Psykologer
og mange andre behandlere

sætter i stedet for arv, biokemi og medicin
focus på følgende 4 faktorer, som er nøgler,
du i højere grad selv kan bruge til at ændre
din ulykkelige tilstand, med
:

Et første oplæg:




1. Dit generelle livsssyn
viser sig i den måde, du tænker på.

Via at ændre negative (+ se 2 + 3) og selvundertrykkende tankevaner til
Selv-støttende tanker om nutiden og fremtiden, kan der opnåes varige resultater.
I stedet for blot lynhurtigt per refleks at tænke imod dig selv, træner vi dig
i at stoppe op, puste ud - og øve dig i at tænke mere med dig selv.

I terapi-sjagon kaldes dette for Kognitiv terapi,
som du kan læse mere om her på dansk:
1 + .2+..3+. 4+. 5+. 6+...7+. 8 + 9 + 10
+ se mere i Linkreolen.


Ideen bag terapien er, kort sagt:
at vi ikke ser verden, sådan som den er,
men som vi fortolker det, vi ser og mærker.


Hvis A er = den objektive virkelighed, det du konkret ser
når du f. eks. får øje på en person, som du godt vil tale med
eller de helt nøjagtige ord, som din kæreste en dag siger til dig
og
B = er den måde, hvorpå du fortolker det, som du registrerer
(f. eks. "han vil sikkert afvise mig" eller "hun er nok vred på mig"
så er det jo B, og ikke A, der udløser det du som følge deraf
føler (
C) ... og derfor gør (D).

Kognitiv terapi kaldes derfor også for A - B - C - D - teorien,
og "fidusen" er, at hvis du kan forandre på B, vil det udløse helt andre
følelser og handlinger, end hvis du stædigt fastholder en fortolkning,
som kun giver dig de negative følelser, som du ikke ønsker.

F. eks. tænker du: "Jeg aner faktisk ikke om han vil afvise mig
og hvorfor i alverden skulle han dog gøre det? Lad mig undersøge det."
Eller "Hun lyder godt nok vred i mine ører, men det kan jo også være
at hun blot er enormt engageret i det hun siger, og nu mere prøver
på at fange min opmærksomhed - end at hun er vred på mig."
Disse andre tanker (B) vil fremkalde en anden følelse (C)
og derfor lettere føre til en helt anden handling (D).

"Dvs. når jeg f. eks. ikke kan lide at se fjernsyn, så behøver det
altså ikke at skyldes, at der er noget i vejen med MIG. Det kan også
skyldes at farverne er blevet væk, så jeg nu kun ser det i sort og hvidt
- eller at det rent faktisk er nogle kedsommelige programmer jeg ser.
"Ja måske trænger jeg til at få pudset brillerne!", som en, jeg talte
med opsummerede denne "at lære at tænke anderledes" kur.

"Ja, og måske skal du tænde for en helt ny og anderledes kanal?
- eller lave noget nyt, som er langt mere fornøjeligt, end blot passivt
at sidde og se tv-flimmer i sort/hvid, eller glo på en computerskærm.
Kan du forestille sig noget, der giver dig mere glæde end det?"
svarede jeg.

Og den samme psyko-logik, kan også siges således:


Der er en lang række ..effektundersøgelser,
som med cool facts beviser, at du godt kan lære at forebygge senere
at få disse rædselsfulde angst og depressionsanfald - ved at lære at tænke
anderledes, end du gjorde før! Der er desværre endnu kun ganske få
af disse undersøgelser på dansk her på nettet, men mange
rundt om i reviews, bøger og journaler.

Vil du vide endnu mere om denne Mentale Nøgle,
kan jeg varmt anbefale Susan Jeffers letlæste og tankevækkende:
"Føl frygten - og gør det alligevel", der udkom på Borgen, år 2000
som gør hele denne "lære at tænke anderledes - dimension"
mere konkret levende og brugbar end disse få ord.

+ Esben Hougaard: "Kognitiv behandling af angst og panik.
En vejledning for klienter og behandlere." Dansk Psykologisk Forlag, 1998,
som er en god dansk forsker mht. effektiviteten af forskellige behandlingsformer.
+ se E. Hougaard: "Psykoterapi - teori og forskning", Dansk Psykologisk. Forlag,

+ E. Hougaard: Psykologiske årsager til depression.
i: "Depression og depressionsbehandling", Gerlach, J. (Ed.).
som du kan købe via Psykiatrifondens Forlag, Kbh, 1997.

+ Hougaard, E.: Vidensbaseret psykoterapi. Er vidensbaseret psykoterapi
en frugtbar vej for psykoterapiens udvikling? Psykolog Nyt; 51(21):
side 6-11, 1997. som du kan finde og læse i henne på biblioteket.

+ David Servan-Schreiber
Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi
se www.saxo.com/dk/behandling-af-stress-angst-og-depression-uden-medicin


Noget som især har vist sig at være vigtigt mht. tankemåde
er om du er
pessimist - eller tør du være optimist?
+ se denne konkrete øvelse til at ændre på dette.

og selvfølgeligt - meget afhænger af
om du er parat og motiveret til at lære noget nyt.
Over 50% af "helbredelsen" skyldes din egen indsats!
20 % af effekten skyldes Metoden og kun 30% skyldes terapeutens indsats.
ifølge Esben Hougaard studier over, hvad det mon er, der virker.

Den øvrige effekt, ca 50%, er op til "patienten" selv.





2. Dit kontaktmønster
Focus her er på at lære dig en bedre måde at klare din hjælpeløshed på
end ved at du blot frygtsom gemmer dig væk og isolerer dig, når livet gør ondt.
Du bliver blot endnu mere bange derved.

Vi vil lære dig at turde optræde mere selvtillidsfuldt
ved at give dig selv og andre mere tillid, end du før turde.
F. eks. øv dig i at turde sige NEJ - og JA på en mere tydelig måde.

Kort sagt opdag, hvad du reelt mener, vil, ikke vil, føler,
og har brug for, lige nu og her, og derved styrke din Jeg -Du kontakt,
- som f. eks. gestalttterapeuter derfor ofte focuserer på at øve dig i.
Se f. eks. www.psykoweb.dk/kontakt/6a.htm

Ligesom focus også tit bliver sat på at lære dig
kunsten at passe bedre på dig selv - og dine kræfter,
dvs. egenomsorg. F. eks. ved at indbygge flere små nyde stunder
i din hverdag. Lære at trøste og genopbygge dig selv, når du er ked af det
og "det" ikke vil lykkes for dig - og når noget gør skide ondt i dit liv. Fordi,
det kan støtte dig i at bryde isolationen i depressionen
og derved mindske frygten i ulykkeligheden.

At turde at øve sig i dette, kan ofte betyde et afgørende vendepunkt
Og husker du disse genopbyggende lektioner, kan det oftest forebygge
en nedtur eller panik, næste gang, hvor du vakler imellem at give op
versus at give slip på et eller andet smerteligt eller svært.

Nogle uddybende links om denne kontakt-dimensionen
se: : + 1 .+ 2 . ..+ 3 ...+ 4 ...+ 5, se en gratis bog her.





3. Dit forhold til din krop.
Hvordan bruger og har du det med 90% af dig selv
?
Kroppen er kilden til glæden, styrken, robustheden - og til Selvfølelsen.
Et dårligt forhold til kroppen og alt det den kan - og ikke kan, vil svække
dig mere end ord kan beskrive. Psykologisk set taler vi om dit indre kropsbillede
- og om, hvordan hele din livsholdning og tænkemåde også spejler sig
i den måde, som du bruger - eller misbruger din krops muligheder.
Du har ikke blot en krop, du er din krop.

At der er en nøje sammenhæng
imellem at føle sig stærk kropslig set, robust
og psykisk stærk, er uomtvistelig sandt. Der er mange undersøgelser
som konkret beviser at dans, meditation og en god daglig motion
har en endog meget gavnlig virkning på vores humør og følelse af robusthed.
Så at gå denne vej vil afgjort styrke såvel din Selvfølelse og robusthed.
og lette depressionen - se: 1 + 2 + 3 + 4

Vi ved det jo godt - men gør ikke noget alligevel.
Det handler meget om at få opbygget nogle få, men gode nye vaner.
Så start f. eks. med at gå en lille tur hver dag ude i den friske luft,
hvis du føler dig ulykkelig - eller er parat til at dukke frem igen
fra depressionens mere eller mindre sorte fangehul.

En god lang tur langs havet, hvor vinden har frit løb,
har blæst mange sorte tanker væk i tidernes løb.

Denne kropslige synsvinkel, har jeg uddybet her:
+ se Det bioenergiske stræk + om åndedrættet
+ meditative Parøvelser





4. Dit forhold til kærlighed

og hvordan du bruger din tid og kræfter.
Det er så mærkeligt med kærligheden, at når vi er i den smukke tilstand
og er mætte og tilfredse der, at ja så tager vi den som en selvfølge.
Først, når vi falder ud af den kærlige sindstilstand, opdager vi
at livet bliver alt for koldt, smerteligt - og ligegyldigt - uden.
Vi tænker mest på kærlighed, når vi savner den.
Åbn blot for radioens slagere og lyt lidt nøjere
til, hvad de synger om. F. eks. "Nitten."

Der vil komme meget mere om kærlighed senere,
indtil da så se disse uddybende sider: 1+ 2 + 3 + 4 + 5 .+ 6

Vores 2. største behov er
A: at føle os elsket, værdifulde og glade
B: at vi bruger vores tid og evner meningsfuldt
og dette 2. basale behov har en lidt anden dimension.

Her svinger vi ikke som i A imellem smerte - og mæthed,
men mere imellem en tilstand med tomhed, meningsløshed og kedsomhed
- og en tilstand fuld af følelser som fylde, flow, engagement og kreativitet.
At føle sig langt nede - og at føle sig højt oppe, kan vi også sige
Det er dette 2. behovs dimension, imens kærlighedsbehovet
mere enten gør mere eller mindre ondt - eller er mæt.

Konkret betyder dette,
at du også må se lidt kritisk på dit job og dine fritidsinteresser
- men det sker oftest først senere og lidt henne i terapiforløbet.