En historie om
godt at kunne lide at fælde træer
- og glemme at ...

Work sharper, not harder
Der var engang en idealistisk ung håbefuld knøs, der søgte job ude
i de store canadiske skove blandt de vilde og ret barske lumberjacks.
Det var noget, som han havde drømt om, siden han var dreng.

De startede med at le af og drille ham, da han spurgte dem,
om de havde et job til ham. I stedet for at løbe grædende væk,
blev han heldigvis så rasende på dem, at deres første sammenstød
endte med, at en af de gamle rakte ham en økse, pegede på et træ´
og med et stort svedent grin sagde: "Ok da,
så vis os, hvad du kan!"

Den første aften vandt han alles respekt,
fordi han kunne klare 25 træer - helt alene, (gennemsnittet var ca. 2o).
Han blev optaget i gruppen omkring lejrbålet om aftenen,
hvilket på mange måder var berusende dejligt for ham.
Og følte sig både stolt og glad, da han den næste dag
vågnede og tog fat på dagens træer.

Da det blev aften, var hans præstationskraft dalet til 17 træer,
hvilket han undskyldte med, at han vist nok havde fået lidt for
meget brændevin ved bålet i går nat, så det undlod han klogeligt
og sov i stedet for dybt og godt.

Men den næste dag nåede han kun 10 træer,
og for hver dag der gik, fældede han færre og færre træer.
Indtil han efter kun een uge stod grædende og skamfuld ved fyraften
og bankede løs på det samme træ, som han var startet ud med
at tæske løs på om morgenen.

Først nu kom en af de ældre lumberjack hen til ham,
og satte sig på en træstub lige overfor ham. Der sad han længe,
og så blot på ham - og hans økse. Efter at have skoddet piben nogle gange,
spurgte han venligt: "Hvorfor tror du, det går så allerhelvedes langsomt nu?"

Knøsen klagede sin nød: "Jeg gør det så godt, jeg kan,
men det bliver sværere og sværere. Nu har jeg bare stået
og slået løs på det samme forbandede træ hele dagen.
Jeg orker det simpelhen ikke mere.

Jeg klarer det aldrig. Aldrig!
- Jeg ved godt, jeg er platumulig og helt til grin,
men jeg er færdig! Jeg kan lige så godt opgive nu, som senere."

Da lo den gamle højt og spurgte:
"Har du overhovedet givet dig tid til at slibe øksen?"
"Næh", svarede knøsen forundret - og så nysgerrigt på øksebladet.
"Det har jeg slet ikke haft tid til. Jeg har jo haft alt for travlt med
at hugge alle de forbandede træer omkuld."

Da fortalte den gamle ham om sin egen første tid
blandt the lumberjacks. Af ham lærte han den vigtige leveregel:
"Work sharper - and smarter, not harder!", som måske ?
også kan redde dit liv.

+ se også denne joke
www.joygreetings.com/employees.htm


At meditere
eller "gøre noget helt andet i sin fritid"
end det, som du dagligt gør på dit arbejde
kan svare til "at huske at slibe din økse".

Spørg en dag dig selv:
Hvis jeg nu blev pensioneret i morgen,
hvad kunne så være sjovt, interessant og godt
at bruge min tid og evner til resten af mit liv?

Kan du ikke svare på det spørgsmål,
så er du sandsynligvis blevet alt for eensidig
- og mere og mere af det samme, vil blot en dag
gøre at du hamrer fortvivlet løs på det samme træ.

Det er lidt som det at godt at kunne lide frikadeller.
Det er helt fint at spise frikadeller hver dag i en måneds tid,
men bliver du bare ved og ved med denne ensidige kost,
vil jeg tro, at du en dag - logisk nok
brækker dig, blot ved synet.