Lidt om,
hvad jeg elsker
og holder af her i livet

Jeg elsker skønhed, enkelthed, at bevæge mig
og tale med engagerede mennesker. Det smukkeste
jeg ved er, når mennesker vælger livet, fremfor det døde.
Det er forskellen på, om du føler et energiløft efter en god snak
versus føler dig drænet, ved at kæmpe imod og spille med
i et ritualt dumt spil, der forhindrer et ægte møde
og det spontane her i livet i at gro.

Og så elsker jeg at være vinterbader,
det har åbnet en helt ny dimension i min fritid.
Gyset, der får adrenalinet til at suse i kroppen
og samværet i saunaen, som varmer.

 

Jeg elsker også Ebbe - selv efter nu 44 år!
og mit arbejde, vores store smukke hvide hus m.m.
Jeg hader falskhed og løgn, smålighed og det overfladiske.
Jeg føler meget dybt og intenst - og det elsker jeg, at jeg kan.

Den bedste film jeg har set, var i 1999, den smukke poetiske
"Bag Stilheden", der handler om det ordløse sprogs skønhed.

Jeg elsker også Isabel Allende ´s fabulerende sprog,
og Dorothy Rowe s kloge bog "I Harmoni med dig selv"
("the Succesfull self"), Spektrum, 2000 der handler om
betydningen af at være såvel udad- og indadvendt
samt om kunsten at finde sin balance imellem
disse 2 poler, der er i os alle.



To andre inspirerende kvinder,
som har haft en stor betydning for mig er
Natasha Mann, som jeg gik i gestaltterapi hos i 6 år
og Zerka Moreno, der var gift med Jakob Moreno.

At danse, ro i kano, grine, fange øjeblikket og være i naturen
og med Natasha, det var virkelig at forstå essencen af gestaltterapi.
Mange tror terapi kun handler om at helbrede og hjælpe de som lider,
Natasha ´styrke er, at hun med sit eget eksempel beviser, at det kan
lade sig gøre at udvikle sig livet igennem, og virkelig være i nu´ et!
Hun er nu over 80 år og bor i en hytte på Hawaii.

Zerka Moreno + se B). lærte mig Psykodrama-metoden i 1977 - 78
Udover metoden, blev jeg fascineret af den rumelige personlighed, hun er.
Sidst jeg mødte Zerka var i august 1999, hvor hun ledede et kursus
her i Danmark. Er det ikke forunderligt, som nogle mennesker
evner at vokse og blive smukkere med årene ?
Klik, og se et billede af Zerka !


Zerka var gift med Jacob Moreno,
der "opfandt" gruppeterapien i 1911 i det gamle Wien.
Og ja, Moreno kendte da Freud, men som han sagde til ham:
"Sigmund Freud, De analyserer jo en drøm indtil - den er stendød!
Jeg ser helt anderledes på mennesket, og arbejder mere på
at hjælpe folk med at virkeliggøre deres drømme."

Forskellen på disse to vidt forskellige livs- og menneskesyn
+ om mit psykoterapeutiske arbejde, har jeg og
Ebbe skrevet
meget mere om i vores 1. bog:
Psykodrama:
der opsummerer over 25 års samarbejde
via en skildring af et sommerkursus,

vi lavede sammmen.


Prøv at klikke på en af disse 2 bogforsider:
 

Der vil komme flere websider fra mig,
- når jeg en dag får tid til det.

Indtil da,

Se et smukt billede



+ et foto af Zerka Moreno og mig


Til Index