Værsgo - lige til at udprinte:




    Fra at være kærester
    til at blive far, mor og barn


    En blues - og et debatoplæg til jer
    som overvejer, eller lige har fået barn
    fra Else Marie Schultz Rasmussen




    Nedenstående og de næste sider
    er ikke skrevet for at forskrække dig
    eller få dig til at droppe dit ønske om at få et barn.

    Tvært imod er disse sider tænkt, som en støtte til at det mirakel,
    som det er at få et barn, bliver netop den store oplevelse, som du
    og din partner drømmer om. Så udover at pege på de problemer,
    der måske /måske ikke, kan opstå, er her også kontante forslag
    til, hvordan I nu kan forebygge, at de overhovedet opstår!

    Der er så meget, der kan gå galt.
    Et trist faktum, som jeg i mit job som parterapeut
    alt for ofte bliver mindet om, når jeg sidder overfor en nybagt mor,
    hvis utro mand lige har forladt hende og deres lille nyfødte barn
    for at finde sin lykke hos en anden kvinde.

    Ligesom jeg ofte har lyttet til de mange bitre og vrede ord,
    som enlige mødre kan fortælle om ham, de har været nødt til
    at smide ud af deres og barnets /børnenes liv. Ham, hun nu ikke
    mere kan tåle at tænke på - og har så svært ved at give slip på.
    Eller som hun blot så inderlig gerne ville forstå, nå ind til,
    og tale med, imens han blot forblev sur og tavs - og som
    blot gik, da hverdagens nye krav blev lidt for store.

    Fortsæt selv, for du har sikkert selv hørt
    lignende tragiske historier om par, som startede med lys,
    glæde og lykke i øjnene for sidenhen at blive uvenner,
    da kærligheden døde. Det er således ikke alle eventyr,
    som ender godt, trods alle gode ønsker og løfter.

    Men hvem giver sig dog tid til at tænke og tale dybere
    ind i alt dette, når I svæver højt deroppe over skyerne
    hvor himlen altid kun er blå og I kun glæder jer
    til rejsen ud i fremtiden sammen?



    Allerførst et stort tillykke med
    at I tør kærligheden - og så et medfølende suk,
    som mange veninder og parterapeuter kan genkende:

    “Åh nej! - var du,
    eller I dog bare kommet for et halvt år siden!”
    Udbruddet har ofte ligget lige på læben, når jeg har mødt
    disse tragiske parforløb, som mere handler om psykisk overlevelse,
    end om at finde en happy ending. Det første barn og den første fødsel
    kan nemlig let vise sig at blive en helt overvældende stor og tung
    opgave, der pinefuldt forvandler dobbeltsengen til en boksering.



    Dette suk dukker oftest op
    hvis I kun har lyttet til hormonernes stærke kalden
    og hovedløst kastet jer ud i dette mindst 18 årige kæmpeprojekt
    uden at tage den nødvendige tid til at lære hinanden bedre at kende.
    og sikrer jer at reden er solid, inden I starter det nye liv og en fremtid,
    som ikke kan fortrydes - efter de første 12 uger af graviditeten.
    Det at få et barn er jo eet af livets vigtigste valg, som på godt
    og ondt vil blive afgørende for jeres fremtid.

    Dit valg af din egen, din kærestes - og et nyt barns fremtid
    gemmer sig oftest omme bag de legende spørgsmål i kærestetiden,
    som: “Hvad vil du sige til, at vi måske en dag får et barn sammen?”
    og: “Jeg gad nok vide, hvordan du mon bliver som Far?
    Hvordan tror du, at jeg bliver som Mor” etc.

    Uskyldige spørgsmål,
    som åbner op for en fantastisk mulighed for en fælles fremtid
    eller for en helt umulig dagdrøm, som brister som en sæbebobbel,
    når virkeligheden pludselig en dag kommer buldrende.

    Sådan starter livets dans,
    som den er blevet danset siden tidernes morgen
    af os snotforvirrede menneskebørn. Igen og igen, helt uafhængig
    af al sund fornuft og alle mulige gode råd og advarsler. Heldigvis
    for ellers var mennesket for længst uddød. Men fordi I elsker
    hinanden, behøver I da ikke at skrue hovedet helt af.


    Lidt om virkeligheden,
    som det er værd at tænke over og tale
    en masse om, førend det bliver alvor for jer:

    Kærligheden, denne sjældne blomst,
    har desværre alt for ofte meget trange vilkår i vores
    kærlighedsløse forbrugersamfund uden andre lykkemål
    end at forbruge, tjene flere penge og jagte sin egen solistlykke.
    At have et godt parforhold og familie er ikke en selvfølge i dag,
    men noget som kun sker på trods af det reklamerne vil bilde
    dig og din partner ind at livet dybest set handler om.

    Vi siger alle sammen at kærligheden er det vigtigste,
    men faktum er, at vi danskere er kendt for at være et af de
    mest ensomste lande i verden (målt i forhold til at bo alene i egen bolig,
    og i familiebrud). Sverige har en velfortjent 1. plads, Danmark er nr. 2.
    Disse nordiske verdensrekorder er der sikkert mange gode,
    mindre gode og dårlige grunde til. Her er et par af dem:

    Hvem går fra hvem - og hvorfor?
    Ca. 75% af alle skilsmisser sker efter hendes ønske.
    I dag er det oftere kvinden som ønsker skilsmisse, end manden.
    Oftest fordi han ikke kan eller vil fatte, at alt er blevet helt anderledes nu,
    efter at han er blevet Far og hun Mor. Og at elskoven, som før altid kunne
    forsone alt og vække glæde, nu måske er blevet alt for tam og planlagt.
    Forholdet er ikke mere som dengang, da I kun var “os to, dig og mig”
    og hun simpelthen var jordens blideste, mest forstående og sjoveste,
    ja mest pragtfulde elskerinde. Eller han var helt vildt opmærksom
    på alle hendes behov og ønsker osv.

    Når forelskelsens fortryllelsesboble en dag brister,
    vil I opdage hinanden i et større lys, ganske som når spotlightet
    slukkes på scenen, og lyset igen bliver tændt i hele salen. Og så starter
    hverdagen, hvor kærligheden oftest må vente, indtil I får og tager jer tid
    til at styrke denne skrøbelige urkraft, som de fleste mennesker siger
    at de elsker at føle. For alt alt for mange er kærlighedslivet
    blot en selvfølge, et usagt krav - og en dagdrøm.
    Måske er det derfor, at lyset i øjnene
    og lykkedrømmene så let slukkes?


    Mange af disse tragedier kan heldigvis undgåes,
    hvis den indledende og uforpligtigende børnesnak i starten
    af et parforhold blev lidt mere uddybet af nogle nærgående
    og afklarende spørgsmål, som f. eks. disse

    - Forstår vi mon det samme ved kærlighed
    ...og ved at blive og være en lykkelig glad Familie?
    - Hvad er det vigtigste for mig - og for dig i et forhold?
    - Hvornår føler jeg - og du os mest elsket og værdsat?
    - Hvad glæder du dig mest til ved, at vi lever sammen?

    - Hvornår føler du dig mest glad for mig - og dig selv?
    - Hvilke sider af mig, elsker du særligt og hvilke er sværest?
    - Hvad af alt det, som jeg gør nu, ville du mest ønske,
    ....at du kunne forandre på? Fra hvad ... til hvad?

    Det er så let at sige "Jeg elsker dig".
    Det tager kun 1 sekund, men mindst 1 år
    at forstå, hvad du egentlig mener dermed
    og et langt liv til at bevise det.



    Ubetinget accept
    og kærlighed er lettest at give til spædbørn.

    Vi voksne er langt sværere at elske og acceptere, helt som vi er.
    Prøv derfor at nævne 10 plusser og 5 minusser ved dig selv
    og din partner, som mulig Far og Mor - og undersøg,
    derpå, om I er enige eller totalt uenige herom.

    De 3 vigtigste spørgsmål er oftest:
    1. Tør jeg få og have et barn sammen med dig?
    .....Hvorfor tør jeg det - og hvorfor er jeg i tvivl?
    2. Hvilke krav og ønsker har jeg til det menneske,
    .....som jeg godt vil have et barn og leve mit liv med?”
    3. Hvad kan (og tør) jeg stole på, at du vil leve op til,
    ......så du bliver en godnok Far/ Mor i de næste 10 - 18 år?”

    Udover disse indlysende spørgsmål, er dette også vigtigt
    at vende disse nøglespørgsmål en exstra gang sammen:

    4. “Hvor gode synes du og jeg,
    at vi er til at skændes, så vi får renset luften
    og nå frem til en løsning?”

    Ligesom spørgsmål som:
    “Hvordan har jeg det med at få et barn nu?”
    og “Hvis det skal være et ønskebarn, så skal det også
    have en ønskeFar/Mor. Er det dig - og mig?” kan åbne op
    for nye dimensioner i det, som du nu drømmer om en dag skal blive din fremtid.

    Ligesom: “Hvad vil jeg og du kunne give vores unge,
    som jeg og du jo ønsker får alt det bedste, der er værd at leve
    og dø for i denne skøre rodløse verden, hvor intet mere er stabilt
    og uforanderligt?” Dvs. “Er det den fremtid jeg vil? Og hvis ja:
    “Hvilket slags barn med hvilke livsværdier, vil jeg - og du
    da helst se vokse op?”

    Far og mor er arkitekterne, som bygger det,
    der en dag måske en dag bliver til en stærk og lykkelig familie.
    Hvis I ikke tænker jer om og forsøger at se ud i fremtiden, vil I måske
    ende med at have lavet taget færdig, og indrettet soveværelset,
    førend kælderen endnu er udgravet.


    Hvad er vigtigt
    og hvad er mindre vigtigt?
    Jeg kender ikke dig eller din partner,
    men ovenstående og de følgende spørgsmål
    kan være en start på den rejse ud i det ukendte,
    som du måske nu står og tripper utålmodigt efter at begynde
    - her på livets rastløse banegård. Udover god sex, så husk også
    at besvare f. eks. disse vigtige fremadrettede spørgsmål:

    “Hvad er jeg mest bange for,
    at der kan ske ved at jeg får et barn med dig?
    + “Hvilke faste aftaler og løfter har jeg brug for,
    for at jeg kan folde mig ud netop sådant, som jeg kan lide
    at være mig i en glad, tryg og kærlig familie ?”

    Tænker jeg og du “kun på mig selv”,
    vil I ende med at køre solo hver for sig
    - og det er jo ikke det I vil, vel?

    Udover klassikerne: “Har vi råd til det?”,
    “Hvad glæder du og jeg mig især til?” og “Hvad vil jeg selv
    helt personligt have ud af projektet?” + “Kan jeg klare det,
    hvis jeg nu en dag står helt alene med barnet?”

    samt: “Hvad vil jeg give barnet - og dig for at det mirakel
    vi måske beslutter os for skal ske, kan lykkes for os alle tre?”
    “Hvad har du og din partner brug for at vide, tale om og gøre anderledes,
    for at kunne blive endnu bedre Far og Mor, end dine forældre
    sandsynligvis evnede at være?”


    Kort sagt:
    Hvad er det allervigtigste?
    for dig og din partner for, at I helhjertet tør kaste jer ud
    i et af livets mest anstrengende, og mest udviklende projekter.
    Kun du kender svaret på, om du tør kaste dig ud i denne krævende
    opdagelsesrejse, som får en kamp om verdensmesterskabet i fodbold
    til at ligne en fornøjelsesleg i en sandkasse. Det, som jeg vil sige er
    blot, at du gør klogt i både at tænke med hjertet og hovedet,
    fordi at børnevalget er så utroligt vigtigt.


    Hvad siger du - og din partner til sådanne spørgsmål?
    Mit håb er at åbne op for de interessante nærgående spørgsmål,
    som alt for få tør stille. Eller når at besvare, inden dette livsvarige valg
    allerede er taget og projekt “Job, Børn og Familie” er i fuld gang.

    Langt de fleste skilsmisser sker i dag 2 - 4 år efter,
    at det første barn blev født - og især der, hvor I begge to
    blev taget på sengen og ikke blot glemte kondomet, men også
    at stille hinanden f. eks. ovenstående spørgsmål.


    1. Parleg:
    Prøv en aften at interviewe hinanden.

    Udprint og omformuler ovenstående spørgsmål på din egen facon.
    Åbn en god flaske rødvin og tag jer en (k)ærlig og afklarende snak om,
    hvad I vil med jeres liv - udover at elske hinanden, så hjertet synger.
    Prøv også at optage nogle af jeres snakker på video
    eller en båndoptager, som en hilsen
    og et løfte til fremtiden !

    Også fordi der dødsikkert vil komme en dag,
    hvor det vil være endog meget spændende at genhøre
    hvad I hver især helt ordret sagde, dengang i år 2001. Sandsynligvis
    vil disse live-optagelser før en fødsel også interessere jeres ufødte unge,
    når guldklumpen engang bliver ældre. Kunne du f. eks. ikke ønske dig
    at have fået sådan en videogave af din far og mor i konfirmationsgave?

    Kender du historien om, hvem de var, dengang?
    Tænk at kunne høre, hvad de sådan helt konkret sagde om dig,
    hvad de drømte om, frygtede og tænkte på dengang
    - før de skabte og efter 9 måneder fødte dig.

    Prøv en dag at spørge dem, mens du selv venter barn, fordi
    “Det træ som har dybe og brede rødder, står godt imod, når det blæser”,
    som bønderne derude ved Vestkysten vist nok engang sagde.


    Det er kort sagt en megastor omvæltning
    og derfor er der god grund til at tænke sig
    godt om, inden I beslutter jer for at få et barn.
    Glæden, drømmen, usikkerheden og det store behov
    for at tale om alt det nye - er utroligt vigtigt.
    Verden bliver aldrig mere som før.

    ...........................


    Tør du læse mere om
    bagsiden af det stolte forældresmil?
    Så se de næste websider: