< </HEAD> <BODY BGCOLOR=" #ffffff" background="5-ringbind.gif">
opdateret 4. december, 2015
Websiden er meget nemmere at læse, hvis du udprinter den : )







Nye fakta om galskab,
afmagtens raseri - og det vanvittige.


"Desperat at prøve at undgå et problem, virker ikke.
Passioneret at prøve at forstå problemet, virker bedre.
(A desperation to escape a problem is the wrong way.
A passion to understand it, that is the right way.")
- sagt af Dalai Lama.


"De virkelig vanvittige
det er alle os, der gør det samme, igen
og igen. Og forventer at opnå et andet resultat næste gang."

Ud fra denne enkle tankevækkende definision af Sindsyge
er vi vel alle vanvittige, nu og da, hist og pist, en gang imellem.
Heldigvis, er vi vel ikke alle sammen tossede på samme tidspunkt?
(Det har jeg en eller anden underforstået ret naiv tillid til, ikke sker.
Ellers er vi jo måske alle sammen lige nu, ret vanvittige, sammen?
som i en kollektiv hypnose om at den verden vi lever i er perfekt?
eller at "forbrugermentaliteten er en normal tilstand" osv osv
- og det er jo bare en alt for tosset at tanke,
til at vi tør tænke den til ende ...?)

Og dog - lad os tænke videre ad det spor:
Hvis flere og flere, ja flertallet en dag bliver sindsyge
på samme tid (sådan som tyskerne gjorde i 1930´erne - 1945,
og i middelalderen, i krigenes vanvids verden, 1914-18, 60-80´erne
osv. Kort sagt: et
Fælles kollektivt vanvid er set og sket før,
ja det er faktisk sket mange gange før i menneskets historie).

Ser du sådan på det, der sker med dig og os andre nu i dag?
ja så er du og vi nødt til at nytænke:
hvad der er sund fornuft?
Hvad der er indenfor "normalitet"? og hvad der bare er skideskørt?


"
Der er 3 slags mennesker:
1. de normale - som oftest er røv kedlige.
2. dem, der har fis i kasketten - som jeg godt kan lide.
og 3. Dem, der simpelhen har roterende fis i kasketten,
.........Og de er bare alt for ensomme til, at jeg forstår dem."
- sagt af en erfaren sømand, der havde set meget.


Set i Politiken:

"Det anslås, at psykiske lidelser årlig koster samfundet 55 milliarder kroner.
Heraf udgør de indirekte omkostninger størsteparten, cirka 49 milliarder kroner.
Hovedparten af omkostningerne skyldes således førtidspensionering,
langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet.

Der er altså om ikke andet et vægtigt økonomisk argument
for at prøve at gøre noget anderledes. Vi er nødt til at gå nye veje
og tænke i nye baner, men uden at vi svigter dem af os,
som har behov for en hjælpende hånd undervejs
på rejsen gennem livet." siger Poul Nyrup et al..
se: politiken.dk/debat/kroniker

Hvis det, du og vi andre gør nu i dag, for at opnå
et eller andet positivt resultat, ikke virker som håbet,
så er det iflg. Einstein tosset, måske vanvid at fortsætte
- i håbet om at opnå et andet og bedre resultat derved,
end det, du hidtil har opnået. Så skift spor
og prøv noget, du ikke før har prøvet:

Bryd ikke sammen i afmagt,
bryd ud derfra, og tag dine lænker af.
Tænk selv - ja og øv dig også i at lytte.
Opdag du´et, og styrk medfølelsen.
Kun Palle er helt alene i verden,
vi andre er her sammen.

Klar? Lad os starte med
udgangspunktet: Trygheds savnet:

"Trods alt lortet er det betydelig mere trygt og overskueligt
at være skideskør og klart vide, at nu er du alt for langt ude,
end at være såkaldt "Normal" - og ofte have sin tvivl
om, hvor skør man egentlig er." Jakob, 32 år.

Tryghed - hvad er det?
Om tvivl, usikkerhed og utryghed ved sig selv
www.psykoweb.dk/selvtillidb/Tryghed1.htm

Der kan også
ligge en masse tryghed i "at få en diagnose."

Og heri ligger også en høj risiko for at du selv, eller andre tror,
at du nu er "eet med diagnosen", dvs skør - og resten af dig
forsømmes eller overses. Ord har her en meget stor magt.
Så selve ordene og måden "det", du lider af forklares
kan bidrage utrolig meget til, hvordan du føler dig
og bidrage til, hvordan dit liv bliver fremover.

"De schizofrene, der bliver "helbredt" og som lærer
at blive bedre venner med alle de andre skøre mennesker
- er oftest dem, der ikke opfatter sig selv som schizofrene,
men ser på sig selv som et normalt velfungerende menneske,
der ved særlige lejligheder opfatter verden på en speciel måde
som nogle psykiatrisk orienterede læger kalder Schizofreni.
Jeg opfatter mig selv på en helt anden og bedre måde."
- En af Ronald Laings patienter i et interview.

"
Psykiatriens problem er, at vi alt for let, videnskabeligt set,
ser på andre mennesker og os selv, som om vi blot er et værktøj
til erhvervslivet. Eller en biocomputer med en medicin doserings diagnose.
Dvs. du´et bliver et Objekt - og så mister vi vores medmenneskelighed."
- som den kun meget lidt forståede R. D. Laing, engang sagde.
+ se: baggrund.com/hvis-det-normale-var-en-diagnose/

Laing uddybede denne Diagnosekultur således:
"Værktøj, færdigheds-funktioner - og andre objekter
kan videnskabeligt set opdeles i disse 4 hovedkategorier:
1. "Det, der virker og som fungerer godt. = dem vi alle er glade for)",
2. "Det, der ikke kan bruges til noget " og 3. "Det, der er gået i stykker"
.....(men som måske godt kan genbruges - efter en intensiv reperation)"
og så er der endelig 4.: "Det og dem, der bare er blevet helt væk."
Er det groft sagt sådan, at nogle af os tænker på os mennesker?
Reducerer vi ikke derved menneskets mangfoldighed
til om det "kan bruges til noget" - i erhvervslivet?"

"Hvorfor er jeg sådan? - og hvordan kan jeg stole på
en læge, når han kun ser og hører næsten alt, hvad jeg gør
og siger, som tegn og symptomer på at jeg er skide skør?
Selve opfattelsen af at "ingen hører, forstår og ser dig",
kan fandme gøre enhver skide bange, vred og skør."
- sagt af en erfaren psykiatrisk patient.

Der er heldigvis andre mere kreative
og mere forstående behandlings holdninger:
Se Video foredrag: "Mod en ny forståelse af hjernen."
+ Oliver Sacks: "Hvad kan vi lære af hallucinationer?"
+ Se og hør "helbredt" schizofren professors tale.
+ David Boadella taler om madness - og sanity.


+ "How electroshock therapy changed me."
+ Prof. Peter Gøtzsche: "Psykiatri på afveje."

+ læs "Dødelig psykiatri og organiseret benægtelse"
+ Robert Whitaker`s bog: "Den psykiatriske epidemi."
+ kritisk udsendelse om overforbruget af psykofarmaca.
+ Pillerne giver overdødelighed hos psykiatriske patienter
+ Samarbejdet imellem psykiatrien og medicinindustrien
+ DVD om at give slip i et psykiatrisk pillemisbrug.
+ se "Åben dialog" kurser i det nordlige Finland.

+ How do we define mental health?
+ Svend Brinkmann: Hvad er din diagnose?
+ Om at opfinde nye diagnoser, der passer til nye piller.
+ Hver 5. psykisk syge genindlægges indenfor 30 dage.
+ Ikke bare brandslukning - og mere af det samme.
+ Overvurderer psykiatrien sig selv?

+ Standup om at være Manisk-Depressiv = bipolær.
+ at opdage sin personlige historie versus at få en diagnose.
+ Se her, hvorfor jeg holder af Ronald D. Laing + se B + C
+ R. D. Laing synger egne sange i "is there a life before death?"
+ www.sonoma.edu/users/d/daniels/R.D._Laing_Summary_.html
+ hør Sange + www.global-vision.org/interview/rdlaing.html
+ se videoklip med Laing fra YouTube.

+ en violins betydning for en bange autistisk paranoid hjemløs
+ Kender du Rosenhan eksperimentet?

+ se denne webside:+ Oversigt
+ En stribe artikler fra Ronald Laings venner.
+ www.moshersoteria.com/ + www.mindfreedom.org/
+ laingsocietyorg/colloquia/polofdiagnosis/index.htm.
+ www.global-vision.org/dream/dreamch1.html
+ laingsociety.org/biblio/essays.htm
+ www.breggin.com/

+ Bliver vi mere og mere sindsyge?
+ Om at bryde Tabu´et om psykiske lidelser.
+ Sjove tankevækkende sange fra Henrik Platz.
+ sang om depressiv kvinde på livslang pillekur..

+ se en tankevækkende og morsom video
www.mercola.com/townofallopath/index.htm
om forskellen på at "kurere" symptomerne
versus at gøre noget ved årsagerne.



Så mange danskere lider af psykisk sygdomme
Psykisk sygdom opstår hos hver femte borger
og er blandt de allermest udbredte sygdomme.

* 250.000 danskere lider af depressioner.
* 250.000 danskere lider af angsttilstande.
* 75.000 danskere lider af spiseforstyrrelser.
* 40.000 danskere lider af psykoser.

* Der er overlap mellem nogle af diagnoserne.
Kilde: Lægeforeningen, 2/11/2011 /ritzau/


Et satellit-perspektiv, og
et kulturelt syn på, hvad vi her taler om:



Og det går også galt i bunden af hierakiet:
"Hvis du mister status, kontrol, dit job, et forhold
eller kærlighed og er fattig, har du mindre serotonin
i hjernen end dem, som ligger øverst i samfundshierakiet !
+ se /www.psykoweb.dk/depression/serotonin.htm


Lidt om Sårbarhed.
Vidste du at minearbejderne i England
brugte en kanariefugl i et bur, som et røgalarm system,
når de brød nye gange dybt nede i de sorte kulminer?

Jo, for når kanariefuglen holdt op med at synge
og sløvede hen, ja måske døde - så vidste de, at her,
der er sgu gas! Og nu var det så en god ide at flygte væk,
få luftet godt ud - eller lede videre i en anden retning.
Det dummeste - er bare at lade som ingenting.

Se også her:
www.psykisksaarbar.dk + www.psykisksaarbar.dk/Saarbar
og hvis du har brug for hjælp lige nu og her?
www.psykisksaarbar.dk/Brug-for-hjaelp

+ hold øje med Poul Nyrups:
www.det socialenetværk.dk


Noget mange tænker:
"Ok, så de andre er dumme, de forstår mig ikke!" - Du har ret!
Sådan har vi det alle, ind imellem. OG dette faktum betyder,
at du derfor selv har et stort medansvar for at forstå dig selv:
Jo bedre du forstår, dvs. kender og respekterer dig selv,
jo mere vil du selvsagt også blive set - netop som du er
af os andre. Du kan gøre dig forstået = blive forstået.
Og det nedfører oftest de bedste valg og handlinger.

Og dette gælder sørme også, når du er i modvind:
Der er jo altid ret tydelige Fare-signaler,
lige før et udbrud. - Kender du dine grønne, (alt er ok),
de gule (pas nu lige på) og de røde (fuld stop) krops signaler?
Og frygten, håbløsheden, afmagtsvreden, fortabtheden, eller ? - bagved
Ved du da, hvad du så skal gøre?


“One of the sure symptoms
that you are approaching a nervous breakdown
is that strong belief, that one’s work is terribly important.
And that you alone is right and can understand everything.”
– Bertrand Russell

Jo tidligere
et panikanfald eller et psykotisk udbrud stoppes
,
jo bedre kan du styre udenom og undgå dette sker. Bevare kontrollen
få ro, tænke dig om, søge hjælp - og jo bedre og tryggere vil du derfor
også kunne få det fremover. Du er ikke mere et offer for X, du har i stedet
kort sagt og
ganske enkelt - løst dit centrale sårbarheds-problem.
Dette kan en kanariefugl desværre ikke lære. Du kan.
Du har jo også det gen, som gør dig til Menneske.
Du kan tænke udveje, se løsninger - og vælge.
Så hvordan får du igen skruet din forstand
på til at styre alle de ustyrlige følelser?


Denne mere snusfornuftige måde
at tænke terapeutisk, venter endnu på at blive genopdaget
i dagens behandling af såkaldte "psykisk syge" + se 2
(som jeg foreslår, vi blot kalder psykisk og socialt Handicappede,
fordi ordet "sygdom" blot passiviserer - og det vi her taler om
er helt anderledes, end at lide af kræft eller en influenza).

"Galskab er at gøre nøjagtig det samme, igen
og igen og forvente at resultatet bliver helt anderledes
næste gang, at du gør det samme, som tidligere." A. Einstein.

Tankevækkende fakta om Normalitet:
Det generelle sygefravær i Danmark svarede i år 2002
til at 125. 000 medarbejdere hver dag er væk fra arbejdet.
I ufaglærte kvindejobs er der tit flere sygemeldte, end ledige.

i 1952 var der "kun" 60 psykiatriske diagnoser.
I 1980 var antallet af mulige diagnoser steget til 230.
I 1994 udkom en nye oversigt med nu 297 diagnoser.
I 1996 fik ialt 75. 000 danskere "ulykkelighedspiller".
I 2001 var antallet steget til 150.000. i 2002 - ?

Psykiatrifonden påstår, at omkring 5 - 800.000 danskere
burde tage hjernemedicin, da de lider af en biokemisk hjernefejl.
Mange andre slags socialforskere og behandlere peger på,
at det er langt bedre at forbedre arbejdsmiljøet
og undgå alt for megen stress i hverdagen
Det vil batte meget mere, end kun piller.


Patienter og læger synes i dag enige om at omformulere
samfundsproblemer til rent individuelle person-diagnoser.
Og inden længe, ja så vil vi vel næsten alle lide af en
eller anden genfejl eller hjernekemisk skade, som
medicinindustrien så har en ny dyr kur imod.

6. feb 2004
Flere læger slår nu alarm
over behandlingen af de psykisk syg
e
på landets psykiatriske afdelinger. Psykiatriske patienter risikerer at blive overmedicineret
og fejlbehandlet på landets psykiatriske afdelinger, fordi lægerne har for lidt tid
og i stedet giver patienterne forskellige medikamenter, siger flere speciallæger
til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Speciallæge i psykiatri Jens Frydenlund, Psykiatrisk Sygehus i Hillerød,
forklarer, at der er risiko for, at patienterne aldrig kommer ud af medicinbehandlingen,
fordi lægerne ikke har mulighed for at hjælpe med nedtrapningen. Eftersom næsten 9
ud 10 sengepladser på de psykiatriske afdelinger er nedlagt i løbet af de seneste 40 år,
skal lægerne nå det samme på den halve tid. »Det går ud over patienterne,
for vi har ikke tid til at observere dem og vurdere medicinens effekt.

Det skaber en masse svingdørspatienter
og giver en dårligere livskvalitet for patienten«, siger Jens Frydenlund.
Lægelig direktør på Sct. Hans Hospital og formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab,
Søren Bredkjær, er enig i, at manglen på tid er et problem i psykiatrien.
/ritzau/ Politiken, 6. februar, 2004

28. okt. 2010
Psykisk syge får nu 336 millioner kroner
Den sociale indsats overfor personer med sindslidelser og psykiske vanskeligheder
skal styrkes. Det er partierne bag satspuljeforliget enige om. Derfor er der nu
afsat 336 millioner kroner til initiativer på området i den nye satspuljeaftale,
som blev præsenteret i dag. Pengene vil blive brugt over de næste fire år.

Nye initiativer
Formålet med initiativerne er at sikre en mere sammenhængende
og mere individorienteret indsats. Meningen er, at de sindslidende skal have
den nødvendige støtte til at kunne leve et selvstændigt liv med egen bolig
familie, netværk, uddannelse og job.
t
Aftalen indeholder en række nye initiativer,
som forhåbentlig kan forebygge, at psykisk syge ender på gaden.
18 procent af de personer, der bliver smidt ud af deres bolig, har en psykisk lidelse.
Derfor er det meget vigtigt, at der nu bliver sat penge af til en ekstra indsats
for at hjælpe dem til at opretholde et liv i egen bolig, så de ikke risikerer
at ende på gaden, som mange hidtil har måtte affinde sig med..
.
Større indsat for børn og unge
Der er sat penge af til en stærkere og tidligere indsats blandt børn og unge.
"Det er et underprioriteret område, og derfor er det godt, at vi nu vil gøre
en større indsats for at få fat på de her børn og unge, før de ender
på et psykiatrisk afsnit. Det er for eksempel rigtig godt, at vi nu
laver en tidlig opsporing på uddannelsesstederne. Ligesom
det er godt at seksuelt misbrugte børn får bedre hjælp..


Det skønnes ud fra udenlandske undersøgelser,
at hver tiende dansker i større eller mindre grad plages af psykiske problemer.
Det betyder, at ca. 560.000 danskere lider af mild og middelsvær depression,
fobi eller angstsymptomer - samt svære psykiske sygdomme som skizofreni.
Set i NetDoktor + Morgenavisen Jyllands-Posten. 7. marts 2007


Er denne "udvikling" ok
for os, der kalder os "normale" ?
- og er det godt nok for dig, der nu
er blevet omdøbt til at hedde: "en bruger"
af en af i de mange "reperations værksteder"?

Hvor du ses på, som er du en bil, der er "gået i stykker"
og nu helst skal ud at køre i byen igen - og det skal ske hurtigt,
fordi ellers, ja så bliver du bare medicineret, gemt væk - og glemt?
Du er blevet væk, og kun diagnosen står tilbage.


Min mening er
at i dette overrationelle, højeffektive,
velordnede og alt for barske stressamfund
doper vi oftest blot kanariefuglen, og gør buret
lidt pænene - og fortsætter så, som om intet var hændt.

Måske nusser vi fuglen lidt og snakker blidt til den,
men radikalt og effektivt at forandre på "det vanvittige?
Nej. De fleste psykiatriske patienter vender tilbage igen
og igen til nye reperationer og oftest dårligere end før

Og vi "normale"?
Vi glemmer helst frygtsomt deres halvdøde tavshed
og de forgiftedes sinds stærke klagesange til os "normale" om,
hvordan livet også kan opleves anderledes - når Mennesket
ikke har alle "de normales filtre på" - Dvs. vi prøver stadig
forgæves på at lave mennesket om, fremfor samfundet.
Og det - giver mange skøre resultater:


Virkelighedens Vanvid:
f. eks Irak-krigen er Våbenhandlernes paradis nu!
se: www.psykoweb.dk/linkreoler/Bagdad1.htm

Et skidedyrt og skørt Missilskjold
- eller en bedre behandling af vores lidelser?

Det amerikanske Senat godkendte 2. oktober en lov,
der næste år 2003 sikrer landets forsvar 345 milliarder dollar
(= 2.800 milliarder kroner!). Det øgede beløb baner vejen for
præsident G. W. Bush' ønske om etableringen af et raketskjold.
der fik bevilliget 8,3 milliarder dollar (= 67 milliarder kroner) mere.
(Politiken nyhedsbrev, 4 - 10 - 2001.) Sidenhen er dette beløb
nu steget til langt over 3.000 milliarder kr. (januar, år 2002).
((NB. Barack har nu sat dette skøre program i bero! 2009)

2007
Venstre og Fremskids-partiet jubler over
at Danmark nu godt må være med til at betale dyrt for
at der bliver lavet et overflødigt og ineffektivt Raketskjold
der kun måske kan nedskyde en raket, der kommer fra Iran?

i 2005 brugte verden 6.600 milliarder kroner
på Våben og militære operationer rundt om i verden.
(USA står for 46% af dette spild af resourcer,
efterfulgt af England, Kina, Frankrig, Japan).

Set i Information, 28. maj 2002:
Danmark siger ja til at bruge 892 mio. kr på næste fase af kampfly-projektet.
F-35 Joint Strike Fighter i de næste 10 år. Kampflyet er USAs største flyprojekt
nogensinde - til en samlet værdi af 200 milliarder dollar (= 1. 618 mia. kr.).

7. marts, 2007
Danmark har nu underskrevet en milliardaftale om kampfly
Danmark er officielt nu med i den næste fase af udviklingen
af det amerikanske JSF kampfly. Pris: mindst To milliarder kroner.
»Det skal ikke været nogen hemmelighed, at det er af hensyn til industrien,
at vi har indgået aftalerne om at gå ind i udviklingen af JSF-flyveren«,
sagde Søren Gade, efter at han havde skrevet under på aftalen
på den amerikanske ambassade i København.


Tænk lige et øjeblik over,
hvad de mange penge dog kunne bruges bedre til ...
F. eks. til at indrette fredelige landsbyer i udkants Danmark?
til de overfølsomme, de hypersensitive og
anderledes skæve mennesker,
vi nu kalder "sindsyge"? Indretter vi et mini-samfund efter helt andre arbejds-
og styreregler, end storbyens vanvittige kaotiske og stressende miljøer,
er jeg og mange andre overbevist om det virkelig vil gøre en forskel.
Man kunne jo afprøve 10 vidt forskellige Mini-samfund
og om 5 og 10 år så udvikle dem, der er særlig gode.

Det kan lade sig gøre.
Og i dag kan det gøres meget bedre end i tidligere forsøg, se:
f.eks.mini-samfundene Christania + Findhorn + Brook Farm + kritik + Tvind
Meget gerne kombineret med et økologisk energirigtig arbejde - med stats støtte.
Hvorfor er det de usunde SvineStalde, der får det største EU og stats tilskud?

Kort sagt:
Lad os eksperimentere med at lave boligen, miljøet og livsbetingelserne om,
så dem, der har brug for "noget andet" end de "normale", får en reel chance
for at leve et helt anderledes, et bedre og sundere liv, end flertallet nu gør?.
Det er i hvert fald langt billigere end endnu flere statshospitaler
dyre medicinregninger og diverse støtte og sygepensioner.
Set i forhold til hvad det reelt koster os at føre krig i Irak
og Afghanisatn er det jo små penge, vi her taler om.

Eller hvad siger du til at
Milliarder af mennesker vil være bedre stillet økonomisk,
hvis der kun var en malkeko i Danmark. Verdensbanken skønner
at halvdelen af jordens befolkning må leve for under 10 kroner om dagen,
EU's landbrugsstøtte betyder, at hver malkeko i Danmark
støttes med 15 kroner-dagligt. - Normalt, eller skørt?

En joke?
Nogle forskere påstår,
at 1 ud af 5 mennesker er "psykisk syg".
Check derfor lige 4 af dine venner af,
- og hvis du synes at de er normale,
tja så må den skøre jo være dig.

It is Mad to be Normal,
in a crazy mad world." , sagde Laing.

Ind imellem, er der dog også gode nyheder:
Rul websiden her ned, og se NYHEDER
+ LINKS her nedenfor:



Her vil jeg bringe Nyheder, især fra NetDoktor,
om at lide psykisk + hvad der gøres, og kan gøres:


Danske link:
1. en introduktion til psykiatriens univers
2. Nøgleord - og lidt om diverse behandlingsformer.
3. en god side fra Videnscenter for Socialpsykiatri
4. Forskningsnyt om "psykisk sammenbrud"
5. En bedre måde at se på mennesket.

Savner du nogle at snakke med,
så prøv at klikke her og se i /www.sindnet.dk/
.+ skriv "Selvhjælp" og søg i jubii.dk. + se 4a.
- Eller klik her.

+ Om at lide af Socialangst, dvs. "frygten for de andre"
+ "Og for sig selv" se om Selvmord og Selvbeskadigelse.
+ få en håndrækning fra www.livslinien.dk/
+ Kender du www.wingofmadness.com/


Lidt om at forstå Schizofreniske lidelser.
...+ se lidt om, hvad der menes med den diagnose
og mere i www.schizophrenia.com/ + Intro + Billeder
.,.+ se En mors historie

Behandling af skizofrene
dumper såvel her i Danmark som internationalt.

Overvægt, impotens og træthed er blandt de bivirkninger,
der hos nogle skizofrene patienter går hånd i hånd med
deres uundværlige medicin. Men hver fjerde patient
bliver ikke undersøgt for bivirkninger
, og det
kritiseres nu af både patienter og behandlere.

Bivirkninger holder den syge fast
»Alt for mange kan ikke slippe ud af sygdom på grund af bivirkningerne«,
siger formand for Landsforeningen Sind Frede Budolfsen. Ud af de 14 amter
er det kun et enkelt, nemlig Ribe, der lever op til den nationale standard om,
at 90 procent af de skizofrene skal undersøges for bivirkninger
af deres medicin. Set på www.sundhed.dk .


“One of the sure symptoms
that you are approaching a nervous breakdown
is that strong belief, that one’s work is terribly important.
And that you alone is right and can understand everything.”
– Bertrand Russell


GODE NYHEDER

En god ide fra Vejle!
der vil hjælpe depressive via internettet.

Psykiatrien i Vejle Amt går nu nye veje i behandling
af personer med depression. Et behandlingskoncept
"DepCenter – depressionsbehandling via nettet" skal
det kommende år prøves af i Vejle Amt. Sundhedsudvalget
har i dag besluttet at anbefale projektet. Mere herom senere,
når - eller hvis - der sker noget positivt her.
set i Dr.dk august, 2004.


5. apr. 2010
Mange skizofrene kan blive helt raske
Næsten en tredjedel af dem, der lider af skizofreni, går hver dag på arbejde
og lever et liv, der på mange områder ligner de fleste andres. Det viser en undersøgelse,
som er foretaget blandt 547 patienter på Psykiatrisk Center København på Bispebjerg Hospital.

Professor Merete Nordentoft har stået i spidsen for undersøgelsen og mener,
at den kan være med til at afhjælpe den stigmatisering, som mange skizofrenipatienter oplever.
- Medierne beskæftiger sig mest med de tilfælde, hvor det går galt, og nogen begår en forbrydelse.
Sandheden er, at de allerfleste ikke gør en kat fortræd, siger hun og langer også lidt ud
efter sin egen branche. - Også læger, der først og fremmest ser den del, der indlægges
igen og igen, har en tendens til at fokusere på de mest syge, siger hun.

Håber at påvirke opfattelsen
Mens en femtedel af patienterne ifølge undersøgelsen bliver helt symptomfri
og for manges tilfælde også medicinfri, er der 13 procent, som skal have så meget støtte og hjælp,
at de er nødt til at bo på institutioner.

Merete Nordentoft håber, at de nye tal vil påvirke ikke kun offentlighedens syn på skizofrenipatienter,
men også antallet af mennesker, der får hjælp. - Det skal ikke være skræmmende at søge hjælp.
Derfor er det godt, hvis tallene kommer offentligheden for øje. Det vil nedbryde fordommene
og kan betyde, at nogle af de mennesker, som lider af ubehandlet skizofreni, tør søge hjælp".
Hun slår samtidig fast, at det netop er i tilfælde, hvor mennesker ikke får behandling
at der kan opstå så alvorlige vrangforestillinger, at det kan føre til vold og drab.


Amterne vil bruge 750 millioner kroner
over tre år til at forbedre forholdene for de psykisk syge.
Desuden ønsker amterne at bruge 25 millioner kroner ekstra
i 2002 til børn og unge, som blandt andet skal gå til øget uddannelse
af personalet. Sundhedsminister Arne Rolighed (S) mener dog ikke,
at det kun er et spørgsmål om penge - det kan være svært at skaffe
nok uddannet personale. Derfor mener Kresten Philipsen, at man
må begynde at bruge andre faggrupper som f. eks. psykologer.
Politiken, Radioavisen. Information.
Set i Netdoktor den 14 - 6 - 2001.

Psykisk syge fik bedre forhold under Nyrup-regeringen,
viser en ny rapport fra Sundhedsministeriet. I 2000 havde 57 procent enestuer
på de psykiatriske hospitaler mod 42 procent i 1997. Der er også kommet
mere personale til området, antallet af normerede stillinger er i dag
omkring 9.000 mod 7.400 i 1996. Det er dog stadig mangel
på velkvalificeret personale, der står i vejen for udbygningen af psykiatrien,
10-15 procent af lægestillingerne på de psykiatriske afdelinger står ubesatte.

Distriktspsykiatrien blev også udbygget.
Det glæder formanden for Landsforeningen Sind, Bente Djørup.
"Det betyder meget, at de kan blive hjemme eller i det lokale område
tæt ved deres familie og fastholde uddannelse eller arbejde", siger hun.
Jyllands-Posten, Set i Netdoktor den 27- 2- 2002

Psykisk syge lever alt for usundt
En undersøgelse af psykisk syge patienters aktivitetsniveau
viser, at halvdelen bevæger sig lige så lidt som en kørestolsbruger,
og tre af fire bevæger sig så lidt, at det er sundhedsskadeligt.

Undersøgelsen, som bliver offentliggjort i fagbladet Sygeplejersken,
viser, at flertallet af de dårligste psykisk syge er fanget i en ond cirkel
af manglende motion og dårlig kost. Det bringer dem i højrisiko-gruppen
for at blive overvægtige og udvikle sukkersyge og hjerte-kar sygdomme..

Vejle er ellers i front
Det er en diætist og en sygeplejerske i Vejle Amt,
der er nået frem til resultatet på baggrund af 325 patienters aktivitetsniveau.
Vejle Amt er ellers et af de steder, der de sidste fire år målrettet har sat motion
på dagsordenen. Blandt andet med dansekurser. Og det er lykkedes at få en tredjedel
af de psykiatriske patienter til at deltage i motionstilbud.

Skræmmende men ikke overraskende
Formand for Ppsykiatrifonden, overlæge Jes Gerlach,
kalder i Politiken resultaterne skræmmende, men ikke overraskende.
Han mener, at der bør gøres en større indsats både oplysende og helt konkret.
I øjeblikket køres forsøg med fysisk aktivitet på fire psykiatriske afdelinger.
Til efteråret skal erfaringerne bruges til en landsdækkende model
for mere fysisk aktivitet i psykiatrien.
4. maj 2006- Politiken

--------------------------------------------------

+ se disse gode nyheder fra forskningen:

Sindslidende kan blive raske, hvis ...
Den franske psykolog Alain Topor, som er medlem
af en international forskergruppe mht. mental sundhed, peger på,
at der rent faktisk er flere eksempler på mennesker, som kan
blive raske selv efterlangvarig og svære psykiske lidelser.

Der er f. eks. flere eksempler på nogle, der selv
med diagnosen schizofreni, efter mange års behandling,
i dag lever en rimelig normal tilværelse uden symptomer
og uden at tage medicin. (Se f. eks. A )

Topor siger, at det helt afgørende for at netop de blev raske var,
at de havde undgået at identificere sig selv med den psykiatriske diagnose.
Dvs. at fremfor at sige "Jeg er schizofren", sagde de: "Jeg er et menneske,
som har lidt af noget, som min psykiater kaldte for schizofreni."
Dvs. "Jeg er mere end min sygdom eller lidelse." er
en vigtig forudsætning for selv at gøre en forskel.
(set i teksttv, DrTV2 15 - 2001)


Skizofreni:
Phizer Inc.'s nye skizofrenimiddel, Geodon,
giver muligvis en mindre vægtforøgelse end Zypreza.
Det viser en undersøgelse, som Phizer nu har foretaget.
Set i Netdoktor den 9-5-2001. ( Nu får vi så se
om det passer - gør det, er det jo godt. esk).
---------------------------------------

“Too often we underestimate the power of a touch,
a smile, a kind word, a listening ear, an honest compliment,
or the smallest act of kindness and caring, all of which
have a high potential to ruin a schizophrenic’s day.”
– Leo Buscaglia

Skizofreni:
handler ikke kun om arv og biokemi.
Risikoen for at få skizofreni er dobbelt så stor,
hvis man bor i byen. Det viser en ny undersøgelse
foretaget af professor Preben Bo Mortensen, der er leder
af Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

"Undersøgelsen er først og fremmest vigtig, fordi den viser,
at sygeligheden af skizofreni kan forebygges, hvis vi kan identificere
og rette på de forhold, der gør byboerne mere modtagelig for skizofreni",
siger Preben Bo Mortensen, der dog ikke kan give en entydigt svar
på, hvorfor risikoen for skizofreni er større i byerne
Set i Netdoktor den 28 - 8 - 2001.

Misbrugte børn
er i stor fare for at blive skizofrene
Børn, der er blevet udsat for vold eller sexmisbrug,
har en stor risiko for at udvikle psykoser og skizofreni senere i livet.
Det fastslår en ny undersøgelse af den eksisterende viden på området,
skriver Dagens Medicin.(+ Læs hele artiklen her)

En af forskerne bag undersøgelsen, ph.d. John Read,
mener, at resultaterne er så markante, at man bør revidere teorien om,
at mennesker skal have en særlig genetisk disposition for at udvikle skizofreni.
Han anklager også psykiatrien og medicinalindustrien for at undertrykke
den videnskabelige dokumentation af betydningen af omsorgssvigt,
vold og andre sociale forhold i udviklingen af psykiske sygdomme

- "Den genetiske komponent i skizofreni er
blevet massivt overdrevet de sidste årtier. Der er formentlig
en kombination af gener, der tegner sig for 10-20 af tilfældene.
Men man behøver ikke en genetisk disposition for at blive syg af stress
vold og overgreb, siger John Read. Undersøgelserne viser, at blandt
voksne psykotiske har ca. 70 procent af kvinderne og 60 procent
af mændene oplevet vold eller seksuelle overgreb i barndommen.
/ritzau/ 25. november, 2005

Skizofreni:
Et nyt og effektivt lægemiddel mod skizofreni er nu på vej til Danmark.
USA har netop godkendt lægemidlet Aripiprazol, der skulle være langt mere
effektivt og have langt færre bivirkninger end de hidtidige præparater.

Ifølge overlæge, dr.med. Jes Gerlach fra Sankt Hans Hospital
er det nye præparat noget af det mest interessante indenfor behandlingen
af skizofreni i mange år. Skizofrenipatienter lider under såvel over-
som underproduktion af visse signalstoffer til hjernen.
I modsætning til tidligere lægemidler, der enten blokerer
eller øger produktionen af disse signalstoffer, virker det nye lægemiddel
som en termostat, der stabiliserer tilgangen af stofferne.
Omkring en procent af befolkningen lider af skizofreni.
NetDoktor, 3. februar, 2003

Musik kan hjælpe psykisk syge
I nogle få tilfælde kan musikterapi erstatte den medicinske behandling,
For de fleste kan god musik få patienterne til at klare sig med en mindre dosis.
Det viser et nyt forskningsprojekt fra psykiatrisk afdeling på Horsens Sygehus.
87 procent af de angstplagede patienter mente selv, at de havd
nemmere ved at falde til ro, når de lyttede til musik.

Det er især patienter med skizofreni,
depression og psykose, der har glæde af behandlingerne.
Bag projektet står forskergruppen Musica Humana. "Et menneske
kan lukke øjnene, og dermed undgå impulser udefra. Men ørerne
kan ikke lukkes - og selv i søvne påvirkes mennesket af lyde",
siger Per Thorgaard, der er formand for forskergruppen.

Flere andre steder i sygehusverdenen
er man begyndt at bruge musik, for eksempel
ved behandling af hjertepatienter og patienter
der er i opvågningsfasen efter narkose.
Jyllands-Posten, 29.11.2004.


Godt nyt om madlavning, som alt for let overses:
De psykiatriske patienter på Aalborg Psykiatriske Sygehus
kan igen få lov til at deltage i den daglige madlavning.

Det sker efter, at Fødevareregionen har lempet på nogle vilkår,
som før har gjort det umuligt for patienter at deltage i køkkenarbejdet.
Information, Kristeligt Dagblad, Set i Netdoktor den 22-12-2000

Sansehus:
I starten af år 2001
vil der være indrettet et særligt sansehus til udviklingshæmmede
på Københavns Amts boinstitution på Bank-Mikkelsensvej i Gladsaxe.
Ifølge amtets blad Åkanden, har amtsrådet bevilliget 1 millioner kroner
til sansehuset, der skal bruges til at træne de udviklingshæmmede i at kapere sanseindtryk.
Det skal være med til at styrke de udviklingshæmmedes evne til at kommunikere og gå
ind i sociale sammenhænge. Brugerne skal betale en afgift for at bruge sansehuset,
og derfor får andre udviklingshæmmede også mulighed for at bruge sansehuset.
T. Bjerg, JP København, Set i Netdoktor den 10 -11- 2000


Dette her kan jeg godt forstå !
Administrerende overlæge Søren Buus Jensen
fra psykiatrisk afdeling P på Amtssygehuset i Glostrup
har sagt op.
"Jeg blev ansat til at opbygge afdeling P
til at være en spændende, moderne afdeling
med moderne psykiatri og forskning.

Og nu er jeg endt i en situation, hvor det er min afdeling
der skal lægge ryg til en række nedskæringer og andet,
som jeg ikke synes var på tapetet, da jeg blev ansat",
siger Søren Buus Jensen. Han siger, at der er plads
til almindelig psykiatri på afdelingen, men ikke til
den udviklingsproces, som han havde planlagt.
Ekstra Bladet, Netdoktor 10 - 9 - 2000


Engagement savnes!
Rena Baatz Dahlerup, medarbejder i Kirkens Korshær,
om behandlingen af psykisk syge: "Jeg var en overgang selv
i psykiatrisk behandling og oplevede under mit ophold på den
lukkede afdeling personalets manglende engagement i patienterne.
For ofte sad personalet bag lukkede døre eller godt gemt bag avisen
i den bagerste krog af opholdsstuen. Det er godt nok med uddannelse
men man skal også have det i sig, det er min erfaring."
(Jyllands-Posten), set i Netdoktor, 7. juni,00


Distriktspsykiatrien mangler overblik
Distriktspsykiatrien har i mere end hvert andet område ikke overblik
over, hvor mange psykisk "syge" der lever i centerets lokalområde.

Det fremgår af en undersøgelse,
der præsenteres i dag på Amtsrådsforeningens konference:
"Distriktspsykiatri - udfordringer og status". Det manglende overblik
over de psykiske syge betyder, at der er risiko for, at organiseringen af arbejdet
og ressourcerne ikke står mål med behandlingsbehovet. "Det er meget ringe,
at så mange distrikter ikke har en beskrivelse at arbejde efter. Den er nem
at lave og grundlaget for overhovedet at lave en distriktspsykiatri",
siger overlæge Kristen Kistrup, Distriktspsykiatrisk Center, Bispebjerg Hospital.

Men distriktspsykiatrien er ikke en fiasko,
mener psykiatridirektør i Sønderjyllands Amt Agnete Iversen.
"Det er helt rigtigt at gøre distriktspsykiatrien til kernen i al psykiatrisk behandling
i Danmark. Men vi må konstatere, at det ikke fungerer godt nok - endnu", siger hun.
Der er planer om at udvide distriktspsykiatrien med opsøgende psykoseteams,
der kan rykke ud på alle tider af døgnet. De skal rykke ud til tilfælde,
der kan klares uden indlæggelse. Kilde: Radioavisen,
Jyllands-Posten, Dagens Medicin,
Set i Netdoktor 5. okt. 2000

Og glem nu ikke børnene!
Børn af psykisk syge har ofte brug for hjælp i form af terapi.
Det viser de første resultater af et forsøg i Århus Amt, hvor børn
af psykisk syge har fået særlig støtte. Børnene lades ofte i stikken,
fordi deres problemer ikke er synlige, udadtil ser alting ud til at gå fint.
Men børnene skjuler ofte deres følelser, og det kan give problemer
- og være med til at forårsage depressioner, når de bliver voksne.

Projekt "kontakt med børn af psykiatriske patienter" har kørt siden 1998,
og det er meningen, at projektet skal udbredes fra kun at gælde patienter fra psykiatrien i
Silkeborg til at omfatte hele amtet. Resultaterne af projektet fremlægges i dag på
på folkehøringen om sindslidende i Århus. Berlingske Tidende,
Set i Netdoktor den 9 - 11- 2000

+ Se dette gode links til børn, med psykisk handicappede forældre.


TILLYKKE!!!
Ny behandling til skizofrene virker meget bedre!
Tværfaglige psykoseteams, som ikke blot beskæftiger sig med unge skizofrenes
behandling men også hele deres sociale situation, kan give de syge færre hallucinationer
og gøre dem mere velfungerende. De får markant færre sygdomssymptomer
og en forbedret evne til at fungere i en sociale hverdag.

Behandlingsformen har kørt på forsøgsstadiet i Århus
og København siden nytår 1998, og allerede nu er resultaterne så overbevisende,
at Århus Amt har besluttet at indføre behandlingen som et åbent tilbud fra næste år.
En sådan beslutning er der endnu ikke truffet i København, men overlæge
Merete Nordentoft fra Bispebjerg hospital håber meget på det.

Merete Nordentoft oplyser, at man langt fra har beregningerne
på alle virkningerne, men allerede nu er resultaterne meget overbevisende.
Patienterne har udover færre hallucinationer og vrangforestillinger også
langt mere energi, initiativ og engagement i omgivelserne.

Psykoseteamet omfatter læger, psykologer,
socialrådgivere, ergoterapeuter og beskæftigelseskonsulenter.
Ved siden af den medicinske behandling deltager patienterne
i et intensivt undervisningsforløb, hvor de lærer sociale færdigheder,
og hvordan de skal takle deres sygdom. Kilde: Politiken,
Set i Netdoktor den 20. august, 2000.

+ se denne artikel om betydningen af en tidlig indsats.


GOD IDE!
En Højskole for psykisk handicappede:
I løbet af to til fire år oprettes en højskole for sindslidende
under navne Højskolen på Fyn. Lige nu eksisterer skolen med egen bestyrelse
og personale, men da de mangler egne bygninger, som først vil stå færdige
om et par år, lejer de sig ind på højskolen Brogården i Strib ved Middelfart.
"Den eneste forskel på os og andre højskoler er, at vi har gjort et benarbejde
for at nå en gruppe, der ellers ikke kommer på højskole.

Sindslidende er lige så forskellige som alle andre, og derfor vil vores
faglige udbud også være bredt", udtaler forstander Ronald Risvig.
Kilde: M. Mikkelsen, Kristeligt Dagblad, 3
Set i Netdoktor den 21.0ktober, 2000

Godt initiativ!
Følg med i debatten:
http://www.sum.dk/psykiatri


Diverse andre
interessante fakta

- især fra NetDoktors nyhedsbreve:

Handler Psykiatri mest om medicin?

Folk bliver frarøvet muligheden for at gøre noget ved deres problemer,
når psykiatrien reducerer psykiske sygdomme til kun at handle om kemiske
forstyrrelser i hjernen. Det mener psykolog Karen Vibeke Mortensen.

Halvdelen af de sværest psykisk syge, som udskrives fra psykiatriske afdelinger
som færdigbehandlede, bliver indlagt igen efter et år. Dette tal kan ifølge udenlandske
erfaringer reduceres til 15 procent, hvis man involverer de pårørende og
tilbyder samtaleterapi. Karen Vibeke Mortensen er ikke modstander
af medicin, men hun mener, at den har fået alt for stor vægt.
Aktuelt .Set i Netdoktor den 4.april, 2001.


Brugen af tvang mod psykisk syge unge
på Psykiatrisk Hospital i Risskov er øget markant!
Folketingets § 71 tilsyn ønsker en forklaring fra regeringen.
Fra 1999 til 2000 steg antallet af tilfælde, hvor der blev
anvendt tvang, til det mere end det dobbelte.

Det gælder for eksempel fastspænding og tvungen medicinering.
Det er ikke kun i Risskov, der bliver brugt mere tvang end tidligere
- det sker også andre steder i landet. § 71 tilsynet vil derfor gerne have
en debat om forholdene for børn og unge på en psykiatrisk afdeling.
Jyllands-Posten, Set i Netdoktor den 12. juni, 2001.


Stor forskel på brug af elektrochok
Hvis en psykiatrisk patient bliver indlagt i Sønderjylland
er sandsynligheden for behandling med elektrochokterapi
fem til seks gange større, end hvis patienten indlægges på
en psykiatrisk afdeling i Nordjylland eller på Bornholm.

Det viser Jyllands-Postens rundspørge til landets psykiatriske afdelinger.
Overlæge Helge Hansen fra Augustenborg Sygehus i Sønderjylland,
forsvarer sin behandling med elektrochok, da han vurderer, at
behandling med medicin kan give langt flere bivirkninger.

Alice Theilgaard, der er tidligere chefpsykolog på Rigshospitalet,
mener, at der kan ligge andre årsager til grund for brugen af elektrochok
end blot behandlingsmål. Hun skønner, at nogle psykiatere har en stærk modstand
imod psykoterapeutiske teorier, og de anser depression for at være en ren biologisk
ubalance. Derudover tror disse psykiatere, at behandlingen med elektrochok går
hurtigere, så hospitalet hurtigere får ledige sengepladser, siger Alice Theilgaard.

Også Per Bech, leder af den psykiatriske forskningsafdeling i Frederiksborg Amt,
sætter spørgsmål ved brugen af elektrochok. Han påpeger, at når et stort land
som Tyskland formår at behandle psykiatriske patienter uden særlig stor brug af
elektrochok, så må det også være muligt, at lægerne i Danmark i overvejende grad
klarer behandlingen med medicin. Især når de nye antidepressive midler har færre
bivirkninger end de gamle præparater. Per Bech påpeger også, at den såkaldte
transkranielle stimulation med tiden kan afløse elektrochok. Patientens hjerne bliver
magnetisk påvirket ligesom ved elektrochok, fordelen er bare, at behandlingen sker
uden bedøvelse og medfører færre bivirkninger. Transkraniel stimulation
er dog stadig på forsøgsstadiet. Jyllands-Posten,
Set i Netdoktor den 27. marts 2001.


fakta om Selvmord:
Danskere, der har været indlagt for depression,
har en 95 gange højere selvmordsrate end den øvrige befolkning,
dermed er selvmordsrisikoen næsten fordoblet siden begyndelsen af 1970'erne.
Det viser en ny undersøgelse fra Århus Psykiatriske Hospital.

"I gamle dage fik patienterne lov til at blive længere tid på hospitalerne,
så deres tilstand var mere afdæmpet, inden de kom ud. Nu udskriver vi dem
hurtigere, og vi har ikke været gode nok til at sætte ind med opfølgende tilbud",
siger Merete Nordentoft, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
og ekspert i selvmordsforebyggelse. (Jyllands-Posten,
set i Netdoktor den 5. juni, 2000)

Kommentar:
Og dette sker til trods for at alle, der har arbejdet med depression
udemærket godt ved, at risikoen for selvvmord er højst lige efter
at man er kommet op af hullet. Imens man var længst nede,
er man jo alt for træt og sløv dertil. (( ebbe))
--------------------------------------------


For lidt psykologhjælp til psykisk syge!
På en boinstitution for psykisk syge uden for København, Ringbo,
er der kun een psykiatrisk konsulent 6 timer om ugen til 147 patienter.
Derfor er der ikke mange andre muligheder end at udskrive medicin,
da der ikke er tid til andet - slet ikke til samtaleterapi. Det er ellers
en almen opfattelse, at samtaleterapi er til stor hjælp for patienterne.

På andre bocentre i København Kommune er situationen ligesådan,
og kommunen erkender, at psykiaternes (?) timetal er utilstrækkelige.
Københavns Kommune indleder nu forhandlinger med H.S. om
at udvide antallet af psykiatere til det dobbelte.

På Ringbo er der udover den psykiatriske konsulent
ansat en psykolog på fuld tid, der alene rådgiver personalet.
Forstanderen for Ringbo, Anni Jørgensen, mener ikke, at der er noget galt i,
at en psykolog er ansat til alene at tage sig af personalet, da det giver personalet
mulighed for at udvikle sig. Derved kommer der også mere kvalitet ind i
behandlingen af de psykisk syge.

Psykolog, Werner Kreisø, der indtil årsskiftet varetog stillingen,
siger, at det ville give patienterne mere livskvalitet, hvis de havde mulighed for
at snakke med en psykolog om deres problemer. Han sagde sin stilling op,
fordi han savnede patientkontakten! (Jyllands-Posten)
Set i Netdoktor den 31. maj, år 2000


Behandlingen af psykiske
handicappede i Danmark er alt for dårlig:

Psykiatrisk Hospital i Århus har foretaget en undersøgelse, der viser,
at 50 procent af de svært psykisk syge, der udskrives efter endt behandling,
må indlægges igen inden for et år.

Det tal kan ifølge udenlandske erfaringer reduceres til 15 procent,
hvis man inddrager de pårørende og tilbyder samtaleterapi. Derved kan det konstateres,
at behandlingen af psykisk syge i Danmark er slået fejl. Der er i løbet af de seneste år
givet flere penge til psykiatrisk behandling, men lige lidt har det hjulpet.

Det erkender ledende psykiatere da også.
Overlæge og dr.med. Jes Gerlach, der er fomand for Psykiatrifonden,
siger, at behandlingssvigtet er bekymrende. Han mener, at man udmærket ved,
hvad der skal gøres for at forbedre behandlingen, men man gør det bare ikke.
Han kritserer også mange læger for ikke at lægge kvalitet i arbejdet.

En forskergruppe ved Handelshøjskolen i København
har netop afleveret en kritisk rapport om forholdene på et psykiatrisk hospital
i Brønderslev, og de beskriver, at patienter og pårørerende føler, at personalet
"taler ned til dem". Der mangler også nærvær og omsorg. ( Jyllands-Posten)
Set i Netdoktor den 21. maj 2000

+
se dog: ny schizofrenibehandling
---------------------------------------------

Lær af dit sidste "anfald":
"Imens psykiatriske patienter er raske,
bør de have mulighed for at skrive et livstestamente,
og behandlingsoplæg om, hvordan de ønsker at blive behandlet,
når deres sindslidelse bryder ud!"

Det foreslår Landsforeningen af tidligere
og nuværende psykiatriske brugere, LAB. Desuden mener Karin Lind,
formand for LAB, at vilkårene for psykiatriske patienter generelt bør forbedres.
"Vi har brug for, at behandlingen løsrives mere fra psykiatrien. Vi er for
mindre medicin - og mere fokus på anden behandling, og opfordrer
til at vi får en landskonference specielt for sindslidende!"
(Set i Politiken) Og NetDoktor 1. april, 2000
------------------------------------------

7. maj 2009
Psykiske sygdomme koster nu 30 milliarder
Antallet af psykisk syge danskere er eksploderet,
men nu skal en ny behandling-indsats få tusindvis tilbage i job.
Antallet af danskere med sygdomme som angst, depression og OCD
er gennem de seneste år steget brat, så næsten en halv million danskere
nu lider af en af delene. De mange psykisk syge koster samfundet så dyrt,
at alene behandlingen løber op i 30 milliarder kroner om året
– og så er de enorme summer til sygedagpenge

og førtidspension, som nogle psykisk syge kommer på,
hvis de ikke kommer i behandling, end ikke er talt med.
Antallet af psykisk syge, der kommer på førtidspension,
er på syv år steget med 60 procent.

Ny forskning kan hjælpe
Men nu viser forskning imidlertid, at de mange syge
med enkle midler kan behandles langt bedre end i dag
og dermed spare samfundet for mange milliarder af kroner.
Overlæge på Psykiatrisk Center Bispebjerg Morten Birket-Schmidt,
der står bag en rapport, som belyser den nye behandlingsmetode,
ser store fordele ved behandlingen: »Hvis man bliver fundet
og behandlet med den metode inden det første år,
bliver 54 procent fuldstændig raske«,

Men jo længere tid, der går, inden patienten bliver behandlet,
jo mindre er sandsynligheden for, at patienten bliver helbredt:
»Er vi oppe på fem år, inden man bliver behandlet,
er der kun 1 procent, der bliver raske
.«,
.
Tidlig opsporing og diagnose er vigtig
Metoden består i, at både læger og patienter bliver undervist intensivt i,
hvad det vil sige at have angst og depression. På den måde bliver lægerne
bedre til at opspore lidelserne, og patienterne bliver mere åbne over for
at få stillet en psykisk diagnose.

Når patienten er sat i behandling, som enten er
medicinsk, psykoterapeutisk eller begge dele, skal en sygeplejerske
følge og opsøge patienten for at sikre sig, at behandlingen går, som den skal.
Og så skal der konstant være et tæt samarbejde mellem lægerne
og psykiaterne, så de altid kan søge hjælp.

»Vi har ikke opfundet en ny medicin eller behandlingsmetode«,
siger Morten Birket-Smith om shared care. »Det er bare måden at gøre det på,
som er meget mere hensigtsmæssig. Det bygger på så mange verdensomspændende
undersøgelser, at vi med stor overbevisning kan sige, at sådan er det«,
forklarer han om metoden, som er en kæmpe succes i lande som USA,
England, Frankrig, Canada og Australien, og som kun koster
halvdelen af, hvad det koster i offentlige ydelser på
sygedagpenge eller førtidspension.

Det eneste sted, man allerede har forsøgt sig med shared care,
er i Region Sjælland. Projektet har kun været i gang siden marts 2008,
men allerede nu er meldingerne positive.

Især de praktiserende læger er begejstrede.
»De synes virkelig, at det giver dem noget hjælp i dagligdagen,
og mange tør slet ikke tænke på, at det stopper«, siger psykiater
og leder af projektet Jan Stenbjerg.
(set i Politiken, 7. maj, 2009)


Tidligere nyheder:

1. De sindslidende har fået det (lidt) bedre
I en ny rapport fra Socialministeriet og Sundhedsministeriet,
der offentliggøres i dag, konkluderes det, at de sindslidende
har fået lidt bedre forhold.

Personaletallet er steget fra 6.000 stillinger i 1993 til 8.000 i 1998.
I dag er normeringen 140 stillinger pr. 100 senge, en forbedring fra
forholdet 100 til 100, som var gældende for fem år siden.

Antallet af enestuer er steget, og amterne bruger flere penge på psykiatri.
"Det er et flot resultat, intet mindre" lyder det fra Socialminister Karen Jespersen,
der udover rapporten blandt andet bygger sine vurderinger på møder
med Landsforeningen Sind. Formanden for Amtsrådsforeningens
sundhedsudvalg, Bent Hansen, er ligeldes tilfreds:

"I en tid hvor Robinson-serien går over skærmen
som utilsløret eksponent for egoismen, er det da
en glædelig kendsgerning med denne udbygning".

Socialministeren drypper dog lidt malurt i bægeret:
Børn og unges situation er gået den modsatte vej; endnu flere
står på venteliste, kapaciteten er ikke stor nok. Heller ikke sindslidende
med misbrugsproblemer har oplevet forbedringerne. (Politiken,
Berlingske Tidende) & NetDoktor den 24. september 1999.

1a. Tvivl om ny rapport om sindslidende.
En ny rapport fra regeringen konkluderer, at de sindslidende
har fået væsentligt bedre forhold, men det betvivles både af flere
folketingsmedlemmer og af patientforeninger. "Siden 1994 har Folketinget
bevilliget 3 mia. kroner til det psykiatriske arbejde, så det må anses for naturligt
at noget fungerer bedre i dag end for seks år siden", siger Tove Fergo (V),
men hun tvivler på, at behandlingen er blevet meget bedre.
"Patienterne lever af medicin og cigaretter", mener hun.

Anne Baastrup (SF), der ligesom Tove Fergo,
sidder i det såkaldte §71-udvalg, der holder øje med
forholdene på landets psykiatriske afdelinger, mener,
at patienterne har det bedre end tidligere, men hun kritiserer,
at distriktspsykiatrien slet ikke er fulgt med, og i det støttes
hun af Jens Bech fra Landsforeningen Pårørende til Sindslidende.
Han siger, at flere afdelinger stadig har overbelægning, og derfor
udskrives patienterne alt for hurtigt til en nødtørftig behandling.
(Politiken) NetDoktor 27. sept 1999
------------------------------

NB!
Endelig:
Flere enestuer - og bofællesskaber !!!
Behandlingen af sindslidende bliver styrket med 750 millioner kroner.
Det skal blandt andet gå til flere enestuer,
og bofællesskaber.

De penge bliver fordelt fra statspuljen,
som syv folketingspartier vil uddele til de svage grupper
i samfundet. - og i går, fredag var der enighed om at styrke psykiatrien
med 750 millioner kroner. Også de hjemløse blev betænkt
med 220 millioner kroner. (Aktuelt)
set i NetDoktor 22. nov. 1999.
-------------

Godt nyt:
Hvidovre Hospital udvider nu antallet af enestuer,
og sætter mere personale ind på de lukkede afsnit på
de psykiatriske afdelinger efter hård kritik af Folketingets §71
tilsyn. Hospitalet har fået knap 10 millioner til at udvide sin psykiatriske afdeling
med endnu et lukket afsnit. Det betyder, at antallet af enestuer vokser
fra 15 til 28 - og at de meget upopulære firesengsstuer forsvinder
(Berlingske Tidende, lørdag, NetDoktor 10. januar 2000)
----------------

Men ... der er Boligmangel
for de, som har mest brug for et trygt hjem:

Mangel på boliger til psykisk syge mennesker betyder,
at de må vente i op til tre år på de psykiatriske hospitaler efter,
at de er udskrevet. Problemet er, at amterne ikke har nok botilbud,
og det til trods for, at regeringen har sat 650 millioner kroner af de sidste fire år
til at bygge flere behandlingsboliger. Der er størst mangel i Københavns Amt,
men amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S) mener, at amtet gør,
hvad det kan, for at få boligerne færdige så hurtigt som muligt.

På Sct. Hans Hospital, som hører ind under Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S),
er antallet af ventende patienter steget fra 52 til 66 på to år. Samtidig venter
100 sindslidende på at blive indlagt. ( Politiken, forsiden + 6)
Set i Netdoktor den 20. maj 2000

Unge psykisk "syge" placeres
i stigende grad sammen med ældre patienter,

og det er ikke hensigtsmæssigt. Problemet skyldes, der ikke er døgnpladser nok
til de psykisk syge, og de unge patienter kommer derfor jævnligt på
psykiatriske plejehjem. "Det er fortvivlende. Først bliver de unge
invalideret på hospitalerne, og så anbringer man dem på plejehjem.
De mister hele deres ungdom", siger Kaja Neumann,
formand for Pårørendeforeningen af 1998.
Set i Netdoktor den 2. juni, 2000
------------------------------------

1c. Bedre kost
kan spare sygehusene for milliardbeløb !!!
Flere undersøgelser har vist, at en bedre kost kan forbedre tilstanden
hos mange patienter. De får hurtigere udskrivninger, bedre helbred og for
nogle patientgrupper kan det simpelthen forbedre overlevelseschancerne.
Den rigtige kost er god for muskelkraften og mobiliseringen,
så patienterne kommer sig hurtigere.

Både danske og mange internationale
undersøgelser peger i den samme retning:

Indlæggelsestiden bliver generelt forkortet med omlæggelse af kosten
på hospitalerne, men der sker ikke meget. "Der har i de sidste mange år været
meget skønsang på mange hospitaler, men konkret er der sket meget lidt",
siger afdelingslæge Jens Kondrup, Rigshospitalets Ernæringsafdeling.
Gennemsnitligt kan indlæggelsestiden forkortes med 20 procent !
hvilket svarer til en besparelse på op mod en milliard kroner årligt.
(Dagens Medicin, og set i NetDoktor 4. nov 99)

"Der er gode tider, og onde tider,
- og så er der gudskelov Spisetider !"

som Storm P. engang sagde.




Bedre boliger, og mad alene
er desværre ikke nok. Sjælen og sindet, evnerne,
det du kan - og det livsbekræftigende. Alt det, som
du i øvrigt bruger døgnet til, det er mindst lige så vigtigt:


1d. Specialiseret undervisning
for sindslidende er en stor succes.

Det konkluderer Søren Langager, der er forsker ved Danmarks
Pædagogiske Institut, efter at han har interviewet 150 sindslidende elever.
"Grunden til, at der er behov for speciel undervisning til denne gruppe,
er ikke, at de er mindre begavede - men at de har svært
ved at begå sig i en større social enhed."

Ved hjælp af undervisningen finder de sindslidende nye muligheder,
som det kan være svært at få øje på, når de er psykotiske
eller i medicinsk behandling. Flere steder i landet
er kommuner og amter nu begyndt at fokusere
på specialundervisning til de sindslidende.
(NetDoktor 17. jan. 2000)


1e. En plan til et længe savnet opgør
med hele behandlingssystemet for psykisk syge

Psykisk syge skal nu behandles derhjemme i stedet for på sygehusene.
Det er kernen i en ny plan om en omlægning af behandlingen af patienter
med psykiske lidelser. I stedet for at indlægge de psykisk syge eller gøre behandlingen
afhængig af, om de selv møder op i de distriktspsykiatriske centre, skal hold bestående
af blandt andet læger, sygeplejersker og socialrådgivere opsøge de psykisk syge
med tilbud om behandling.

Målet er at give de psykisk syge et bedre liv
ved blandt andet at mindske omfanget af misbrug,
og antallet af indlæggelser. Flere forsøg med såkaldt opsøgende
psykoseteams i udlandet har vist, at der er store fordele ved,
at systemet kommer ud til patienterne i stedet for omvendt.
Ved opsøgende behandling i de psykisk syges egne hjem kan
kan man opnå meget større sikkerhed for, at patienterne
reelt får den nødvendige vedvarende behandling.

Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der omhandler resultaterne
af de udenlandske forsøg med psykoseteams. Ifølge rapporten har den nye form
for behandling resulteret i 40 procent færre indlæggelser, 80 procent
80% færre hjemløse! - og 66% færre arbejdsløse
iblandt de psykisk syge.

De opsøgende psykoseteams har indtil nu været oprettet
som forsøg i flere amter, og direktionen for Hovedstadens Sygehusfællesskab
besluttede i går at afprøve ordningen med psykoseteams hurtigst muligt.

"Vi skal tilpasse ordningen til danske forhold,
og så tror jeg helt bestemt, at hele psykiatrien ser
meget anderledes ud om ti år", siger Lone de Neergaard,
som er sundhedsfaglig direktør. (Radioavisen, Berlingske Tidende)
set i NetDoktor 11. februar 2000.

------------------------------------------------------------------------

2. Nye facts om SKIZOFRENI:
Simple og rationelle opgaver og quizzer kan hjælpe skizofrene.
(NetDoktor 2. august 1999). Ligesom Motion synes at have
en overraskende god virkning på humør og robusthed:

Få det bedre
via at dyrke mere motion og fællesskab.

Forsøg med motion for de indlagte på det psykiatriske hospital
Sct. Hans i Roskilde har reduceret antallet af genindlæggelser. Det normale
antal genindlæggelser på hospitalet er på 60 pct., men i den gruppe
der har motioneret er tallet nede på 50 pct.
(Politiken) 16. maj 1999

Sidste nyt om Skizofreni:
Sundhedsstyrelsen står bag to forskningsprojekter,
der skal afprøve nye behandlingsmetoder i forbindelse med skizofreni.
Målet er også at få medicinforbruget bragt ned blandt psykisk syge
og erstatte det med samtaleterapi.

Foruden forsøget med intensiv samtalebehandling
arbejdes der med oplysning, der skal få læger, pædagoger og lærere
til at blive bedre og hurtigere til at gribe ind overfor sygdommen.
(Politiken, lørdag) og NetDoktor den 29. november 1999.

Forældet behandling:
Ud af hver fjerde skizofrenipatient
får hver tredje gammeldags medicin, der er forbundet med
så stærke bivirkninger, at de til tider er værre end selve sygdommen.´
Bivirkningerne - som blandt andet er ufrivillige rystelser - kan
være så slemme, at patienten ikke kan passe sit arbejde.

Det viser en ny undersøgelse, som er finansieret af
medicinalgiganten, Eli LIlly. Nyere typer antipsykotika
har langt færre bivirkninger end de gamle, man kun hver fjerde
behandles altså med denne type medicin. ( fra BT)
Set i Netdoktor den 21. juni, 2000

Skizofreni:
En ny dansk undersøgelse viser,
at kun tveæggede tvillinger har forøget risiko for at udvikle skizofreni,
og ikke som man hidtil har troet både en- og tveæggede tvillinger.

1. reservelæge og ph.d. Ulla Kläning har gennemgået tvillingeregistret
og har fundet ud af, at der blandt tveæggede tvillinger var et antal tilfælde
af skizofreni, der ligger 40 procent over befolkningen som helhed.
Hun mener, at det kan skyldes en genetisk sammenhæng mellem
skizofreni og fleræggede tvillingegraviditeter, som er delvis arvelig.
(Ritzau, Politiken, 1. sektion, 6) 26. marts 2000

Autisme:
Nye forskningsresultater tyder på,
at der er sammenhæng mellem mæslingevirus og autisme.
Ud af 25 børn med autisme havde hele 24 spor af mæsligevirus i tarmene,
mens det kun forekom hos ét barn ud af 15 i en kontrolgruppe af børn uden autisme.
Det fremgår af en rapport af professor John O'Leary fra Coombe Women's hospital
i Dublin, Irland. Den nye forskning tager den såkaldte MFR-vaccine
mod mæslinger op til genovervejelse.

En forbindelse mellem denne vaccine og autisme
har der tidligere været sat spørgsmål ved, men det dengang blev afvist
af flere ledende eksperter. (BT) NetDoktor 10. april 2000
-----------------------------------------------

Medicin har måske slået 46 psykisk syge ihjel
Danskere med psykiske sygdomme som skizofreni og depression
risikerer at dø af den medicin, de får af lægerne. Lægemiddelstyrelsen
har de seneste 12 år modtaget rapporter om 46 dødsfald, hvor læger
mistænker psykofarmaka for at være årsag til, at deres patienter døde.
Det viser dokumenter, som Politiken har fået aktindsigt i.

Men både Lægemiddelstyrelsen, læger og organisationer vurderer,
at det reelle antal medicinrelaterede dødsfald blandt psykisk syge er højere.
»Det her er et meget alvorligt og skjult problem i psykiatrien. Der er ingen tvivl
om, at de 46 dødsfald kun er toppen af isbjerget, for i den grumme,
barske verden er det svært at finde den eksakte forklaring på,
hvorfor psykisk syge dør uventet. Det er indlysende,
for de obduceres sjældent«,

siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri,
en forening af pårørende til sindslidende.
Set i Politiken - 9. maj 2009
--------------------------


3. Bedre hjælp til Incestofre.
Kristeligt Folkeparti foreslår, at incestofre
skal kunne gå til psykolog i 12 timer med 60 pct. offentligt tilskud
selvom de først henvender sig seks måneder efter overgrebet. Partiet
henviser i forbindelse med forslaget til en norsk undersøgelse,
som viste, at 14 pct. af alle kvinder og syv pct. af alle mænd
har været udsat for seksuelle overgreb før de fyldte 18 år.
(Berlingske Tidende,, Aktuelt, NetDoktor 11. aug. 1999).

(Interessant - fordi mange incestofre senere
i livet havner på de psykiatriske afdelinger. esk)
"Hver anden kvinde på landets psykiske afdelinger er
seksuelt misbrugt som barn !
, viser en ny undersøgelse foretaget på
baggrund af sammenlignende studier af 15 internationale undersøgelser."
Set i Netdoktor i 1999.


4. Voldtægtsofre får nu bedre hjælp:
Dette efterår åbner det første danske center for voldtægtsofre.
Centeret er placeret i Århus, og det blev i går, tirsdag, vedtaget
af et enigt amtsråd. (Aktuelt, Kristeligt Dagblad
0g NetDoktor den 11. aug. 1999) .


Århus Amts tilbud:
"Center for voldtægtsofre" er en succes!

"Mange vælger at lægge låg på deres oplevelser, fordi de
hidtil ikke har haft noget reelt alternativ til det end at gå til politiet,
Alene det, at vi er her og åbner for det tabubelagte vil betyde, at flere
vil vælge at anmelde voldtægten", siger lederen af modtagecenteret,
afdelingssygeplejerske Lene Rindom. Centeret har i løbet af de
første to måneder taget imod otte kvinder, der alle har været
udsat for fuldbyrdet voldtægt. 4 af de 8 har anmeldt
voldtægten til politiet. (NetDoktor 10. januar 2000)

Folketinget afsatte i 1999 fem millioner kroner om året i fire år
til etableringen af et nationalt videnscenter om voldtægt, det åbner 1. marts
på Rigshospitalet. (Politiken, Berlingske, 9. januar 2000)

-------------------------------------------



5. De officielle tal
på psykiske smerter og lidelser.

Vi ved nu,
at mere end 500. 000,
en halv million! danskere i år bliver ramt
af følgende behandlingskrævende psykiske lidelser:

2- 300.000 har en depression, flere lider af angst.
40. 000 er ramt af svære psykoser, 50.000 af svær demens.
Og der lever i dag omkring 250. 000 børn, som kun lige overlever
i "hjem", hvor den ene - eller begge forældre ofte er berusede.
For 50. 000 børn er det et dagligt helvede!

Lidelser af psykisk karakter er fortsat et stort tabu-område
på trods af, at disse lidelser er så udbredte blandt os danskere,
at Gennemsnitligt hver 2. familie! har et medlem, der lider af
en psykisk lidelse. Og hver 5. dansker rammes på et tidspunkt
af en angstlidelse, der helt kan ødelægge jobbet og hverdagen.
(Kilde: NetDoktor, og Psykiatrifonden, april.1999)


DANSKERNE
ER FOR STRESSEDE !
En ny undersøgelse viser, at 2 ud af 3,
dvs. to tredjedele af befolkningen! ved århundredeskiftet
oplever deres liv som værende alt for stressfyldt.

Det er arbejdslivet, der er blevet hårdere,
og eksperter peger på begivenheder som udliciteringer
og et højere arbejdstempo som de faktorer, der stresser mest.
Især syntes den højtuddannede del af befolkningen
at døje med stressproblemer.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen nævner tendensen
til at arbejde i grupper, hvor flere deler opgave. Ansvaret over for gruppen
kræver, at man bliver på jobbet, til problemerne er løst. Samtidig
er der flere end før, der vælger et karrierejob.
(Aktuelt og hørt i Radioavisen, 1999)

-----------------------------------

Et stort suk:
Det er som sædvanlig de stærkeste,
de smukke og dem med eksamenspapirerne
= de "rigtige" mennesker, som har fået det sjovere,
og lever sundere. Og netop de synes at det samfund,
som vi har nu, er noget nær det bedste der findes
og alt hvad der behøves, er blot lidt reformer.

Men passer det?
Den måde, vi behandler de mindre heldige
medborgere på, svarer til at give ovenstående
kanariefugle en pille - og så gøre burene lidt pænere,
- hvorefter vi såkaldte "normale" helst glemmer
at nedturen ss. en dag også kan overvælde os
eller vores nærmeste og ja, knockoute os.


6. Og vil du nu se
nogle interessante links
om afmagt - og vejen ud af Vanviddet
?

Start her:
www.psykisksaarbar.dk + www.psykisksaarbar.dk/Saarbar
og hvis du har brug for hjælp lige nu og her?
www.psykisksaarbar.dk/Brug-for-hjaelp

+ hold øje med Poul Nyrups:
www.det socialenetværk.dk


+ Kender du
f. eks. Ronald D. Laing
? + se 2...+ se øvert på siden
som bragte godt rav i psykiatrien dengang i starten af 70´erne,
fordi han i foruroligende høj grad forstod vanviddets dybder
og afprøvede helt nye veje ud af dehumaniseringen ´s
torturhelvede - som nu er ved at blive genopdaget
i nutidens mere moderne omsorgsarbejde.

Da Laing efter en rundvisning ude på Risskov
blev spurgt om, hvad han synes om den moderne psykiatris
tillempning til en mere humanistisk stil. Han tav, så lokalerne,
og svarede sorgfuld: "Jeg vil nu stadigvæk kalde det her
for en psykisk koncentrationslejr - og drømme om
at en dag vil vi se det afløst af mindre boligenheder,
hvor man lærer at leve fornuftigt og godt sammen!
... obvious, there is still a long long way to go."

Åh Ronald
vi er stadigvæk nogle, som savner dig! og dine bon mot:
f. eks. "If you lose your job, your marriage and your mind
all in one week? Try to lose your mind first, because
then the other stuff won't matter that much."

R. D. Laing så psykosen,
som et skrøbeligt, hårdt presset menneskes
sidste selvforsvar imod et endnu større vanvid:
selvmordet - og som en reaktion på vanviddet udefra:
"Egentlig er det en forståelig reaktion på en vanvittig situation."

- "Så længe vi giver de generaler, som har fingeren på
atombomberne, medailjer og de politikere, som beordrer
dem produceret, vores stemmer - nægter jeg at kalde
det menneske sindsygt, som angstfuldt siger:
"Jeg har en atombombe i maven."

Selve ordet Sindsyg
= at være psykotisk, lukker
og
slukker alt for ofte for forståelsen
for det eksistentielle budskab, der vil høres.
Og igen bliver netop det menneske, som føler sig
mest Fremmede overfor "os såkaldte normale", udelukket.
Igen. Dehumaniseringen er fjenden, en ondskab vi desværre
kender alt for meget til, i alt for mange udgaver i dag. Hvad det
rigtige at gøre imod dette er ? ... tja, det famler vi os
endnu kun frem imod at forstå.

Som Laing sagde:
".. kun i et menneskekærligt
sundt samfund af frie individder kan
vi - måske ? - afgøre, hvem der er afvigere
og hvem der blot følger Den kollektive Psykose.
Indtil da, prøver jeg blot at forstå den enkeltes
indre oplevelsesverden - som altid har værdi
og en mening! - lytter og undgå at forvolde
mere skade, end der allerede er sket."


Jeg elsker også Laings psyko-Knuder.
F. eks. denne, som er en af hans sidste om,
hvad en Mor i dyb alvor sagde til sin datter:

"Elsker du mig?
Hvis du gør, så skal du tro på mig!
Tro mig, når jeg siger: Du elsker mig ikke,
når du er imod mig. Ja du elsker slet ingen, når
du ikke tror på mig - og så kan slet ingen elske dig.
Undtagen mig!"

Eller forstår du denne Tankeknude?
"Tro mig - men tro nu alligevel ikke helt på mig,
bare fordi jeg siger det her til dig. Se dig i spejlet
- og se selv efter. Og du vil se, at alt hvad jeg har
fortalt dig, er sandt. Tro mig - også selvom alt,
hvad jeg tidligere har fortalt dig er løgn!"

Lidt ala
" - fordi jeg er din mor /far og elsker dig,
skal du mene, gøre og føle det samme som mig.
På den måde bliver du mest dig selv."


Forstår du heller ikke logikken
i disse skide skøre udsagn, ok så kontakt:

1. Angst-linien.

2. Foreningen "Sind"

3. Galebevægelsen - og andre gratis rådgivninger.

4. "Outsideren" - som ser psykiatrien, helt indefra.

5. + se andre Danske Psykologers Websider.


6. Når du bare vil have RO OG FRED

7. Kontante råd - som virker, lige her og nu.

8. www.psyknet.dk + en god Linkreol her
....med mange flere psykiatri webaddresser

- til dig som vil vide mere.


7. Blandede bolcher:

Lider du af Migræne?
Den nye stofgruppe triptaner, giver en langt bedre
lindring af smerter for migrænepatienter, end de tidligere.
(set i NetDoktor, 24. juni 1999)
-----------------------------

BOGSUCCES om og MED TUNGE EMNER
Det kan lade sig gøre at udgive bøger i store oplag om svære emner
som skizofreni, depression og angst! Ikke færre end 40.000 eksemplarer
af i alt 15 forskellige bogtitler er det lykkedes Psykiatrifonden at sælge,
siden den første bog blev udbudt til salg for godt to år siden.
Set i NetDoktor i 1999.







til Index


Tilbage igen til
Oversigten over Fakta
og de sidste nye Undersøgelser



Til de mere underholdende
Superlinks


Til Ebbe´s mange
Psykologiske links