Side 4

    Du er ikke Far,
    blot fordi dit barn er født.
    Far, det er noget du bliver,
    når dit barn kalder dig Far    .


    Det vigtigt at huske hinanden på,
    at en krise både kan bringe folk tættere
    - eller kan åbne en dyb og sort afgrund imellem jer,
    som det er ulideligt svært at bygge bro over bagefter.

    Så inden jeg synger med
    på sangen om mænds uansvarlighed
    for deres børns ve og vel, spørger jeg oftest ind i,
    hvor megen indflydelse og lyst han egentlig havde
    til den store opgave, det er at få et barn?

    Hvis han ikke havde nogen indflydelse,
    ja måske slet ikke ønskede at få et barn netop nu,
    så kan hun ikke forvente den helt store ansvarsfølelse
    af ham, når barnet kommer til verden - og næsten
    helt overtager hans plads i hendes favn og hjerte.
    For mange mænd kan det første år derfor
    også være en meget svær omstillingstid
    fra kæreste til nr. 2 i rækken.

    Jeg tror der er mange spædbørnsmødre
    som må acceptere, at det lidt flade og halvhjertede
    tilsagn deres mand gav dem "om at gøre, hvad han kan
    for at få det til at gå" er tænkt som en slags kærlighedgave
    til hende - og at hans motiv mere var at glæde hende
    end det handlede om "en stor lyst til at blive far"
    med alt, hvad det medfører. Den glæde
    oplever han først efterhånden - hvis
    altså han giver sig tid til det:



    Hvis hun har den indsigt og forståelse,
    bliver opgaven mere at hjælpe ham med
    at opbygge en ansvarsfølelse over for barnet,
    fremfor at bebrejde ham, at han ikke føler
    lige så stærkt - og helt det samme,
    som hun gør.

    At kræve mere ansvarlighed af disse alt for ofte
    halvhjertede mænd kan så let blive en helt umulig
    og total udmattende kamp, som oftest blot jager ham
    yderligere væk. Ja måske helt ud af forholdet og
    i armene på en anden, "som forstår ham bedre."
    Hun ønsker jo at få mere af ham, men opnår
    kun at få endnu mindre - ja måske intet.
    Og det er ikke særlig klogt.

    Han på sin side forstår oftest noget andet
    ved "at blive mere ansvarlig". Han knokler løs
    med mere overarbejde for at der kan blive råd
    til alt det, som en større lejlighed eller et hus
    nu kræver af dem. På typisk mandefacon.
    bider han blot tænderne sammen
    strammer ballerne - og bliver
    så mere hård og irriteret.


    Sådan lærer du ham det:
    Mål: Du ønsker pædagogisk og kærligt
    at lære ham at det sørme også er hans baby:

    1. Trin: Bed ham om at hjælpe dig
    f. eks. med at vaske, pudre og lægge ble på,
    made, trøste, synge for, berolige og sige godnat og god morgen
    Mænd er oftest ret hjælpsomme, så brug den gode egenskab.
    som start-motivation. Og accepter at det er helt ok, ja godt
    at han starter med blot at gøre det for "at hjælpe dig".
    Glæd dig over at han nu "leger med." og lærer
    og inddrag ham så mere og mere.

    2. trin: Efter ca 1 - 2 ugers studie, iagttagelse af dig
    og baby, din måde at lægge ny ble på, hvor han også prøver?,
    forlader du en dag sessionen og lader ham afrunde pasningen alene.
    Husk at rose ham bagefter, hvis han kan klare det, helt alene

    3. Trin kommer, når han en dag
    helt spontant - og uden du har sagt en lyd,
    vasker og på eget initiativ tager sig af Guldklumpen
    - fordi han nu meget bedre kan se, at det er nødvendigt.
    (og først nu nyder du frugten af trin 1. og 2.).

    Efter ca 2 - 4 ugers daglig træning og øvelse
    vil du da opdage at han mere og mere selv tager over
    og ja, sågar begynder at omtale Guldklumpen kærligt
    og positivt ala "det er sørme også mit barn og ... !"
    og "Nu skal du bare høre, hvad der skete ...."

    Ansvarsfølelsen skal kort sagt opbygges,
    trin for trin,     førend han ved 1. hvad der er brug for
    og 2. har trænet sin opmærksomhed til at kunne se dette.
    Så inddrag ham som hjælper og opdag at Ansvarsfølelsen
    gror ved at han gradvis bliver bedre og bedre til opgaven.


    Denne erkendelse af mænds
    og kvinders forskellighed, tror jeg
    er vigtig at have med, når vi taler om ansvarlighed.
    Den savnes hos mange unge kvinder, der alt for let tror,
    at han har det ganske som hun, når de taler om børn.
    Hun ser et billede for sig, ligesom i TV-reklamerne
    af den glade familie - imens han mere tænker på
    at nu skal der altså knokles endnu mere
    så de kan fastholde levefoden.

    Når den romantiske drøm brister,
    bliver forholdet let forvandlet til et mareridt.
    Jeg tror, at det oftest er skuffelsen, der ligger
    bag de tragisk høje skilsmissetal et par år efter,
    at det første barn er blevet født.

    Jeg kan f. eks. huske en enlig ung mor på 18 år,
    der fortalte mig hun fik sit barn, fordi hun ikke vidste,
    hvem hun var - og fordi hun håbede at andre fremover
    ville respektere og tage sig bedre af hende, fordi hun
    nu var mor: "Nu er jeg MOR, og det er da bedre,
    end at være "ingenting", som jeg før følte mig."
    Sagde hun efter at hun uden at blinke havde
    skældt ham ud for hans uansvarlighed.

    Heldigvis fødes der i dag kun halvt
    så mange børn af 18 - 24 årige kvinder
    end i f. eks. 1975. Langt de fleste venter nu
    til de er 25 - 35 år med at starte "projekt barn"
    og derfor er det heldigvis mere "et fælles projekt".

    I dag får kvinder i gennemsnit deres første barn,
    når de er 26. 5 år gamle, mens de for 20 år siden
    var 4 år yngre, nemlig "kun" omkring 22.7 år.


    Kort sagt:
    Hvis graviditeten alene er kvindens projekt,
    så skal hun ikke blive forundret over at opdage,
    at hun også ofte vil føle sig helt alene med barnet,
    når det er født. Og JA - det er tragisk, men logisk.


    Gode link og bøger

    foreningenmorogfar.dk/



    "Et barn bliver til"
    med Lennart Nilssons fantastiske fotos
    Udkom første gang i 1965, En enestående billedbog om livets opståen.
    I en række sensationelle og avancerede nærbilleder følger vi trin for trin
    tilblivelsen af det nyt lille menneske - helt fra befrugtningsøjeblikket
    over æggets og fostrets udvikling - og frem til selve fødslen.
    Som kommende Far, står du jo udenfor i de første 9 mdl.
    Her får du chancen for at se indenfor - og føle: whauw!
    En virkelig god gaveide til vordende forældre!
    Nu i 7. opdaterede udgave!

    "Vores barn - de seks første år", Penelope Leach.
    Udkom i 1. oplag i 1978, er nu kommet i en ny, opdateret udgave.
    Et smukt opslagsværk i alt fra pleje til udviklingstrin og børneopdragelse
    fra graviditet, indtil barnet bliver seks. På bogens 559 sider gåes der i dybden
    med stort set alle problematikker på en seriøs og inspirerende facon
    krydret med diverse fotos, tegninger og diagrammer.
    Køber du kun 1 bog, så køb denne.