Vil du godt forbedre
    din personlige kommunikation?


    Her er 10 områder, hvor de fleste danskere
    med stor fordel kunne leve modigere og tydeligere.
    Ved at lære at tale mere rent fra hjertet, end vi gør i dag.

    Tipsene lyder enkle og lette, og er svære at gøre i praksis,
    fordi denne nye holdning dels er et opgør med Jantelovens ydmyghed.
    Du bliver mere kontant, direkte og ærlig. OG går imod din frygt for
    "de andre". Ved at du åbner dig, åbner du dig også for uenighed,
    at blive skuffet, vred og ked af det - og ja, blive forstået.

    I stedet for at leve anonymt og uden personlighed,
    træder DU i eksistens, som de gamle sagde.
    Andre siger at du så bliver mere sårbar.
    Jeg kalder tilstanden: Mere åben
    og derfor også: mere forståelig.



    Klar?
    Start med at se disse gode almene råd og videoer:
    A. relationship-rules + B. Virginia Satir + se C
    + Lær at sige din mening ærligt, respektfuld og uden frygt.

    Og her er en uddybning deraf:
    1. Hvis du gerne vil høres, så sig noget.
    Hvis du vil ses, som du er, må du blive mere synlig.
    Mange sidder stadig stædigt alt for fast i pænheden og bliver ofte irriteret over,
    at der ikke er nogen, der spørger dem om deres mening eller giver dem ordet.
    I nutidens kultur er det normalt bedst selv at tage ordet og rulle sig ud
    fremfor blot tavs at vente på, at du måske blive spurgt og nødet dertil.
    Sådan var det måske engang, men sådan er normen ikke mere.

    Så øv dig i selv at turde tage ordet og
    i at tale mere personligt/ ud fra dig selv. Lær at sige ”Jeg synes ...”.
    Sig ikke bredt og tåget: „Man kan jo altid ...", „Jamen, man kan kan da ikke ...“
    og „Enhver kan da se, at.... (jeg har ret -?) “ „Vi er da vist alle enige om, at... ”
    Eller ”Alle mennesker ved da ...” eller ”Negre, kvinder, børn og flygtninge, er ...”.
    Derved fortæller du os jo kun om dine for-domme.
    Det vi vil vide er, hvad netop DU synes.



    Så sig oftere: "Jeg kan...“ eller: " Jeg kan ikke... “
    „Jeg ser at, hører, mærker ...“ og „ Jeg mener sørme at...“
    Eller ”Jeg tror ... Jeg føler ...” , ”Jeg savner.....”, "Jeg elsker at...
    ”Jeg vil ...”, eller ”Jeg vil ikke” - eller ” Jeg dagdrømmer om, at....
    Blot det at starte dine sætninger med enkle klare Jeg-udsagn
    vil helt af sig selv flytte det Kontaktplan du taler på.

    For det er jo dig, vi godt vil høre
    dvs. dine tanker, følelser, impulser, ideer og meninger.
    Det, som kun du ved noget om. Og du har jo aldrig uret,
    når du udtrykker din personlige oplevelse, siger din mening
    og hvad netop du føler, nu. - Så start med at stå mere ved det,
    som du reelt set ved noget om - din sandhed. Vis os, hvem du er.
    Bliv synlig og gem dig ikke væk i flokkens falske tryghed.

    Dette er dit medansvar for at det, som sker omkring dig,
    er noget du er med til at skabe og forme. A du er med - mere ærligt .
    Er dig selv, og arbejder dig frem til at have din mening og siger din mening!
    Dette krav fra nutidens lynhurtige Kontakt-stil er både stressende
    men også langt mere ærligt, effektivtog energigivende
    end lange floromvundle udsagn - som dette.

    Og hvis du nu ikke tør tage ordet og tale for dig selv? Ok - så sig dog det
    - og du er allerede godt på vej til at blive mere interessant at lytte til.


    Og hvis du har lyst til at inddrage Du ´et, den anden,
    ja så bed også den anden om at tale mere ud fra sig selv.


    2. Voksne får kun det, de åbent beder om.
    Stop ønsket om at din partner er en tankelæser
    + dine barnlige gættelege, der bare irriterer.

    Ingen af os er tankelæsere, så bed mere direkte om det, du gerne vil have.
    Leg ikke rollespillende gættelege med os andre, træd mere ærligt frem og sig det direkte.
    Det er dit medansvar for et bedre og ærligere samvær. Og oftest befordrende for
    at kunne opnå en god kontakt at du udtrykker dine ønsker og behov,
    så klart, direkte og kontant som du nu evner det i dag.
    Hvem kan egentlig gøre det bedre, end du?

    Ved mere åbent og direkte at bede om det, du godt vil have,
    behøver og længes efter giver du os andre det bedste, vi kan få fra dig:
    Klar besked om noget, der er vigtigt for dig! - fremfor tomme spil.


    3. Nægt at give det,
    du ikke har lyst til at give. Sig Nej - klart og enkelt.

    Betragt os andre som voksne mennesker, der godt kan tåle at høre sandheden.
    Giv f. eks. ikke tilgivelse, eller en undskyldning, når du ærligt set ikke er parat til det.
    Giv ikke en overfladisk støtte eller falsk medlidenhed. Hvis du er i tvivl, så sig det.
    Giv heller ikke et JA-tilsagn til noget, som du ikke har til hensigt at indfri
    og lad ikke som om du forstår - hvis du rent faktisk ikke forstår en brik.
    Du mudrer jo bare derved kommunikationen helt til, så skuffelser,
    vrede og senere misforståelser blot vil florere helt vildt.

    Lad ikke som om du elsker, holder af, tilgiver
    hvis du ikke kan, vil, tør eller har lyst til at elske.
    Det er en hån imod andre, at give dem din falskhed
    og det giver kun dig selv, selvforagt. Et klart „nej“ kan
    være det kærligste, du kan give andre - hvis det du siger
    er en ærlig meddelelse, om hvordan det er at være dig.Nu.
    Kærlighed er næsten lig med ordet ærlighed.

    Måske bliver den anden skuffet
    (hvilket sørme ikke er det samme som at blive "såret"),
    men kort tid efter vil den anden takke dig for din ærlighed.
    Dvs. opøv evnen til at give mere kontante, direkte og ærlige meddelser
    om, hvor du følelsesmæssig er, lige nu og her.
    Sig, hvad du ærligt mener, også med følelser.

    Det vil stærkt bidrager til at du forbliver i god kontakt med dig selv
    - og med os andre. Du bliver simpelthen mere nærværende
    og træder tydeligere frem som den person du er.
    Vi kan ikke blot høre dig, vi kan mærke dig.


    4. Giv dig lidt bedre tid til
    at give fuldstændige meddelelser - ikke blot halve.
    „Jeg er rasende på dig!“ er en uklar personlig meddelelse. Den er ufærdig,
    fordi udbruddet fortæller alt for lidt om dig, og fordi det blot indbyder
    til en afbrydelse med et selvforsvar, der så lynhurtigt bliver opfattet
    som en anklage - og så kører I af hurtigt af sporet.

    "Du er også altid så forbandet ..."
    "Hvorfor gør du altid det, som du gør?:"
    "AV! - nu har du igen, trådt mig over tæerne.
    "Det er din skyld at mine tæer stikker sådan frem."

    En anklagende holdning, lukker kommunikationen.
    En mere åben personlig meddelse med flere JEG-udsagn åbner
    "Jeg føler mig rasende på dig lige nu - og har hjertebanken lige nu,
    fordi jeg samtidig er bange for at sige det her til dig, fordi jeg ved
    at du har magt til at skade mig.“ er et eksempel på et mere helt
    og langt bedre kommunikerende budskab.

    I stedet for at skælde din partner ud,
    kan du f. eks. øve dig i at sige: "Av, det gør ondt.",
    "Jeg bliver bange, når du siger det, du sagde lige før."
    "Jeg er skide stresset og tåler ingen modsigelser nu."
    fungerer oftest bedre end en ubehersket skideballe.

    Halve udsagn og sjuskede meddelelser bærer hovedansvaret
    for mange smertelige brud, som ingen ønskede, fordi den anden
    alt for let kommer til at udfylde det usagte med sine egne fejl-fortolkninger.

    Nogle er tilføjelig til at give andre skylden for næsten alt,
    imens andre giver sig selv skylden for næsten alt
    og sandheden er nok altid et sted der imellem,
    men det glemmes i hverdagens travlhed.
    hvor mange bare lukker damp ud
    og hvor ingen lytter, alle taler.

    Hvis du virkelig ønsker at den anden helt tydeligt skal forstå dig,
    så prøv at skrive et brev, en email, hvor du uddyber og nuancerer.
    Dels bliver du ikke afbrudt - som det jo så let sker i en dialog
    og hvis det 1. udkast er alt for emotionelt - og anklagende,
    så kan du efter at have sovet på det, rette det til næste dag.
    Og du ved bagefter med dig selv at du virkelig har gjort,
    alt hvad du kan for nøjagtigt at fortælle, hvad du mener
    - med nuancer, eksempler og spørgsmål etc etc.

    PS. Dette udviklingsområde har forfattere kendt til
    siden tidernes morgen. Friheden til at tale færdigt
    og gøre sig forståelig er i sandhed vidunderlig.
    Gør det skriftlig - og oplev forskellen.


    5. Undgå per refleks at undskylde,
    eller forsvare dig med falske tårer og tågesnak

    om noget, du gør, som du alligevel ikke vil ændre på, blot for at berolige
    og dæmpe en anden ned.Eller på anden indirekte måde kontrollere det, der sker.
    Det underforståede hele budskab er oftest: „Nu jeg siger undskyld, græder
    eller væver løs, så kan du da ikke længere tillade dig at være vred på mig,
    - i hvert tilfælde ikke uden at du får en dårlig samvittighed!

    Og jeg slipper måske derved for at ændre på noget som helst
    - fordi at du lader mig slippe så let, og ikke holder fast i din pointe.
    Jeg kan jo bare igen sige undskyld, næste gang det sker.“

    Så du f. eks. "Nikolaj og Julie" i Tv-serien,
    opdagede du at Nikolajs mellemnavn er Hr Undskyld?
    og at netop denne vage undvigende adfærd er kernen i alt hans koks.

    Floskel-undskyldninger
    er en smart undvigelsesmanøvre, vi alle bruger,
    når vi vil undgå en konfrontation og en reel selvindsigt. Hvis du virkelig mener,
    at du har opført dig forkert, eller at det, som du gjorde på det pågældende tidspunkt,
    sørme heller ikke er ok i dine øjne - så indrøm det dog, og spørg derpå nysgerrigt:
    ”Hvordan kan jeg mon gøre det godt igen?”

    Det fremmer kommunikationen - og du lærer noget nyt.
    Mange hænger egocentrisk fast i ønsket om at blive tilgivet
    og glemmer at tilgive sig selv - og prøve at gøre det gale godt igen.
    Manipulationen er: "Nu har jeg tilstået - og så skal du tilgive
    og så lader vi som om det aldrig er sket. Punktum."
    Åh bare det var så let.

    Så hav ikke dårlig samvittighed,
    når du nægter at blive manipuleret - det er din ret at leve ærligt.
    Fortæl i stedet for den anden, at du ikke tror på at undskyldningen kommer fra hjertet
    og at du meget hellere vil se en ny adfærd - have en blomst
    eller bedre endnu - at noget andet helt konkret sker.

    Dårlig samvittighed er meget ofte
    skjult bebrejdelse imod skæbnen og andre,
    som du ikke tør sige dine tanker og følelser, mening direkte til.
    Hvis du havde en ægte samvittighed ville du aldrig have gjort det
    "Tømmermænd dagen efter", er ikke et tegn på sand anger.
    Virkelig at ønske at gøre det godt igen, er.


    6. Øv dig i at gå fra hele tiden at tale
    om fortiden og fremtiden - til at tale mere i nutid.

    Træn dig i at kunne være mere dig selv - i her-og-nu situationen. Du kan
    jo ikke ændre på det, som er sket, og fremtiden er endnu ikke tilstede.
    Kun via nutidens valg og beslutninger kan du ændre på din fortid
    og det er nu du lærer at handle mere kreativt i fremtiden.

    Frygtsomhed og selvusikkerhed udspringer oftest
    fra en katastrofefantasi baseret på en frygtsom forventning til fremtiden.
    Du fortæller ikke, hvad der konkret sker i dig lige nu og her, men blot om,
    hvad din vilde fantasi forestiller sig, at der måske kan ske i fremtiden.
    Hvis du ser efter - vil du opdage at den anden derved står helt af
    og enten begynder at modsige dig, eller forlader dig.

    Du har forladt Nærværet, og dette registrer
    den anden, som et fravær - og går derfor.
    Hvorefter du måske føler dig forladt?

    Mange undskyldninger,
    der blokerer for din personlige udvikling og ærlighed,
    begrundes løst med fortiden. „Lige fra jeg var lille, har jeg ikke kunnet det her, fordi ..
    (- underforstået: ”Og derfor kræver jeg nu at blive behandlet som noget helt specielt
    og at I andre skal tage passende hensyn til mig - fremfor at jeg vokser som person.“).
    Get real - det kan godt være at du ærlig talt føler dig som 3 år,
    men det er svært for os andre at se det te UDEFRA,
    hvis du ikke først sætter lidt ord på..

    Hermed er ikke sagt, at du skal fornægte eller glemme
    fortidens barske erfaringer, eller undlade at tage passende hensyn.
    Eller du ikke skal planlægge fremtiden. Blot - at i et udviklende samvær
    med de mennesker, du er sammen med lige-nu-og-her, så er det godt
    at koncentrere dig mere om virkelig at være psykisk til stede, og afstå fra
    den fristende mulighed, der kan ligge i at benytte fortiden som en undskyldning,
    og fremtidens ængstelse til endnu en ufrugtbar flugt væk fra det,
    som du helt åbenlyst har så svært ved - i dag.

    Det svækker din personlige vækst,
    hver gang du gemmer dig og dine valg væk bag en tom undskyldning.
    Fortiden er væk og fremtiden er endnu ikke ankommet, så hvad kan du gøre lige nu?
    Hvordan er det for dig at have det, som du har det - lige nu? Du kan også sige det sådan:
    Livet består af en lang perlekrans af nu ´er. Hvis du aldrig kan være helt og fuldt i nu’et,
    kan du selvklart heller ikke helt og fuldt møde os andre - og føle dig hel og fuld af liv.
    Livet forståes, men bør ikke leves baglæns. Kun nu og her er der reelt liv i
    ligesom du kun kan ændre på fortiden via de valg du træffer nu i dag.


    7. Øv dig i at give konkrete eksempler
    på det, du ellers kun taler generelt, moralsk eller tåget om.

    F. eks. siger du: „Ingen kan lide mig’.. eller ”Jeg fornemmer at I alle er imod mig.”
    Vi spørger: „Ok - nævn een her, der ikke kan lide dig og lad os tale ud fra det først.“

    Eller: „Mig er der aldrig nogen der respekterer“.
    Vi spørger da: „Hvem her til stede gider ikke høre på dig, lige nu?“
    Eller: „Man er jo altid bange i visse situationer“ - > „Er du bange lige nu?“
    Eller: „Forældre forstår aldrig noget“ - > „Hvad konkret forstod dine forældre ikke?“
    Eller: „Jeg tror altså ikke, at nogle har lyst til at gå videre med det her nu“.
    hvortil jeg så kan spørge dig: „Har du selv lyst til at standse her?“


    8. Gå væk fra at stille falske spørgsmål,
    (hvor du egentlig allerede selv har svaret omme i baghovedet)
    til mere direkte at stå ved dit personlige udsagn via et statement.

    Naturligvis skal vi spørge andre mennesker om ting,
    som vi ærligt ikke ved eller om ting vi ønsker at få fra dem.
    Men mange spørgsmål dækker over, at spørgeren udmærket godt
    kender sit svar på spørgsmålet, eller ønsker at bringe den udspurgte i fedtefadet,
    eller måske blot ønsker at tækkes den udspurgte.

    Eller helst ser at diskussionen blokeret nu, - eller bare vil vise
    sin store klogskab ved at stille begavede og intellektualiserende spørgsmål.
    som du selv har et svar parat til. Whatever. Kommuniktionen bliver i hvert fald
    hurtig krydset og misforståelserne og irritationerne gror frem som ukrudt.

    Kort sagt: Spil ikke dummere end du er
    - fordi en dag tror du sørme selv på at du faktisk er dum.
    Fortæl i stedet for straks om det, som du selv har nået frem til
    - og spørg derpå om den anden er enig eller uenig med dig.
    Det fremmer, at I hurtigere kommer på bølgelængde.

    F. eks. „Tror du virkelig, at denne her plan kan gennemføres?“
    Svar: „Inden jeg svarer, sig mig hellere først, hvad du selv mener om planen“.
    Eller: „Har du det ikke skidt ved den måde, som du /vi kører dette her show på?“
    Vi spørger da: „Hvad føler du selv? - ”Hvordan vil du hellere have "at showet kører” ?
    Eller du siger: „Tror du ikke, at Oluf vil finde det lidt mærkeligt, hvis jeg bare gør dette?“
    Svar: „Jo, og Oluf er her ikke - så sig mig hellere, om du selv finder det ”for mærkeligt!“

    Eller sagt ganske kort:
    Spørg mig ikke om, hvad jeg mon har lyst til.
    Prøv at starte med at fortælle, hvad du har lyst til.


    9. Lær at slå hjernen fra
    og lyt mere til din krop og dine sanser.

    Vi er alle oplært til at klare os på et rolleplan f. eks. med et ntellektuelt spilfægteri,
    hvor kommunikation mere ligner en skakmatch eller bordtennisspil end et menneskeligt møde
    Hænderne kan ryste, hjertet banke, munden blive tør, maven snøre sig sammen, musklerne
    gøre ondt af spænding - samtidig med at computeren i vores hjerne indædt kræver ro, orden,
    kontrol. Forsvar og modangreb - for derved at kunne bevare en falsk bedrevidende facade.
    Det er en trist at se, hvordan de fleste mennesker i vores kulturkreds strider sig frem
    via denne personlighedsspaltning. Og hvordan mange bliver direkte syge af det.

    Stands dog ind imellem op, og føl efter hvad din krop fortæller dig!
    Her har du vigtige oplysninger om, hvor du står, hvad du vil og ikke vil
    og hvad der er bedst for dig. Giv personlige meddelelser om det, du så fornemmer.
    Mange af os må anstrenge os meget for at kunne forarbejde det vi mærker i maven,
    og det vi føler inden i op til et mere bevidste udsagn om, hvad der foregår.

    I terapi kaldes dette ”at arbejde med sig selv”,
    men ind imellem kan du også blot nyde øjeblikket NU i stilhed og åbne op for
    igen at Opleve dig selv samlet til en ren væren, hvor kommunikation,
    ord, følelser og handlinger smelter sammen i eet udtryk.
    Det lyder let, men kan tage et helt liv at lære.


    10. Spørg ikke hele tiden
    „Hvorfor sker dette her mon for mig?"
    Spørg i stedet: ”Hvad skete/ sker, der egentlig?”
    "Hvad overså jeg?" og "Hvordan gør jeg det bedre?"

    Sådanne spørgsmål er mere procesorienterede, mere her-og-nu orienterede.
    De sigter på at forstå et udviklingsforløb, finde en holdning - og de vil bringe dig
    i bedre kontakt med løsningen - som en mere aktiv handlende og ny-vælgende person.

    Spørgsmålet „Hvorfor?“ lægger jo oftest blot op til bortforklaringer
    og tågede undskyldninger, lange lidelseshistorier eller løse formodninger uden ny viden
    ( dvs er en flugt væk fra at tage stilling til det, der reelt set skal ændres ved - lige nu og her).
    Desuden er „Hvorfor“ en stærk stimulans for din indre computer - ikke for dine følelser.
    Så hvis du bestandigt jagter svaret på et ”Hvorfor?” og ”Hvorfor ikke?” spørgsmål,
    vil du snart opdage, at der altid er mange gode årsager og forklaringer på alt,
    men at en forståelse ikke altid bringer dig nærmere løsningen.

    Det er nemlig ikke altid - at løsningen ligger i kun at forstå,
    hvorfor at hint og dint altså skete - løsningen ligger meget oftere i
    at forstå, hvad der reelt og konkret set skete. Ved at du bedre forstår processerne
    ser du også det Valgpunkt - hvor du tidligere valgte forkert - og hvor du nu fremover
    ud fra denne din nye viden, derfor kan vælge at handle og tænke - og derfor føle anderledes.
    I stedet for at lede efter dunkle skjulte motiver, er det bedre at forstå hvad der reelt skete,
    ala at gennemspille forløbet scene for scene - og så se nøjere på hvor og hvordan
    det, som du og andre var igang med, løb af sporet og hvad andet der kunne
    være valgt eller gjort - netop på det fatale tidspunkt.

    Så sig derfor ikke:
    ”Hvorfor gør jeg mon det der igen og igen?
    eller „Hvorfor er du så mærkelig og sur lige nu?“
    Spørg hellere: „Hvordan har jeg det egentlig lige nu?“
    og ”Hvad vil du mon opnå med det du gør og udtrykker?”

    Fremfor flade bortforklaringer - bliver din søgning mere opdagende,
    mere nærgående derved - og du vil føle dig mere levende.


    Denne sidste kommunikationsregel 10,
    kan du se et eksempel på her, hvor jeg skriver om
    "Hold nu op med at spille med i et Offer-spil!
    "
    Det fører nemlig ikke frem til en forandring,
    men blot til at du sidder endnu dybere fast
    i det, der spænder ben for dig.



Disse kommunikationsfremmende råd og grundregler
bygger på Virginia Satir's kommunikationsteori samt F. Perls og W. Kemplers livssyn,
som kaldes gestaltterapi. - I terapien vil du få en uddybning af disse enkle, og for mange
af os i praksis svære nye kommunikations regler, der kan give dig en meget bedre,
og mere intens personlig kontakt med dem, du ønsker at have en sådan med.



Videre til den sidste side:




Til Index