Opdateret: 16. april, 2017






Lidt mere
om det
, der arbejder for - og imod
at fremtidens fædre bliver bedre, end deres Fædre:


Godt nyt:

- 95 pct. af alle fædre er med, når deres barn bliver født.
- ? % er med til Fødselsforbedelserne og lærer at give støtte.
- ? % taler med andre spædbørne-fædre om "det nu at blive Far."
- ? % taler åbent og ærligt med deres kvinder om det sværeste: at blive Far.
- ? % af de nye fædre bruger mindst 1 time hver dag med at lege med sit barn.
- ? % læser og ser mindst 1 bog og DVD om Babyer og småbørns psykologi.
- ? % nye forældre får ingen hjælp af deres forældre, eller af andre erfarne.
- ? % af de nye fædre ser TV-programmer om spædbørn og parforhold.
- ? % nye forældre oplever en dyb udmattelse - og et dårligt sexliv.
- ? % nybagte forældre oplever druk, utroskab og skilsmisse.
- ? % nybagte forældre fortryder, at de fik et barn.


Dårligt nyt:
Den lovede "øremærket-barsels-orlov til nybagte fædre"
(dvs "øvelse i Baby-pleje" og "hjælp til dit ægteskabs bevarelse")
er desværre blevet sendt til hjørnespark - indtil den næste generation
både ønsker og evner at sparke denne oplagte ligestillings-lov i mål.
Se svaret på:
"Kan far bedst undværes hjemme hos jer?"




Hvad er normalt?
"Flere fædre tog i 2012 en barsels orlov,
imens kæresten eller hustruen går tidligere tilbage i job.
En Gallup-undersøgelse, foretaget for Berlingske Tidende, viser
at
24 procent af fædrene har taget mere end de to ugers barsel,
der er obligatorisk. - Især de yngre fædre mellem 18 og 34 år
står stærkt i statistikken. Her har
52 procent holdt barsel,
ud over to uger," skriver Berlingske Tidende, 2012.

I Holland er hver anden på deltid.
For Maarten van der Hoeven og Gerke Nijland var der ingen tvivl,
da de ventede det første af tre børn. De ville begge gerne arbejde
og have mest mulig familietid. Derfor valgte ægteparret at skære
arbejdsugen ned til 32 timer fordelt på fire dage
- så begge fik en dag derhjemme og bedre tid
til børnene, hinanden og sig selv.
set i
/www.information.dk/

+ se en tankevækkende video
....om hvad der er vigtigt, klik her:


Det vi ved, er
at Far godt vil være lidt mere med, end før.

Nye tal fra Familieministeriet viser, at danske mænd
nu holder længere barselsorlov og at stadig flere gør det, skriver Politiken.
Til trods for indføringen af den etårige fleksible barselsorlov, der øremærker
færre uger til fædrene end tidligere, tager flere fædre i dag
en pause fra arbejdet, når familien forøges.

I Danmark har
Mor ret til dagpenge i de første 14 uger af barnets ankomst.
imens den nybagte Far må tage til takke med 2 ugers dagpenge.
Herefter har de samme ret til dagpenge i 32 uger, men i praksis
er det kun ca. 6% af fædrene, der benytter sig af denne ret.
I 2005 tog ca. 47.000 fædre fri for arbejdet, op imod
ca 90.000 kvinder - for at sige goddag til deres baby.

Mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitetscenter,
er overbevidst om, at endnu flere fædre har lyst til at holde barselsorlov,
men at både økonomien og identitetsetiketten som familieforsørger
- samt stor uklarhed om Faderrollen i dag, afholder dem fra det.
Set i politiken.dk/ august, 2006 + Information, 5. sept. 2011

En far er beskyttet efter samme regler som en mor på orlov.
Østre Landsret har nu afgjort, at en arbejdsgiver ikke må fyre en far på barsel.
I den konkrete sag blev faren opsagt dagen efter, at han havde fortalt sin arbejdsgiver,
at han gik på barselsorlov i forbindelse med sin datters fødsel. Arbejdsgiverens
begrundelse om, at butikken ønskede en anden type medarbejder var ikke nok
og betyder, at de nu skal betale faren seks måneders løn i godtgørelse.
Set i politiken.dk


4. september, 2011
'Både mænd, kvinder
og børn vinder på øremærket barsel
'
De nordiske lande har haft stor succes med øremærket barsel,
som ligner den, rød blok vil indføre. Selv i Danmark har modellen tidligere virket,
og eksperter peger på, at mændene gerne selv vil tage større del i barslen

Når det kommer til at tage del i barslen, ligger danske mænd
i bunden sammenlignet med mænd fra andre nordiske lande.
Tal fra Nordisk Socialstatistiks komité (NOSOSKO) viser,
at mens svenske mænd står for en fjerdedel af barslen
og islandske for en tredjedel, ja er der kun tale om
ca syv procent for danske mænds vedkommende.
i 2011.

se her den andel af barselsorloven
som fædre i 2014 her i Skandinavien, tog:


Kilde: Nordisk Statistik Årsbog, 2014

+ Det er stadig op ad bakke, når Far tager barsels orlov.
+ se i Information, for mere om Øremærket Barselsorlov.
+ En god ide: SF vil belønne fædre på orlov med 5000 kr.
+ Mænd, kvinder og børn vinder på, at Far tager orlov.
+ Flere fagforbund kræver fuld løn til mænd på barsel.
+ Siger han: "Jeg egner mig slet ikke til små børn"?


25. jul. 2010
Barsels orlov hitter især blandt nye fædre
Især de yngre fædre mellem 18 og 34 år står stærkt nu
i denne revolutionerende nydefinering af manderollen.
52 procent af de nye fædre mellem 18 og 34 år
har holdt Fars barsels-orlov ud over to uger.
Og tendensen er stigende.

Fædre ønsker i stigende grad at være en del af deres nyfødte barns liv.
Derfor tager flere fædre barsel,i mens kæresten eller hustruen går tilbage i job.
En Gallup-undersøgelse, foretaget for Berlingske Tidende, viser, at 24 procent
af de nye fædre har taget mere end de to ugers barsel, der er obligatorisk.
Især yngre fædre mellem 18 og 34 år står stærkt i statistikken.
Her har 52 procent holdt barsel ud over to uger!.

Men selv om kønsrollerne med hensyn til barsel er i opløsning,
løber mændene ind i fordomme. Således fortæller fædre på barsel
til Berlingske Mediepanel, at det især er nogle ældre mandlige kolleger,
arbejdsgiveren og bedsteforældregenerationen, der rynker på næsen.
(Måske fordi Bedstemødrene her udkonkurreres af barnets far? esk)

Det undrer ikke kønsforsker ved Roskilde Universitet Steen Baagøe Nielsen:
- Mændene er oppe imod en tradition, som siger, at det stadig ses som væsentligt,
at moren får så meget af tiden som muligt. Den norm gør nogle mænd usikre på
deres eget ønske om orlov, og den udgør også en barriere på arbejdspladsen,
hvor man kan opleves som selvisk og ukollegialt, når mænd ønsker længere orlov.
kilde: www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/07/25/221536.

Derfor skal mænd tage mere barselsorlov!
Et indlæg af Esben Kjær, Bagsiden, dato.dk, 25-8- 2006
"I gårsdagens klumme skød jeg mænds tynde arguménter for
ikke at tage mere barsel, ned - og konkluderede, at den virkelige årsag var,
at mænd er langt mindre interesserede i børnene, end konerne.

Jeg inviterede andre mænd til at modsige mig, mén var og er ikke optimistisk
mænds engagement i kønspolitik taget i betragtning. Min forudsigelse var korrekt.
Imens mænd gerne taler og skriver om de sidste nye teknologiske dimser,
reagerer oftest kun kvinder på kønspolitiske synspunkter og indspark.
Og denne eensidige debat understøtter sådan set min pointe:
kvinder er mere engageret i børn og parforhold, end mænd.

Så lad os gå væk fra mændenes dårlige undskyldninger
og se på
3 gode grunde til at tage mere barselorlov fra arbejdet:

A. For det første
bliver de nye fædre knyttet tættere til barnet.

Børn er ligeglade med, om de får sutten af mor eller far, men fædre på barsel
kommer helt anderledes ind under huden på børnene, end hvis de står i mors skygge
efter kl. 17 efter en travl dag på jobbet. Far lever da i en helt anden verden
og kan højst nå at lære "at hjælpe lidt med", når det er tid "at lege farmand".
Denne allertidligste tætte tilknytning kommer til at påvirke forholdet
imellem far og barn i de næste 18 år, viser mange undersøgelser.

Til sammenligning kan undersøgelser af børn af 68-generationens
tilknytning til deres selvfede, men mentalt fraværende fædre
sammenfattes i ét ord - katastrofal - og overfladisk.

B. For det andet
giver mænds barsel et meget bedre forhold til konen.
Svenske undersøgelser viser, at mænd med lang barselsorlov,
tydelig og klart har en lavere skilsmisseprocent, end fraværende fædre.

Forklaringen er ligetiI. Når manden står en storm af bæ og vræl i styrke 12,
udvikler han sine egne kompetencer overfor barnet. Så han ikke behøver
at tøffe forvirret efter konen - og blot lufte sin afmagt, når han en aften
pludselig står alene midt i orkanens øje og bare hjælpeløs ser på
at den nuttede lille unge, ikke kun er sød, nem og nuttet.
I stedet for at splitte de nybagte forældre ad h. t,
vil en længere orlov forene dem i højere grad.

Kammeratskabet og samarbejdet udvikles gevaldigt,
når Far og Mor står sammen midt i hverdagens baby-larm og fryd.
Dette giver selvklart en gladere kone, fordi hun ikke behøver at være
general eller sergent overfor sin mand. Og HVIS hun alligevel skulle få lyst,
så har manden i kraft af sin forøgede babykontakt-kompetence også ægte autoritet
til at lukke munden på hende, Ved at gøre noget, der virker bedre end det
som hun indtil da, forgæves har forsøgt sig med - og dermed
får parret selvfølgeligt et mere ligeværdigt forhold
- end hvis han først kommer hjem kl. 17 - 20.

Der er god tid til at tale om deres radikalt nye liv, følelser,
det at være mor og far - og igen i glæde begynde på sexlivet,
imens baby sover trygt og godt Der er en masse gode øjeblikke
og glade stunder, som fraværende fædre bliver snydt for og ikke oplever

Og som du sikkert godt ved er
ligeværdighed, sex og et godt kammeratskab
de mest afgørende ingredienser i et lykkeligt ægteskab.

C. Den tredje gode nyhed er
at mænds barselstræning meget ofte gavner deres karriere.
I det videnssamfund, vi nu er på vej ind i, skal vi ikke leve af, hvad vi kan,
men af, hvem vi er - menneskeligt set. Det er derfor jobannnonceme i dag
interesserer sig for om ansøgeren kan samarbejde, være kreativ og håndtere kaos
og langt mindre om han kan den sidste SAP-R3. Denne sociale kompetence
lærer man hverken i skolen eller på arbejdet, nièn hver eneste dag
i hjemmets benhårde træningslejr.

Hvis du ikke kan motivere og inspirere dine børn,
kan du formentlig heller ikke motivere og inspirere dine kollegaer.
Selvfølgelig skal man stadig kunne noget rent fagligt på arbejdet,
men de sociale egenskaber er i modsætning til tidligere
helt afgørende for at komme videre op i hierakiet.
siger samtlige management-konsulenter i dag.

Og her står kvinderne langt stærkere på fremtidens jobmarked,
end mænd, fordi interessen i mand og børn udvikler disse personlige sider.
Og hvis det lyder for teoretisk, så spørg TDC - her belønnes fædre med
ekstra betalt orlov, hvis de vil engagere sig i deres børn - fordi
det gavner virksomheden og det daglige samarbejde der.

Med andre ord: hvis du ikke kan motivere og inspirere dine børn,
kan du formentlig heller ikke motivere og inspirere dine kollegaer og ansatte.
Denne basale Ledertræning starter med at du tør tage lederskab, tager over
og er en god samarbejskammerat - i dit eget hjem. - Det rigtige Spørgsmål
her er, om din karriere har råd til, at du nu springer denne grundlæggende
"naturlige første super-lederskabsøvelse" over, og bare knokler videre?
Af Esben Kjær, avisen; dato.dk, Bagsiden, 25-8- 2006


Fædreorlov forebygger skilsmisse
Hvis far holder længere orlov, gavner det parforholdet.,
mener ligestillingsforsker Franz Cybulski. Han forudser,
at 'rigtige mænd' ikke længere vil finde sig i arbejdsgivere,
som ikke tilbyder barselsorlov til mænd.
Læs mere her i Politiken.4/9-2011


Arbejdspladsen
har også gavn af mænds barselsorlov
.
En undersøgelse viser, at når mændene kommer tilbage på jobbet
er det med en bedre evne til at have flere bolde i luften (se multi-taske),
og de har et bedre overblik i stress-situationer. De har fået større tålmodighed,
er blevet venligere, blidere og er blevet bedre til at planlægge dagens opgaver.
Arbejdsgiverne skyder et klart selvmål ved at blive sure over det.

14 dage er ikke nok
Fædrenes barsel gavner ikke kun den fælles beslutningsproces,
den gavner også stabiliteten i parforholdet. En svensk undersøgelse viser,
at jo mere barsel manden tager, jo mindre risiko er der for, at han bliver skilt.

Dette alene kunne være en god grund
til at sikre fædrene mere orlov med deres børn,
mener ligestillingsforsker Franz Cybulski. Han peger også på,
at de to uger, som alle fædre i dag har krav på, ikke er lang tid
nok for fædrene til at opdage deres barn og dybt knytte sig til
det lille nye menneske:

»Det tager tid og kræver nærvær. Langt de fleste fædre har
blot travlt med at servicere moderen, der ammer og ammer.
Det tager mindst en måned eller som regel to
inden faderen føler sig tryg i sin nye rolle«.

»Mændene er positioneret som en lille smule hjælpeløse.
Kvinderne pakker altid pusletasken, hvis begge skal af sted.
Det er derfor fint at få bevist, at han også kan få det til at svinge alene«.
En måde at gøre det på kunne være, at moderen og faderen på skift
tager to dage hjemme med barnet - og så to dage på arbejde
i de første måneder - og gerne det første halve år

»Så mister ingen af dem
kontakten til hverken familien eller arbejdsmarkedet.
Og det kan være godt at have andet at snakke om til aftensmaden
end konsistensen af indholdet i bleen og den evige træthed«.
Set i Politiken, 4. september, 2006



MÆND HAR GODT AF AT VÆRE FÆDRE.
To psykologer fra Universitetet i Pennsylvania, David Eggebeen og Chris Knoester,
har stillet sig selv det simple spørgsmål, om mænd trives bedst med at være fædre,
(med alt hvad det indebærer af børneopdragelse og økonomiske udgifter), eller
om mænd trives bedst ved at være barnløse - og dermed mere frie fugle?

For at belyse dette spørgsmål sammenlignede de to forskere
fire grupper af mænd, der på alle punkter var nogenlunde ens – bortset fra
det med at være - eller ikke at være fædre.
A. Den første gruppe, de almindelige fædre,
havde børn og levede sammen med disse børn i dagliglivet.
B. Den anden gruppe fædre,
de ensomme fædre, havde også børn, men levede ikke sammen med disse børn,
fordi moderen havde fået forældremyndigheden ved en skilsmisse.

C. Den tredie gruppe, stedfædrene (eller bonusfædrene, som de kaldes på dansk)
levede sammen med børn i dagliglivet, dog ikke deres egne børn, men nogle af mødrene
havde medbragt fra et tidligere ægteskab. Endelig var der til sidst
D. en gruppe af barnløse mænd, der hverken levede sammen
med deres egne eller andres børn i dagliglivet.

De fire grupper af mænd, der tilsammen omfattede over 5.000 mænd,
blev bedt om at udfylde spørgeskemaer, både om deres eget liv, bl.a. deres tilfredshed
med tilværelsen generelt set, deres tendens til depression, deres sundhedsmæssige tilstand,
og deres brug af alkohol og stoffer. Desuden blev de af mændene, der selv havde børn,
bedt om at besvare spørgsmål vedr. deres grad af og form for kontakt med deres børn,
hvad enten de levede sammen med deres egne børn til daglig eller ej.

Resultaterne viste, at det var af ganske stor betydning
for disse 5.000 mænd, om de var fædre eller ej. Den første gruppe af mænd,
de almindelige fædre, så ud til at være den af alle fire grupper, der havde den højeste trivsel
både med hensyn til tilfredshed med tilværelsen, frihed for depression, god sundhedstilstand
og et lavt misbrug af diverse trøstmidler. Det er måske også værd at nævne i forbifarten,
at de fædre, der havde de ældste børn, dvs. børn over 18 år, trivedes endnu bedre
end fædrene med de yngre børn.

Det er også interessant, at den gruppe, der ikke havde egne børn,
men som var stedfædre for andres børn, trivedes næsten lige så godt i tilværelsen
som fædrene med egne børn. Dette tyder på, at det er faderrollen i sig selv,
der giver en god trivsel, snarere end det at være biologisk far.

Hvad det sidste angår, viste undersøgelsen nemlig også,
at biologiske fædre, der ikke levede sammen med deres egne børn til daglig
(og heller ikke sammen med andres) udviste en klart lavere trivsel i tilværelsen
sammenlignet med de to førstenævnte grupper med børn i hjemmet.

Endelig lå gruppen af mænd, der hverken havde egne eller andres børn,
nogenlunde midt imellem de to sidstnævnte grupper: De havde det i gennemsnit
bedre end mændene, der have “mistet” deres børn ved skilsmisse, men ikke så godt
som de, der levede sammen med deres egne eller andres børn i dagliglivet.

På den baggrund kan man altså konkludere,
at det - i hvert fald for disse 5.000 amerikanske mænd - ser ud til,
at det er godt for den daglige trivsel at være far for andres eller egne børn.
Det bør dog tilføjes, at man næppe kan være helt sikker på, hvad der er årsag
og virkning. Det kan jo tænkes, at det er de mænd, som af helt andre grunde mistrives
her i tilværelsen, som oftere via skilsmisse mister det daglige samliv med deres børn,
således at det ikke nødvendigvis er tabet af faderrollen i sig selv, der er årsag
til en ringere trivsel. Den tvivl må afgøres af fremtidige undersøgelser,
hvor man følger de forskellige fadertyper igennem længere tid.

Men en vis støtte til hypotesen om,
at det kan være selve udfyldelsen af en faderrolle,
der er godt for mænd, kan findes i den omstændighed, at forskerne i den anden del
af undersøgelsen fandt en klar sammenhæng imellem, hvor meget mændene
gik op i deres faderrolle - og hvor godt de i øvrigt havde det i tilværelsen.

Undersøgelsen viste tydeligt,
at hypotesen gjaldt for både for mænd med hjemmeboende børn
og for mænd med “udeboende” børn hos den fraskilte mor). De mænd,
der tilbragte mest tid sammen med deres børn, og som gik mest op rollen
og livet som fædre, var også de mænd, der rent faktisk scorede højest
mht at trives og være tilfredse her i tilværelsen.

Referat ved Thomas Nielsen,
Lektor ved Århus Universitet, Psykologisk Institut:
(Se: "ForskningsNyt fra Psykologien", nr. 10, 2001)

Kilde: Eggebeen, D.J., & Knoester, C.
Does Fatherhood Matter for Men? Journal of Marriage and Family,
nr 63 (May, 2001), 381-393.




Og så til noget af alt det,
der gør det svært at blive en god Far:

Flere fædre bliver fyret ved barselsorlov.
Mænd på barsel er ikke populære hos chefen. Fædre chikaneres
eller fyres nemlig i stigende grad, når de giver besked om, at de ønsker
at gå på barselsorlov. Det kan ikke direkte ses i statistikkerne, da der ikke spørges.
Men flere fædre oplever i stigende grad, at de enten chikaneres til at afstå fra barsel,
eller får en fyreseddel, når de præsenterer ønsket om at gå på barsel for chefen.
Sådan lyder meldingen fra en række fagforbund, som Ritzau har talt med.

Det ender ofte med et forlig
Hos DJØF ser konsulent Louise Kanstrup Petersen en klar tendens
til flere sager om mænd, der fyres, efter at de har givet arbejdsgiveren besked om barslen.
Fyresedlerne til de nybagte fædre har ikke medført en stigning i antallet af retssager,
og kan derfor heller ikke aflæses i statistikkerne. Det skyldes, at sagerne typisk
ender med at blive forligt, inden domstolene bliver inddraget.

I 3F kan man heller ikke dokumentere tendensen med tal og kurver,
men herfra melder næstformand Jane Korczak om en stigning i antallet af fædre,
der chikaneres af deres arbejdsgiver, når de taler om at gå på barselsorlov.
(set i www.politiken.dk Mandag 7. aug 2006)

Tidligere
havde danske fædre ret til mini-mum fire ugers barsel.
Fire af disse uger kunne ikke byttes med mor. Der var altså tale om
en individuel rettighed for fædrene. I 2001 gennemførte den borgerlige regering
imidlertid en forlængelse af barselsorloven og forringede samtidig fædrenes rettigheder,
således at fædre i dag kun har ret til i alt to ugers barselsorlov.


Dårligt nyt
www.dr.dk/Nyheder/
Øremærket Barselsorlov for mænd bliver droppet

+ Moderne fædre og familer bliver taberne
+ En gigantisk skuffelse

Problemet, vi står med er, at fædrene i dag kun tager omtrent 7,5 pct.
af den samlede orlov med barselsdagpenge – og den økonomiske krise
ser ud til at have lagt en dæmper på en ellers positiv udvikling.

Vage rettigheder betyder kort orlov. Og vage rettigheder betyder,
at fædrene holder igen med orloven, når de frygter for deres job. 7,5 pct.
Til sammenligning tager svenske fædre 27,5 pct. af den samlede orlov,
de islandske mænd 34,5 pct. og norske fædre 27,5 pct. af orloven..
Danmark dumper altså med et brag. (Politiken.dk, 5. sept 2013)


Godt nyt:
17. jun. 2009: Flere mænd tager barnets første sygedag
Flere og flere mænd bliver hjemme fra arbejdet, når deres børn bliver syge.
Det indikerer en spørgeskemaundersøgelse, som organisationen Dansk Erhverv
har lavet blandt dens medlemmer - det vil sige virksomheder
inden for bl.a. handel, transport og service.

Ifølge undersøgelsen oplever 18 procent af virksomhederne,
at mændene har et højt sygefravær som følge af barnets første sygedag.
I 2007 var det kun seks procent af virksomhederne, der svarede sådan.
" Mændene haler ind på kvinderne, og denne nye Far-
bevægelse fortsætter.
Danmark er længst fremme, hvad angår kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet,
hvilket taler for en ligelig deling af barnets første sygedage mellem kønnene,"
siger Birgitte Meisner Nielsen, HR og Dansk Erhverv, til DR Nyheder.

Ifølge undersøgelsen er der dog stadig flest kvinder,
der passer børnene, når de er syge. 40 procent af virksomhederne oplever
således et højt sygefravær blandt kvinder, som tager barnets første sygedag.

11. august 2006
En far fra 2006, er beskyttet af samme regler som en mor på orlov.
Østre Landsret har afgjort, at en arbejdsgiver ikke må fyre en far på barsel
.
I den konkrete sag blev faren opsagt dagen efter, at han havde fortalt sin arbejdsgiver,
at han gik på barselsorlov i forbindelse med sin datters fødsel. Arbejdsgiverens begrundelse
om, at butikken ønskede en anden type medarbejder var ikke nok og betyder,
at de nu skal betale faren seks måneders løn i godtgørelse.

2. jul. 2009
Hver femte far tager slet ikke barsel.
Det er stadig mødrene, der holder langt størstedelen af barselsorloven.
21 procent af nybagte fædre holder ikke en eneste dags barsel,
viser en ny undersøgelse, HK's Arbejdsliv og analyseafdeling
har lavet blandt HK's medlemmer, der blev forældre i 2007.

- Det er ærgerligt, at der stadig er så mange fædre,
der ikke holder orlov. For det første fordi det jo er godt for både mor, far og barn,
at begge forældre prøver at gå hjemme. Og for det andet, fordi det går ud over
ligestilling og kvinders muligheder på arbejdsmarkedet,
når mændene ikke tager barsel, siger Mette Kindberg,
næstformand i HK til Nyhedsmagasinet HK.

Barsel i 34 dage
Selvom hver femte far altså ikke holder barsel,
så er tallet faldet gennem de seneste fire år, og de fædre, der tager barsel,
tager i gennemsnit 34 dage. Men en af forklaringerne på, at der er
en femtedel af fædre, der ingen orlov tager, er, at der stadig er
mange arbejdspladser, hvor det ikke er velset,
at fædre tager barsel.

Så fædre oplever at blive chikaneret eller fyret,
hvis de vil gå hjemme med deres børn i en periode.
Det har undersøgelser blandt medlemmerne tidligere vist
- og det viser også det antal sager, HK fører for medlemmer netop nu.

Dårligt nyt:
Deprimerede fædre får ingen hjælp.
Hvert år rammes ca. 5.000 danske mænd,
svarende til 6,5 procent af alle nybagte fædre, af en fødselsdepression.
Ny amerikansk forskning viser, at cirka hver 10. mand rammes.

Rigshospitalet har notere sig en stigning i antallet af henvendelser fra fædre,
der oplever psykiske problemer i forbindelse med familieforøgelsen.”Vi drukner i henvendelser,
fordi det ikke længere er så tabubelagt for mænd at søge hjælp. Men vi er meget langt fra
at kunne hjælpe alle, fordi der findes simpelthen ikke nok fagfolk, der er uddannet til
at tage sig af disse mænds fødselsdepressioner”, udtaler
chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen.
Set i Netdoktor:11. august 2006


Se her en sammenligning
af fædres orlov i Norden:

Island er længst fremme.
Hver forælder har en individuel ret til orlov på 3 måneder,
hvorefter de selv kan fordele de sidste 3 måneder imellem sig.
Dvs. mindst 3 måneder øremærket barselsorlov til fædrene.
85-90 pct. af de islandske fædre tager forældreorlov.
Gennemsnitligt: 2001: 39 dage - i 2002: 67 dage
i 2003: 83 dage

Sverige:
Fraværsret:18 måneder
Øremærket orlov til fædrene: 3 måneder
Svenske fædres anvendelse af barselsorloven:
Der bruges i gennemsnit 10 måneders barselsorlov pr. barn,
heraf afholder faderen halvanden måned

Norge
Fraværsret: 42 uger med fuld løn
Øremærket orlov til fædrene: 10 uger
Norske fædres anvendelse af fædreorloven:
87 % af de norske fædre tager forældreorlov
Fædres barsel udover den øremærkede orlov:
i 2000: 11,9 pct. - 2001: 13,5 pct,. i 2002: 15,2 pct.

Finland:
Øremærket fædreorlov: 6 uger (indført i 2010).

Danmark.
Mor har her ret til dagpenge i de første 14 uger.
imens den nybagte Far må tage til takke med 2 ugers dagpenge.
Herefter har de samme ret til dagpenge i 32 uger, men i praksis
er det kun ca. 6% af fædrene, der benytter sig af denne ret.
I 2005 tog ca. 47.000 fædre fri for arbejdet, op imod
ca 90.000 kvinder, for at sige goddag til deres baby.

Hvor mange fædre, der bruger deres ret til barselsorlov i 2006 = ?
I Danmark holder kun 60% mænd barselsorlov, op imod 83% kvinder.
I gennemsnit holder mændene orlov i 3,2 uger og knap en tredjedel af de,
der holder orlov, er mænd. Kun ca 5% af barselsorloven blev
i 2003, brugt af mænd. (Socialforsknings Insituttet regner med
at disse tal stort set er uændret her i år 2006.).
Kilde: Beskæftigelsesministeren, 2004

2013: Fædre holder ikke mere barsel
Der er stort set ingen udvikling i, hvor mange fædre der tager orlov,
og hvor lang orlov de tager, viser nye tal.
Andelen af fædre, der holder en del
af den fælles barselsorlov, er kun svagt stigende, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I 2009 holdt 35 procent af mændene en del af den fælles barselsorlov.
Tallet i 2013 lyder på
37 procent.

At udviklingen står i stampe, kommer
ikke bag på Anette Borchorst, professor ved Aalborg Universitet.
- Fædrene har ikke særligt gode rettigheder. De danske fædre har faktisk
de dårligste rettigheder i hele Norden, siger hun. I dag har fædre to ugers
øremærket fædreorlov. Knap halvdelen - 45 procent nybagte fædre - holdt alene
de to uger og ingen yderligere orlov i forbindelse med fødslen, viser de nye tal.
Andelen har været konstant siden 2009.


I Sverige er fædrene fra 1980 til 2008 gået
fra at afholde 8,8 procent til nu at tage 22,3 procent af orloven.
I Danmark er stigningen i samme periode kun gået fra 4,1 procent
til 6,2 procent ifølge Nordisk Råds statistikbank, NOMESCO.

Mænds barsel kan mærkes på mors løn.
Øremærket barsel til mænd sætter skub i ligelønsudviklingen
Ny svensk undersøgelse fastslår, at for hver måned far
holder barsel, stiger mors løn med knap syv procent.
Alligevel vil den danske regering ikke høre
tale om øremærket barsel til mænd

Elly-Ann Johansson der står bag undersøgelsen
er forsker på Uppsala Universitet. Hun har undersøgt
17.000 svenske familiers lønmønstre før og efter deres første familieforøgelse.
Her står det klart, at når faren tager barsel, stiger morens løn,
selv om det ikke omvendt betyder, at mænd, der
går på barsel, bagefter får en dårligere løn.

»Det er ikke til at sige, om det skyldes,
at kvinden får en højere løn som sådan, eller om det blot skyldes,
at kvinden arbejder mere, men størstedelen af stigningen skyldes
nok det sidste,« siger Elly-Ann Johansson og henviser til,
at der simpelthen er bedre penge i at være på arbejde end på barsel.
Men effekten er større end blot de få måneders konkrete indkomstforskel,
og det kan skyldes, at måden vi holder barsel på, kan ændre hele måden,
vi samlever på, mener hun: »Måske fordi en mere jævnt fordelt barsel
bidrager til et mere ligeligt arbejds- og familieliv, når barslen er slut.«
Information, 7, maj, 2010


Kort sagt:
Nybagte danske fædre benytter sig - endnu? - ikke
af deres ret til Barselsorlov. De øvrige nordiske lande
har indført en fædrekvote, der giver bedre mulighed
for at Islandske, Svenske og Norske nye fædre
kan være med til at sige goddag til deres baby,
nyorientere sig med deres kvinde og livssyn
og dermed få en god start i den ny familie.


Læs en god skildring af situationen i dagens familer
her af Maria Reumert Gjerding og Helle Heckmann
i Information: 8/9-2011: Opvæsksten drukner i vækst


Sådan som småbørns-familierne lever i dag,
er der kun få, der ønsker at de skal leve.
Og sådan, som Mødrene ønsker sig
at familien skulle leve, er der vist
ingen, der lever i Danmark.




Nærvær - hvordan opstår det?
Det var min datter, der viste mig den måde, jeg ville være far på.
Jeg så på hende, og var ikke længere i tvivl. Hun havde det som blommen i et æg.
Min datter manglede hverken frisk drikkevand, mad, kontakt eller omsorg.
Hendes mor var der for hende, jeg var der for hende, vi var der begge.
Hun fik skiftet ble og blev puslet om. Hun blev snakket til
og blev holdt om, sunget for og leget med, når hun ville.

Når jeg var hjemme, kunne det være mig. Når jeg var ude, var det mor.
For barnet er tingenes tilstand lige nu det naturligste i verden. Det nyfødte barn
kender hverken til fraværende fædre eller mødre. Budskabet er ikke at alt er lige godt,
for det er det bestemt ikke, men budskabet er: Drop fortællingerne
drop idealerne, hollywood og reklamerne - og bliv dig selv.

Det at være far for dit barn er den sværeste, den nemmeste,
den sjoveste og indimellem den mest kedelige, mest ensformige
men frem for alt den mest udfordrende opgave i dit liv.
Det tror jeg er vigtigt at minde sig selv om - igen og igen.
Du risikerer derved at lære noget vigtigt om dig selv
og får et meget bedre forhold. til dit barn.
Hvis du virkelig er der, når du er der.

Det var i hvert fald hvad min datter lærte mig…
At være der… her og nu. Nærværende.

Hilsen fra Brian Kok, cand. psych., nybagt Far.
Læs mere her om Brian`s bekymringer og glæder
ved at blive Far.


8. Oktober, 2009
Nu er han her virkelig! - af Mette-Line Thorup
Vi har hørt meget om ham. Den nye far, der går lige så meget op i børnene som mor.
Danske fædre ligger i top internationalt, men det er stadig svenske og norske mænd,
der har øremærket barselsorlov, skifter dog stadig flere bleer og putter mere

Et billede af den moderne mand kunne være ham, der løber rundt om mosen
med barnet i en løbevogn foran sig. Han er den nye far, der er parat til at yde
lige så meget omsorg i forhold til sine børn, som hende, han har fået dem med.
Det lyder måske som feministernes våde drøm, for der har været talt meget om,
at manden skulle på banen i hjemmet, før kvinderne får mere ligestilling.

Men nu er det ikke bare ønsketænkning.
En ny stor undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggjort i går
viser, at mødrenes forspring i den tid, de bruger sammen med deres babyer,
småbørn eller teenagere er markant indsnævret de senere år.

I 2001 brugte mor 123 procent mere tid dagligt på 0 - 2-årige end far.
Mødrenes ekstra tid med de små er i 2008 reduceret til 55 procent.
Når det gælder børn på syv år og derover bruger mænd og kvinder
nu nogenlunde lige meget tid på børnene.

Rapporten gennemhuller således to udbredte forestillinger.
Dels at børnene betaler prisen for et stadig mere krævende og stresset arbejdsmarked,
for forældre bruger mere tid på deres børn. Dels at kvinderne har dobbeltarbejde.
Og det er faktisk mændenes øgede samvær med børnene, der gør,
at de små poder i dag har mere forældertid end i 2001.

»Det er stadig moren, der tilbringer mest tid sammen med børnene,
men der er ikke så store forskelle mellem fædre og mødre som tidligere.
Børnene er noget, man vil gøre noget ud af, og det gælder i høj grad også fædrene.
Husarbejdet hænger kvinderne stadig på, men omsorgen kan godt være en indikation på,
hvordan andet vil flytte sig,« siger seniorforsker, Jens Bonke, der står bag rapporten.

Tallene viser, at ligestillingen mellem kønnene, hvad angår børneomsorg, stiger,
jo mere uddannelse forældrene har. Den tid, fædre bruger mere på deres børn,
går ikke primært fra deres arbejdstid, men fra deres frie tid.

»Danmark har den største institutionsdækning i Norden.
Men når vi så kommer hjem, kan vi ikke give omsorg nok.
Og tiden tages ikke fra arbejdsmarkedet, men fra den tid, man før brugte på andre ting;
såsom at sove eller at være sammen med venner. Omsorg kan jo også gives
samtidig med, at man gør noget andet,« siger Bonke.

Desuden er der flere kvinder, der relativt hurtigt vender tilbage til fuldtidsarbejde
efter endt barselsorlov end tidligere. Dermed er den tabte arbejdsfortjeneste også
blevet væsentlig mindre, hvis man sammenligner mænd og kvinder, påpeger forskeren.

Professor på Nationaløkonomisk Institut ved Aarhus Universitet, Nina Smith,
har ligeledes forsket i kønsforskelle på arbejdsmarkedet og i hjemmet, og hun bekræfter billedet.
»Myten om den dobbeltarbejdende hustru holder ikke længere,« >siger Nina Smith.
Men hun peger alligevel på andre studier, der viser, at det ikke er den rene lighed,
der er kommet på hjemmefronten. »Når man gør den samlede mænge husarbejde op,
så er der ikke så meget forskel i mængden på almindelige dage
især ikke i de højtuddannede familier.

Mændene tager sig også af børnene,
men tager ikke så mange orlovs- og omsorgsdage.
Og hvis man ser på de ting, forældrene laver, så laver mænd typisk det,
der ikke er tidsfikseret. De tager haven og bilen i weekenden f.eks. Men det husarbejde,
som er bundet til et bestemt tidspunkt, tager kvinderne. Og det er lige præcist
det karriereskadelige husarbejde,« siger Nina Smith.

Fædrekvoter gør en forskel
Danske mænd har en klar førerposition i børneomsorg,
hvis man sammenligner med andre europæiske lande som f.eks. England,
Tyskland og Frankrig, der er de lande med mindst ligestilling i børneomsorgen.
Sverige og Norge, hvor der er øremærket barsel til mænd, ligger i top,
og rapporten påpeger, at der er en sammenhæng mellem den særlige barsel
reserveret til fædre og mængden af far-tid med børnene.

I Norge, hvor man har øremærket fædreorlov med 80 pct. lønkompensation,
der bortfalder, hvis ikke faren benytter dem, er middelklassemændenes indmarch
i familien netop blevet betegnet som revolutionerende
af landets barne og ligestillingsminister, Anniken Huifeldt.

Det fortæller leder af det norske forskningssite, forskning.no,
Nina Kristiansen, der har et overblik over den norske ligestillingsforskning.
»Når myndigheder iværksætter ligestillingsreformer, tager småbørnsfamilier
dem til sig. Det tog ikke lang tid, fra den norske fædrekvote blev
indført i 1993, til 70 procent af de norske fædre brugte den.

Hvis det overlades til
familierne selv, går det langsommere
.
I Norge er det de norske kvinder, der holder op med at arbejde i hjemmet,
imens de norske mænd arbejdere mere. Men tiden er altså kun øget med 17 minutter
totalt fra 1971 til 2000 - mindre end et halvt minut pr. år,« >siger Nina Kristiansen.

I Island, hvor en tredjedel af barselsorloven er forbeholdt far,
tager fædrene 27 procent af orloven. I Sverige tager fædrene 18 procent,
i Norge otte procent, mens de i Danmark og Finland tager omkring fem procent.
Den forskellige praksis i de skandinaviske lande skyldes, ifølge Nina Kristiansen,
de forskellige argumenter, der har være brugt i debatten. I Danmark og Norge
har familiens valgfrihed været omdrejningspunkt, mens Sverige har haft fokus
på kvinders muligheder for at deltage i arbejdslivet.

Ændret karrieresignal
Nina Smith har argumenteret for, at det primært er husarbejdet,
der holder danske kvinder fra at kunne gøre karriere på samme nivea
som mændene, hvorfor hun ikke mener, at kønskvotering til bestyrelser
og lignende vil flytte så meget på ligestillingen.

Spørgsmålet er så, om fædreorloven er med til
at øge kvinders chancer for at gøre karriere? Eller spurgt
på en anden måde, om den er med til at ligestille kvinder
og mænd som lige ‘god’ eller ‘dårlig’ arbejdskraft.

Den norske forskningsleder på Institut for Samfundsforskning,
Pål Schøne, har beskæftiget sig med ligestillingsinitiativer i Norge.
Og ifølge ham er der lavet en norsk undersøgelse, der belyser spørgsmålet.
Den viste, at norske mænd tjente en til to procent mindre som følge
af øget barselsorlov, hvilket Schøne finder overraskende, eftersom
undersøgelsen er foretaget, dengang fædrekvoten kun var på fire uger.
Nina Smith kan imidlertid henvise til en svensk undersøgelse,
der viser, at straffen for at tage barsel for mænd er blevet
langt mindre, efter at Sverige har indført øremærket barsel til mænd.

»I Sverige viser forskning fra før, fædrekvoten blev indført,
at svenske mænd blev meget klart straffet for at tage orlov.
Men efter øremærkningen viser det sig, at straffen er blevet meget mindre,
for nu er det ikke længere et negativt karrieresignal, at man tager orlov
- det er man jo nødt til, kan man sige til sin arbejdsgiver,«
siger Nina Smith.

Og hun undrer sig over, at man i den danske debat
kun taler om ‘tvang’, når det gælder fædrekvoter.
»I Danmark blander politikerne sig jo i forvejen. Der er en mødrekvote
på 14 uger til mor, som far ikke kan tage. Regeringens argument om,
at man ikke vil blande sig i familiernes valg, er fuldstændig inkonsistent.
Det gør man jo på rigtig mange punkter, senest forslaget om
at tage børneydelsen fra forældre til unge mellem 15 og 17 år,
der ikke er i uddannelse. Man har altid blandet sig,«
Kilde: http://www.information.dk/206630




Tilbage
til Mande-siderne


Til 4 andre udsøgte
Psykologiske link-Reoler?


Eller vil du nu
tilbage igen til Index ?