.Opdateret: 24. maj, 2007


Mon vi snart kan se frem til
et bedre samarbejde om
depression?
+ angst, .. samliv, ..sexologi , . stress og en alt for stor ængstelse

så nødlidende danskere ikke mere blot spises af med nervepiller,
men får en hånd og en mulighed for selv
at lære at løse deres problemer,
på en måde, så at de selv aktivt er med til at skabe de forandringerne,
som de måske ikke tør eller evner at gøre uden at få støtte dertil, nu.
Der er så småt ved at blive bygget nye broer, og nedbrudt mure
også indenfor "behandlersamfundet"... men kors i hytten
hvor går det dog langsomt med nytænkningen!


SIDSTE NYT! om Psykologhjælp:

24. maj 2007
50.000 danskere skal - måske - have gratis psykologhjælp
Praktiserende læger skal kunne henvise folk med depression til gratis psykolog,
foreslår Danske Regioner i et udspil til økonomiforhandlingerne med regeringen.
50.000 danskere ventes at kunne få gavn af ordningen, som skal udvides.

”Vi kan ikke leve med, at patienter med depression
og andre ikke-psykotiske lidelser bliver overset sådan som det er sket
i forhandlingerne sidste år og derfor er det et højt prioriteret krav,
at vi får taget fat på området nu.

Vi har gode erfaringer fra to regioner, der viser,
at patienterne undgår langvarige sygemeldinger og kan undgå
at ryge ud af arbejdsmarkedet, når de hurtigt henvises til behandling hos en psykolog.
Og den ordning vil vi have gjort landsdækkende nu,” siger Regionernes formand Bent Hansen.

Formanden for Dansk Psykiatrisk selskab, overlæge Poul Videbech
er positiv over for udspillet, der vil kunne hjælpe det store antal mennesker
med angst og depression, som ikke er i behandling eller som kun får medicin.
Poul Videbech understreger, at psykiaterne ikke har nogen betænkeligheder
ved at psykologer spille en større rolle, blot patienterne får den rigtige behandling.
Regionerne går efter at hente i alt 600-800 millioner kroner
til forbedringer af behandlingstilbuddene til psykisk syge.

2002
Der er bred politisk opbakning til
at give mere økonomisk tilskud til psykologhjælp. Men et flertal
i Folketinget vil vente på en gennemgang af hele sygesikringens tilskudspolitik,
før de vil sætte forsøg i gang. SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti
støtter dog en øjeblikkelig igangsættelse af sådanne forsøg nu,
fordi "først at se det hele i en større helhed", jo oftest
blot betyder, at der nedsættes et syltningsudvalg.

Det er resultatet af en rundspørge foretaget af dagbladet Information,
http://www.information.dk/Eksport/Temapakker/Tema100098.html
efter det kom frem, at der alt for ofte behandles med tilskudsberettiget medicin
i situationer, hvor terapi ville være billigere og mere effektivt.

"Det virker helt tilfældigt, hvad der gives tilskud til.
Der gives f. eks. 100 procent støtte til høreapparater,
mens man selv skal betale alle omkostninger for at få briller.
Det virker for mig på samme måde med psykiatri over for terapi",
siger Else Theil Sørensen, der er sundhedsordfører for de konservative.

Set i Netdoktor den 12-3-2002.

+ se Informations mange gode artikler
om "lykkepillerne", sygesikringen og psykoterapi


Læger lærer af psykologerne.
En tredjedel af landets praktiserende læger går nu til psykolog
for at blive bedre behandlere, viser den første opgørelse af sin art.
Af  Charlotte Striib

Læger erkender, at de med deres naturvidenskabelige baggrund
ikke altid magter hverdagsdanskernes psykiske problemer.
Derfor konsulterer de praktiserende læger i stigende grad
psykologer og psykiatere for at dygtiggøre sig og
selv blive bedre til at behandle deres patienter.

Et værn mod udbrændthed
»De praktiserende læger giver udtryk for,
at samtaleterapien sætter dem bedre i stand til
at forstå deres patienter og gør dem mere sikre på,
hvilken behandling, patienterne har brug for.

De lærer sig selv bedre at kende,
taler bedre med deres øvrige patienter, bliver mere tilfredse
i det daglige arbejde - og undgår at blive brændt ud«,
siger praksislæge i København, Helena Nielsen.

Hun har netop været med til
at lægge sidste hånd på rapporten 'Bedre patientforløb
for patienter med psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter'
for Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin.
Helena Nielsen har vist, at ca. en tredjedel af landets praktiserende læger
har organiseret sig i små grupper, der jævnligt mødes
med en psykiater eller en psykolog.

Ofte med en båndoptagelse eller en videooptagelse
fra deres konsultationer, som bliver udfordret og kommenteret.

Flittige læger i Sønderjylland og København
I Sønderjyllands Amt og i Københavns Kommune
får 58 og 62 procent af lægerne psykologiske vejledning.
Det høje antal skyldes formentlig, at man de to steder
har ydet et økonomisk tilskud til ordningen.

Talegaver prioriteres
Også under selve uddannelsen til læge
bliver der lagt meget mere vægt end tidligere på lægernes evne
til at tale med deres patienter. I den nye omlagte specialeuddannelse
til praktiserende læge opfordres der for første gang i år til,
at lægerne finder sammen i små supervisionsgrupper,
som forløbet hos en psykolog eller en psykiater kaldes.

Dansk Psykiatrisk Selskab anslår, at op mod 800.000 danskere
er plaget af psykiske problemer. 300.000 får slet ingen behandling,
fordi de aldrig går til læge, mens en halv million hvert år møder op
hos deres egen læge. Selskabet antager, at tallet vil stige,
mens Sundhedsstyrelsen i en prognose forudser,
at antallet af speciallæger falder.
www.politiken.dk- 21. nov 2004


Flere privatpraktiserende psykologer
Antallet af privatpraktiserende psykologer er på få år nærmest eksploderet,
oplyser Dansk Psykolog Forening, der begrunder stigningen med øget efterspørgsel
flere og flere går til psykolog for at få behandling for depression og angst
eller hjælp til problemer med arbejde, børn eller ægteskab.

Parterapi er ligeledes blevet mere udbredt i forbindelse med,
at det at gå til psykolog ikke længere er et tabu, skønner Johanne Bratbo.
I perioden fra 1997 til 2000 steg antallet af privatpraktiserende psykologer
fra 331 til 635. I år forventes tallet at overstige 800. Johanne Bratbo, siger,
at der op gennem 1990´erne er kommet en større forståelse for,
at velfærd ikke kun handler om noget materielt,
men også om psykisk velbefindende.


Årsagen til, at flere psykologer tør satse på
en karriere som privatpraktiserende i stedet for ansættelse i det offentlige,
er ikke mindst, at kommunerne nu oftere benytter privatpraktiserende psykologer
til undersøgelser og behandlingsopgaver. Kristeligt Dagblad.
Set i Netdoktor den 23. n0vember, 2001


Psykologiske problemer i lægens venteværelse (1992, 1(2))
I vore dage er det ikke mere så ualmindeligt, at folk går til deres læge
med psykologiske problemer eller lidelser som angst eller depression.
Men blandt de, der går til læge med klager over rent kropslige lidelser
eller symptomer, er der efter alt at dømme også adskillige, der uden selv
at vide det har psykiske problemer snarere end kropslige sygdomme.

Der foreligger en række forskellige skøn over, hvor stor en andel
disse patienter udgør af alle de, der søger hjælp hos praktiserende læger.
Men nu har en canadisk forskergruppe udført en usædvanligt grundig undersøgelse
om dette problem, og deres undersøgelse gør det muligt at sætte eksakte tal
på denne gruppe. I hvert fald i Canada.

Forskerne udførte grundige undersøgelser og interviews med 685 patienter,
der henvendte sig til deres læge med forskellige kropslige klager. Efter denne
undersøgelse konkluderede forskerne, at 26,3% - altså godt 1/4 af alle patienterne
- udelukkende led af psykiske problemer og altså reelt ikke havde
nogen rigtige kropslige sygdomme.

Forskerne kunne videre inddele denne "psykiske gruppe" i tre undergrupper.
I den første undergruppe var der tale om relativt almindelige stress-symptomer
som søvnløshed, træthed og hovedpine, symptomer som efter alt at dømme
beror på belastende livsvilkår eller psykiske konflikter.

I den anden gruppe var der tale om det, man kalder "hypokondri",
altså patienter som led af en overdreven angst for at fejle et eller andet
(f.eks. kræft), selv om der reelt ikke var det mindste i vejen med dem.
Sådanne patienter anses ofte for at lide af en "neurotisk" angst,
som de lidt tilfældigt knytter til en konkret frygt for en farlig sygdom,
for bedre at kunne gøre noget ved angsten.

I den tredie gruppe var der tale om det fænomen,
man kalder "somatisering". Dette begreb anvendes i den nyere psykologi
og psykiatri til at betegne mennesker, som udelukkende har det skidt
rent psykisk og f.eks. lider af angst eller depression, men som ser ud
til at være ude af stand til at tale om sådanne følelsesmæssige problemer
eller lidelser. I stedet for at sige til lægen, at de har "ondt i sjælen",
siger de derfor, at de har "ondt i kroppen", men deres klage
kendes ofte på, at de er vage og upræcise.

Det beror formodentlig netop på, at de "fremstiller" kropslige lidelser
som en slags erstatning for de psykiske lidelser, de ikke kan tale om.

Kilde: L.J. Kirmayer & J.M. Robbins (1991)
Three Forms of Somatization in Primary Care:
Prevalence, Co-occurrence and Sociodemographic Characteristics.
The Journal of Nervous and Mental Diseases, 179, s. 647-55.


Skjulte psykiske problemer i lægekonsultationen
Mange kvinder går ofte til læge, uden at de har synlige skavanker,
fordi de i virkeligheden har det dårligt psykisk eller socialt.
Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Halvdelen af de 35 til 49-årige kvinder, der går til lægen
én gang om måneden eller oftere, har psykiske- sociale problemer,
som lægerne ikke er opmærksomme på. "Hvis man har en patient,
som begynder at komme hyppigt hos lægen, så kan det skyldes
nogle psykologiske problemer som depression, angst og
det man i gamle dage kaldte hypokondri", forklarer
læge Peter Vedsted fra Aarhus Universitet.

5.000 spørgeskemaer har indgået i undersøgelsen i Århus Amt,
og halvdelen af de 35 til 49-årige kvinder, som ofte går til læge, svarer,
at de lider psykisk. Det fortæller de dog ikke lægen, som undersøger
dem for det ene og det andet uden at kunne stille en diagnose.
Peter Vedsted forklarer, at undersøgelsen ikke har klarlagt,
hvad kvinderne så gør, når de bliver gjort opmærksomme
på problemet, men at de oftest ikke bliver henvist
til en psykiater - eller til en psykolog.
Set i Netdoktor den 21-3-2001


Ellers intet nyt siden:

2 timers gratis psykologhjælp:
I Frederikshavn vil alle voksne borgere nu få muligheden for
2 timers gratis psykologhjælp om året som en måde at forebygge sygdomme på.
Ideen er opstået hos LO i Frederikshavn, og formanden for de praktiserende
psykologer, Yvonne Kronborg er meget glad for projektet.
Kilde: Aktuelt, Ritzau, Berlingske Tidende,
Set i Netdoktor den 31. august, 2000


Politisk flertal for
to forsøg med
tilskud til psykologhjælp!
Medicinsk behandling af folk med diverse psykiske problemer
udløser et stort offentligt tilskud til psykiaterne. Det sker ikke,
hvis man i stedet for vil have en psykoterapeutisk behandling.
Et flertal i Folketinget støtter derfor, at man nu igangsætter
to forsøg med tilskud til psykologhjælp.

Forsøgsordningen skal fungere i 2 amter.
I øjeblikket kan en praktiserende læge ikke henvise
en patient med f. eks. en depression til en psykolog.
De kan kun give patienten medicin, og opfordre til
selv at betale for en psykoterapeutisk behandling.
(som nu er oppe på ca. 600 kr per psykologtime
hvilket er meget billigere end hos en tandlæge,
psykiater - eller sagfører! esk).

Det politiske flertal tegner sig efter, at Psykiatrifonden
i går - i lighed med Psykologforeningen, ytrede et stort ønske om,
at der også ydes tilskud til den psykologiske behandling, så patienterne
ikke kun er henvist til at tage antidepressiv medicin, dér hvor psykoterapi
måske vil have en større og bedre effekt. "Men de psykologer,
som skal deltage i forsøgsordningen, skal være psykologer
med den nødvendige kliniske efteruddannelse."

.... mener Raben Rosenberg,
som er professor i psykiatri ved Psykiatrisk Hospital i Århus.
(i Information, Jyllands-Posten & Netdoktor den 17. juli 1999)
--------------------------------------------------------------------

Kombinationskur hjælper imod social Angst:
På grund af de mange danskere der lider af angstpanik, har
Rigshospitalet i København oprettet en angstklinik, der arbejder
efter en international anvendt behandlingsmetode. Patienterne bliver
under et 3 måneder langt øvelses forløb trænet i at turde det, som
de frygter allermest - samtidig med at de får ordineret medicin.
(Set i Politiken, og NetDoktor den 22. okt. 1999).

------------------------------------------------------
Mere herom, når der sker noget nyt.


Baggrunden:

1. Læger, psykiatere
og psykologer skal slå sig sammen

til gavn for danskere med middelsvære depressioner.

Sådan lyder et godt forslag fra
Psykiatrifonden
som kraftigt vil være med til at vi får lavere ventelister
og en billigere behandling.
I dag er ventetiden på en gratis
behandling hos en psykiater oftest oppe på .3 - 6 måneder!,

imens en privat depressionsbehandling hos en psykolog
meget let kan koste dyrt. Den koster 610 kr. i timen,
- fordi der endnu ikke ydes tilskud til psykolog.

"Tilskuddene fra det offentlige til psykologhjælp bør også
omfatte danskere med lette depressioner", mener Psykiatrifonden.
Forebyggelse er både bedre - og billigere, end når "det
hele bare går helt i sort". Det koster sygedage, medicin,
og måske endog op til flere hospitalsophold,
.liv
og
tragiske Familieopløsninger ... osv.
---------------------------------------------------

2. Depressioner kræver
bedre kvalificerede læger - og mere psykologhjælp
,
konkluderer en ny rapport (1999) som er lavet af 12 eksperter,
fra Psykiatriske afdelinger på hospitalerne, samt otte udspørgere.
Den fremhæver bl. a. at de praktiserende læger i langt højere grad
burde kunne henvise til gratis psykologhjælp i forbindelse med
lette depressioner, i stedet for blot at udleve en dyr pille,
som sandsynligvis ikke virker imod ulykkeligheden.

"Rapporten viser at mennesker, som har lettere depressioner,
ikke skal have medicin!", siger overlæge Karin Gade fra Sct. Hans Hospital.
Rapporten er blevet sendt videre til beslutningstagerne,
behandlere og andre interessegrupper.

Overlæge dr. med. Annette Gjerris fra Amtssygehuset i Gentofte
håber, at rapporten kan medføre en større forståelse for depression.
"Det første tilfælde af depression skal behandles aggressivt, (? esk)
- for at forebygge fremtidige tilbagefald", er en anden
af rapportens konklusioner. (NetDoktor, 1999)

3. og her er lidt nyt fra hjerneforskningen:
Meget tyder på, at et ubearbejdet depressionsanfald,
ligesom brænder sig ind i hjernen , og giver et ar - ganske som
et traume, eller en stærk forbrænding. Og at du derfor, næste gang
du står helt alene i en depressionstruende situation, alt for let i
panik og afmagt "kører videre derudad i det samme gamle spor".
Derfor er det vigtigt at forebygge -
og stoppe en nedtur.
For at opsummere noget meget svært, ganske kort
. (esk)
-----------------------------------------------------------

4. De praktiserende læger
Modtog engang i sommeren 1999 nogle retningslinier
omkring udlevering af medicin imod depression. Retningslinierne kommer
fra Sundhedsstyrelsen. Og de skal give lægerne mere viden om effekten af
de forskellige piller - og hvilke typer depressioner, de reelt kan lindre.

Frivillig efteruddannelse er ikke nok,
mener professor dr. med. Thomas Bolvig fra Rigshospitalet.
Han efterlyser, at sundhedsstyrelsen opretter obligatoriske kurser,
som alle privatpraktiserende læger skal deltage i."
(Set i NetDoktor, i 1999).
------------

5. Alt for mange depressive
får kun medicin - i stedet for en god samtale.

En række psykologer og psykiatere mener, at alt for mange depressive
kun behandles med medicin , selvom de ville have større glæde af terapi.
Det sker, fordi der kun ydes tilskud til den medicinske behandling, og
dette gør den til den billigste behandling for patienten - på kort sigt.


5a. i 1998 købte danskerne

for en halv milliard kroner
antidepressiv medicin,
og det offentlige betalte halvdelen. Psykiatrifonden ønsker derfor
- i lighed med Psykologforeningen, at der også ydes tilskud
til den psykologiske behandling, som er mindst lige
så effektiv - og billigere for skatteyderne.

Karin Garde, der er overlæge
og psykolog ved Sankt Hans Hospital peger på,
at flere undersøgelser har vist, at terapeutisk behandling er
lige så virkningsfuldt som den medicinske behandling
ved de lettere og moderate depressioner.

Lektor ved Psykologisk Institut i Århus, Thomas Nielsen,
fremhæver, at der iflg. flere effektundersøgelser viser sig færre
tilbagefald efter en psykologisk behandling, end hvis
man kun nøjes med at behandle medicinsk.

"Der er ved at blive opbygget en myte om,
at depressioner kun kan og skal behandles med lykkepiller.
Det er ikke rigtigt - og det er ikke engang blevet overbevisende bevist,
at depressioner altid, og kun skyldes mangel på bestemte signalstoffer
inde i hjernen," siger Thomas Nielsen. (Radioavisen. Jyllands-Posten,
og NetDoktor, den 15.juli 1999)
---------------------------------


6. Depressioner bliver ofte fejlbehandlet.
De praktiserende læger er ikke dygtige nok til at opdage en depression,
mener professor, overlæge, dr. med Per Kragh-Sørensen fra Odense Universitet.
Synspunktet stammer fra WHO, der siger dette baseret på data
fra en række udenlandske undersøgelser. En undersøgelse,
og et undervisningsprojekt på Fyn viser at det samme
såmæn også gør sig gældende her i Danmark.

Undersøgelsen, der havde udgangspunkt
i 32 praktiserende læger i Fyns Amts viste,
at kun 1 / 3,
( en tredjedel !) af den antidepressive medicin bliver brugt
af patienter, der lider af depressioner. Desværre kunne
forskerne ikke vise, hvad de andre 2 / 3 blev brugt til.

En af konklusionerne er, at praktiserende læger har
brug for
mere undervisning i depressioner ( klik her).
(De bestemmer nemlig hver især, hvad de vil kalde for en depression).

På Fyn er de praktiserende læger
blevet bedre til at vurdere styrken af en depression
efter en undervisning i de internationale kriterier.
(Set i NetDoktor, 1999)


7. Og
"Lægerne er alt for dårlige til at diagnosticere depressioner
og derfor bliver alt for få depressive patienter i dag behandlet", mener
overlæge Preben Bo Mortensen fra Institut for psykiatrisk demografi
ved Psykiatrisk Hospital i Århus. Han mener - i fuld alvor,
at 2 - 300. 000 danskere lider af depressioner !
og at det i 15 - 20 % fører til selvmordsforsøg.
(set i NetDoktors nyhedsbrev, 1999).
-------------------------------------

+ se også min
Oversigt over
de 5 vigtigste depressionsteorier,

Et forslag til en fælles forståelsesramme
mht. disse 3 centrale spørgsmål for klient og behandler:
"Hvorfor bliver jeg og 2 - 300.000 danskere deprimeret ?"
og "Hvad er der da brug for, at jeg og min læge gør ved det?"
+ se
"Hvad virker bedst overfor hvem, hvornår?"



Min mening ?
Sygesikringens psykologhjælp
koster i dag kun amterne 45 millioner kr,
fordi at tilskud til psykologbehandling kun gives
til
de allersværeste kriser.og ikke til psykiske problemer.

Ikke fordi at jeg synes, at alle skal gå til psykolog,
men
alene økonomisk set kunne der jo spares mange penge her.
Og megen smerte, angst og ulykkelighed kunne undgåes - ved
at vi brugte de mange Hjernemedicin-penge på en anden måde.

Det allerbedste - for de fleste - ville være
om vi for alvor nytænkte hele den skøre måde,
som vi bor på - og lærer os betydningen af
at sætte livsglæden over pengene.


Odense Kommune ´s ældreprojekter er her værd at lære af.
Pilleforbruget faldt drastisk, da en ældre gruppe odensianere
via et aftenskolekursus fik mod til at få kommunen med på
et meget aktivt Ældrekollektiv med diverse værksteder
et fælles køkken og selvskabte fester.

Vi kunne prøve at bygge vores boliger anderledes.
Lovgive og støtte så folk lettere kan danne bo
fællesskaber,
så at de mange eneboende singler kan få lidt mere glæde
af hinanden. Og forældrene - hvis de blev skilt,
kunne bo lige i nærheden af børnene.
se også: Overdrevet, Hinnerup.


Prøv et øjeblik
at forestille dig en masse vidt
forskellige Bofællesskaber
bestående af
ca. 30 - 40 voksne, som måske bor i mindre
enpersons bygninger, som de enten ejer eller lejer.

Husene står tæt op af hinanden,
måske i en rundkreds. Inde i midten er der
et stort og smukt fælleshus. Med fælles madspisning
(hvis man har lyst), et fælles TV-rum (med storskærm!),
et fælles computerrum + diverse andre værksteder
ja måske endog et drivhus og en swimmingpool
til de fælles fester om sommeren.

Her bor 30 - 40 singler og par? sammen.
I hver sin egen bolig (såvel som lejer og ejer)
sammen med enlige mødre og fraskilte fædre og diverse børn,
(som de ældre seniorkvinder ville elske at holde øje med )
imens børnene leger trygt inde i midterområdet
Hvor der selvklart er bilfri område.

Den enlige mor kan nemt udlåne ungen,
imens hun tager sig en sjov aften i byen
og bliver et par uvenner, kan de bytte med
en ovre på den anden side af cirklen og børnene
kan løbe frem og tilbage, som de nu vil den dag.
Der er altid en lige i nærheden at snakke med
og plads til at nye kan komme ind i det fælles.
Når 30 - 40 mennesker bor i hvert sit hus
samlet om fælles interesser....

Computernørderne vil kunne mødes
i et sjovt fælles computerrum, hvor I f. eks.
vil kunne udgive en fælles netavis, dele programmer,
åbne en poesiklub, en ehandelsbutik, lære af hinanden
og gå sammen om at købe en kostbar supercomputer.

Eller forestil dig de fælles oplevelser
i fælleskøkkenet, foran storskærmen til fodbold
og fremvisning af lysbilleder fra hinandens rejser.
Og den store stenpejs, som måske er i hyggerummet?
Eller hyggen i diverse værksteder - eller i drivhuset?

30 - 40 mennesker har råd til rigtig meget
og fællesmøderne kan håndteres rimeligt demokratisk.
For slet ikke at tale om festerne, hyggen, nytten,
trygheden, konflikterne - og glæderne.

Du kan se et konkret eksempel her:
www.psykoweb.dk/1-billeder/overdrevet.jpg

Kan du se de mange muligheder,
i det aktive og kreative nærdemokrati,
der da vil kunne gro frem ? - hjulpet på vej
af en anderledes Singelboform, som hverken er
et kollektiv - eller lejligheder i et stort boligkompleks,
men mere er, som en mindre landsby midt i storbyen .
Mere ala en Stamme, som er langt mere stabil og tryg,
end den gammeldags Kernefamilie, vi stadigvæk
har omme i baghovedet, når vi tænker bolig.


Hvad vil du gætte på
at en anderledes singel-parboligform
vil betyde mht. at bryde ensomheden, selvopgivelsen,
"sig selv nok-holdningen",
misbruget .2...3 og ulykken ved
at blive skilt, blive syg + for
væksten i brugen af nervepiller
og behovet for at få psykologhjælp?

Hvornår mon der kommer en arkitektkonkurrence
om fremtiden boliger? Og hvornår ser vi en TV-udsendelse
om, hvordan andre lande har indrettet sig boligmæssigt?
Og hvorfor har vi mon Verdensrekord i alkoholmisbrug
og i pillespisning her i Danmark? osv.

Kan det mon skyldes
at Danmark ude i verden regnes for
at være det næstmest ensomme samfund
- målt i forhold til antal enlige, som bor alene
i egen bolig uden at have et opmuntrende naboliv.
(Sverige er Verdensmester i Ensomhed, vi er nr. 2)

Vi må ændre normer + 2 + 3 + 4,
og den tåbelige måde vi bor og arbejder på,
sådan at ensomhedens spøgelse måske en dag
bliver noget fortidigt, vi blot taler om, som "noget med
sådan helt at opgive det hele og gå totalt i sort", som de vist
var mange, der led af - dengang, i de gode gamle 90 ´er.


Hvad nu, hvis vi turde lidt mere?
Kan du f. eks. forestille dig, hvilket effekt en hel anden måde
at bo på vil kunne have på dit hverdagsliv og dit sociale liv?

Ca. 1. 5 millioner voksne danskere bor i dag alene
i en velisoleret lejlighed, i et klubværelse eller i en villa,
hvor de øver sig i at have nok i sig selv - og være bange for,
hvad "alle de andre mon går og tænker - om mig".
Selvoptagetheden er helt enormt stor i dag!


Er dette blot starten på Fremtiden?
200 - 300. 000 danskere lider i dag ifølge Psykiatrifonden
af depression (1999), og 15 - 20% forsøger at begå selvmord.
Det lykkedes heldigvis kun for ca. 900 i 1998. Hvor mange unge
og ældre danskere, som går og føler sig ensomme, helt oversete, bange
generte, ulykkelige og fortvivlede - og uden selvværd osv.
.vides ikke.

Jeg vil gætte på, at en helt anderledes boligform
som i højere grad er baseret på singlliv - med værksteder,
fælles spisested, teater- og tv-rum, en stor sauna, et drivhus osv.
sandsynligvis vil kunne forebygge megen ensomhed, depression
og elendighed. Både billigere, og langt bedre end diverse somapiller
.... og os psykologer. Vi er blot som en dråbe i havet.

Vi er simpelhen nødt til
at nytænke hele denne nye Bolig-dimension
som endnu ikke er med i depressions-debatten
eller i den almindelige sundhedsdebat!


Kort sagt:
Hvornår ser vi nogle nytænkende arkitektkonkurrencer
om fremtidens boliger og arbejdspladser? For dee skal da
ikke bare fortsætte i de samme gamle "Familietypehus_spor
og store Boligkomplekser - ligesom de gør nu ...vel ?

For min skyld må man godt flytte et par 100 millioner kr
fra Medicin-kontoen over til at støtte nye boligeksperimenter.
Alene det at undgå Ensomhedsdøden blandt de mange ældre,
som meget snart banker på hos Sundhedssektoren om 5 - 10 år,
vil sandsynligvis spare os for en kæmpestor medicinudgift.


Er vi depressive,
fordi at fremtiden ser sort ud?
Eller ser fremtiden sort ud, fordi vi er
så forbandet fortravlede, ensomme - og depressive?

Er det blot vores hjerner, som ikke kan klare
presset mere? Er depressionens gåde blot
en udbredt serotonin-mangel, som
en pille nemt vil kunne klare?

Eller er depressionens gåde
at så utrolig mange føler en stor afmagt
og hjælpeløshed, som de ikke kan se en vej ud af?

Lad os stille nogle nye spørgsmål
og lede efter nogle nye og bedre svar !

 
 

Tilbage
til Index:

Til et nyt dansk cyberkursus i
DEPRESSION - hvad er det?


Til mere underholdende
og sjove links


Til Ebbe´s mange andre
Psykologiske links