Har du besvær med rejsningen?
Her er nogle trøstende og opmuntrende tanker + effektive råd,
udsøgte link og opdaterede tips, så du igen kan blive en glad mand
Desperat at prøve at undgå et problem, uanset typen,
vil blot føre dig længere væk fra løsningen. Det er en forkert metode.
At engagere sig dybere i at forstå det svære, er den rigtige måde.
- så inden du blot panisk bare lige sluger en hurtig Viagra-pille
eller bedre en Cialis-pille - så læs lige først nedenstående:
Forstår du, og kan du bruge denne psykosexologiske kur,
så kan du faktisk spare en masse penge til Potens-piller!
Blot en enkel Cialis-pille koster ca 100 kr, per styk,
Dvs. at 1 års forbrug vil koste dig ________ kr ?
(Og du kan meget let blive afhængige af dem,
så du ikke tør lade være at tage en - blot
for, at du kan føle dig sikker og tryg).
Popiller er en meget dyr løsning!
Derfor ...velkommen til denne helt gratis
og mere opmuntrende vej til at genvinde potensen og
legelysten. Genopdag legen, hengivelsen og sanseligheden,
der sandsynligvis mangler nu, i dine overfladiske samlejer.
Der er en bedre vej, end at skulle til at æde en Ppille
(til over 100 kr) hver gang at du virkelig gerne vil
elske tæt og intenst med hende, du holder af.
Hvordan føles det?
"Jamen hovsada - ØV, jeg plejer da bare lige at kunne?"
Det er sørme et regulært psykisk chock! En ren knockout
den dag, hvor du pludseligt, pinefuldt og totalt nøgen
må se i øjnene, at nu er du sørme blevet impotent.
Lysten er der måske, men evnen - den er væk.
Det er en meget dyb skuffelse - ja en sorg.
Mange oplever det endog som en skam.
Alene frygten for en dag at kunne blive impotent
og miste den glæde, det er at kunne elske og få orgasme.
Den frygt har fået mange ellers meget cool mænd til at skælve
og miste enhver livsglæde. "Det ville være bedre
at miste sin ene arm, ja et øje, end sin potens!"
Sådan tror jeg mange mænd føler.
Sorgen skyldes selvsagt tabet - og også
at du lige nu har tabt tilliden til din allerbedste ven,
der så skammeligt og pinefuldt her har svigtet dig! ØV!
Du mærker dette som et kæmpestort fald i Selvtilliden.
"Den vil ikke mere", som en 51 årig tømmermester
sukkende sagde til mig med et smerteligt udtryk
og en så dyb sorg, at jeg aldrig vil glemme det.
Den dybeste håbløshed, frygt og desperation.
En afgrund af smerte og sorg over sit tab,
lyste ud af hans fortvivlede øjne.
"At miste sin maskuline potens
er for en mand en lige så dyb og stor sorg,
som det er for en kvinde at miste et kært barn".
- som Ernest Hemmingway engang sagde.
"Jeg kan bare ikke mere!" = Jeg er i stykker
og føler en dyb afmagt og håbløshed, ja en frygt ,
grænsende til at være lige på randen af et panikanfald.
Det er noget af det værste, jeg nogensinde har prøvet.",
som en travl forretningsmand nedbrudt og grædende
endelig en dag turde indrømme overfor sig selv.
Skamfølelsen er ofte meget stor.
Også fordi langt de fleste voksne mænd har
en meget stor del af deres identitet i "at være en god elsker",
i at være potent og i at kunne glæde hende og sig selv ved at kunne
præstere en stiv pik og tilhørende vitalitet og glæde ved at elske.
Dvs. at kunne, når du vil - det styrker selvsagt selvtilliden
hvor imod at føle at kroppen svigter dig opleves
som et stort nederlag og et tab af sig selv..
Så det handicap, dette tab og den smerte,
der er i "ikke at kunne mere!", rammer utroligt hårdt
og kan med en overvældende voldsom destruktiv kraft slå selv
den mest selvtillidsfuldë checkede Supermand til jorden
- og hurtigt forvandle helte til fordrukne vrag.
Det er kort sagt værd at tage alvorligt
og helst så tidligt som muligt.
Den gode nyhed er,
at dette "ikke at kunne " i langt langt de fleste tilfælde
blot er FORBIGÅENDE og at du snart igen kan få rejsning.
Årsagen til de fleste "svipsere" er oftest at du er træt og uoplagt
(....men da det nu er søndag morgen - og tja nu plejer vi jo at ....)
eller at du har fået sovet alt for lidt og for dårligt, alt for længe.
At du mangler at få motion osv. Få energien op, ryg og drik mindre.
osv. Der er oftest logiske og gode grunde til impotens, du godt kender
så oftest er "dead droppet" , "syndefaldet", "anfaldet" derfor forbigående,
Det sker når disse energidrænere og faktorer forandres og ophæves..
Stress, surhed, irritation, nederlag - træthed og sløvhed, computer
og TV er ganske enkelt uforenelig med liderhed, begejstring
og vitalitet - og dette gælder selvklart også i sengen.
Eller også skyldes det en alt for stor ophidselse, glæde og helt vild lyst,
som f. eks. de første gange I er sammen. Du er smækforelsket - eller meget vred.
Intensiteten er for høj. Der går ligesom "overgang" i det hele - og du kortslutter.
Trøst dig da med, at det sandsynligvis da også kun er noget Midlertidigt
- og du snart igen kan. Pikken vokser, jo mere du slapper af.
Se f. eks. denne instruktive "tegne-serie" som inspiration.
Ok - og hvad så, hvis det nu ikke
kun er een svipser, men er mange skuffelser?
Eller at du simpelhen en dag - efter en længere periode - må se i øjnene,
at dette "kiks" og "uheld" ikke kun er noget midlertidigt og situationsbestemt,
men "noget", der sgu da er ved at blive noget kronisk og pinligt, så tøv ikke.
Søg hjælp til selvhjælp - for det, der kan være simpelt at løse op for i starten,
kan let ende med at gå helt i hårdknude og derfor blive svært at løse op for.
Start med læse lidt mere om "hvorfor" + se de gode råd og nyheder
- her nedenfor, hvor jeg vil forsøge at vække din nysgerrighed
og tilbyde dig en lidt anden måde at tænke på impotens:
Start med at erkend at jeres forhold
selvklart vil blive dybt præget af din impotens.
Mænd kan også føle sig totalt umulige, miste selvværdet, blive usikker,
lide af præstationsangst og vi vil oftest lukke os inde med "Mit problem".
Skamfølelsen, afmagtsvreden og selvforagten er de værste at takle.
Kvinden kan let føle sig tilsidesat,
føle sig overset og føler sig derfor mindre værdsat
Hun begynder selvfølgelig derfor at spekulere over
hvorfor du - og hun - ja I har dette sexproblem?
Så hun spørger og spørger.... Selvfølgelig.
Og får kun en selvopgivende klagesang
indtil tavshedens afmagt fylder rummet.
Oftest er parrets kommunikation og kontaktevner,
(også på dette følsomme område) - desværre dårlig,
da emnet er ualmindeligt ømtåleligt, ja udløser skam, frygt, kaos,
vrede og skyldsfølelser såvel hos ham - som det gør for hende.
"Hvad har jeg nu gjort galt? - Elsker han mig ikke mere?"
"Har du en anden?" ...eller "Du er også blevet for fed!"
"Ja - det er nok mig, der er blevet for usexet." osv..
Ikke sjældent ender en hårdt presset snak derom blot med
at de begge beskylder hinanden for at være årsagen til problemet.
Dette fører ikke til en løsning, kun til endnu mere smerte og afmagt.
Hun tør næsten ikke nævne det mere, hvis han visser og bliver vred,
når hun igen prøver at få ham til at fortælle bare lidt mere om
hvad han egentlig går og tænker og føler derom.
Ingenting.
For han affejer smerten ved at tænke:
"Når der ikke er noget, jeg kan gøre ved det,
ja så giver det kun dårlige følelser at tale mere om det,
så derfor - ja så eksisterer problemet simpelthen ikke."
Den holdning fører selvsagt heller ikke til en løsning.
Mænd er generelt sagt ret dårlige til at formulere sig,
når de føler sig skamfulde, sårbare og reduceret til ingenting.
Og ja, vi har ganske rigtigt ofte meget ondt af os selv,
og ja, vi har bittert lært at vi lider bedst i tavshed.
Denne Ego-rustning er en del af mande-verden.
Vi måler vores selvværd i vores præstationer og sejre
og lider, når vi føler en nedsat evne til at fungere kropsligt
socialt, fagligt, ja på alle de områder, hvor vi kunne ønske det.
Impotensen rammer os totalt - på selvtilliden, selvrespekten
ja selve livsglæden svækkes. Det går meget dybere
end de fleste kvinder kan forstå.
Et af de værste problemer her for os mænd her er
at vi jo oftest taler bedst om vores følelsesmæssige problemer
med kvinder. Problemet mht. Impotens er, at det er et Mandetema,
som kun andre mænd helt rigtigt kan følge dig ind i - og ud af igen.
Og som du også godt ved, mand og mand imellem
er der desværre kun sjældent sådan en ærlig personlig snak om
hvad vi hver især går og har det svært ved. Vi ved kun lidt om
hvordan vi hver især - sådan helt ærligt går og har det indeni
med sex- og kærlighedslivet. Dette er min Privat Zone.
Hos nogle "min Strengt Private zone", med pigtråd om.
Der er mange forskellige slags måder at tale om Impotens på.
Med sort galgenhumor, med og uden skam, med følelser- og uden.
At se det som "en rent teknisk pumpeværks-problem"
eller at se det som et udtryk for et personligt nederlag.
Det er utroligt pinefuldt at tale om sin smerte
og de sorte tanker, der futter rundt indeni.
Det kommer jo helt op til overfladen nu!
Hjælp!!! - jeg føler lige her og nu,
hvad jeg før bare snakkede om
eller forsøgte at glemme.
Der er mange mænd, der er blevet impotente
rent kropsligt, fordi de igen og igen har følt sig impotente,
afmægtige, hjælpeløse og som røv og nøgler rent psykisk
i hverdagens mange små konkurrence og konfliktsituationer.
Dagligt at føle sig Mindreværdig på arbejdet, fremmer altså
ikke dine evner til at lege Supermand i sengen efter fyraften.
De daglige følelser af nederlag, at komme til kort, igen ikke at kunne
kan selvklart brede sig ud over hele din personlighed, som en sort kappe
der selvfølgelig kan blive svær at flå af sig, når kæresten lægger op til sex.
Og kan du så ikke engang sætte ord på det, du ærligt føler og tænker,
ja så gentager du blot igen og igen oplevelsen af at komme til kort,
igen at lide et nederlag - og derved øger du din indre frygt for
at du simpelthen ikke er god nok, ikke slår til.
At du simpelhen ikke er mand nok.
Den barske nyhed kan være at du har ret.
Men i stedet for at ændre på denne negative selvopfattelse,
ja så borer du dig bare dybere og dybere ind i Offer-følelsen
af ikke at slå til, ikke at være god nok og krumme dig sammen
dvs opfører dig som om du var kastreret og uden indflydelse
på hvem du er på vej til at blive som mere moden mand.
Der er mange forskellige triste og gode historier
om impotens. Hvorfor det sker og hvad der kan gøres.
Hver mand har rent faktisk sin helt egen historie derom!
Kender du din? - (De fleste mænd bliver tavse her).
De sande ærlige historier fra impotente mænd
er svære at få frem i lyset. Fordi vi ikke tør se os selv i øjnene,
se vores emotionelle virkelighed, svagheder og ufuldkommenheder
i øjnene. Vi tror bevidstløst på at nederlagene kan forandres til en sejr
uden forståelse, en rolig omtanke, erkendelse af fejl - og en god plan.
Vi tror at det alene er VILJEN og ØNSKERNE, der driver værket
- og det TRIP, står din pik ganske enkelt af fra.
Den vil simpelthen ikke lege med mere.
"Din pik har sin helt egen viisdom",
siger de fleste sexologer i dag.
Der er kort sagt mange mandehistorier om impotens.
Og der kan fortælles om det på flere forskellige måder.
Nogle af disse er forløsende, andre er fastlåsende
Og der kan lyttes med en stor og en lille indlevelse,
måske ud fra en kammeratlig intim selverfaret forståelse
- eller du kan føle dig set på, udefra af en, der intet forstår.
For blot at nævne nogle få varianter af "at lytte, fortælle
og reagere", når en anden mand fortæller dig om det,
der de facto piner og plager ham dag ud og ind
inderst inde. Hver dag - især ved nattetide.
Impotens er
et Fuld Stop og et FØL NØJERE EFTER-signal
fra din krop, (der lige nu nægter at adlyde hovedet jernhårde vilje).
Det er en slags indre kortslutning, som ikke bare lige skal fixes,
Det skal først forståes
og derpå skal du gøre noget andet, mere sansende,
end det du gør nu, som jo ganske åbentlyst ikke virker.
For rigtigt at løsne sindet og kroppen op til helt nye dybeorgasmer,
der vil overstige alt, hvad du har prøvet at føle før mht. at føle kærlighed
BRUSET og HENGIVELSE - hvis du forstår dig selv bedre bagefter.
Kun hvis du i processen er vokset som person via denne modstand
ja så kan du glæde dig til at få endnu dybere nære tætte orgasmer
- og ja også mere varierede, end du før har sanset og følt.
For utrolig mange mænd før dig, der er blevet potente igen,
har selve det at gennemleve denne stilstandperiode meditativt
været en overgangsperiode fra at sex var noget relativt overfladisk
til at det en dag blev noget dybere, mere hengivent, mere sansende
og langt mere mættende, mere udtryksfuldt, ja bedre end før.
Den ordløse erfaring kan en viagra-pille aldrig give dig.
Kuren er altså også at OPDAGE sig selv, som mand
her i denne forvirrede verden.
Ved du ikke
eller er du blot fuld af diffuse følelser og tanker, se
www.psykoweb.dk/par_termometer/feelings.htm
Og vis din kvinde denne din afklaring - og bed så om
at hun ligeledes udfylder F-skemaet, og viser dig sit svar.
Alene dette ene initiativ vil kunne bryde isen, og styrke jer.
Det er ofte en god ide at få et Overblik frem først - og
så tale mere om de aspekter, der ser mest lovende ud.
+ se en dag: www.psykoweb.dk/Empati1.htm
Min kone forstår mig ikke, doktor.
"Nej selvfølgelig ikke nr Jensen. Havde du da forventet det?"
Ja der er så meget kvinder ikke forstår f. eks at være impotens.
Selv de kærligste og mest forstående kvinder kan ikke helt forstå dig.
Alene fordi at de er kvinder, og derfor ikke selv kender oplevelsen
af at være en total fiasko, lige til rotterne - og skamme sig dybt.
Tabe ansigt. Opleve igen ikke at kunne det, jeg vil og skal nu.
Helt tabe troen på mig selv. Føle mig som et nul, kastreret.
Mænd udtrykker sig på en anden måde om det svære.
Derfor er mange mænd desværre i dag kun ensommere
efter en såkaldt åben snak derom med deres kvinde.
De føler sig ikke bedre forstået - og ja, den kan
hun altså ikke give, fordi at hun er kvinde.
Det opleves ganske enkelt, forskelligt.
Det er som at tale om menstrution
med en mand - og derpå med en kvinde.
Dette Kvindeproblem forstår vi mænd heller ikke,
og bestemt ikke helt sådan, som I kvinder forstår hinanden.
Eller tænk på den forskel der er på at få en abort,
hvis du er kvinden - og hvis du er manden.
Kort sagt så kan din kone desværre kun forstå dig
et stykke hen ad vejen - og JA, den bid er meget vigtig!
men lad være med at kræve af hende, at hun skal kunne forstå
hvordan du - som mand - føler dette "ikke at kunne mere".
Det skal hun være mand for at forstå.
Og ja - det selvklart svært, ja pinligt
således at måtte indrømme "fiaskoen" overfor sig selv
og så endda overfor netop den kvinde, du stadig elsker så højt?
Det er i mange tilfælde sværere, end at tale med sin læge derom.
Og så opfordres du nu til at tale med en god mandeven derom?
Hjælp - det er som at overtræde et urgammelt Mande-tabu.
Det vækker frygt - fordi mænd har jo lært ikke at stole
på andre mænd. "De lyver jo nok som en selv",
som en gammel jyde engang sagde til mig.
Det at indrømme at du nu ikke mere kan få rejsning, at pikken
ikke mere strutter så stolt , kækt og frækt, som den skal.
Du er helt slået ud, har tabt selvtilliden - og er vred
på... øh, et eller andet - over at det er sådant.
Forståeligt - men lige meget hjælper det.
Der er en meget stor forskel på
at søge Ro og Helle, finde skjul og tilflugt i sin Hule
- og så det at føle sig hjælpeløst fanget i en rævefælde,
som du ikke kan komme fri af.
Når du "går i hule", som John Grey siger,
er det oftest for at genfinde roen og troen på dig selv igen
men når du er gået i en fælde, så bliver du ikke roligere,
men blot mere og mere desperat - og føler blot
en stigende tomhed, afmagt og håbløshed.
hvis du ikke tør råbe om HJÆÆLLPP!
og kæmper dig ud af isolationen.
Der er mange slags huler
og mange slags Fælder, du kan sidde fast i.
Her er nogle af de hyppigste fælder, vi mænd sidder fast i:
A. "Jeg skal og vil kunne det,
som jeg har sat mig for at jeg vil
- og kan jeg ikke det, føler jeg mig mislykket"
Dette Tryllemantra har dybe rødder langt ind i mandesjælen.
Det sværeste ved at tackle en impotens er, at her gælder den formel ikke.
Du kan ikke få en erektion, ved at kommandere dit pik op at stå!
Jo mere du vil, jo mere desperat bliver du - og jo mere bange
du føler dig desto mere impotent føler du dig og bliver du.
Det kan meget let skrue sig fast i en ond cirkel
og blive et helt neurotisk pinefuldt kompleks.
Smerten handler lige så meget om tabet af frihed, af sin styrkefølelse,
om selvrespekt og stoltheden ved at være mand, som om "tabet af rejsningen".
Selve "Ikke at kunne"- følelsen kan meget let brede sig ud over
hele din personlighed - hvis du bare giver helt op
og gemmer dig væk inde i din Alene-Hule
bag en sur "Lad mig være i fred" maske.
1. Trin - ud den fælde,
er at indse at det ikke at kunne få en rejsning
IKKE er ET NEDERLAG, sådan som nogle siger
- fordi elskov og kærlighed har jo aldrig handlet om at vinde
eller at tabe - andet end sig selv, sin selvkontrol og alle sine fordomme.
Elskov er at kunne lege sammen, grine og nyde hinandens nærvær.
Sanse. Le sammen. En leg, der måske ender med en orgasme
oftest hver for sig, i hvert sit tempo - eller samtidig.
Det afhænger hvor meget tid og energi
i lægger i den del af jeres liv sammen.
God sex er en forskellig oplevelse - hver eneste gang,
så tænk på dette som en rar tid, hvor du skal lære din pik,
og din seksualitet i den alder, du har nu, bedre at kende.
Impotensoplevelsen kan derved blive en åbning ind
til helt nye endnu uopdagede erotiske haver,
som I aldrig før har været i
Noget af det dejlige ved at have sex
med den samme partner er at trygheden, tilliden
og modet til virkelig at være og stå ved sig selv
er betydelig lettere, end dengang du var 21 år
og vild usikker på om hun mon kunne lide dig
og om hun nu ville eller alligevel ikke ville.
Osv. osv. Jo mere stille og sansende
ja meditativt du tager oplevelsen, desto dybere
intensere, overraskende og mere HER OG NU
bliver denne totale seksuelle oplevelse.
For det handler jo ikke bare
om hurtigst muligt at få pikken ind i kussen
og så skynde sig med at blive færdig inden du mister
din måske alt for sparsomme koncentration og potens.
Selve det at ligge sammen, nusle og pusle,
bare ligge helt stille og svæve ud i saligheden, lår mod lår,
mave mod mave eller med hende varme numse ind mod hans skød
imens I ligger i ske eller klistret op af hinandensom sardiner i en dåse
Alt er ok nu. Alt er ikke bare ok nu, alt er lige som det skal være.
At føle hinanden, mærke hinandens hjerte slå og grine igen.
Intimitet - og impotens ophæver hinanden,
å vov mødet med den person, som du siger at du elsker
og som du kun ønsker det bedste for - ganske ligesom
du rent faktisk kan være sikker på at hun også kun
ønsker at oplevelsen også bliver så god for dig
- som jeres intime møde gør mulig.
Så åbn dig op, vær modig og slap af
Vær dig selv sådan som du er lige nu og her
og glem præstationstrangen - som kun fører dig
for langt ud i fremtiden eller tilbage til fortiden
Oplev det at VÆRE DIG netop som du er
nu - om så kun for en bitte stund.
Besøg f. eks. et af de nye Spa-centre
og få en supersanselig, ren kropslig velvære, oplevelse sammen.
Tag på en god kroferie, hvor I aftaler at I må alt blot ikke have samleje,
fordi at det er det at nyde at være sammen, der er hovedopgaven.
Eller hvorfor ikke se en musical i London sammen eller
spise på en båd på Seine i Paris næste weekend?
Eller høre operaen i Verona her til foråret?
Eller tag jer en velfortjent Pjækkedag.
Gør noget I ikke må - og nyd det.
Først når I afslappet, uden forventninger og pres
kan være sammen en hel weekend og begge nyde det.
Først når I igen kan le sammen, kan I gå videre med
de mere erotiske lege. Gør dette Trin for Trin
hvor I skiftes til at tage et nyt initiativ?
Kan du se perspektivet for dig?
At være impotens
betyder altså at du nu skal til at bruge det andet hovede
bedre for at kunne genvinde evnen til at løfte det nederste.
At være impotent er ikke mere nu i år 2010 uhelbredeligt
eller en tragedie, som dengang din far og farfar var på din alder.
Vi ved i dag en masse mere om, hvad der reelt sker i pikken,
og hvad der derfor er brug for - for at du "kan" igen.
Så åbn øjnene, fat håb - og læs modigt videre:
B. Drop jagten efter at finde "den skyldige"
og led i stedet for efter en løsning, der virker
"Det er helt sikkert min egen skyld, da jeg ryger
er for fed, - eller også er det min kones skyld eller ...
En eller anden idiot må altså være skyld i
at jeg nu har det, som jeg har det.... og skyld
afmagt - og skam, det er følelser, jeg ikke kan tackle.
Ca. sådan tænker mange impotente mennesker indeni .
Der er 5 årsager til Impotens
I dag regner læger og vi sexologer med 5 diagnose-grupper,
der har vist sig at være brugbare til at kunne kurere impotens:
1. Forandringer i blodkarene er oftest hovedårsagen!
....Anses i dag for at være den hyppigste årsag til den formindsket blodtilførsel.
....En stivnethed, en manglende eftergivelighed i vævet forhindrer opnåelsen
....af et tilstrækkeligt tryk i svulmelegemerne, der er inde i penis.
....(det svarer til at vandrørene i dit badeværelse er forkalket
......og derfor er der ikke et særlig stort tryk på bruseren).
....Risikogrupper for disse karsygdomme er de med Forhøjet blodtryk,
....de der er alt for fede, sukkersyge (både de tidligt og sent opståede), hjertelidelser,
....de med et forøget kolesteroltal - og ja, rygning kan også medføre impotens.
....Sluserne og pumpesystemet fungerer ikke mere som det er designet til.
....Det er derfor, at Viagra, Cialis, de nye Potenspiller, virker så godt!
2. Læge-ordineret medicin, kan også være årsag til impotens:
....Adskillige typer medicin, specielt i forbindelse med kar-, hjerte- og psykiske lidelser
....kan i sig selv have en meget negativ indflydelse på rejsningsevnen.
....F. eks. kan "lykkepiller" svække såvel nydelsen som lysten til sex
....og mange mænd der bruger lykkepiller mister derfor sexglæden.
....Der er ganske enkelt alt for lidt begrejstring til en god rejsning.
3. Stress og psykologiske konflikter, især afmagtsoplevelser
....er den 3. hyppigste årsag. Her er Psykoterapi ofte en effektiv nøgle
. ..til at løsne op for især frygt, præstationsangst og parforholds-problemer,
....Depression eller andre psykologiske forstyrrelser kan også være årssagen,
....Og ja Stress af enhver art, kan let ødelægge såvel lysten som evnen til sex.
....
....Humor er ofte en god indfaldsvinkel til yngre mænd,
....der måske blot er ved at koge helt over af førlyst og usikkerhed,
....når de endelig har chancen - og så går det let helt galt med potensen.
....Spændingsniveauet starter alt alt for højt oppe, så de kortslutter.
....Heldigvis kommer potensen oftest hurtigt tilbage igen,
......lige så snart trygheden og selvtilliden er genvundet.
....Præstations-angst nævnes ofte som årsag,
....ligesom Par-problemer let kan medføre impotens.
....Oftest akkumuleret (igennem længere tid) vrede, og sultne savn.
....Pludselig en dag, er følelserne og kroppenes leg kommet ud af takt
....og I mærker dette, som "vi er kommet for langt væk fra hinanden."
....Nærhedens varme og ild, slukkes af isolationsfølelsens kulde.
.....
....Vrede og en opsparret irritation har ødelagt mange forhold, nu og før i tiden.
.....Ligesom en stor børneflok har ødelagt manges sexliv. Alt for mange kærlige par,
.....ender med at lege Far, Mor og Børn - og glemmer at være Mand- Kvinde.
.....Impotens kan - ligesom hovedpine - være et smerteligt symptom på,
.......hvor langt væk - følelsesmæssigt set - I reelt set nu er fra hinanden.
.....Præstations-angsten har sin egen triste, men interessante historie,
......som du kan læse lidt mere om på denne webside.
......Lidt ældre mænd har en anden dynamik, bedre sans for nuancer, men.
......dårlig motion, for lidt søvn, for meget skærmlys, fedme, druk, tobak osv.
......Der kan være mange indlysende årsager, der svækker sexlysten og evnen.
......Alt for mange resignerer blot og nøjes blot med at onanere en gang imellem.
.......og lader det bare blive ved det. Ofte med konens stiltiende velsignelse.
...... Heldigvis nægter flere og flere ældre mænd at resignere mht. sex.
.......Nogle skifter hustruen ud med en anden og oplever en kortvarig opblussen
.......inden de igen vender tilbage til det alt for velkendte slatne neddæmpede sexlix
.......de håbede de kunne undgå derved - eller de opdager, at det var klogt gjort.
........Andre par genopfager heldigvis sexlivet med nye dybder og større intimitet.
........De fortæller alle, at dette ikke "bare skete af sig selv", men det skete fordi
.........at de selv aktivt gjorde noget ved denne vigtige dimension af deres samliv.
.......Jo ældre du er,
jo mere individuelt problematiske er det oftest,
.......fordi at du er blevet mere og mere anderledes end flertallet Bl. a..
.......Og vi bliver jo alle mere og mere forskellige med årene, hver især.
..... .(F. eks. oplever mange enkemænd,,der indgår i et nyt parforhold
........at de hurtigt bliver impotente - i det første års tid. Det er helt normalt,
.........siger statistikken.
Et hurtigt kropsligt Tips, der oftest virker:
Ved du at din pik vokser og bliver større,
ved at du slapper af og derfor føler varme i underlivet?
Pacer og spænder du, falder blodtrykket i din penis.
Dvs. Pumpeværket virker bedst,
jo mere og jo dybere du slapper af og mærker varmen.
Erektionen sker helt automatisk, uden om din bevidste kontrol,
så det et spørgsmål om "at lære at lytte bedre ind på din pik og sanse"
og tro på, at din pik bedst selv ved, hvad den vil, lige nu - og nu.
Ved du f. eks. hvad din slappe pik vil og kalder på, lige nu?
Hvad savner den for at få lyst til at rejse sig op?
Spørg din bedste ven - og lyt dig ind på svaret.
Og så er der endelig de mere sjældne diagnoser:
4. Neurologiske årsager (dvs. lidelser i nervesystemet):
.....En række nervesygdomme giver anledning til afbrydelser i den del af nervesystemet,
.....som er involveret i rejsningsmekanismen. F.eks. rygmarvslidelser, dissemineret sklerose
.....eller det kan være en følgevirkning af en operation i bækkenregionen.
5. Hormonelle årsager:
....Regnes ikke for at være hovedårsagen i ret mange tilfælde.
....Men impotens kan beviseligt godt skyldes en nedsat produktion
.... af det mandlige kønshormon Testeron .
.....Jvnf den - endnu videnskabeligt set - uafklarede debat
......om vi mænd også har en Overgangsalder, som kvinderne har.
......Det kan du læse mere om f. eks. i www.healthy.net/
.......og hos www.midlife-passages.com/page25.html
........+ se også lige www.andrology.com/
Impotente mænd lider alt for ofte i stilhed.
Halvdelen af landets impotente mænd er så flove over deres lidelse,
at de hellere vil føje i tavshed end tale med deres læge om problemet.
Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor 250 danske mænd med rejsningsproblemer
har deltaget. Halvdelen erkender, at lidelsen er så flov for dem,
at de ikke magter at søge professionel hjælp.
Formand for Sex og Samfund, læge
og seksualitetsforsker, Christian Graugaard mener,
at der hviler et stort ansvar på de professionelles skuldre:
Det er utrolig vigtigt at fastholde, at det er fagpersonens ansvar
at kunne lytte bag problemerne og tage emnet impotens op,
Det er vigtigt - og til at afhjælpe, siger han.
Sanne Nyland Christensen, Urban. 2006
Hvilke "kure" er der?
Det afhænger selvfølgelig meget af,
hvilke af ovenstående 5 årsager, der er din.
Her er først nogle generelle råd - og derpå nogle mere konkrete,
som jeg vil foreslå at du starter din opdagelsesrejse med
- ind i dette interessante og spændende terratorie
Omkring 300.000 voksne mænd
tager i dag Viagra - eller Cialis - imod impotens
Eller blot imod "frygten for at blive det", eller for "måske ikke at kunne":
"Jeg tager en Cialis fredag morgen - for at få en god weekend,
hvor jeg ikke behøver at spekulere på om jeg kan eller ej.
Jeg kan bare gå og glæde mig over at jeg har en stiv pik"
- som en bramfri ældre herre med et smil fortalte mig.
Inden du på denne nemme måde bare lige tager
et hurtigt fix imod "din frygt for ikke at kunne som du gerne vil",
så overvej lige - om du fortsat, livet ud?, vil betale 70 -80 kr
hver gang, at du er sammen med en attraktiv kvinde!
Problemet med diverse Potens-piller er
at alt for mange, der i en stressfuld periode tager en pille
imod impotyens. Derfter bliver de ved dermed - livet ud!
Og så bliver det sgu da en ret dyr fornøjelse.
Heldigvis er der en bedre - og helt gratis vej:
fordi:
en mere nysgerig, åben, afslappet
ja en meditativ, og gerne eksperimenterende ,
eller blot en mere rolig, afslappet og mere sansende holdning
er alpha og omega. Du skal væk fra "den indre kamp mht. at ville",
for at sige det svære ultra kort.
så øv dig og væn dig til
at blive helt tanketom, duft parfumen, mærk og sans hele kroppen.
Du skal genvinde legelysten igen, førend du bliver sjovere at lege med.
Det er din holdning, den måde du åbner dig på, er nøgen og åben på,
eller sammenbidt, selvhadende og fyldt med skræmmende tanker?
Det er din indstillig til dette erotiske møde - med din partner
der afgør om du kan og bliver "helbredt" - eller ikke.
Det er en langt bedre indstilling, måde at tænke på,
at være søgende, end desperat. Og derfor snart selvopgivende,
Du farer bare panisk rundt inde i det forkerte hovede, så hele dit liv,
selvhadet og dit stress følsomme underliv bare bliver hårdt og blodfattig
.... og panikken bliver derpå bare værre og værre i et hurtigt
selv voksende smerteligt komme til kort komplex.
Kort sagt: Du kortslutter totalt - og går i sort,
der, hvor du skulle lyse op - og begejstres.
Hvis du uimodsagt og i blind uvidenhed blot tror religiøst på
at netop du er et totalt håbstløst tilfælde, ja så vil du nok få ret.
Og tror du på, at du vil genvinde din rejsning, får du også ret.
Det sværeste ved at forandre på en pessimistisk holdning
er at pessesimister - ligesom optimister, begge får ret.
Psykologer kalder dette for "selvopfyldende profetier",
Så hele din indstilling til problemet, især din optimisme!
er - psykologisk set - dine livsnødvendige hælpere
for at du kan opnå et godt - og blivende resultat.
Uanset hvilken behandlingskur
du så end vælger.
Dvs. en vigtig del af løsningen består i
at bruge netop dette kiksede seksuelle problem til at finde
frem til en mere afslappet, mere nysgerrig og søgende holdning,
ved at lægge diverse selvbebrejdelser og skyldsspørgsmål væk.
Hvis du virkelig tør tro på at der er håb forude, vil du også
let i dag kunne få en effektiv hjælp, der beviseligt virker
for langt de fleste, der følger den kur, der vælges.
Kort sagt
Der er ingen fornuftige grunde til
at hænge med snuden, bare fordi den hænger nedad.
Der er mange måder at hjælpe den op at stå på igen!
Mænd, der bruger en sådan "potenssvigt- oplevelse"
som en Indgang til at lære sig kunsten at tabe sin potens
- og sidenhen genvinde denne vidunderlige livsgave, igen og
igen, er oftest langt bedre elskere, end de, som altid har kunnet
og som derfor slet ikke har opdaget elskovens mange sanserum
og lege - med eller uden rejsning - med eller uden orgasme.
Blot det at turde åbne sit inderste liv op og kunne fortælle
om sin smerte uden at møde kritik eller en fordømmelse,
kan have en meget befriende effekt. Og Nærheden,
- når du og din partner igen kan tale frit derom
er uvurderlig lindrende, ja måske helbredende
i sig selv..
Kærlighed og Seksualitet
er (- desværre - ? ) ikke det samme.
Du kan godt elske en, du ikke har sex med
ligesom du godt kan have sex med en, som du ikke elsker.
Det kan være et livslangt projekt at integrere i en person.
Blive dig. I et længere varende parforhold vil disse 2 dybe behov,
disse 2 livskræfter, både kunne forstærke eller svække hinanden.
Vejen frem til målet, er mindst lige så vigtig
som det at nå frem. Elskov er en dvælen i nu´et
en fordybelse og en leg, der måske - og måske ikke
fører frem til en rejsning, mere nærhed og en god orgasme.
Hvert et trin på vejen og sanserejsen er vigtige
og hvert et øjeblik kan åbne op for et nyt
og tidligere ukendt sanse univers.
En orgasme kan godt defineres
sådan her: Det er det bedste, du er i stand til
at føle og opleve netop nu på det pågældende tidspunkt.
Denne nye og bredere definision kan godt lette præstationspresset.
På de følgende websider er der flere kontante råd og inspiration
til at du igen kan finde frem til, hvad du og netop din pik trænger til,
for igen at genfinde lysten til elskov og nærheden, glæden og legen.
Sådan som vi store menneskeaber har gjort det siden tidernes morgen.
OVERSIGT over www.psykoweb.dk ´s
websider om Impotens og for svag rejsning
En fotografisk instruktiv historie
om hvad der kan ske, og hvad du/ I så kan gøre,
hvis det sker for dig - for igen at kunne.
Instruktion til en 4 ugers kur.
Prøv Sten Hegelers utrolig effektive potenskur,
baseret på Masters & Johnsons forskning..
Par-opgave nr 1. - en introduktion og opgave.
+ Par-opgave nr. 2 - Videregående øvelser.
+ se En god samleje-stilling.
Et erotisk brætspil til Sommerhuset,
- eller når I har lyst til at prøve noget nyt.
Og læs her om de nyeste
fakta og ny viden om Viagra
og de andre potens stimulerende piller.
Og her er flere websider om
Sexualitet og parforhold.
+ se interessante links
hvis du vil vide mere om din seksualitet
Er et højt pornoforbrug et symptom på impotens ?
Se f. eks. disse barske fakta om pornoindustrien
og det kanonhøje pornoforbrug, såvel her - og ude i verden..
+ Søg efter flere websider
om "erectile dysfunction " i Google
og se en masse forskningsresultater her:
www.realage.com/query=erectile+dysfunction
www.issm.info/prod/system/main
Fakta om impotens:
Et sted imellem 5 og 10 procent af alle mænd over 18 år
lider ifølge en svensk undersøgelse af vedvarende impotens.
Det vil overført til Danmark svare til at omkring 200.000 mænd
her i Dronningeriget udemærket godt ved, hvad jeg her taler om.
Hvor mange mænd, der
- gudskelov - kun i perioder lider af impotens
ved vi ikke, men tallet er nok langt større,
end de fleste af os kan lide at tænke på.
Hyppigheden af dette fænomen i den danske befolkning
er ikke kendt (men det er ved at blive undersøgt). Det skønnes til
at være 20 - 30 procent mænd efter 50 års alderen, idet der
er en aldersbetinget ændring mht. det slappe i rejsningsevnen .
(Set i www.impo-info.dk/, (april, 2003
En række undersøgelser viser, at kun 1 ud af 10 mænd
der har problemer i sexlivet, søger lægelig råd og behandling.
Årsagen dertil er oftest uvidenhed og at de skammer sig
ved at sige dette til deres læge. Det er det for flovt til.
Altså lige indtil Viagrapillen kom på markedet
da var det meget sjældent, at nogle overhovedet nævnte det,
eller de benægtede det, hvis lægen spurgte dem derom.
Det var for stor en skam at måtte indrømme dette tab
af mandom og selvrespekt. Det gjorde man ikke.
"Når en mand ikke kan se en konkret løsning
på et problem, ja så er der ikke et problem.",
som John Grey så rigtigt siger.
.... men så
kom Viagra og Cialis pillen
og den virkede sørme som et mirakel!
Nu da der er en hurtig løsning, ja så myldrer
alle de mange tusinde potens lidende mænd frem.
Og er det ikke bare kanongodt!!! En stor tak for
at vi lever i en tid, hvor et så gammelt og utrolig dødeligt sår,
som det "at være impotens" næsten er blevet et archetypisk afmagts symbol på,
dybt forankret i mange mænds sjæle op igennem vores tusindårige mandehistorie.
Siden tidernes morgen har kastraktions- og impotensfrygten været mandens pine.
Tænk at vi nu endelig står foran en ufarlig, hurtig og effektiv løsning
på dette urgamle dybt frygtede Urtidsspøgelse i mandeverden.
Det synes jeg er en positiv og en livsglad revolution!
I værste fald, tag en pille og genvind potensen.
Den mulighed havde din og min far ikke.
"Kastrede mænd bliver tyranner, magtgale eller særlinge.
Det er somom alt det smukke, stolte og dejlige visner væk,
når en mand mister sin evne til at dyrke elskov med sin pik",
som de gamle grækere meget tidligt indså.
De biokemiske opfindelser
mener jeg der er god grund til at glæde sig over,
derfor, kan du her læse en oversigtswebside om Cialis og Viagra
og de andre nye potensstimulerende piller, jeg kan anbefale.
+ www.netdoktor.dk/Fakta/impotens.htm
+ se en god Svensk side om Impotens.+ side 2
+ eller : www.impotens.com/
OG
som du godt ved, er der
meget mere at sige om Impotens
og frygten for ikke mere at kunne
få "den" op at stå igen, stor og fast
- for derved at føle sig stærk og glad.
Føle glæden ved at være mand.
Der er mange andre effektive veje at gå, end sexpiller
hvis du vil genvinde din virilitet, glæde og din erotiske rejsning
- uden at du behøver at indtage en pille til 90 kr for at få en orgasme,
Metoder, der har været afprøvet i nu over 50 år af læger, sexologer
og samlivsterapeuter, der beviseligt og i praksis har hjulpet mange.
Denne mere bløde synsvinkel kan du læse mere om her.
Vidste du forøvrigt
at en god perfume kobler tankerne fra?
En svensk forsker mener nu at have fundet beviser for,
at mænd kan blive impotente, hvis partneren ikke dufter godt.
Ligeledes kunne han bevise af en smuk og forførende duft
kunne virke endog meget seksuelt ophidsende.
(set i BT, den 3. juni 1999)
Har du for lidt Sexlyst:
"Hver tredje danske kvinde har manglende lyst til sex,
og flere og flere oplever det, som et problem. Andelen af kvinder,
der mangler lyst til sex, er dobbelt så stor som antallet af mænd
med samme problem", siger overlæge Ellids Kristensen,
der leder Rigshospitalets Sexologiske Klinik.
Her behandles årligt omkring 150 kvinder for seksuelle problemer.
Årsagen til, at den manglende sexlyst, er ifølge Ellids Kristensen,
at folk i dag stiller højere krav til sig selv og hinanden og naivt
forventer, at det gode sexliv fortsætter ind i alderdommen.
Ritzau, Politiken, Jyllands-Posten, 11-2-2002
Mænd over 50 år
Mindst 20 procent mænd over 50 år har problemer med potensen.
Der kan dog som regel gøres noget ved denne lidelse. Videns og
forskningscenteret for impotens på Rigshospitalet er oprettet
for at informere om mulighederne for behandling.
VidensCenteret har hjemmeside
på adressen www.impo-info.dk
+ en telefonlinie hver onsdag kl. 15-18 : TEL 35 35 99 06
+ se linkreolen ang. mænds overgangsalder
hvor der er nogle gode link vedr. Mænds Menopause,
(som de kalder det på engelsk).
Lysten til sex dør aldrig!
Hovedparten af amerikanske kvinder mellem 50 og 60 år udtaler,
at deres lyst til sex er lige så stor - eller endda forøget, efter at de er kommet
i overgangsalderen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af amerikanske
Yankelovich Partners. I undersøgelsen er der involveret 1001 kvinder.
(N. Muldvad, Jyllands-Posten, 1999)
Sten Hegeler har i en endnu upubliceret undersøgelse påvist
at noget af det sidste, der dør i os mænd - selv når vi er over 90 år gamle,
er tanker om sex, onani og lysten til at få endnu en orgasme med sin partner.
Faktisk er der mange ældre mennesker, der fortsat dyrker sex lige til de dør.
Spørg dem, der arbejder på f. eks et plejehjem
- og smil. Sexualitet og generel livslyst
er meget nært forbundet.
så Velkommen
til dette nye gratis cyberkursus
hvor vi skal se lidt nøjere på denne, den største mandefrygt,
frygten for at blive - eller forblive impotens. Og hvilke veje ud
og nøgler der er, hvis det rammer dig - eller en du holder af.
Pøj pøj fra
Ebbe Scheel Krüger,
cand. psych. 1. maj, 2003.
www.psykoweb.dk
Hop op og se oversigten
over de 5 nye websider om Impotens, igen.
Overblik over alle vores sexologiske websider
Overblik over alle webartikler
om parforhold, intimitet og kærlighed
4 udsøgte Psykologiske link-Reoler
Eller - vil du nu tilbage til Index ?