(klik på aberne - og få en pdf-fil om historien bag disse 3 - 4 aber.)

Om at se din smerte og dine problemer
som en logisk konsekvens af dit livssyn
og de roller, du sidder fast i.

Kender du historien om kvinden,
der kom op til sin læge med en stor blodig bule i panden,
som simpelhen ikke ville heles ?

Som den gode læge han er
rensede han såret, syede det fint sammen,
kom jod på, gav hende et plaster og en hovedpinetablet.
Men den næste uge dukkede hun op igen - med en endnu større bule
og i de kommende uger gentog han per rutine behandlingen af såret,
som ikke synes at ville læge. Det eneste han sagde var:
"Goddag" - "Farvel" - og "Den næste patient, tak."

En dag stoppede han dog op
og spurgte kvinden: "Hvordan får du egentlig de buler?"
- "Nåh dem", udbrød kvinden, "jo jeg elsker at svømme
i min dejlige swimmingpool lige udenfor mit sovekammervindue!"
Lægen, som allerede havde gjort sig en masse tanker om hustruvold
og lignende, udbrød overrasket: "Det forstår jeg ikke. Hvad har det,
at du kan lide at svømme i din svømmepøl med dine buler at gøre?"

"Jo", sagde kvinden begejstret. "Ser du, hver morgen stiller jeg mig
op i vindueskarmen og tager et stort pragtfuldt hovedspring lige ud
- og ned i svømmebassinet udenfor!". Hvorpå hun irriteret blot så
på lægen, da denne stadigvæk ikke synes at have fattet en pind.

"Ja, men hvorfor får du sådan nogle blodige buler af det?"
"Jo, min mand lovede mig sidste år, at han snart vil tage sig sammen
til at få gravet den swimmingpool ud til mig, men - åh De ved jo,
hvordan mænd er doktor!" sagde kvinden med opgivende øjne
og så på ham med et af de der oppefra-ned overbærende blik.

"Ja, men så må du jo selv til at grave!", udbrød han.
Hun: "Hvad siger du? - Det kan vi kvinder da ikke finde ud af!
Nej, det er sørme hans job! Jeg laver så meget andet"

Så bulerne i hovedet var en logisk konsekvens
ved at hun mere levede i "verden som den BURDE være",
end at hun var i kontakt med verden, sådan som den er, nu.
Førend at hun giver slip på at leve i den drømmeverden,
ville hun ss igen og igen løbe blodigt ind i Virkeligheden.

Bulerne er et symptom på en Burde-forstyrrelse
i hendes kontakt med virkeligheden - og manden.
Ganske, som hvis hun forvekslede spisekortet
med den rigtige mad på en rigtig tallerken.

Der kommer også sådanne kontaktforstyrrede mennesker
til os psykologer med nogle helt kontante problemer, som de blot
vil have løst så hurtigst som muligt. Det prøver vi så at gøre så hurtigt,
konkret og kontant, som vi kan. Det kalder vi psykologisk rådgivning
- eller Egostøtte. I den Rolle er vi blot konflikt- og problemløsere
og går efter hurtige resultater - dvs. vi arbejder på kontaktplan 2.

Meget ofte er 2 - 12 timer s rådgivning nok.
Men ind imellem er dette simpelthen bare ikke nok
- eller muligt at løse Hovedproblemet helt så enkelt og hurtigt.
Forandringer af gamle vaner, tankemønstre og livsholdninger
samt indlæring af nye tanke- og adfærdsmønstre, tager tid.
Selv det "at lære at spise med pinde", tager ca. 1 månede
og kunsten at lære sig et nyt og fremmede sprog tager ...

læs her mere om besværet ved
f. eks. at ændre på gamle tillærte vaner




Endnu et eksempel på, at din kontaktstil
er en vigtig nøgle til at at forstå personligheden:

Forestil dig f. eks. forskellen på hr. Hansen og hr. Olsen,
som ringer til mig (i psykologrollen) for at bestille tid:

Hansen: "Jeg hedder Søren... øh Hansen. Jeg håber ikke,
jeg forstyrrer? (nej). Er det i orden, at jeg ringer her i jeres telefontid
for at bestille en tid? (ja) - Tak. Jo, jeg lider af manglende selvtillid,
og det hænger nok sammen med, at jeg for 4 år siden ..."

Derpå taler han løs om sine problemer i 10 minutter,
... hvorefter jeg afbryder ham og siger, at vi nu nok må se
at finde et mødetidspunkt. Hvorefter han, ikke så lidt fornærmet,
afslutter med at sige: "Måske kunne det lade sig gøre at få tilsendt
en brochure, hvis det ikke er til for megen ulejlighed?"
Han lyder nu meget vred over at blive afbrudt ...

Måske ses vi, men sandsynligvis hører jeg
ikke en lyd mere fra ham. Det var bare et spil han kørte af på mig,
siger min erfaring mig. Og for det meste får jeg ret.

Og sammenlign nu den kontakt med Olsen´s facon:
"Goddag. Du taler med John Olsen. Jeg har brug for at tale
med en psykolog og jeg har fået dit navn anbefalet af en ven,
som du talte med for nogle år siden. Jeg vil helst om mandagen
eller en onsdag - og helst efter kl. 16. Det handler nok om selvtillid.
og hvordan jeg får mere ud af dette liv. Hvornår kan vi mødes?"

Allerede i disse to forskellige måder
at henvende sig til mig - eller dig - på, afspejles
sandsynligvis 2 vidt forskellige livsholdninger: ala
Hr. Hansen er ydmyg og undskyldende - og trods det,
at han gerne vil give mig et selvudslettende indtryk, viser det sig snart,
at han slet ikke tænker på andre end sig selv. Hr. Olsen derimod lyder
betydelig mere selvsikker - og har sandsynligvis en meget mere kontant
og direkte indstilling såvel til mig, som til resten af sin omgangskreds


Pointen er, at det ofte er ret karakteristisk,
tankevækkende, og ja sigende, hvordan folk åbner
en personlig samtale op med en, som de vil noget vigtigt.
De første 5 - 10 sætninger angiver en melodi og holdning,
hvis du lytter bag om ordene og opfanger det usagte.
.


Og lad mig lege lidt videre
med mit fantasi-møde med disse to "typer":

Hansen gentager ss. sit sædvanlige kontaktmønster,
når han f. eks, kontakter en pige - eller måske en dag
sidder i en gruppe. Han indsmigrer sig og venter meget længe
med at melde ud, at han er interesseret i en seriøs kontakt.
Han skal nødes og bliver meget let fornærmet,
hvis andre ikke rækker ud efter ham først.

Og når han så endelig en dag
sidder "i den varme stol", ser han mig ikke i øjnene.
Denne indirekte kontaktstil medfører meget let, at han bliver ensom
og næsten aldrig rigtig bliver mæt i sine kontakter. Han gemmer sig jo
bagved en påtaget "tænk-slet-ikke-på-mig" Rolle - og vi andre mærker,
hvordan vi bliver tappet for energi - og måske bagefter føler os snydt
i det neurotiske spil, som han vikler os ind i - og som han
sikkert selv føler sig meget fastlåst og fanget i.

Når Hansen "er på" starter han sit oplæg således:
"Må jeg sidde her? Tak, må jeg godt sætte mig ned?
Må jeg godt sige noget?" Sagt i samme tonefald, som hvis
han spurgte mig: "Må jeg godt trække vejret !"
og bag det: "Må jeg overhovedet være her ?
dvs. leve, ånde, sige noget og være til.


Åbningsreplikken er en krog
i form af at han spiller rollen, som "Undskyld jeg er til.".
Han er glad for spørgsmål og svarer ofte med en meget lang fortælling,
som let kommer til at handle om "Det hele" hulter til bulter
- dvs. han giver mig sit kaos i en stor forvirring.

Jeg kan næsten forudsige, at der bliver vrøvl, hvis jeg prøver
at afbryde ham, holde ham fast på et eller andet
- eller opfordrer ham til at gøre noget nyt,

... så jeg læner mig oftest tilbage og lytter om bag ordene.
Det er, som om han sender et langt brev ud i verden - uden adresse.
Ok - men hvilken melodi hører jeg da omme bagved ordene?

Det vil tage ham noget tid at opdage mig
som i denne personlige situation er = Du ´et i hans kontaktadfærd
og netop det, at han er så dårlig til at få kontakt med Du ´et, (her mig)
- er måske kernen i alle hans mange problemer ?


Hr. Olsen derimod starter
måske med at se undersøgende og kritisk på mig,
inden han velforberedt og kontant fremlægger sit problem.
Han fortæller klart og har gennemtænkt, hvad han
allerede selv ved om problemet:
- Hvad han har prøvet før, som har virket
- Hvad der i hvert fald ikke virker for ham.
- og hvad han konkret ønsker at få min hjælp til.

Han har kort sagt forberedt sig til vores møde,
fordi han godt vil have noget ud af sine penge. Hans seriøsitet
tænder mig - og gør selvfølgeligt, at vi hurtigere får løst de problemer,
som der er. Og meget ofte kender han egentlig godt selv alle svarene,
og vil blot have lidt ros, opmuntring - og måske et fif og accept ?

I hvert fald får vi ikke svært ved at få begyndt
- men gad vide, hvordan den samtalestil vil fungere med en kvinde?
Måske skyldes hans kontante facon, at han opfatter verden forenklet
og ser al dialog som en slags deal = købmandshandel?
Jeg spørger derfor lidt ind i hans evnt. parforhold,
fordi den kontaktstil ikke er særlig velegnet
i kærlighedens land. Måske har jeg ret
og måske ikke.

Det vil i hvert fald udvikle sig helt anderledes,
end når Hansen kontakter, fordi personligheden
også spejler sig i ordene, i vores kontaktstil
og i vores forskellig grad af rollespil.

Der sker kort sagt utrolig meget
i de første 5 - 10 minutter, når 2 mennesker mødes
og vi ser hinanden an - hvis du er opmærksom.


Der slåes ligesom en melodi an
her i starten, som angiver mødets kvalitet.
Ofte hører jeg kun efter med det ene øre på det, folk fortæller mig,
fordi jeg samtidig sidder og er opmærksom på, hvordan de taler om
det svære og tunge, det problematiske og det livsbekræftende.
Det er nemlig ikke selve det, de siger, der fortæller mig
noget vigtigt om, hvem de er og hvad de føler.
Du´ et er i melodien, i hele den måde
du synger din sang. Tonefaldet og
de ord du vælger, mimikken osv.

Jeg kan f. eks.let få den tanke, at Hansen måske
blot venter på, at nogle skal fortælle ham, hvad han skal gøre
- og hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Men når han så får et forslag
eller et gennemtænkt råd - ja så vil han ss. styrte videre til en anden,
for lige at få et endnu bedre råd dér, osv. På alle mulige måder
vil han, ligesom kvinden med de blodige buler, forsøge
at undgå at tage stilling og selv at grave.

Og ja, ok - måske beder han mig blot om en accept
og en forståelse - om "at jeg skal være et øre for ham",
som en sagde til mig. Og så er det helt ok, ærlig snak.

Jeg vil heller ikke blive forundret over at opdage,
at Hansen næsten regner med, at jeg ved, hvordan han skal
bære sig ad med få sig både et glad, trygt, rigt og lykkeligt liv
- uden at han nogensinde selv skal kaste sig eksistentielt ind i og
ud af konflikterne og finde sin løsning. Og hvis han endelig "lokkes"
til noget nyt, ja så siger min erfaring mig, at så skal jeg kunne forsikre
ham 95 - 100% om, at det vil blive en fuldendt succes
- allerede den 1. gang han prøver på "at gøre det nye."


Du kender sikkert selv sådan nogle Hr. Hansen typer.
Vi kalder dem for "typer", fordi de er så forbandet forudsigelige
og netop FORUDSIGELIGHEDEN - er det vigtigste
symptom på at der foregår et overfladisk uærligt rollespil!

F. eks. regner "en type" som Hansen ofte også med,
at jeg bare ved, hvad han føler og tænker indeni - og hvad
han har behov for. Og samtidig vil jeg heller ikke blive spor forundret,
hvis han - næsten per refleks - vil overhøre eller gøre voldsom modstand
imod næsten hvad som helst, jeg foreslår ham - eller er uenig med ham i.
Der skal meget lidt til, førend han bliver fornærmet - og viser
en helt anden side af sig selv frem, end end
"den ydmyge undskyldning", som
han spiller så bravt her på livets scene.


Man kan skjule sig så godt
bag ved en rolle, at man bliver helt væk.
Nogle er virkelig gode skuespillere - og andre er mildest talt dårlige.
Nogle sætter en god varm energi i gang - og andre er bare udmattende.
Der er dog altid følelsen af, at Du bliver reduceret til et publikum
- som måske kernen i en lang række af "den type`s" problemer?

I en terapigruppe vil Hansen sandsynligvis få reaktioner som disse
fra de andre deltagere, fordi de fornemmer denne tomhed - dette spil,
denne mangel på personlighed - som Hansen holder så godt skjult.:

"Du virker så undskyldende på mig.
Det er svært at se, hvad du virkelig føler."

"Det er, som om det hele foregår inden i dig.
Jeg savner at kunne mærke dit engagement og dine følelser!"

"Jeg vil ikke bare reduceres til kun at være et øre!
Du må turde vise os andre, hvem du er, førend jeg gider dig!"

"Jeg faldt i søvn, da jeg ikke kunne hitte ud af,
hvor du egentlig ville hen med alt det, du sagde.
Og det må du altså meget undskylde."

"Jeg lagde mærke til, at du var superopmærksom på alle os andre,
men nu ved jeg, at du for det meste blot sidder og tænker på, om
vi kan lide, eller ikke lide dig - om vi vil kunne acceptere dig."

"Du kalder mere på min medlidenhed, end på min medfølelse.
og jeg kan ikke lide den magt, du giver mig over dit humør!"

"Jeg savner at mærke DIG i dine ord.
Hvem er du? Kom nu ud og leg med os andre!"


.. ..............


Terapisessionen havde indtil da kun befundet sig
i rollespillets kontaktrum - og det, der skete var ikke ægte kontakt.
Det er sådanne Rollespil-møder, der udmatter og dræner energi
ud af os, som dagligt arbejder med at give hjælp til selvhjælp.

Vi vil ikke
blot nøjes med at lytte, forstå .og trøste de nødlidende.
Bekræftige dig i at alt nok skal blive ok igen, og at det alene
er alle de andres fejl - og at du selvklart er ih så søde etc etc.
Vi vil ikke bare være "en, der Behandler et afmægtigt Offer".
Vi vil også godt vil se, at der sker noget nyt
og bedre i personens liv.

For uden en ægte direkte personlig kontakt,
kan hverken jeg, du - eller andre forandre nogetsomhelst.
Det er ikke mig, der skal løse dine problemer,
lige så lidt som du skal gøre det helt alene.
Vi er sammen om det - ellers virker
terapien eller rådgivningen ikke.


Kort sagt:
Hvis jeg (og du) lytter med omhu til "Åbnings-ceremonien"
og ser om bag det billede, det image du kaster ud imod mig, ja så
kan jeg allerede efter 5 - 10 minutters tid gætte mig til en hel masse
om din personlige historie og indre dynamik ud fra selve
den måde, du kontakter mig på. For dog kort tid efter
at måtte revidere - eller kraftig udvide min oplevelse
af, hvem du også er, på et senere tidspunkt.
Indtrykkene forandrer sig, udvides - og
langsomt lærer vi at se hinanden.


Så husk, at 1. håndsindtrykket
oftest blot er en maske, et falsk udtryk
for den person, som er indeni - måske en fantasi?.
Ganske som omslaget på en bog, ikke altid
siger ret meget om, hvad der står indeni
og hvor god eller dårlig historien er.


..........


Og når dette er sagt,
hvordan skal jeg dog så bære mig ad
med at bryde de selvundertrykkende og selvdestruktive spil?
Det er jo en ting at opdage et rollespil, noget andet at tale om det
- og noget helt tredje er at ændre på det, som måske nu er blevet
til "en lille, dum - og måske farlig vane", som ingen har glæde af.


Det kan der siges meget mere om,
se f. eks. disse forslag til at finde " en ny melodi"

eller kender du
Gestalt terapiens kontakt - og menneskesyn? + se 3
og se en dag Karen Zimsens gode artikel om parforhold.

og ...nu?
lad os nu gå videre til det 3. kontakt-rum:



Til den næste side:




eller vil du tilbage til
Indholdfortegnelsen