanker, handlinger
og psykiske processer selvklart spejler hjerneprocesser.
Og omvendt påvirker alt det vi gør, oplever, tænker og føler,
selvklart også vores indre biokemi. Det er ikke en envejs-proces,
men en meget kompliceret vekselvirkning - med sin egen psyko-logik.
Denne synsvinkel gør, at vi taler om "onde cirkler", "farlige livs-mønstre"
versus "gode vaner" og "sunde livsbekræftigende livsmønstre."
Et godt sted at starte en mere psykologisk behandling,
er at spørge:

Sover du godt?
Er du veloplagt og i godt humør, når du vågner?
Søvnens betydning for vores kropslige og psykiske velbefindende
er i dag blevet et meget vigtigt focus punkt mht. en tidlig opdagelse
af et utåleligt for højt stress-niveau. Og en depressions begyndelse.

Hvor almindelig er søvnløshed?
10 - 15 % af os, har vedvarende svære søvnproblemer.
Hver tredje dansker sover ofte elendigt og vågner træt.
Over 90% med en depression, er søvnløse, nat efter
nat, hvis de ikke får søvndyssende medicin.

Når du sover, sådan rigtig godt og dybt,
renser hjernevæsken din hjerne for plak m.m.
ligesom resten af din krop bliver renset og fornyet.
Al din energi bliver brugt til dette, fordi din Tænker,
din forstand/din bekymrer tager en velfortjent pause.
Renselsesprocesserne fungerer 10 gange bedre,
imens du sover, end når du er vågen.

Søvn forbedrer dit immunforsvar, din hukommelse
dit humør og styrker dine kognitive og kreative evner.
Stress, depression, angst, slagtilfælde, demens, Alzheimer
er alle nøje forbundet med at sove dårligt - og vågne træt.

se mere om søvnens betydning, her:
information.dk/2013/hjernen-vasket-mens-sover-affaldsstoffer.

videnskab.dk/krop-sundhed/hjerneforsker-derfor-er-sovn-sa-vigtig.

illvid.dk/soevnmangel-faar-din-hjerne-til-at-aede-sig-selv.

balancepartner.dk/manglende-soevn-kan-skade-hjernen.

Om Circadin, et melatonin tilskud, se
min.medicin.dk/medicin/praeparater/4241

Kort sagt
Ud fra en psyko-somatisk synsvinkel
er søvn-kvaliteten meget vigtig såvel for diagnosen
og forståelsen af, hvorfor depressionen/mørket/tyngden
så mærkbart har overtaget personens liv og humør.

Forbedres søvndybden og drømmenes kvalitet,
får dette en helbredende og opløftende effekt på
humøret, koncentrationsevnen og din robusthed.
80% af dem, der går til psykolog siger, at de nu
sover dybere og bedre. Ofte er netop dette
et +tegn på, at depressionen er ved at lette.

så ...
En dag vil jeg skrive en ny webside
om kunsten at sove trygt og roligt i dette tossede travle samfund,
hvor stressede mennesker knokler rundt i forskellige hamsterhjul,
fyldt med adrenalin, vrede, frygt og bekymringer om alt muligt,
der alligevel ikke sker. Og samtidig undrer de sig over
at de føler sig utrygge, urolige og ikke kan sove.
Indtil da, se

+ /netdoktor.dk/centre/soevn/ + Hvad er normalt?

+ psykoweb.dk/fakta/angst.sleep-viagra.htm

+ psykoweb.dk/psykodrama/dreams1d-fakta.htm

+ fakta og undersøgelser af drømme.


Det er
som historien om hønen og ægget.
Nogle gange er det mest det ene, der er skyld i det andet. Og andre gange
er det vigtigere at se på en helt tredje årsag. I praksis er det umuligt at adskille
gener, biokemi, kroppen, kønnet, psychen, opvæksten, tabet af kæresten, aleneheden,
stressen, jobbet, økonomien = dvs. hele dit Miljø s indflydelse. Og alt det andet,
som også påvirker os og tilsammen i et forståeligt kompleks samspil skaber
Resultatet, nemlig: "Hvordan netop du, og jeg har det lige nu og her."

Det spiller alt sammen sammen - og resultatet
bliver "det, du lige nu føler , tænker , gør og oplever.
som igen spejles i kvaliteten og dybden af din nattesøvn,
der igen påvirker din robusthed, sårbarhed og dit humør.
Det vi eksistentielt set, kalder for: mit og dit liv

En af de psykosomatiske Overbelastnings teorier,
jeg bedst kan lide, kan du læse mere om her på side 8.htm.
om stress og kroppens reaktioner, når presset bliver for stort.

+ Prøv selv at undersøge
....denne kropslige angst, stress og depressions teori

+ se: om motion + om stress og om DNS= de nye sygdomme

I denne kropslige sammenbruds synsvinkel
ses en depression, som en konsekvens af en langvarig STRESS.
Det er der meget mere at sige om, (se her - og senere i dette cyberkursus).
I forbindelse med biokemi kan jeg tilføje, at det via PET- og MR scanninger
nu er bevist, at der udover serotonin og andre neurotransmitter forstyrrelser
også kan måles forstyrrelser i de områder af lillehjernen (cerebellum),
der styrer vores Stress reguleringssystem - når vi er depressive.
Ja rent faktisk kan langvarig stress sgu da ødelægge hjerneceller
og bane vejen for en tidlig demens - og flere depressions anfald!

Og det har de selvfølgelig også snart nogle nye piller imod,
der foreløbig bliver kaldt for "anti-glucocortiocoider".
De kommer ss i handlen i løbet af nogle få år.

I mine øjne er det mest
problematiske ved disse nervepiller og kostråd
at de fleste blot nøjes med at tage disse. De slukker for røgalarmen
uden at undersøge, hvor det egentligt brænder på. Og uden at lede efter,
hvordan de selv - også senere hen - kan forebygge et trist tilbagefald.
Har du først fået et eller et par "depressions anfald" og "nervesammenbrud",
ja så skal du ikke blive overrrasket, hvis dette kan ske igen, og igen.
Det er der faktisk solid dansk forskning, der peger på vil ske,
hvis du ikke lærer af din nedtur:

"Får du mere end 4 depressionsanfald, skal du i en livslang behandling ,
fordi så kommer de hyppiggere og hyppigere. Ca. 20% får et kronisk forløb,
hvor det blot bliver værre og værre med årene." (Raben Rosenberg, 2002)

Der sker ganske rigtigt en forandring på det biokemiske niveau,
men tilstanden kan beviseligt også være fremkaldt af ydre livsvilkår
- som pillerne da blot hjælper dig med at kunne udholde lidt bedre,
hvis de da overhovedet har nogen virkning.

At f. eks. tidligere drukture,
en barsk skilsmisse, arbejdsløshed, en konkurs, impotens + se 2.
og et stort tab, kan udløse en depression, og blive: en fastlåst sørgeproces.
Uanset om det er ens ufødte barn, et 5 årig barn, en elsket Mor eller ægtefælle,
der mere eller mindre pludselig dør, ja så er vi alle depressions sårbare.
Det er indlysende for alle andre, end de mest fanatiske pilletilhængere.

Og ja, det er da helt fint, at disse nervepiller virker godt for nogle
og ja, de kan være en ren velsignelse! Men er det ikke lidt for nemt
blot at lade sig spise af med - og nøjes med - at se frem til at gå
fra den ene kollabs til den næste, og æde piller livet igennem?
- uden at lede efter netop din forklaring, din kur og løsning.

Oftest handler det i praksis om et yderst kompliceret samspil
imellem dig og din biokemi ... i samspil med dit job, dine evner,
din livsholdning + se digte ... og din dårlige kontakt med os andre
samt din manglende forståelse af dig selv - og dine mange følelser.
Eller om et pinefuldt kærlighedstab - eller om andre vigtige tab.

"Without emotions, man would be nothing but a biological computer.
Love, joy, sorrow, loss, fear, apprehension, anger, satisfaction,
and discontent provide the meaning of human existence.
- som Arnold M. Ludwig, en biokemiker, sagde i 1980.

Og selvfølgelig er der altid også en biokemisk og kropslig dimension
i enhver depression, som der er i alle følelser, tanker og adfærd.

Og vigtigere endnu
for os behandlere, er spørgsmålet:
Hvordan kan vi bedst hjælpe den depressive til at undgå igen,
og igen at falde ned i det rædselfulde helvede, som en depression er?
Det er der heldigvis nu mange gode bud på. Nogle virker godt for nogle,
og andre "kure" er bedre til andre. Dvs. det, som er god mad for den ene,
er som bekendt den rene gift for en anden - også på dette område.
Så her er der brug for en meget bedre differential diagnostistik!
da jeg ikke tror, at alle depressive har brug for det samme.

Men lad os da være glade for ethvert fremskridt
... og for syv søren ikke holde op med at lede videre!
bare fordi at nogle nu har opdaget, at de mangler nogle molekyler
imellem nogle nerve-ender i en del af hjernen. Menneskelivet er langt
mere kompliceret, end blot "noget, der ligner en biokemisk computer."
Vi er vores biokemi - ja og meget mere, end kun en biokemisk robot,
der bare kan styres via et par piller hist og et par nye kostråd der.
Og det ... ja det handler de 3 næste forståelses-niveauer om:

klik på billedet og forstør


3. Psykologisk og eksistentielt set
kan en depression forståes som et resultat
af en langvarig uglad, alt for ensom stressfyldt livsstil.

Dvs. ses som en psyko-logisk følge af en kollabs, der udløses,
når du overskrider din tålegrænse og stress-tærskel alt for længe.
"Jeg er ikke bare ved at bryde sammen nu, jeg kan brække mig
over det liv, som jeg alt for længe har levet!", som en sagde.
Se sandheden i: "Du er ikke depressiv, fordi du er for svag.
Du er depressiv, fordi du har været stærk alt for længe."

En depression kan - også - forståes som en protest
et stort Nej, ja ses som en strejke og en blokeret opkastning.
Hvis du spiser noget, du ikke kan tåle, reagerer du ved at kaste det op.
Det er kroppens måde at slippe af med noget giftigt. Hvis du ikke kastede op,
vil du måske dø. Set sådan, er et depressionsanfald en af psychens måder
at skaffe sig af med noget, der er giftigt og usundt - og "anfaldet"
kan derved forståes som en advarsel om, at der altså nu, er et
eller andet meget vigtigt, som du ikke mere bør finde dig i.
Og i stedet for at forblive lammet, søg efter en vej ud
af afmagten. "Bryd ikke sammen, bryd ud!"
som rødstrømperne engang sagde.

Se en dag mere derom her:
Lev 100% op til den gamle kvinderolle
og du vil næsten med garanti, udvikle en svær depression:
Se hvorfor her: psykoweb.dk/depression/5.htm.
+ se: psykoweb.dk/research/depress3.htm.

Udmattelse tærer kroppen
og bekymringer dræber sjælen, sagde de engang.

Det mest problematiske
ved den psykologiske behandling er i mine øjne,
at deprimerede har så svært ved at tale forløsende om deres smerte, savn,
tab og skuffelser. Måske fordi det at tale derom, bare vækker længsler og savn
man allerede på forhånd har opgivet eller lukket ned for - ud fra een skuffelse.
Som en mand sagde til mig: "Jeg vil sgu da ikke tale om de nederlag
og skuffelser, jeg har haft, fordi ... jeg jo derved bare vil genopleve,
hvor ked af det, jeg var dengang. Jeg vil helst bare glemme det
og se at komme videre." - (Hvortil jeg drillende svarede:
"Ok ... og hvad forhindrer dig i "bare at gøre det"- ? )

Eller du har svært ved at se din tilstand i forhold til en måske langvarig
pinefuld konflikt med en kølig kæreste? Eller et uforløst forældreopgør, der
blokerer dig for nutiden? Eller tage konsekvensen af at have et dødsygt job,
Eller som en følge af at du sidder fast i et kærlighedsløst ægteskab
etc. etc. Der er en oftest gode grunde til, at "you got the blues."

Handlings lammelsen, afmagtstankerne, der bare gør ondt i hovedet,
det usagte og håbløsheden, bringes selvklart også med hen til psykologen.
Jeg har mødt mange depressive, der ihærdigt forsøgte at overbevise mig
om, at netop de sad fast i en total håbløs situation og at alt var håbløst.
Og ja - nogle gange er der reelt set ikke ret meget at gøre
ved den situation du sidder fast i,

bortset fra din større eller mindre frihed til
at vælge en ny grund-holdning til din triste situation.
Dette valg af holdning er altid muligt, så længe du lever.
Det er den evne, der gør dig til et menneske.

Når jeg befinder mig i en situation,
hvor jeg med det, som jeg ved nu, ikke kan ændre
noget på den situation og de vilkår, jeg befinder mig i,
har jeg 2 mulige valg: Jeg kan fortsætte med at kæmpe,
hidse mig op og udmatte mig i en håbløs heroisk kamp
imod at indse at mine anstrengelser, blot er spild af tid.

Eller jeg kan se med nye øjne, finde en holdning
til den situation, jeg desværre befinder mig i nu.
Det lyder let, men det er meget svært at indse
og endnu sværere at virkeliggøre /efterleve.

Sindsro-bønnen: "Store livskraft.
Giv mig sindsro til at acceptere de ting
og personer, som jeg ikke kan ændre.
Mod til at ændre på de ting jeg kan
... og visdom til at se forskellen."

Lidt mere om at acceptere sin dårlige situation.
Sand accept siger: "Ja, det regner ad h til. Og sådan er det."
Neurotisk accept siger: "Det regner, åh jeg hader det regner.
Jeg ønsker at det ikke regner. Min dag vil blive meget bedre,
hvis det ikke regnede. Ja, min dag er helt ødelagt og værdiløs,
fordi det regner. Hvorfor hvorfor hvorfor regner det altid,
når jeg ønsker, at det skal være solskin?" osv osv.

Lidt om at overleve i et 3. grads helvede:
Alt så håbløst, ja dødligt farligt og totalt umuligt ud,
da Viktor Frankl kom i en koncentrationslejr fra 1942 - 1945
"Her lades alt håb ude!" burde der stå over lejrens porte, i stedet for
"Arbejdet vil frigøre dig", som de lovede dem, der ikke straks blev gasset.
Først da Frankl fandt sit helt eget personlige svar på det basale spørgsmål:
"Hvorfor pokker begår jeg dog ikke bare selvmord nu?", vendte billedet.

Da han værdsatte, hvorfor han levede
og hvad han stadigvæk synes der var værd at leve for,
kunne han se udover nu´et og - som den forsker han var - begyndte han
at studere sine medfangers adfærd, livsholdninger - og måde at være på.
"Hvordan kan det være, at de der umiddelbart synes stærke og robuste,
hurtigt visner hen og dør. Eller begår selvmord, når andre svagere
men mere filosofisk indstillede, kan overleve i mange år?"
"Hvad gør at nogle af os, så hurtigt giver op - og andre,
efter en meget sort, chokeret og afmægtig periode,
vågner op og bliver stærkere og stærkere?"

"We who lived in concentration camps can
remember the men, who walked through the huts comforting others.
They giving away their last piece of bread. They may have been
only a few in number, but they offer for me sufficient proof
that everything can be taken from a man but one thing:
the last of the human freedoms:

To choose one's attitude
in any given set of circumstances,
to choose one's own thoughts and way of being in this world.
To choose one´s own way. That choice is allways mine."
Viktor E. Frankl, psykiater og kz-overlever.

Læs mere om Viktor Frankl
og hans opdagelser her: A... + B... + C...
+ se og hør videoer med Viktor Frankl på YouTube
+ lån hans mesterværk: "Psykologi og Eksistens" på biblioteket.
+ Læs "Claras krig", der er bedre end Anna Franks dagbog.


Kognitiv terapi
sætter focus på negative Tankers magt + se B.
+ se C. + se: om at tænke med, fremfor imod sig selv.
+ hør gratis lydfiler til give slip i stress og bekymringer.

Noget nyt indenfor kognitiv terapi er
at spørge: "Tror du at det er din kemiske depression,
der får dig til at se i sort, bekymre dig og tænke opgivende
tanker - eller tror du, at det er dine afmægtige triste grublerier,
der tynger dig mere og mere ned i og ind i afmagtsfølelsen?

"Jeg tænkte hele tiden på, om jeg gjorde det godt nok,
om de andre kunne lide mig. Jeg bekymrede mig hele tiden
om, hvorvidt jeg slog til på arbejdet og derhjemme. Nogle gange
havde jeg ikke engang lyst til at tale med mine børn, fordi jeg var
så fyldt med dystre tanker. Og det var virkelig tunge tanker,
som slet ikke var til at holde ud. - Selvfølgelig påvirkede
det mit humør i en nedadgående retning."

Parolen her er:
Stop disse uløselige grublerier
og lær at åbne op for dine sanser,
så du derved genvinder din realitets sans.
Og øv dig derpå i at tænke gode fornuftige tanker,
der ikke bare kører dig rundt i en ring, men er tanker,
som mere er rettet imod at løse et helt konkret problem.
Kort sagt: vågn op til virkeligheden, dit liv her og nu,
åbne dine sanser og engagerer dig i det, der sker nu
- og lær at bruge dit gode hoved bedre.

+ Hvorfor bekymrer man sig?
+ se depressive-har-ikke-brug-for-al-den-snak.
+ Hør Pia Callesen på YouTube + se .2. + se .3.
+ se 4. - og Pia Callesens svar på en faglig kritik.
+ om Ruminering. + se .2. + se .3.

+ Download her mit gratis pdf skriv
om at kunne stoppe uønskede smertefulde tanker,
og øve dig i at kunne tænke mere med dig selv.

Der er mere om Kognitiv terapi her
psykoweb.dk/selvtillid/5KognitivTerapi1.htm .
+ hvordan er dit generelle livssyn og kontakt mønster ?
+ se www.psykoweb.dk/selvtillid/assertion.htm .
+ cognitive therapy fra San Francisco

Galskab er at gøre nøjagtig det samme, igen
og igen og forvente at resultatet bliver helt anderledes
den næste gang du gør det samme, som tidligere."
- som Albert Einstein engang konstaterede

så ja, der er
mange flere mulige "Hvorfor"´er:
når vi som her, ser på det psykologiske niveau.

Lad os fx se på Perfektionisme
Tror du, at du er et Over-menneske?
At du altid er stærkere, sejere, klogere og kærligere ,
end alle andre? = dvs."altid er ovenpå", som tidens krav
og jernhårde idealer kræver af os. Mange skammer sig over
at være usikre, bange, ulykkelige, rasende - og åh så forbandet
svage, skrøbelige, afmægtige og hjælpeløse, som vi menneskebørn
jo rent faktisk ofte kan føle os, her i tidens vanvittige trummerum ,
hvor folk jager rundt efter noget, som de ikke ved, hvad er
på en sjusket måde der gør, at de aldrig bliver rigtig glade.

"One of the sure symptoms that
you are approaching a nervous breakdown
is that strong belief, that your work is terribly important .
And that you alone is right and can understand everything."
– indså Bertrand Russell, der vidste hvad han talte om

Og kender du den narcissistiske depression?
Når forfængelighedens rus er det allervigtigste for dig ,
gør det selvsagt meget ondt at andre ikke bekræftiger dig i
at du er et geni, et overmenneske, klogere og smukkere end os andre .
Den selvindsigt kan det godt tage sin tid at tage ind og fordøje

Der er en vigtig og stor eksistentiel forskel
på desperat at prøve at leve op til "Hvem jeg burde være"
i forhold til "at turde stå ved og være, hvem jeg reelt set er, NU."
Der er mange mennesker, der lever mere i en Burde-verdenen ,
end i den reele verden, hvor vi alle efter bedste evne prøver på
at få det bedste ud af de kort, vi nu engang har på hånden.

Selvfølgelig udmatter et deprimerende Image-spil dig
+ se mood-matters/the-problem-with-perfectionism/ .
+ se YouTube foredrag om perfektionisme.
+ blogs.psychcentral.com/imperfect.
+ narcissisme/10-links.htm




"Livet er egentlig ret enkelt,
men vi insisterer på at gøre det kompliceret." - Confucius.
"En sand sejr sker, når du ikke mere er bange for at få fiasko."
"Success sker ved at du famler dig igennem den ene fejltagelse
efter den anden - uden at tabe enthusiasmen." - W. Churchil.

På et 4. forståelses niveau
ses depressioner i forhold til problemer
med kærligheden, venskaber og kollegaer.
Ligesom din og din kæreste familier
kan give dig glæde og depressioner.

Hvis du er tilbøjelig til at trække dig ind i dig selv,
dér, hvor et kram eller en god snak med en ven/veninde
kunne være en mere opløftende måde at takle en skuffelse.
Og hvis du er ret dårlig til at fortælle os andre, hvem du er,
hvad du godt kan lide og ikke kan lide, ikke kan sige nej,
når du egentlig helst vil gøre noget helt andet.
Ja så bliver livet meget let tungt og trist.

Måske opgiver du alt for let, hvis du ikke lykkes 1. gang
eller går rundt med et tungt mindreværds kompleks,
hvor du ofte undervurderer dig selv og tror
at du kan langt mindre, end du faktisk kan.

Måske har du mere held med at tjene penge
end med kærligheden? og har så travlt med ikke
at give dig tid til at mærke dine savn og dybere behov.
Livet bliver overfladigst, trist og tomt,
fordi du er overfladisk, trist og tom.

Måske skjuler du, hvem du virkelig ærligt er
ved at du for ofte performer, spiller op til dit bedre jeg
eller andre roller, som du kan spille virtuost i de sociale
sammenhænge, du rodløst og målløst svømmer rundt i.
Der er mange gode hverdags skuespillere ude i bylivet,
der har ladet en veltrænet rolle overtage det, der er liv i.
Klovnen der ler udenpå - og græder indeni er blot
en af de mere velkendte depressive rollespil.

Måske fik du tæv som barn, blev voldtaget som teenager,
mistede et barn i 20´er, har været arbejdsløs alt for længe?
Livet er smertefuldt og fyldt med skuffelser, tab og ulykker.
Har du en eller nogle at dele din ensomhed, tanker og smerte
med, bliver dit liv meget lettere og gladere, end uden.
Det er der enormt mange eksempler på.

Kort sagt, er det ikke til at komme udenom,
at du og din terapeut, eller en god ven, der godt vil støtte dig,
må se på dine sociale færdigheder. Især dine færdigheder til
at kunne opnå en god personlig kontakt - når du ønsker det.

Også fordi de, som ikke kan tale om følelser eller udtrykke sig,
ja de vil lettere bryde sammen under pres. End dem, der er gode til
at række ud og bede andre om hjælp - inden det er forsent.
I vores kultur er længslen efter gode venskaber stor,
bl. a. fordi vi .... ja hvorfor mon der er så få,
der har mere end 1 - 2 venner/veninder?
Hvad er din undskyldning?

Selvfølgelig kan du godt leve et liv helt alene,
men det bliver altså også derefter mht at le sammen,
dele oplevelser og tanker og kunne støtte og styrke hinanden,
når livet bliver for barsk til at klare det helt alene.

Nogle har meget lettere ved at gøre deres hverdag om
til et helvede på jorden end til at skabe smukke øjeblikke.
Dette er der enormt mange eksempler og beviser på.

At ensomhed , tunge utilstrækkeligheds tanker.og afmagt,
manglen på et opløftende sex og kærlighedsliv, . en skilsmisse,
triste afmægtige kampe ægtefæller og familiemedlemmer imellem
+ indeklemthed. Og det at få et depressionsanfald, det hænger sammen.
Det behøver du såmæn blot at åbne for tv og lytte til triste musiktekster,
læse et par brevkasser - og bruge din egne erfaringer - for at indse.

Jeg mangler stadigvæk flere gode links angående
denne vigtige Venskab-, Fællesskab og Samhørighed-dimension,
hvor ud fra mange langvarige depressioner kan forståes.
Her er nogle at starte med, en dag du har god tid:

1. den 1. depression udløses oftest ved et kærlighedstab.
2. Se en masse forskning i depressioner, psykologisk set.
3. At blive kritiseret for meget og have en dårlig barndom.
4. Jeg hader dig Far! - fordi du ikke var der for mig.
5. At miste sin mor, når du er for lille til at fatte det.

6. Om den måde du knytter dig til andre. + se B.
7. en god artikel om Interpersonel psykoterapi.
8. Netdoktors artikel om Interpersonel terapi.

9. en skilsmisse kan være godt for en depression.
10. læs flere cases ud fra denne forståelse her i vores bog,
hvor vi ikke kun taler om dig og os andre, men også konkret
træner dig i at være sammen med andre i en gruppe.

11. se mere om generthed på dansk.
12. Tag temperaturen på din hensynsbetændelse.
13. En selvtest om dine interpersonelle kompetencer.
14. Hvad betyder det at være social- og følelsesmæssig intelligent?
15. Mobning kan meget let føre til depression.

+ søg i Google på: "interpersonal therapy+depression"

+ og se A og ..B.. + Virker denne terapiform?
+ se peerstoette.dk/, hvor du kan mødes med og hjælpe andre,
der måske som du, har været en tur på en psykiatrisk afdeling.
+ få tilsendt deres gode gratis blad med gode nyheder.

På et 5. forståelses niveau
handler det depressive og afmagten om:

Hvilke slags samfund
tror du bedst kan støtte, udvikle
og skabe gode livsvilkår og lige muligheder
for de fleste rimelig sunde mennesker?

Det er det politiske niveau
og også her er der heldigvis en række opløftende og
rigtig gode forslag, fra alle partierne. Det, som de kan enes om,
bestemmer hvordan din og vores hverdag er. Om du har arbejde
eller ikke kan forsørge din familie osv osv osv. Og da du bor
og lever i det samfund, du gør, ja så udgør dette 5. niveau
ligesom baggrundsmusikken for den personlige blues,
en depression er. Her vil jeg blot pege på nogle
politiske områder, jeg synes er interessante,
når vi taler om depression på dette niveau:

Hvilket arbejdsmiljø tror du logisk set skaber størst utryghed?
Ensomhed? høj præstationsangst, konstant usikkerhed og stress?
- og derfor flest depressive, syge og ulykkelige mennesker?

Der er efterhånden mange gode undersøgelser, se fx:
arbejdsmiljoweb.dk + foa.dk + netdoktor.dk/arbejdsmiljo,
om vores levealder + fakta. + psykoweb.dk/fakta/fremtiden.
Og jeg leder stadig efter fakta og debatlinks på nettet,
der er værd at læse. Indtil videre må du nøjes med:

Iflg en FN undersøgelse, 2019 er Danmark
enten nr 2. , se 2016 eller nr 3. lykkeligste land i verden.
Og samtidig er vi et af de lande, der har mest ondt
i psyken og i glæden. Et mærkelig paradoks.

Flere end 690.000 danskere får i dag, i 2019,
medicin imod diverse psykiske lidelser og hver
3. af os får en psykiatrisk diagnose i løbet af livet.
Det anslåes at de mange psykiske lidelser hvert år,
koster Danmark ca. 55 milliarder kr.
Og dette er desværre ikke nok!

Når så mange i et af verdens lykkeligste lande
har depressioner, angst og andre psykiske lidelser,
er det åbenlyst, at problemet ikke kun er et individuelt problem.
Der er noget galt i forbrugersamfundet, der gør at 690.000 danskere
ikke kan lide at stå op til en ny dag. - Det er ikke kun et spørgsmål
om gener, biokemi, uddannelse, pengepolitik og din unike psyke.
Det rammer alt for mange til, at stress, angst og depression
kun kan forståes som hin enkeltes problem. Det er
i den grad også et uløst samfundsproblem:

F. eks.
viser flere undersøgelser, at der stadigvæk er alt for
mange mænd, der dør på grund af en depression, når de pensioneres.
Tabet af kollegaer, noget meningsfuldt at foretage sig, noget at stå op til
og åbenbaringen af, hvor fattig og udsultet ens privatliv reelt set er blevet
ved at man systematisk i de sidste 30 - 50 år har skåret "alt det sjove
og alt det, der engang gjorde mig glad" fra - på jobbets alter. Det
kan let ramme en 64 årig Arbejdsnarkoman, som et lynnedslag!
Mange hjerteproblemer hos ældre mænd, skyldes angst.
Det føles måske ikke som "jeg er bange og urolig nu",
det er mere en indre rastløshed der er uden ord.
Adrenalinet står er alt for højt.

Tabet af det arbejdsliv, de alt for ensidigt havde satset alt på,
har slået mange mænd ihjel, i form af slagtilfælde og blodpropper.
Vi ved også, at arbejdsløshed kan udløse alkoholmisbrug og depression.
Ligesom det vel heller ikke kan undre, at det især er de ældre borgere
især de alt for ensomme kvinder, enkerne, som er storforbrugere
af (u)lykkelighedspiller - og diverse andre nervepiller.

For ikke at tale om stressen, det dårlige sex liv
og folkelidelsen søvnløshed.

Depression er også et symptom på
at du og samfundet har mistet troen på fremtiden.
Humanistiske samfundskritikere har længe peget på
at et samfund, der stimulerer og bygger på alles kamp imod alle,
og hvor træning i at klare sig aggressivt i konkurrencen, eensidigt belønnes
fremfor hjælpsomhed, empati, samarbejdsevne og andre sociale evner.
Et krigerisk egoist samfund er skræmmende, angst vækkende
og depressions fremmende for flertallet af os. Det er da vist
kun de få, der "vinder", der elsker konkurrence samfundet?

Dvs. er her megen konkurrence og en brutal Vinder-Taber-opfattelse,
bliver folk meget let klasseopdelte, således at nogle få, har alt for meget
og de fleste har for lidt, som vi ser det i diktaturer og i diverse politistater.
Disse samfund er ikke sunde at leve i. Der var f. eks. en masse selvmord,
vanvids scener og depressioner i Nazismens barske storhedstid i 30´erne
- ikke kun blandt jøder, humanister, intellektuelle og homoseksuelle
men også iblandt de hæderlige gode tyskere, der ikke ville leve i
et samfund, hvor deres hjerter daglig græder. Hvor de væmmes.

Når håbet om at vi selv
og vores børn - trods bøvlet og alle kampene
en dag vil ende med at få en bedre fremtid, end nu - dør,
vil det depressive, det opgivende og selvdestruktive brede sig.
Vi ser det i slumkvarterer og i Flygtningelejrene, hvor selvmord,
vanvidsscener, frygt og depressioner er ved at være "det normale."
(se en udvej her: Sådan får vi Sahara til at blomstre!
+ se mere i psykoweb.dk/Sahara/projekt.htm )

Et deprimerende komprimeret billede af,
hvordan vi er flere og flere, der ser den verden,
vi lever i nu, år 2020: + Se også denne bog fra 1970).


( klik på "den ny verdens orden"- dvs. billedet her - som du/vi er med i,
der foran TV´et. Der er meget at blive deprimeret - eller rasende over.)

Hvordan ser du fremtiden?
Når børnene ikke kan få en bedre fremtid end deres forældre,
er det psykologisk set recepten på en eksplosiv tragisk social katastrofe.
Hvis ghettoerne i Belgien og Frankrig kan producere et dusin selvmords bombere,
hvad kan kæmpestore flygtningelejre på nødhjælp så ikke frembringe?
Min fantasi slår slet ikke til.

Er vi ved at blive et ensomt, super egoistisk,
kærlighedsløst, depressivt mareridts samfund,
såvel indadtil, som udadtil i vores udenrigspolitik?

Er "fagre nye verden" + se B. ... fremtiden?
En dag vil gamle Aldous Huxley måske få ret i sin spådom
om at vi bevæger os hen imod en fremtid, som er overbefolket
af såkaldte Alpha-mennesker, Beta, Tetra og Gamma mennesker,
der måles og vejes på om og hvor de arbejder og hvad de tjener.
Et moderne Kaste-system af den mest tåbelige facistoide slags.

og i bunden af pyramiden har vi Arbejds-bierne, der ukritiske
og totalt hjernevaskede, faktisk er som slaver, der bare knokler løs
for at holde hjulene igang. Så dem, der er ovenpå, kan skumme fløden
og styre dem nedenunder i dette globale bikube/myretue arbejds hieraki.
Ja en bikube eller en stor myretue er ligefrem et harmonisk paradis
ved siden af den kolde fremtid, som gamle Huxley så.

For at udholde dette hjernevaskede forbrugersamfund,
hvor "jeg er ih så glad og lykkelig, fordi jeg er en tilfreds Beta"
eller Gamma), dulmes der med daglige doser SOMA, som de
i Huxleys fremtids forbrugersamfund, kaldte deres Lykke-pille.
(se mere om det f. eks. i /www.neuropharmacology.com/)

Huxley´s fremtidshistorie handler om 2 unge elskende,
der bryder ud af dette kollektive vanvid og sammen
prøver de at gøre op med hjernevasken - og skabe
starten på et nyt samfund med et helt andet liv,
end det, alle de andre robotmennesker lever.

Lyder denne utopiske drøm bekendt?
Og nu, se og hør "Imagine" - en gang til. + se C.

"Den medicinske forskning har gjort så utrolig store fremskridt,
at der praktisk taget ingen sunde mennesker findes mere." Aldous Huxley
Det mareridt, hvor vi bare medicinerer/doper os og andre mennesker,
for at kunne udholde livet i et skørt samfund, det er umenneskeligt.
Det kan der skrives og er der blevet sagt meget fornuftigt om.
Uden at det har ændret særlig meget på vores usunde livstil.
Er det ikke både skræmmende - og deprimerende?

Konkurrence staten - hvad er det for noget?
Hvad er kernen i at leve i en barsk konkurrence-kultur?
100 mennesker stiller op ved en startsnor i en løbe-konkurrence,
til et maraton løb, for at komme først. Eller vil vinde i TVkonkurrencer
som "X-faktor" eller være "Stjerne for en aften". Eller du deltager
i en Firmakonkurrence om at blive årets bedste sælger osv.

Hvis du skulle lave en leg, hvor kun 1 person blev glad
og alle andre blev skuffede, kunne du ikke gøre det bedre
end at hylde ideen om, at vi nu alle konkurrerer med hinanden.
Poienten i konkurrencer er, at der desværre kun er een vinder
og de 99 andre, der også gerne ville vinde? - ja de taber derfor.
Og da livet ikke er særlig Retfærdigt, ender det alt for let
med at nogle få sætter sig på flæsket - og grisene (os)
ja vi grynter bare, som slaverne gjorde i gamle dage,
uden at noget vigtigt forandres en dyt derved.

Efter at en konkurrence er overstået
er der altså ud af 100 glade, optimistiske og forhåbningsfulde
kun een person, der smiler glad og tilfreds, når "legen" er overstået.
Dvs. de 99 utilfredse har kun opnået igen at føle sig mindreværdige,
til grin, skuffede og dårlig tilpas for at kun een kan være lykkelig.
Lyder det ikke tosset, ja depressions-skabende?

Her ser du et offer for konkurrence samfundet,
som nogle vil kalde for "en taber", når han rammer virkeligheden:



"Altså ham den skide læge der,
han fik sat mig på en stram diæt, fik mig til at stoppe med at ryge,
drikke og skære ned på mit pornoforbrug og - og så sagde han
"God jul." - der var bare noget inde i mig, der brast!"

Logisk ikke - og hvis ikke denne evig vurderende, konkurrerende
og tit ret adrenalinfyldte livsstil, afbalanceres af tryghed, et mere nydende
og ganske almindelig socialt samvær helt uden konkurrence og stress,
så kan vi mennesker, som vi er flest, ikke trives og føle glæden.
Et samfund kan gøre os mere egoistiske - eller mere sociale.
Jo mere konkurrence og jo mindre samarbejde, jo værre.
+ se psykoweb.dk/depression/serotonin.htm.

+ måske savner du også tid til
de der gode rolige eftertænksomme snakker med gode venner,
udover et glad sexliv, rolige øjeblikke og lignende livsnydende
glade øjeblikke, der, trods alt bøvlet, gør livet værd at leve ...

Ja uden glæde og sans for smukke opløftende øjeblikke,
kommer din sjæl, psyche og krop meget let ud af balance
- og alle mulige sygdomme, lidelser og smerter vil da
selvfølgelig gro frem som ukrudt og ulykkelighed.
Er det sådan en usund kultur, vi lever i?