Denne webside er lidt langsom at åbne, fordi her er 10 tankevækkende jpg.billeder.



En god Far
lærer sine børn det,
Mor ikke er så god til ...



Derfor er FAR DEN BEDSTE I VERDEN!



Jeg (Ebbe) har længe ledt efter
nogle inspirerende mandevenlige artikler
om det sværeste: "at blive, og være en god far."
Een af de bedste - og korteste - er nedenstående,
(som jeg sørme ikke håber giver copyright-problemer
at bringe her?). Jeg synes det er trist, hvis den blot forsvinder
væk i intetheden via mediernes evige jagt på nye gyser historier.
Det er denne glade Far-artikel alt for god til.

Artiklen er indscannet fra
den danske udgave af MEN'S HEALTH, DECEMBER 1998
og er skrevet af MH. (og trods søgning, har jeg endnu ikke
kunnet hitte ud af, hvem du er ? - der har skrevet dette)



Børneopdragelse?
"Det har kvinder altid taget sig af,
så det er de bare bedre til end mænd!",
siger nogle, især fra religiøse og traditionelle hjem..

"Kvinderne styrer familien, og det gør de godt."
konstaterer mandlige forskere og nogle kvindelige debattører.

Ok - så kan Far jo bare passende tage sig en øl i mellemtiden?
Eller knokle løs for at tjene flere penge ind til familien, end hun kan
- for derpå bittert at opdage, at hun blot vil skilles 3 - 4 år efter,
(75% af alle skilsmisser sker på hendes anmodning derom!,
fordi hun føler sig overset, glemt, forsømt - og alt for alene),
hvilket meget let kan koste ham huset, bilen - og børnene,
som han gik og bildte sig ind, han arbejde så hårdt for.

Trods 50 års kønsrolle-debat ser far og Mor, begge to
stadigvæk eenøjet på hinanden med hver sine Fordoms-fulde øjne
uden en dybere forståelse for hinandens forskelligheder,
- som rent faktisk var det, de i sin tid forelskede sig i.

Det kan let blive utroligt dyrt - på mange måder
at sidde alt for fast i - og derfor ikke opgradere
din egen gamle far og mors kønsrolle-mønster:



Dette billede fra så såkaldte frie 1960 ´er,
dur og virker ganske enkelt ikke mere her i 2004.
Så Niksen biksen. Daddy kom op af sofaen - og leg med.
Den lille forskel er der, og den er meget større, end du tror.

Hvis du gerne vil have børn,
der er kvikke, selvstændige og modige
,
ja så er det bare om at komme ud på banen og blive en god far,
fremfor blot sløvt lade dig reducere til "en Bussemand", "et Skaffedyr"
eller "Ham, der blot bliver tålt, fordi mor siger at vi skal være søde
ved far, for ellers ... ." Eller blot være en skyggefar på væggen::
"Moar! hvem er den fremmede mand, der står der?"

Derfor er her lidt opmuntring og tips,
som enhver nutidig Far bør skrive sig bag øret.

Bare vent, til far kommer hjem!
I gamle dage kunne den sætning få ethvert barn til at ryste i bukserne.
I dag er udbruddet nærmest et løfte. For i en stresset tid, hvor kvinderne
i så høj grad dominerer i skolerne og institutionerne, er der mere brug
for at mænd deltager i opdragelsen, end dengang da du var lille.
Så vær en sjov medspiller, imens ungerne endnu er hjemme.



Der er også brug for dig, Daddy!
Du kan nemlig noget, som Mødre ikke er så gode til.
For eksempel er en god Far god at have ved - eller i hånden,
når verden skal udforskes og erobres. Far tør tit lade ungerne prøve
lidt mere end mor vover at give lov til, fordi Far ikke er så bange
for om ungerne måske/måske ikke - får en skramme eller to.
Dette gør, at du er bedre til at give dine unger Selvtillid.

En god Far skubber ungen fremad, lige netop dér,
hvor Mor bekymret stopper op og kun ser de mulige farer.
Selvtillidstræningen betyder mere end Trygheds- og Kærlighedstræningen
for de fleste mænd. Fars focus er langt mere på, hvad ungen gør og tør,
end på, hvordan det lige nu og her føles - og hvad der måske kan ske.
Og sjovt nok så får du Far også selv mere selvtillid ved at øve
og træne din unge - og gå forrest, som et godt eksempel
.
Mænd elsker at lave larm, sjov og ballade.
og mange kunstnere beviser, at det er vi oftest bedst til.
De fleste mænd kan godt lide at der er lidt fest og sjov i gaden.
Den side af tilværelsen skal børnene også møde, og du kan lige så godt
vænne dig til, at det er dit ansvar. Det betyder ikke, at du skal slæbe junior
med på værtshus, inden han fylder 12. Men børn har godt af at opleve,
at livet er andet end sødme, omsorg og evig forståelse.
Så gør noget, som du selv synes er sjovt
og dine børn vil snart lege med.

Naturligvis skal Mor ikke sættes helt ud på udskiftningsbænken.
Mange mænd tænker: "Lad os made, vaske dem og se at komme videre."
Men børn har et stort behov for at blive hygget om, og derfor er mødre
en udmærket opfindelse. Kvinder kan bare det der med omsorg og pleje.
Men hvis børnene kun møder forståelse og beskyttelse, ender de let
som initiativløse og uselvstændige væsener uden selvtillid.
Børn har brug for gode glade forældre, der begge
giver deres unge, det bedste de hver især har i sig.

Derfor har vi her på Men Health sammensat
denne guide, når du ønsker at blive "Verdens bedste far":


A. Tag dine børn alvorligt. Lyt, og spørg, før du taler
og dømmer. Husk humor kan lette lige så godt, som trøst
.
En humoristisk omgangstone er noget af det, der gør den mandlige opdragelsesstil
anderledes - og effektiv. For de fleste fyre er det nemt nok, fordi det er den måde,
vi mænd omgås hinanden på. Den Far, der ler og griner sammen med sine børn,
lytter mere end han belærer dem. Den Far har et kæmpestort forspring.
Ungerne får passende doser smil, knus, ros, kritik - og udfordringer.



Husk altid på at du er Far,
og ikke kun dine børns kammerat.
Det er altid dig, der er "den store" og dit barn er "den lille".

Den kan være svært at sluge, fordi vi gerne vil være kammerater med vores børn
og derfor tør vi ikke sige Nej og sætte nogen begrænsninger for deres udfoldelser.
"De skal bare have lov til at være sig selv", som så mange opgivende siger.

Dette slappe konfliktsky -livsmønster, sløvheden, kan desvære let føre til
at du svigter dem - set på længere sigt. En god far er ikke helt så nem
at køre rundt med og manipulere til at få dit og dat, som mor oftest er.
Og dette respekterer dine børn, når de senere hen tænker sig om
og de hele tiden ved, at du tænker kærligt på dem..


En træt Fars suk til sin Teenage-søn:
"Når jeg bliver gammel, og du og mine andre børn en dag er blevet gift,
og I har fået jeres eget hus og børn, så vil jeg besøge hver af jer i et døgn.
Jeg vil starte med at smide mit overtøj i sofaen, stille skoene op på spisebordet.
Og før du går i gang med at tilberede en lækker middag til mig, vil jeg lægge mig
her hen på sofaen og klikke rundt på fjernsynet, som jeg skruer højt op for.
Jeg vil virkelig slappe af og nyde det ikke at føle en skid medansvar.

Og så vil jeg spørge om, hvad vi skal have at spise,
og kritisere løs, hvis det ikke er en udsøgt 5 stjernes middag
og så vil jeg tale længe og højt i deres telefon med mine venner.
Efter middagen vil jeg stille min tallerken oven på opvaskemaskinen
for derefter tavs at fortsætte med at se tv eller lege på computeren igen.

Næste morgen vil jeg gå i bad før dig,
Jeg vil rigtig nusse om mig selv, mens du står og tripper for at komme til at tisse
Naturligvis vil jeg lade det våde håndklæde ligge på gulvet med mit snavsede undertøj.
Når du er taget på arbejde, og posten kommer med dagens avis, vil jeg nyde
at rode rundt i sektionerne og måske tage een af dem med mig hjem..

Inden jeg går, vil jeg tømme køleskabet, lade morgenbordet stå,
kyle teposen ned i vasken, stille en masse tallerkener rundt om på bordet,
lukke katten og hunden ud, lade alt lyset brænde - og glemme at låse døren.

Fordi at så - måske kan det være at du pludselig kommer i tanke om
hvorfor JEG VAR SÅ SATANS SUR, DA DU VAR TEENAGER
.


Fair nok - det gode brøl:
Helt uden grænser går den ikke, ganske som i fodbold
og din rolle som Linievogter og medDommer bør indlæres tidligt.
Sker det kun i desperation, når ungen er helt ude af gummistøvlerne,
så er det forsent - og Straf, Lov og Orden den ene dag, afløses af Oprør,
Overgivelse og Kaos den næste. Spillerreglerne laves om som vinden blæser
så Mor kan få ret - og Far få fred. Indtil vinden selvklart snart igen
blæser op - og alt bare bliver gentager, totalt bevidstløst.

Et barn vil da føle at "det hele bare flyder"
og at den der råber højest, eller bruger den stærkes ret,
inden længe dominerer det, som sker - eller ikke sker, i det hjem.
Er det blot denne triste Junglelov, du ønsker at lære dine børn?

Har du tænkt over forskellen på
det gode brøl, det brutale udbrud og det skræmmende brøl?

Der er mange måder, hvorpå du ind imellem må og skal brøle op.
Hvis du vil ses og høres, må du blive synlig og sige noget. Vil du ses,
må du træde frem og vil du mest forståes, må du bede om tid dertil.

Du kan brøle med et smil i øjenkrogen, som et kaldesignal
eller du kan sige det i et hidsigt tonefald, som et Stopsignal
eller du kan hjerteløs brøle på en skræmmende, brutal måde,
der bare handler om at få sin vilje, få magt. Dominere og få ro.
Du kan lære meget om forskellige slags brøl ved at sidde
1 times tid foran baviangrotten i Zooloisk have.

De brutale udbrud og brøl
hvor et hjerteløst slag over sjælen, føles værre end tæsk
det er et tragisk drama at være med i og forsøge at forstå.
Alle disse gamle ophobede skuffelser - og selvforagten.
Denne triste kommunikations-stil springer jeg over her.

En ægte demokratisk familie forudsætter
at det er argumenterne der tæller, og at deltagerne
kan sætte ord på selv det sværeste og det mest ømtålelige.
Ikke blot reagerer på det, der sker - men tåle forskellgheder.
For så via sine valg af ord og handlinger, at sætte sit aftryk
og præge det, der sker via f. eks. en forhandling. osv. osv.
Denne mere civiliserede måde at tale sammen på
også om ømfindige emner, kaldes Fair Fight.

+ se www.utexas.edu/booklets/fighting/.html
og trænes i mange parterapier i dag, som en god måde
at undgå at misforstå hinanden, få skabt intimitet og løst problemer.
Se et dansk forslag til nye ligeværdige Kommunikationsregler.
klik her/ hjem.get2net.dk/ebbesk/kontakt/6a.htm


Problemet er
at der er områder, hvor det kun er Far og Mor,
der alene skal tage stilling til, hvad der skal ske med deres barn
og deres eget liv - og så opdager de, at de ikke kan tale sammen
endsige forhandle fair, men at de bare skændes helt vildt
I stedet for at få løst nogle velundersøgte konflikter,
ender disse såkaldte voksne op med mere kaos.
Hvad tror du, at dit barn lærer derved?


Drenge lærer at blive drenge og mænd
ved at se, lugte, mærke, lege med og se op til sin Far.
Ethvert barn ønsker at være glad for og stolt af sin Far.
Og som du ved, kan det godt være svært at leve op til,
hvorved du selvklart får såkaldte Respekt- problemer.

Et eksempel:
En Far havde en ven - nu en forhenværende ven
der ligesom ham havde en lille søn. De sad sammen
og betragtede deres små poder i sandkassen. Vennens søn
var en pestilens for de andre børn. Knægten kastede sand i øjnene på dem,
skubbede hensynsløst til dem og ødelagde sågar deres sandslotte.
Selvsagt var han ikke særlig populær, og det reagerede han
logisk nok på ved blot at blive endnu værre.

Da manden spurgte sin ven, hvad han ville gøre ved det, svarede han,
at Magnus aldrig skulle høre ordet "NEJ og STOP". Historien er 10 år gammel,
og Magnus er nu lige blevet 14. år Han er allerede blevet bortvist fra to skoler.
og været i kontakt med politiet 3 gange. Og han har endnu ikke lært
at et nej, betyder Nej og hertil, betyder dertil - og ikke længere.
Han er uden egentlige venner og "hænger" løst sammen
med nogle andre upolpulære småbøller i kvarteret.

Pointen er, at det sørme også
er Fars opgave at sætte grænser for barnet
og lære sin unge at der findes spilleregler mennesker imellem.

Dette tema er uundgåeligt, fordi dit barn af og til vil snuble over
nogle af de begrænsninger, der er her i verden – og os mennesker imellem
og at dette er ok, i orden, fordi ... "at Far har allerde lært mig, hvordan
jeg skal tackle skuffelser. Trin for trin indser jeg at andre og verden
sørme ikke altid har mig som sit altdominerende centrum."

Vil jeg lege med de andre aber, må jeg hitte ud af,
hvilke spilleregler, der fungerer her i gruppen, og være
en god medspiller et stykke tid, førend jeg kan forandre
eller ændre på de spilleregler, de andre leger/spiller efter.
- hvis dette er tiltrængt." Du må kunne lade dig lede, lege med
og så få dem til at stoppe op, for at du kan lede andre
et nyt sted hen. " osv.

En urgammel viisdom..
Når du er 6 år - Far ved alt.
Når du er 10 år - Far ved meget.
15 år - Jeg ved lige så meget som far.
20 år - Far forstå ikke så meget af det hele.
30 år - Måske skulle jeg alligevel spørge far.
40 år - Far er nu ikke helt tabt bag af en vogn.
50 år - Far ved alt.
60 år - Hvis bare jeg kunne have spurgt far.



B. Børn er sejere, end mor tror.
Imens mange mødre godt kan føle sig truet af børnenes voksende uafhængighed,
ser de fleste fædre det som deres opgave at opmuntre dette. Nogle gange medfører det,
at fædrene må stå og se på, imens deres børn har det hårdt og kalder på trøst.
Men det er en del af planen.

En far, hvis ti-årige søn spiller fodbold, fortæller:
"For nylig var min søn sat frem i angrebet i en fodboldskamp,
hvor alting gik galt for ham. Han brændte kæmpechancer, mistede bolden
og opgav at løbe med tilbage. Pludselig kunne jeg se, at han havde tårer i øjnene.
Min kone råbte op om, at jeg skulle få træneren til at skifte ham ud.

Jeg havde det også forfærdeligt, men alligevel lod jeg ham blive inde.
Og en time efter kampen havde han det fint og var ekstra opsat på
at gøre det bedre næste gang. Det var en god erfaring at gøre.
Nogle gange må man lære af sine nederlag."

"Hver gang en af mine drenge begynder på et eller andet,
som er bare den mindste smule farligt, starter min kæreste lynhurtigt
båndet med "Der kunne jo ske dit, og der kunne ske dat"," fortæller en anden far,
der har to drenge på fire og syv. "Det er, som om frygten er indbygget i hende.
Hendes indstilling er, at de aldrig skal kravle ud på den tynde gren på træet.
Min er, at jeg nok skal gribe dem, hvis de falder."

En god far sørger for, at hans unger
opdager at en handting har konsekvenser.
Det gør mødre naturligvis også. Men hvis du vil have en idé om,
hvem der er bedst til at stå fast, så lav en meningsmåling i en vilkårlig skoleklasse.
De små ved nemlig godt, hvem det er, der i praksis sætter sig igennem
og hvem der i virkeligheden er Overdommer derhjemme.

Og det er tit Mor, og det er trist.
Mænd er tit bedre til at sørge for, at der er konsekvens i tingene.
Som en far siger: "Nogle gange er jeg ved at blive vanvittig, når jeg hører
min kone snakke med børnene. Hun bevæger sig i løbet af samtalen
fra de mest forfærdelige trusler til fuldstændig tilgivelse,
og det kan ske på et øjeblik, hvis de græder
eller bare ser kede ud af det."

Forleden var denne far på besøg hos nogle venner med sin kone
og deres 7-årige tvillinger. Da de skulle hjem, kunne konen ikke få børnene ind i bilen,
så hun begyndte at true: "Hvis I ikke kommer nu, kører far og jeg uden jer."

Netop da kom manden ud og sagde:
"Jeg er ked af at fortælle dig det her, skat,
men en eller anden dag må du altså lære at.børn ikke er dumme,
og de gennemskuer hurtigt tomme trusler. Så tru ikke med noget,
som du ikke agter at gennemføre. Inden længe hører ingen efter.
og du står bare og skriger og skråler, som du gør nu - i afmagt.
Lad mig tale med dem." Og så gik det meget bedre.

Vær derfor konsekvent og logisk i dine handlinger
- også når du er nødt til at straffe eller sætte grænser.
ganske som når der idømmes Frispark og Straffespark i fodbold.
Når der er logik og konsekvens i dit hjems spilleregler,
vil de fleste børn indrette sig derefter uden bøvl.
De vil prøve at ændre og overskirde grænser
- selvfølgelig. Hvordan tackler du det?



C. En god far ved,
hvornår det er ham, der skal støtte børnene
.
Selv om de fleste mænd er enige om, at deres koner står for det meste
af den daglige afstivning og opmuntring, har en far også sine øjeblikke.
De kommer for det meste, når familien er under størst pres.

En mand, der nu selv er far, husker, hvordan hans far i sin tid
kom ind på hans værelse for at snakke med ham, efter at politiet
havde snuppet ham for besiddelse af hash. "Jeg var rædselsslagen
og havde mere eller mindre forventet, at min far havde gjort mig arveløs
eller givet mig tæv med det samme. Men i stedet trøstede han mig sgu!

Da jeg spurgte ham, om han ikke var vred, svarede han,
at selvfølgelig var han da vred. Men han sagde også med et smil,
at hvis man ikke kunne regne med sin familie, så kunne man ikke regne med nogen.
Jeg kan blive helt rørt, når jeg tænker på den oplevelse, og mine egne børn
har efterhånden hørt den historie hundrede gange."


D. En god far insisterer på fair play.
Hvis de fine følelsesmæssige nuancer og psykologiske analyser
er Mors område, så står Far oftest for faste regler og hurtig justits.

Lige fra de er helt små,
går børn meget op i retfærdighed og fair play.
Som far er man derfor ofte nødt til at spørge sig selv,
om det, man gjorde, nu også var retfærdigt. "Mange gange har jeg undskyldt,
hvis jeg har skældt børnene ud eller straffet dem for noget, som jeg ved eftertanke
viste sig at være ingenting. Og selv om børnene måske ikke har sagt et ord, tror jeg
at det har været lige så værdifuldt for dem, som nogen straf," fortæller en far.
De opdager at såvel straf som en regulær undskyldning har samme logik
som de spilleregler, jeg ønsker at lære dem.

Naturligvis er der mange måder,
en far kan vise sin respekt for retfærdighed på.
En fortæller om engang, hvor han skulle hente sin seks-årige søn fra en fødselsdag.
Da han ankom, fik han at vide, at hans søn hvilede sig i soveværelset
efter at være blevet slået af en anden dreng med en legetøjsguitar.

"Den anden dreng var en rigtig lille bølle,
der altid generede de andre børn, når der ikke var voksne i nærheden.
Jeg hentede min søn, som er meget større end den der lille møjunge,
men desværre også mere forsigtig, og vi gik hen til ballademageren.

Jeg sagde til ham, at hvis han nogesinde rørte Jeppe igen
havde Jeppe min tilladelse til at slå igen lige så hårdt, han kunne.
Han generede aldrig siden hen min søn.


E. En god far viser via sit eksempel,
hvad det vil sige at være "in control" og en gentleman
.
Har du set børn for nylig, der overlod deres plads i bussen til en pensionist?
Tiderne er skiftet, og derfor er det så meget vigtigere, at en far lærer sin søn
at opføre sig som en gentleman. Dvs. han fremelsker en personlig stil,
der spejler stolthed, selvværd og selvkontrol. Dette viser sig i
at behandle andre med respekt - hvad enten de fortjener det
eller ej. Han gør det for sin egen selvrespekts skyld.

Ved at foregå med et godt eksempel,
lærer han samtidig sin datter at værdsætte disse egenskaber
hos fremtidige kærester og chefer. Hvilket ikke er et minus,
men meget ofte en stor fordel ude i det turbulente voksenliv.


F. En god far lærer sine børn,
at det halvgjorte ikke er godt nok.
Dette er et andet område, hvor den varme og hyggelige atmosfære
må vige for Fars mere direkte krav. Kvalitet og resultatet er afgørende.
Det medfører selvfølgelig ikke, at du blot skal skubbe dit barns følelser til side
og kun fokuserer på, at fysikrapporten nu også er tiptop.
Det handler også om Selvrespekt og om at lære
at der er noget, der hedder Arbejdsglæde.

Det betyder sæmæn bare, at barnet skal forstå,
at dets Far har nogle forventninger og rimelige krav
- både med hensyn til opførsel, præstationer og arbejdsmoral.
F. eks. at opføre sig som en god kammerat overfor sine venner,
fremfor kun at tænke på sig selv - og ende med at blive ensom. osv.

En far fortæller, at da han kom sent hjem en forårsaften, opdagede han,
at hans 13-årige datter ikke var særlig forberedt til en matematik-eksamen.
Han tog straks affære: "Hun blev rasende, da jeg tvang hende til at tage fat
og læse pensummet igennem med mig. Jeg satte mig hver dag med hende
og spurgte hvad hun havde lært siden igår, og hvad der var svært.
Jeg opdagede at hun havde meget sværere ved matematik,
end jeg anede - og jeg hjalp hende, så godt jeg kunne.

Hun klarede sig rimelig godt. Men det interessante er,
at et par uger efter kom hun pludselig og fortalte, hvilket
stærkt indtryk det havde gjort på hende, at jeg simpelhen ikke
ville lade hende slippe adsted med bare at give op på forhånd.
Det at hun virkelig kunne mærke, at jeg ville hende noget
og at jeg også selv tog fat - det kunne hun lide.
Jeg fik et stort knus, der var det hele værd.



Ja, det er sørme også fars baby
Nej, Far´s job begynder ikke, når ungerne er gamle nok til at klatre i træer
og flyve med drager. En far er værdifuld, lige fra han befrugter
og hjælper sin kone eller kæreste i barselssengen og frem
til at ungen ringer hjem, når ungen er i udlandet engang.

Som god Far til et spædbarn
handler det først og fremmest om at være til stede.
Det bedste er selvklart at tage forældreorlov, så du reelt
får tid til virkelig at lære at din unge at kende - helt fra starten.
Der sker utrolig meget i de første 2 år, der vil gøre det meget lettere
for dig at forstå dit barn senere hen - og der knyttes dybe bånd.

Du behøver ikke at lege reservemor eller lignende i årevis
for at leve op til dit ansvar, men du kan lege dig frem til din måde
at være en rigtig god far på - ved at være med i det der sker i hverdagen
Så det er en god idé at skære lidt ned på arbejdet, Tv-kiggeriet
og værthusbesøgene med gutterne - når du begynder at fatte
at du nu sørme er medskaber af din helt egen familie,
hvor du - ved at være der - betyder en stor forskel:



Det tager tid at lære hinanden at kende
og ja- du er anderledes end Mor.

Som god Far til en lille nyskabt baby
skal du øve dig i at tale med dit barn. For begges skyld.
Når den lille ligger på puslebordet eller i sin vugge, kan du stikke hovedet
ned til ham eller hende og snakke løs. Det er lige meget, om du fortæller
om aktiekursernes udvikling i Brasilien eller river vittigheder af dig
– din baby vil elske kontakten og prøver at "svare" dig
ved at sprælle med sine arme og ben
og lave sjove lyde - og ansigter.



Du opdager drved styrken i det ikke-sproglige udtryk
og lærer snart den vigtige kunst at aflæse andres følelser
ved at lægge bedre mærke til alt det som kroppen siger!
Det vil du snart opdage også er vigtigt blandt voksne.

Fra at være den kommende fædres værste mareridt
kan selv bleskift faktisk blive en af de bedste situationer
med den lille flyver, hvis du hele tiden minder dig selv om,
at sådan var du også selv engang - og har det sjovt.
Det har mænd ofte lettere ved end kvinder.

Prøv også at give dig selv lidt tid sammen med din baby alene.
Kør en tur med barnevognen eller køb en bæresele. Det vil styrke kontakten
mellem dig og dit unge - og mor vil nyde at få en halv time for sig selv til at vaske hår.
Og så er det en skøn fornemmelse at promenere med sin baby
og alle smiler til dig, hvis du tør det.

Når barnet bliver lidt større, er det også vigtigt, at du er i farvandet.
Hjælp med at made barnet, give det bad og lægge det tit at sove. Det er trygt
for den lille at vide, at far også er der og kan lide sig




Som far til en dreng handler det i første række om at være et opmuntrende forbillede
og et trygt sted at være, når der er brug for noget af alt det, en Mor ikke kan give.
Alle små drenge ønsker at kunne se op til deres Far, og blot ved at du er der,
altså virkelig er der - er du allerede dit barns Helt, et langt stykke ad vejen.


Men det skal være ægte
kunne mærkes og ses via dine konkrete handlinger.
Hvis du kun siger og prædiker alt det rigtige med dine ord
og dine konkrete handlinger siger noget helt andet, gennemskues du let.
Børn er som jydske hesteprangere: De tror kun på det, de kan se og mærke.
Så er du kun høflig og lader andre tale ud, når din søn er i nærheden,
bliver du hurtigt gennemskuet. Undervurder ikke dit barn.
Det du gør, tæller mere end det du lover - og bare siger.

Du kan også tage den lille purk med på far-søn-projekter
så han får en fornemmelse af, at der er forskel på mænd og kvinder.
Din datter og søn vil elske at komme med far til fodbold eller på kanotur.
Hvis din datter også vil med, skal hun naturligvis have lov. Men ellers
handler forholdet far-datter i høj grad om at præsentere den mandlige side
af tilværelsen for pigen. Hun har for eksempel brug for dig som brudgom
i sine prins og prinsesse-lege, og det er helt fint.

Selv om hun i en periode
er overbevist om, at hun ligesom Gitte Hænning
en dag skal giftes med farmand, er der ingen grund til panik.
Det vokser hun - desværre - fra.

Det er naturligvis også vigtigt,
at din søn og lillepigen får en fornemmelse af et godt forhold
mellem dig og mor og mærker, at du respekterer kvinden i dit liv.
Det vil senere give dem en god fornemmelse for mandlige dyder
hos såvel mandlige kammerater og kommende kærester.


Ovenstående er skrevet af MH - ???
i en dansk udgave af Men´s Health, december, 1998

+ se En nybagt Far´s historie om at blive Far.

+ se
slowlane.com/
som er et godt forum for hjemmegående fædre.
Her er mange gode råd, tips og historier fra fædre til fædre.



    En medfødt forskel?
    Tag en dreng og en pige på seks år
    og sæt dem til at lege med Lego-klodser.
    Drengen vil enten bygge et højt tårn, som han derefter kan vælte
    under stort rabalder. Eller han vil konstruere en raketrampe, som ved hjælp
    af elastikker kan fyre klodser op i luften. Drenge elsker at der sker noget!

    Pigen vil bygge et hus, mere stille, indrette det med møbler
    og placere små menneskefigurer i det. Der er forskel på drenge og piger.
    Men ellers kender jeg ikke til nogle typiske mande- kvaliteter,
    som kan genfindes i næsten alle kulturer.

    Denne "Bygge tårne" versus "Bygge hygge hjem" opdagelse
    blev gjort af dansk-amerikaneren Erik H. Erikson, og er uddybet
    i hans klassiker: "Barnet og Samfundet", Hans Reitzel, 98 kr.
    Stadig en vigtig bog, der varmt kan anbefales.

    Ligesom jeg ikke kan nære mig for
    at anbefale denne fantastiske bog af Daniel N. Stern:
    "Et Spædbarns dagbog". Hans Reitzel, 2001. Her er:
    et forsøg på at skildre Hvad dit barn ser, føler og oplever.
    Fortalt med en utrolig indlevelse, af en af verdens kendeste
    børneforsker. Ud fra et langt liv research i små børns psyche
    opsummerer han her, hvad han tror, et barn fra 6 uger
    frem til 4 års alderen sanser, føle, tænker r og oplever.
    (Og så siger nogle at mænd ikke har indlevelse?)
    Det var første gang at jeg forstod dybden
    af det, jeg troede jeg vidste om børn.


    Der er kort sagt ikke fundet specielle psykiske Mandekvaliteter,
    der afgørende siger noget om du er en typisk XX - eller en XY person.
    Måske har vi en lidt lettere adgang til vores udadfarende kraft, det aggressive drive.
    og sprogligt set er vi en hel del senere, og mindre - veludviklet end kvinder.
    samt nogle af os har en stærkere krop.Men ikke alle mænd er sådan,
    så om dette specielt handler om gener - eller opvækst, vides ikke.

    Indtil genetiskerne kommer frem til noget interessant, tror jeg
    det afgørende er, at vi blev bagt i nogle andre kageforme i barndomshjemmet
    og skolelivet, end pigerne. Derfor er vi fælles om, at være anderledes skruet sammen,
    end kvinder er vævet sammen. De gamle køns-rollehefter er blevet reformeret lidt,
    de sidste 40 år - ja, men tro endelig ikke at dit køns spændetrøje er væk,
    blot fordi den lige er spændt et par huller ud.



    Pubertetsdrenge mangler forbilleder
    Østrigsk undersøgelse peger på, at mange teenagedrenge er ensomme
    og har ringe kontakt med deres fædre. Billedet er mere nuanceret herhjemme,
    men drengenes oprør imod klassiske maskuline værdier er i fuld gang.
    Af journalist Annemette Grundtvig

    Set i Politikens netavis fredag 5. jul 2002
    Drenge i puberteten er »uhyggeligt ensomme«,
    og deres liv præges i høj grad af kønsrollernes tvang og gruppepres,
    konkluderer forskerne Cheryl Benard og Edit Schlaffer fra Ludwig-Boltzmann
    forskningsinstituttet i Wien. De har i 4 år fulgt en gruppe unge mænd tæt,
    og oplevelserne tyder ikke på, at det går særlig godt med ligestillingen.

    Undersøgelsen fastslår blandt andet,
    at fædre stort set ikke taler med deres sønner om følelser
    indre tanker, drømme etc- eller forhold mellem mennesker.

    De taler om skolepræstationer, jobplaner og sport,
    og deres hyppigste fælles beskæftigelse er at se tv sammen i tavshed.
    Fædrene vikler sig ofte ind i magtkampe med deres teenagesønner.
    »Forholdet handler oftest mere om dominans end om opdragelse,
    og når fædre opfører sig autoritært og kontrollerende,
    udvikler deres sønner let en svagere mandlig identitet
    og bliver passive og underkaster sig via sløvhed«,
    fastslår forskerne i bogen 'Ensomme cowboys',
    der for nylig er oversat til dansk.

    Mangel på danske undersøgelser
    Mangel på hjemlige undersøgelser gør det svært at konkludere,
    hvad danske pubertetsdrenge tænker og føler, når de store spørgsmål
    om identitet blandes op med kønshormoner.

    En forsker peger på, at drengene mangler forbilleder,
    og at mange i hvert fald ikke længere kan bruge deres far som model
    »Kønsrollemønstrene har ændret sig så meget de seneste 20-30 år,
    at fædrene ikke er særlig brugbare for dem, når de konstruerer en maskulin identitet«,
    siger ungdoms- og kønsforsker Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning,
    Roskilde Universitetscenter.

    Fælles ståsted søges
    Han blev ganske desorienteret, da han for et par år siden
    som redaktør af mandeantologien 'Pikstormerne' modtog bidrag til bogen,
    for de var så forskellige, at han ikke umiddelbart kunne indkredse
    et fælles ståsted for nutidens unge mænd.

    »Konturerne af manden anno 2000 blev svagere og svagere,
    og det var ikke, fordi de unge manglede profil, slet ikke. Efterhånden gik det op
    for mig, at hovedparten af artiklerne rummede et fællestræk - nemlig en uvilje
    mod at identificere sig med den traditionelle manderolle og et ønske om
    at finde sig en ny identitet som mand«, fortæller Niels Ulrik Sørensen.

    Forskellige miljøer
    Kulturforsker Anne Scott fra Syddansk Universitet synes også,
    at det er svært at sige noget generelt om den danske teenagedreng.
    Dels fordi der mangler nye undersøgelser, dels fordi udviklingen foregår meget spredt
    »Vi er nødt til at differentiere. I nogle miljøer hersker der stadig
    fundamentalistiske forventninger til drengene.

    I andre er der sket rigtig meget. Meget tyder på,
    at det virkelige opgør med den klassiske maskulinitet,
    som de fleste regnede med skete med 68-generationen, først foregår nu«.

    Rollestudier gennem pc-spil
    Den store spredning mellem en traditionel og en moderne kønsidentitet
    genkender Anne Scott fra sine studier af 15-16-årige drenges rolle- og computerspil.

    Der findes stadig klassiske spil, hvor det bare gælder om at smadre modstanderen.
    Men nye stategispil vinder stadig mere frem, og de stiller helt andre krav til form,
    samvær, fortælling og sprogbevidsthed. »Spillene fungerer simpelthen ikke,
    hvis drengene ikke kan finde ud af at etablere netværk og indgå i samspil.

    Kort sagt:
    Du kan simpelthen ikke vinde,
    hvis du kun har lært at bruge dine bare næver
    og slår vildt fra dig - eller blive sur, tavs og fornærmet.

    Din søn skal også lære at bruge ord og hovedet. Udbuddet af computerspil
    er et meget godt billede på, at det ikke længere giver en mening at tale om
    en fast kønsidentitet, og underbygger formodningen om, at i hvert fald
    nogle drenge ikke længere kan bruge deres far som rollemodel«.
    (Se mere herom i www.menweb.org/dreammas.htm)


    »Vi ved fra undersøgelser med andre fokus punkter,
    at unge bruger hinanden i langt højere grad end de bruger familien,
    det gælder sikkert også her. Det betyder, at det kan være altafgørende
    for udviklingen af drengenes kønsidentitet, hvordan man ser på de ting
    de leger med, hvem de ser op til og idyliserer, rollemodellerne etc
    i præcis den drengekultur, som de færdes i«, siger Anne Scott.
    Unge præger hinanden langt mere, sætter standard og normer,
    end de i puberteten præges af deres forældres værdier.

    Printet fra www.politiken.dk Lørdag 6. jul 2002


    + se her en god artikel om Far´s store betydning
    for sin datters udviking af sin femninitet og personlighed:
    www.menweb.org/daughter.htm/

    + En nybagt fars historie om at blive Far.



Tilbage
til Mande-siderne

Til alle websiderne
om Parforhold, sex og kærlighed


Til 4 andre
Psykologiske link-Reoler?


til Index