|
||||
|
Natasha´s erfaring: Såvel visdom, som tåbelighed er en følge af spontanitet. Spontanitet udspringer af at turde leve et engageret liv. Kun "at prøve på" er ikke at involvere og engagere sig helt. Derfor sker livet uden forstillelse, enkelt - ja enfoldigt og ligefremt, når jeg møder et andet menneske åbent i det terapeutiske møde. Når jeg er bedst som psykoterapeut, er mit response umiddelbart som gnisten fra en flintsten, når den rammes. Oftest er det sket spontant og til min forundring med en forbløffende anvendelighed. Min spontanitet er grundfæstet i en dyb repekt for den person, som er i den såkaldte patient. Respekten er mit udtryk for min værdsættelse af vores kontakt her og nu - og mødets vigtighed. Min egen lange historie er en historie om forandringer, hvor jeg trin for trin har måtte lære mig, at forandringer er min mest værdsatte lærer og ressource som psykoterapeut. Mine passioner og lyster er stadig i utrolig høj grad levende. Ikke noget med tamhed, kultivering eller lunkne forhold for mig. Så hellere stadigvæk turde at se igennem livets universielle illusioner - og påny se, at det som er sandt og godt nu oftest er brudt og skabt af noget, som dengang var tåbeligt og dårligt. Kosharierne - Zuni´ernes hellige klovne - ynder kunsten "to make fun", oftest med obskønne morsomme scener af alt det, som er helligt og respektabelt. En Hopi filosof fortalte mig: "Alt er helligt, og intet er helligt. Tænk nøjere over det." Jeg føler også at intet er så helligt, at der ikke kan gøres sjov med det. Det hellige og det profane er en ældgammel polaritet i alle jordens mange forskellige kulturer, som jeg elsker at udforske og vi lever midt i - som en uerkendt livsdimension. Som psykoterapeut bruger jeg ofte det absurde, til at finde frem til det ægte. Jeg overdriver patientens perception, så vedkommende vågner op til sit liv. Det, at jeg har et Zenperspektiv, befrier min spontanitet og giver mig tillid til at være min egen helhed, som også er at være viis - og tåbelig. Min første helt spontane oplevelse af denne slags skete for mange år siden, som ung psykolog, dengang man trygt kunne gå i Central Park i New York ved midnatstid. En af mine allerførste patienter fortalte mig, at der var en gal bombemand efter ham. Helt naivt fortalte jeg ham med stor overbevisning, at det umuligt kunne passe, fordi at jeg vidste at den gale bombemand var efter MIG! Han brød helt sammen af latter, hvilket udraderede hans paranoiske tvangstanker, ligesom mine egne på forunderlig facon fordampede. Vi lo meget sammen, og det var vist det, der virkede så helbredende. En anden tidlig oplevelse skete i en af Fritz Perls træningsgrupper, dér i det smukke hus i Big Sur, dengang i 1960´erne, da jeg først mødte den gestaltterapeutiske synsmåde. Poul så ud som, talte som og handlede lige somom, at han var død. Han var utrolig livsløs og slatten. I en session fik han af Fritz at vide at han var død, og blev bedt om at lægge sig ned - på gulvet midt i gruppen. "Vær hvem du er - og vær det mere helt og fuldt, så sker der en forandring", lovede Fritz ham - og det betød her: "gå endnu dybere ind i din dødhed" Poul indvilligede - uden protest eller spørgsmål. Da han sidenhen rejste sig op, virkede han i mine øjne lige så livløs som før. En sort sky indhyllede mig hele dagen. Jeg var rasende på mig selv over, at jeg ikke kunne reagere. Jeg følte mig flov og havde tabt min kraft. Jeg vidste, at jeg ikke ville involvere mig i den foragt, jeg oplevede i Fritz´s øjne - og i Pouls samtykke. Dagen igennnem følte jeg mig forfulgt af en vision af Poul, som en Magritte tegning: Jeg så ham som en formelt velklædt smuk manniquin i et udstillingsvindue Et tomt uhyggeligt univers, han synes at acceptere som sit liv. Det var min følelsesmæsssige tilstand, da jeg gik til aftenens gruppesession. Jeg ved ikke, hvilken kraft, der vinkede til mig, da jeg determineret rejste mig op og langsomt gik rundt i gruppen. Jeg standsede foran Poul, og så ham i øjnene. Jeg stod foran ham med et ubevægeligt ansigt og et varmt smil i min mave. Uden at tage øjnene væk fra hans, tog jeg langsomt alt mit tøj af. Jeg var lige så overrasket, som han. Jeg havde ikke planlagt andet end at stå og se på ham. Og så gøre mig åben for hvad der skete. Sjovt nok opdagede jeg, at jeg matchede hans tvangsprægethed, imens jeg meget omhyggeligt foldede hvert et stykke tøj pænt sammen. Da jeg stod der helt nøgen foran ham, gik det pludselig op for mig, at denne handling var mit forsinkede svar på morgenens session. Ligesom han, var jeg ikke bange for at vise min sårbarhed og mig selv. Vores øjne mødtes, først usikkert og derpå blødt, og vi så hinanden på en helt ny mere ordløs emotionel måde. Jeg så et genkendelsens smil. Den glød, der var i hans ansigt matchede den glød, der var i min mave. Var det min impulsivitet, der udløste hans genopstandelse? Det var ligesom han tøede op indefra efter dette intense møde, og jeg følte mig pludselig mere helstøbt som menneske og bedre som psykoterapeut. Det Fritz ikke kunne opnå med sin plan, opnåede jeg uden at ville det. Min selvtillid voksede i den uge, og jeg turde stole mere på mine ind imellem tåbelige - og viise indfald. Den slags response, uventede og alligevel forbundet med contekst, er for mig blevet et tegn på ægthed og for min modenhed, efterhånden som jeg udviklede mig fra "the wisdom of knowledge" til det mere avancerede trin, hvor jeg i højere grad nu søger efter at opnå "the wisdom of experience and of foolishness". Livet åbner sig dag for dag mere op for mig nu. Jeg koreografer f. eks. en dans med børn med Downs syndrom. Jeg fortæller dem en indianerhistorie, hvori Gud meget nøje udvælger de børn, der har en hellig kraft i sig - til også at være bærere af en ufuldkommenhed. De reagerer ivrigt på mit forslag om, at de nu skulle skabe en hellig dans, hvori de viste hinanden den bevægelse, der bar på deres hellige kraft. Hver skulle finde netop sin hemmelige kraftfulde bevægelse. Med entusiasme og fryd skabte de en dans, hvori de overdrev deres handicap. En dans fuld af spontanitet og glæde. Bagefter spurgte jeg dem, hvor de havde lært at danse så godt og en sagde "Alle steder" og en anden sagde, at det havde han altid kunnet. De opdagede endnu en bid af sig selv i dansen, jeg opdagede dem på en ny og bedre måde. Og er det ikke, hvad livet handler om? At blive ældre er at forandre sig Jo længere vi lever, jo større er de forandringer, som vi selv inviterer og som udfordrer os. Efter 75 velfyldte år, er der mange tab. Af elskede personer, af styrke og kropslig vitalitet. At miste er en uundgåelig del af ældringsprocessen. Sender vi mon selv budskaber ud til cellerne, der direkte stimulerer nedbrydningsprocesserne? Jeg ved i hvert fald, at hvordan vi fortolker en forandring i meget høj grad har indflydelse på, hvordan vi gennemlever vores forandringer. Valgene rangerer fra: at sidde fast i sin sorg, smerte og ulykkelighed til at integrere disse forandringer i ens gryende livs processer. Det er simpelhen nødvendigt at give slip på den illusion og livsløgn, at livet, en selv og andre forbliver: det samme. Jeg udser mig øjeblikket, og det er nu. Kun i Nu´et oplever og mærker jeg livet. Min historie giver mig et perspektiv, men ingen retning eller måde at møde det nye på. Oh to have a Beginner´s mind, forever Vis og tåbelig. Jeg vælger at leve mit liv, fremfor at lade livet leve mig. Jeg har lange øreflipper og store fødder. Kinesererne siger, at det er tegn på viisdom i min alder. Vælgende at leve livet fuldt og helt, i stedet for at leve så længe som muligt, det er mit mål. Det betyder at turde udforske mine grænser for, hvad jeg kan - og ikke kan, er - og ikke er. Det mulige - og det umulige. Min unike oplevelse af hvad der sker via mine valg og indfald Det er mit liv, og det er mib, der lever det. Med større og større opmærksomhed. Den dimension åbnede Fritz Perls i mig og jeg har sidenhen ofte tænkt taknemmeligt derpå. Især når jeg møder fortravlede mennesker, der blot lever livet, somom dette liv hurtigst muligt skal overståes. |
||||
|
Notater fra en rejse februar 1995: Ægypten. Jeg sov på Neuibia stranden sammen med en beduinerstamme som alle var døvstumme. De havde adopteret, og var blevet adopteret af en delfin. De havde overværet det, da dens mor var blevet dræbt af en lokal fiskerbåd. De hoppede ud i vandet og gav den mad fra hånden. Efter mange mundfulde, kom delfinungen nærmere og de strøg den over maven. Det var sket for 2 år siden. Nu fulgte hun dem, op og ned ad kysten. - Ophidselsen ved at svømme med en delfin, skønheden ved ørkenstranden, beduinermændenes varme, venskabet, kvinderne og børnene opvejede rigeligt nattens kulde og ubekvemmelighederne. Alene, selvfølgelig - som så mange gange før. Det er den vej, jeg rejser i disse år, jeg er mobil og flydende. Jeg møder usædvanlige fremmede. Den ene vej fører til den næste. Way leads on to way. Jeg opdagede, at Petra i Jordan, nu er åben for rejsende. Jeg bevæger mig ind i et nyt land med min meget lille rygsæk. Beduinerkvinder med tildækkede ansigter. Hjorde af får på vejen, fattige og venlige folk. Jeg har via min erfaring lært at spørge 3 forskellige, førend jeg tror på noget. Jeg tager den lokale færge fra Aqaba i Jordan til Neuibia. Jeg er den eneste ikke-beduiner og alenekvinde i en båd, der er helt fyldt med arbejdsmænd. Jeg får den ide, at jeg vil tage bussen igennem Sinai for at charmere en eller anden el Sheik - eller snorkle og svømme i havet. Det var et koldt råt hav, men hvorfor ikke? Jeg opdager, at jeg kan flyve til Luxor - hvorfor ikke? Jeg tager chancen. Til Luxor. Jeg tager den eneste Nilbus, der sejler. Alle de andre cruisere ligger stille i dokke og venter på eventuelle turister. Turisterne er skræmt bort, fordi fundamentalisterne stadigvæk skyder turister for at ødelægge Ægyptens økonomi. Min båd er kvartfuld af Egyptiske turister og nogle få familier fra Syrien og Sudan. Prisen er en sjettedel af det normale! Kongernes dal - som sædvanligvis er tætpakket med mennesker - er tom og jeg får en oplevelse, som er meget større, end jeg troede muligt. Jeg vil ikke til Cairo. Lige så meget som jeg gerne ville have hørt stilheden og opleve pyramidernes grandeur. Jeg vil ikke presse mere ud af heldet, end jeg allerede har gjort. Jeg læste i Herald Tribune, at der medfølger en politieskorte ud til pyramiderne nu for at undgå overfald. Jeg læste om Oklahoma City, da jeg vendte tilbage til Danmark. Nogle steder er sikrere end andre, men hvor er dog disse steder? Årene er blevet brugt på at rejse og arbejde med gestalttræning i Scandinavien og i Italien. I sådan en gruppe var der en 60 årig psykolog, som havde haft et slagtilfælde. Hun var i en meget høj angsttilstand over det, hun havde mistet. Jeg støttede hendes udbrud af sorg, vrede og frygt. Mit stille nærvær hjalp hende til at finde sit stille sted midt inde i cyklonen. Mit gentagne refræn, implicit og explicit, var Nu, Nu og Nu - en oplevelse af at føre hende lidt dybere ind i det evigt bevægende stille nu. Disse sessioner bragte mig dybere i kontakt med eksistensens grundfjeld. Vi arbejdede med såvel den kropslige og psykologiske måde, hvorpå hun skabte sin angst. Den angst, som havde indefrosset hende i hendes hus i de sidste 9 måneder. Hun lo hjerteligt, da jeg smilede og rørte hende blidt, imens jeg sagde, at det nu var på tide at hendes nye baby skulle dukke frem. Jeg arbejdede med Jan, en depressiv psykiater, både i Rom og i København. Selv om mange af hans symptomer var væk, forblev han depressiv og selvmordstruet. Jeg foreslog ham at skrive sin frygt: "Jeg er bange for at leve" på den ene side og "Jeg er bange for at dø" på den anden side af en stor sandwitchplakat. Hans opgave skulle være at bære denne plakat foran Peterskirken, imens torvet var fyldt med tusinde af pilgrimme og turister. Han gjorde det i Zuni Kosharis ånd. Den ægte medfølelse som mange mennesker der mødte ham med, havde rørt ham meget dybt og helbredende. At møde andres sårbarhed med min egen sårbarhed er basis for for en ægte person-til-person-kontakt,. Og det er essencen af, hvad gestaltterapi handler om. fremfor det mere rollespilsprægede terapeut-patient ståsted. Jeg indbilder mig ikke, at jeg "ved bedst" eller anstrenger mig for at leve op til "at formodes at vide bedre besked med A, end A selv - og derfor at kunne levere en kur." For mig er det i det personlige møde med en åben, nysgerrig og undersøgende opmærksomhed, det splittede heler - ikke via de tåbelige spil, som vi bevidstløst leger med os selv og hinanden. I en eksistentiel forstand ejer jeg også gerne, at jeg er bange. Hverken du eller jeg ved noget som helst endnu, når du og jeg er alene sammen. Ingen planer, ingen bagtanke eller anden begrænsninger, blot opmærksomhed. Vi er begge opdagelsesrejsende i øjeblikket, søgende visdom - og tåbelighed. "Kontakt improvisation" er min metafor for psykoterapi. Vi arbejder begge, når der er en dyb kontakt med sig selv og den anden. Begge danser vi danse om samhørighed og autonomi. Vi søger imod hinanden, væk fra, hen imod og overrasker osselv og hinanden. Danse er idiosynkratiske, de er forskellige hver gang. For at kunne arbejde på denne mere spontane måde behøves en god kontakt, omsorg og en well-timed støtte. Det er er mit job, min udfordring og min kunst at balancere med disse terapeutiske ingredienser i mit forhold til den anden. Jeg har lært noget om kunsten at udvide, udstrække og uddybe, såvel mit eget som andres perspektiv. F. eks. ved jeg nu, at et andet menneske kan styre og føre selv den mest smertebelastede person frem til, at denne finder et sted og et aspekt af sin indre og/eller ydre realitet, som er smertefri. En tilstand, som kan opleves med mange grader af fred - ja endog med lyst og glæde. Denne "udover det normale bevidsthedstilstand" findes et sted inde i os alle. Modenhed og visdom er baseret på en udstrækning af det personlige selv imod det sociale selv og derpå derpå en udvidelse af oplevelsen af det økologiske selv, videre frem til selvrealisation, virkeliggørelsen af, hvem du var, er nu - og er på vej til at blive i morgen. Jo tættere jeg kommer på det enkle at opleve min essentielle enhed og samhørighed med naturen, jo nærmere kommer jeg også en større sans for viisdom og helhed. Tåbeligt indskrænker jeg min eksistens, hvis jeg indsnævrer min identitet eller ødelægger min Selvfølelse. Når min selvfølelse - min følelse af sikkerhed er baseret på materiel realitet, så bliver min identitetsfølelse faretruende begrænset. Basis for viisdom er som du ved medfølelsen, respekten, viden om og ansvarsfølelsen - begyndende med os selv, bevægende sig ud andre, som du holder af og måske elsker og derfra mod samfundet - og herfra måske en dag føler du dig omfattet og eet med hele planeten. Ved at forsvare livet, forsvarer jeg mig selv, mine børnebørn, dine børnebørn. Viisdom er dybt i sin sjæl at vide, at vi er en del af en ufattelig stor katastrofe bestående i en ødelæggelse og forgiftning af vores planet. Ved at forsvare livet på denne planet, forsvarer jeg selvklart også mit eget liv. Jeg tror, at den mest gennemtrængende og dybtliggende kilde til vor tids angst er, af vi alle mere eller mindre ubevidst - udemærket godt ved, at vi nu er i færd med at ødelægge vores livsstøttende økologiske system. Vi ved det godt - men afmagtsfølelsen overfor det som sker, ligger lige omme bagved hos de fleste her på kloden. Min sans for evolution og forandringer giver mig et vist perspektiv, og jeg identificerer mig mere og mere i dag med den kraft i os og i livet, som har forvandlet klipper til biologi, og har skabt blod ud af havvand. Som Juan Ramon Jiménez siger det i sit digt: "Oceaner" "Jeg har en følelse af, at min båd er gået på grund. Langt dernede i dybden er jeg stødt på en stor ting. Og intet sker! Intet. Overhovedet intet. Stilhed - bølger. Intet sker - eller er alt nu sket ? Vi står her, helt stille i det nye liv." PS. I read something once that I understand a bit more about these days. "All courage is a form of constancy. It is always him/ herself that the coward abandons first, all other betrays follow after this. Courage - the desire for it, is the thing in itself." IT IS NOT A QUESTION OF FIGHTING, it is a matter of being curious about living. I am curious .... The rain surround the cabin now ... This is a world of meaning, of secrecy, or rumor. Think of it: all that water pouring down, selling nothing, judging nobody, drenching the thick mulch of dead leaves, soaking the trees, filling the gullies and crannies of the wood with water, washing out the places where men have stripped the hillside... Nobody started it, nobody is going to stop it. It will talk to me and you as long at it wants, the rain. As long as it talks, I am going to listen. Love and good wishes to all my friends and fellowstudents of life. Natasha Mann ------------------------------------------------------------ Oversat - og "fordansket" fra en artikel, som Natasha skrev i "Voices, the art and science of psychotherapy", vol. 31, 1995 af Ebbe, som mødte Natasha i hendes første workshop i 1973, hvor hun lige var landet fra Esalen - og vild, som vi var dengang ligesom Walther Kempler (Jesper Juul) - og Tony Horn (Hanne Hostrup) viste hun os med sit personlige eksempel, sin væren og livsholdning, essencen af, hvad gestaltterapi er - og handler om. ------------------------------------------------------ Hvem er Natasha Mann ? Efter videreudddannelse i New York hos The National Psychological Association for Advancement of Psychoanalysis, tilbragte Natasha nogle år på Esalen sammen med gestaltterapiens grundlægger Fritz Perls - i forlængelse af hendes sorg over at hendes daværende mand døde af et hjerteanfald. "Jeg var meget tæt på, ikke at ville leve mere, og har aldrig siden elsket en mand, som jeg elskede min mand." Dette møde med Fritz Perls ændrede hendes liv, såvel personligt som fagpsykologisk, idet hun før var uddannet psykoanalytiker. Hun har undervist og besøgt os siden 1973. Boet i Danmark i en årrække - og ellers rejst frem og tilbage til USA . Og haft mange individuelle forløb, fået venner og veninder, ledet utallige ugekurser + et par 3-årige gestalttræningsprogrammer for professionelle terapeuter. I øjeblikket bor hun i - og danser i Santa Fe, ovre i New Mexico. Og har forøvrigt lige haft en workshop på Santorini i Grækenland, efter et ( sidste ?) besøg i Danmark i august. + Se nogle nye og gamle billeder af Natasha, klik her: |
||||
|
Gode links på dansk, hvis du vil vide mere om Gestaltterapi: "Om at bruge den Tomme stol" Se Ebbe´s 3 websider med case og teori Om betydningen af at fange nu´et: En god introduktion på dansk skrevet af HFstuderende Jennifer Hvass Christensen. Og nederst på hendes webside, er der en god oversigt over bøger på dansk om Gestaltterapi. + se på disse YouTube videoklip + interviews med Gary Yonteff + Virginia Satir + Joseph Zinker + midt i en session + om at forstå + Violet Oaklander - om gestaltterapi med børn. + Rollo May + Irvin Yalom + se 2 + 3 + 4 Se: video med Fritz Perls + se 2- + 3 + Gestaltbønnen + Drømmearbejde + 5- + 6 + en meget tidligere session + _8 + 9 + Perls tak til Moreno og Carl Rogers + _11_ + lysbilledshow om Perls og et eks. på en gestalt-session. + En Gestalt session med en genert frygtsom kvinde. + Om at bruge den Tomme stol. 10 gestalt råd til at forbedre din kommunikation De 4 Kontaktniveauer - et forslag til en ny synsvinkel. Lidt om de 2 poler: At være alene - og være sammen. God oversigt over Gestaltterapiens Modstands teori. Om selvtillid og Selvfølelse - gestaltterapeutisk set. Om at styrke sin selvtillid og mærke sin selvfølelse Se gratis hele vores bog: "Psykodrama, Danse medition, Zen og Gestaltterapi med 17 live-cases. 17 Historier om at blive sig selv, sammen med andre. Besøg andre Gestaltteraputers hjemmesider via: Gestaltterapeutisk forum i Danmark Nordisk Gestalt institut i Tikøb Jesper Juul´s Kempler Institute Michael Sonne ´s hjemmeside Gestaltterapeut John Nagels hjemmeside med mange gode danske artikler om gestaltterapi. Gestaltterapeut Jannik Rasmussens hjemmeside. En kommerciel webannonce, - med gode cases, hvis du klikker på Eksempler (ude til venstre). + se en stor litteraturliste fra Sverige ...Fra: www.egenart.info/gestalt/ Engelsksproget links: Video-Terapi-sessioner via YouTube 1. Generthed -Fritz møder college studerende. 2. Tomme stol + 3. Awareness + Stoleteknik + 4. Fritz Perls om ideen bag Gestaltterapi + Violet Oaklander: børn og gestaltterapi. Om Zen og psykologi - prøv at se! + hanshananigan.tripod.com/zenid.html Download en gratis ebook om gestaltterapi Et ikke hidtil publiceret interview - in action! med Fritz Perls, hvori han helbreder Adelaide Bry for hendes flyskræk. En interessant beskrivelse af F. Perls pointer. //www.mgc.org.uk/ +/www.g-gej.org/ /www.gestalttherapy.org/faculty-publications.asp En fin Akademisk oversigt over gestaltteorien God artikel skrevet af Gary Yontef and Jim Simkin + se www.behavior.net/bolforums/ Om de historiske rødder i gestaltterapien + 2 Til minde om Berry Stevens - the laughing grandma. Stadier i en gestaltterapeutisk sesssion. Og lidt om forandringens paradoks. En flot webside om at arbejde med drømme En stribe gode Gestalt link og artikler på nettet. 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + se Virginia Satir + www.gestaltassociates.com/articles.html + smuk webside om Visuel Gestaltning. + kik lidt i Gestalt-Journal + se Gestaltterapeutisk debatforum Bøger på engelsk +.Bøger på dansk (rul siden lidt ned) Oversigt over div. Gestalt institutter i verden + check: /www.egenart.info/gestalt/ New York ´s Gestalt Institute. The GestaltCenter i San Fransisco med gode links. En faktuel undersøgelse af effekten af gestaltterapi på depression Here & Now - god bog om Fritz Perls, som person. Fritz Perls liv med fotoes, data og tekst. Laura Posner Perls hjemmeside Interview med Laura Perls, Isodora Fromm Miriam og Erving Polster og Shapiro |
||||
|
