Værsgo - lige til at udprinte:


    For nogle år siden blev jeg (Ebbe) interviewet
    af en journalist, Hanne Lund fra Århus Stifttidende
    om jalousi - og da jeg genlæste artiklen forleden dag,
    fik jeg lyst til at uddybe og forbedre det, jeg sagde dengang,
    dvs. bygge videre på det - da det da vist ikke var så værst endda.
    Så nedenstående er ikke den oprindelige artikel

    Hun indledte
    interviewet med at give mig dette oplæg:
    »Jeg lider skrækkeligt af jalousi.«, indrømmer mange.
    og »Undskyld, men det var vist bare et af mine jalousianfald.«
    »Årh, hun er bare så skinsyg, at man må bære over med hende.«
    »Mig! Najjjih ... jeg er overhovedet ikke jaloux anlagt.«

    Velkendte udbrud og sætninger om jalousi og skinsyge,
    der antyder, at det er ligesom en sygdom, der kan slå os helt ud.
    Vi kender det vel alle på en eller anden måde? Nogen vedkender sig
    ærligt og frit bekendtskabet med jalousien. Andre fornægter det totalt.
    De fleste opfatter det, som lidt flovt. Bl. a. fordi det jo ofte medfører
    de særeste reaktioner og ind imellem ender i korporlige slagsmål.
    Eller det opfattes som en pinlig sygdom, man har raget til sig
    på linie med en kønssygdom. Ja der er sågar nogle,
    der opfatter tilstanden, som en form for sindsyge.

    Det kan kort sagt være en stor daglig pine for den,
    der er jaloux anlagt. Og for den, der lever sammen med en,
    der er det. Jeg tror jalousifølelser er meget mere almindeligt,
    end vi tør stå ved. De fleste opfatter det jo som noget,
    man helst ikke bør føle, og ser det som en svaghed,
    som man bør lære at bide i sig og skjule.

     Hvad kan du sige
    om det at føle sig jaloux Ebbe?"
     Ebbe: "Jalousi er i mine øjne en ok-følelse.
    Jalousi er ikke en sindssygdom. Det er en panikfølelse og
    en psykisk tilstand vi alle kender - mere eller mindre stærkt og vildt.
    Blindheden i frygten og smerten er afhængig af vores tidligere erfaringer
    mht. at føle os svigtet og forrådt af nogle, vi troede at vi kunne stole på
    (f. eks. er det ofte tilfældet, hvis dine tidligere kærester har svigtet dig).
    Ligesom jalousifølelsen er meget afhængig af, hvem du har valgt
    at give din tillid, dine fremtidsdrømme og din kærlighed til.

    Ligesom tillid, venskab, vrede og kærlighed
    så er jalousi basalt set også en Kontakt-følelse. Der skal jo to til
    at disse følelser opstår, visner eller gror. Kontaktfølelser tændes af det,
    der sker imellem dig og en du vil noget med. Jalousi er altså ikke
    en af de følelser, der kommer indefra som glæde, forelskelse,
    ro, varme, tryghed, selvtillid og kreativitet. Jalousi-frygten
    opstår i dit utrygge skæve samspil med andre.


    ........

    Jalousi er kort sagt ikke en sindsygdom,
    men et faresignal om et muligt svigt og en trussel om et smerteligt tab,
    og et tegn på en dårlig kommunikation. Et stærkt udtryk for en skuffelse
    over at noget, som jeg troede, vi var enige om, måske ikke er en fælles holdning
    - og at der mangler "noget", som er vigtigt for dig i jeres forhold.
    Terapeutisk set er det en dør - ind til en større selvforståelse
    og viser et behov for at genoprette en ærlig kommunikation.


    I praksis betyder dette
    at Jalousi-"anfaldet" altså ikke kun er den enes skyld,
    men at I begge to har et medansvar mht. at forebygge
    frygten - og for at det som sker, ikke bliver helt vildt,
    når panikfølelsens intensitet gør jer begge to blinde.
    Ligesom der skal to til for at lindre, forstå og hele
    såretheden, når "jalousi anfaldet" er overstået.

    Skuffelsen og såretheden, jalousien og misundelsen
    og den kulsorte skinsyge kan forståes som kontakt-forstyrrelser
    der sker, som en smertelig del af det gode der forhåbentlig også sker,
    når og hvis vi mennesker tør elske og knytte os tæt til hinanden.
    Forudsætningen for at kunne reagere så stærkt og vildt,
    når du føler jalousi, er jo at du har turde knytte dig
    og gøre din lykke afhængig af et andet menneske.

    Dette mod er det vigtigt at vedkende sig.
    De der er ligeglade, føler selvklart ikke jalousi.
    Styrken afhænger af, hvor meget du kan miste.
    Om dette så er realistisk og sandt - eller ej,
    det er så et andet spørgsmål.

    At føle sig konstant bange for at miste, ja måske gå i panik
    når der er en god grund til at frygte at dette tab reelt sker
    er vel meget normalt. Jeg ville da ikke selv komme sammen med en,
    der bare er ligeglad, hvis jeg bliver grebet i at begå utroskab,
    Ligesom jeg også selv vil forbeholde mig retten til
    at reagere panisk og vildt, hvis min tryghed trues.

    Det pudsige ved jalousi er
    at vi reagerer ens, hvad enten der er en konkret reel trussel
    eller at det svigt som vi frygter, blot skyldes vores stærke fantasi
    og derfor overhovedet ikke er forankret i Virkeligheden.
    Behandlingsmæssigt er det dog meget vigtigt at skelne
    imellem en regulær trussel - og en mareridts fantasi.

    Tanken om helt at "helbrede" jalousi-anfald er absurd.
    Vi har jo følt jalousi, og frygtet for tab siden tidernes morgen
    og det vil vi nok blive ved med. Den afgørende vurdering
    er derfor ikke jalousianfaldets styrke, men om der er
    realitet i svigtet. Er det sandt? eller er det en fantasi?
    Samt se nøjere på hvordan du og din kæreste
    sammen tackler det, der sker.




    Prøv at opleve smerten,
    ligesom en solforbrænding
    der jo også kan ske i 3 forskellige farligheds-grader:
    De forskellige grader af jalousi kan sammenlignes med
    en første, en anden og en tredje grads solforbrænding.
    Der er en meget stor forskel på, hvor stor smerten er
    og en tilsvarende forskel på, hvilken behandling
    der kan lindre og kan forebygge flere anfald

    - og i svære tilfælde er psykoterapi påkrævet.
    For selv om jalousi ikke er en syg tilstand, er smerten noget,
    man skal lytte til og tage vare om, for ellers kan den udvikle
    sig til det grønøjede uhyre, som Shakespear ´s Othello
    taler om: Skinsygen, som hurtigt bliver destruktiv
    eller en resignation og kold selvisolation, fordi
    - at man har mistet troen på kærligheden.

    Det handler i mine øjne om at se og forstå,
    hvor intens og omfattende smerten er - og om
    at hitte frem til det budskab, der skjuler sig omme
    bagved de mange råb, anklager og intense smerteudbrud,
    der kommer ud af den jalouxs smerteforvrænede mund.

    Kærlighed er jo en aktiv omsorg for den man elsker
    og for sig selv, så jeg synes det er ok at føle sådant
    - og ser følelsen som et signal om, at der er noget
    vigtigt på spil for den, der føler sådant.

    Noget af det dummeste man kan gøre,
    når ens kæreste er urimelig jalousi, er at skælde ud
    eller på andre måder prøve at overhøre det, der savnes.
    Det som virker, er at lytte og være 100% ærlig i sine svar.
    Følelsen hænger sammen med det, som sker imellem jer
    og skyldes ikke en hjernefejl - eller "en indre svaghed".
    Det sker fordi I simpelthen ikke forstår hinanden
    - fordi tilliden og trygheden nu er pisst borte.
    Og det kan der være mange grunde til.


    At få et jalousianfald
    er ikke et svaghedstegn
    (rent faktisk er det jo en meget stærk følelse!)
    eller noget skamfuldt, som man skal holde for sig selv
    og bare håbe på vil gå over af sig selv, som et feberanfald.

    Jalousi - og skinsyge er vigtige signaler fra dit hjerte om,
    at du mangler noget vigtigt i jeres forhold f. eks. tillid, ærlighed
    og en mere mærkbar intim kontakt med den, du er afhængig af.

    I lever måske alt for adskilt til daglig - i hver sin verden?
    Samhørigheden, OS-2 følelsen og den nærende Jeg - Du kontakt,
    er oftest alt for svag. Ja måske endog blevet koblet helt ud,
    så at I nu - psykologisk set - derfor lever på hver sin ø.
    Og det fremmer jo ikke ligefrem forståelsen:

    ..
    >Klik på og se de 2 universer tydeligere>


    Vi kan jo alle ind imellem blive kastet tilbage
    i os selv, ind i vores eksistentielle alenehed og dér
    miste følelsen af tillid, kontakt og kærlighed. Sådan er det
    jo med følelser. De skifter hele tiden, ligesom vejret og er ikke
    altid lige så trygge, varme og stabile som et hus, et møbel,
    penge, computeren eller andre fysiske materielle ting.
    Måske er det derfor, at så mange i dag simpelthen
    ikke tør knytte sig tæt til andre mennesker ?

    Så først og fremmest synes jeg, at det er værd
    at rose sig selv for man overhovedet har turde elske
    et andet menneske - og turde knytte tillid til sine drømme.
    Jalousi og skinsyge er udtryk for, at du har dette livsmod
    og selvom dette nu måske synes meget langt væk,
    så er det der stadig - et eller andet sted!

    Når du virkelig for alvor accepterer
    det, der føles og sker, som jo reelt også er DIG,
    uden selvfordømmelse eller skam, så sker der en forvandling.
    Nemlig at du går fra at prøve at løbe væk fra noget ubehageligt
    til - at du går nøjere på opdagelse i det, som altså lige nu
    og her kalder på din opmærksomhed via denne smerte.

    Den gode nyhed er at accepterer du dig selv
    lige netop sådan, som du altså er og har det lige nu,
    (inclusiv at du tager en smertelig følelses budskab alvorligt)
    ja så kan det der sker, oftest vendes til noget positivt.
    Så er du ikke blind og døv mere, så er du blevet
    mere opmærksom på over- og undertonerne
    i dit forhold til en, du holder af."


    I en 1. grads forbrænding
    er det oftest blot et forsømtsheds-signal,
    der f.eks. håbefuldt siger: "Glem mig nu ikke!"
    Det tror jeg de fleste af os i parforhold kender til.

    Jalousi af første grad føles ligesom et stik i hjertet.
    Måske bemærker din mand, at en anden kvinde ser godt ud.
    Du tænker vredt og misundeligt så på, at hun får al den ros
    og opmærksomhed, du selv godt ville have - og savner.
    Det gør ondt, men du behøver ikke at flamme op, men
    kan f. eks. blot sige: "Og hvordan ser du så på mig?"
    imens du giver ham et kys og fastholder hans øjne.
    Kunsten at fange hans opmærksomhed kan gøres
    på såvel en positiv, som en negativ måde.

    Eller I er til en fest sammen,
    hvor du ikke kender et øje, men hvor din kvinde
    hele aftenen er begejstret over at møde sine gamle venner.
    Og derfor helt glemmer dig.

    Hun snakker, danser og morer sig. Er simpelthen festens midtpunkt,
    imens du sidder tilovers og glemt i en sofa og bliver mere og mere jaloux.
    Det gør ondt på samme måde, som når du har tagét lidt for meget sol
    den første sommerdag. Reagerer du ikke på dette stik i hjertet,
    kan det meget let vokse sig stort - og ende med et tåbeligt
    pinligt og flovt skænderi på vejen hjem fra festen.

    Aftens forløb - og afslutning, ville blive helt anderledes,
    hvis han havde rejst sig og stillet sig hen hos sin glade kone
    og spurgt om hun vil danse med ham - eller mere direkte
    om hun vil hjælpe ham med at komme lidt bedre ind
    i selskabet, fordi han kedede sig og tænkte på
    at tage hjem snart osv osv.. etc. etc.

    Det er altså blot et signal om at passe lidt på,
    så det ikke bliver værre. Sådan kan jalousi i første grad opfattes.
    Budskabet er »Glem mig ikke, jeg har brug for din opmærksomhed«.
    Og den gode nyhed er, at det er ganske enkelt
    at komme ud af den slags jalousi-anfald.

    For eksempel kan den, der kender alle ved en fest,
    sørge for at præsentere sin partner for nogle, denne vil kunne lide.
    Samt tydeligere vise de andre at man er et par. F. eks. give et knus ind imellem.
    Tage en dans sammen eller inddrage partneren i snakken med de andre.
    Mere skal der sjældent til for at vende jalousien til noget rart,
    og til at I igen kan få »OS-2-følelsen« frem - igen.


    2. grads forbrændingen,
    skyldes hyppigst en gammel historie.
    Når jalousien bliver af 2. grad, gør den betydelig mere ondt.
    Næsten ligesom hvis man er blevet skoldet med kogende vand.
    Smerten stikker dybere. Og man reagerer voldsommere.

    Hvis f. eks. din partner bare lige smiler
    til én, som du bare lige ved er hans eller hendes type,
    og du reagerer ved at skubbe synderen ud på kørebanen foran en bil.
    Eller drikker dig plakatfuld og begynder at flirte til højre og venstre.
    ja kører vilde scener op - så taler jeg om en 2. gradsforbrænding.

    Er det til en fest, tager du måske en tilfældig person med ind på et værelse,
    imens din partner er til stede. Så er det klart en overreaktion. Men ikke en sygdom.
    Vi kan sige, at du reagerer på mere end den konkrete situation. Og det
    gør du, fordi der ligger en eller anden historie bagved. Oftest et minde
    vedr. et tidligere kærestesvigt, som du stadigvæk har arvæv efter
    eller du bliver mindet om din partners tidligere utroskabaffærer.
    Smertelige minder vælder kort sagt frem.

    Måske var din kæreste virkelig sammen med en anden
    ved sidste julefrokost. Eller din tidligere partner har måske svigtet dig
    den ene gang efter den anden ved at have andre kærester udover dig
    Og de minder, og den smerte det dengang medførte, bliver du
    så nu mindet om ikke er væk. Enten ved at der realistisk set
    sker næsten det samme nu, som dengang - eller ved
    at du overvældes af blødende indre billeder.

    Kan du forestille dig at du har tisset på et elektrisk hegn
    engang for nogle somre siden - og fik et gevaldigt stød?
    Vil det da overraske dig, hvis du de næste gange
    du har lyst til at lette dig, ser dig rigtig godt for?
    Og overreagerer, hvis du ser et el-hegn?

    Det er derfor en yderst forståelig
    og meget smertelig historie fra dit voksenliv,
    der er brug for at få snakket igennem, igen. Måske rammer jalousien dig
    så voldsomt nu, fordi du er inde i en periode, hvor din selvværdsfølelse
    og livsglæde er helt i bund? Og så er det vigtigere at snakke om
    end om din kæreste nu også smilede til hende eller ham på TV.
    Overreagerer du, er det vigtigt at se om bagved det
    der konkret sker her og nu og forstå hvorfor
    at du reagerer på mere, end det som sker.
    Det er det jeg kalder at forstå budskabet.

    I gode parforhold vil de fleste kunne klare det alene.
    Men det er vigtigt af få hele historien frem i lyset. At få snakket om
    hvorfor du mon overreagerer så kraftigt. Ellers vil det gamle frygtmønster
    bare gentage sig igen og igen. Det er selvklart her af meget stor betydning,
    at partneren til den, der føler jalousien, viser forståelse og i det mindste
    gider lytte på bekymringerne og kan sige: “Ok, nu forstår jeg
    hvorfor at du føler sådan. Ok - og hvad kan jeg så gøre
    for at gøre dig tryg igen?” + "Jeg hader at du føler
    mistillid til mig - og derfor vil jeg gerne støtte
    og hjælpe dig med at kunne tro på mig.
    Hvad kan jeg gøre anderledes?"

    Sådanne brobygger-sætninger er meget vigtige
    se mere i: Om at hele skuffelser og sårede følelser


    Lange samtaler, mange tårer,
    tålmodighed - og vilje til at ville hinanden.
    I artiklen i Århus Stifttidende blev en typisk 2. gradsforbrænding
    skildret via dette lærerige og opmuntrende eksempel:

    En 35-årig kvinde fortæller:
    "Da jeg fandt ud af, at min mand havde været mig utro,
    var det intet mindre end en bombe, der sprang under mit liv.
    Jeg følte mig forrådt, værdiløs, ydmyget, skamfuld ...og vred.
    Når han havde behov for andre, måtte det være fordi, jeg ikke var god nok.
    Pæn nok. sekset nok. Spændende nok. Og jeg hadede den kvinde,
    han havde været sammen med. Uden at kende hende.

    Pludselig så jeg ikke mig selv, når jeg kiggede i spejlet.
    Jeg så en gammel, kedelig, grå karklud. Og rundt omkring mig
    vrimlede det med unge, dejlige kvinder.... De blev spøgelser,
    der hjemsøgte mig dag og nat. Smukke vidunderlige kvinder,
    der var udstyret med de mest fantastiske attråværdige former,
    der nok aldrig er set i virkeligheden. I mine drømme lo
    de af mig og hånede mig. Jeg ville finde dem
    og slå dem ihjel. Og så vågnede jeg i sved.

    Hele min tilværelse forekom mig helt ligegyldig.
    Alt foregik som i en tåge. Intet føles virkeligt mere
    og samtidig havde jeg et umætteligt behov for at få alting at vide
    ned i de mindste detaljer. Og det fik jeg. Det var en ufattelig smerte,
    hver gang jeg fik noget nyt at vide. Men smerten gjorde at jeg
    følte at jeg trods alt stadigvæk levede og ikke blot var død.

    Hans ærlighed gjorde også, at jeg på en eller anden måde følte,
    at det blev lidt lettere at bære, for hver gang vi snakkede om det.
    Og min selvtillid voksede i takt med det.

    Jeg har aldrig før følt så voldsomt!
    Jeg kan love dig, at jeg var pinlig i de måneder, det tog at komme igennem det.
    Jeg brugte de mest smudsige og grove uidtryk, når jeg omtalte den kvinde,
    han havde været sammen med. Hun var en billig luder, en vammel
    beregnende kælling og fuldstændig stupid.

    Nej, vel? Det passede ikke med mine fantasier om,, at hun også
    var hundrede gange dejligere end mig. Men sådan var det hele tiden.
    En svingen imellem følelsesmæssige yderpunkter
    fra det ene sekund til det andet.

    Lyst til at blive holdt om og lyst til at skælde ud og gå min vej.
    Og det var som en sikkerhedsventil at få lov til at sige
    en hel masse ondt og grimt om hende, den lede so!

    Det tog trykket og fik mig tilbage fra den kant,
    hvor jeg var lige ved at glide ud over vanviddets rand.
    Raseriet og tårerne tog toppen af den værste smerte.

    Og det krævede en masse tålmodighed og forståelse fra min mand.
    Tit sagde jeg en masse, der overhovedet ikke havde bund i virkeligheden,
    blot for hævngerrigt at såre ham, ligesom han havde såret mig.

    Hun var sgu med mig i sengen - i starten!
    Første gang vi var seksuelt sammen bagefter, var jeg helt stiv.
    Jeg skulle tvinge mig selv til at lade ham røre ved mig. Og det
    kan jo virke lidt grotesk, når vi har levet sammen i så mange år.
    Men at han havde rørt ved en anden, måske på samme måde,
    som han rørte ved mig? Den tanke sneg sig hele tiden ind
    og de dumme fantasibilleder ødelagde det hele for mig.

    Efterhånden blev de heldigvis mindre og mindre.
    Måske fordi at en ny og mere intens samhørighed
    gradvis voksede frem i stedet for smerten.

    Vi tog 1 uge sydpå og lavede stort set ikke andet
    i flere måneder end at snakke om vores forhold.
    Og om vores kontakt, liv og seksualitet.

    På den måde kan et jalousidrama,
    selv på et reelt grundlag!, godt ende godt.


    Lidt om Skinsygen
    der er en 3. Gradsforbrænding:
    Når vi her tilsidst er ved at komme over i jalousi i tredie grad,
    vil jeg kalde det Skinsyge, ligesom Jytte Back Grønkjær
    gør i sin gode bog om "Jalousi, skinsyge og kærlighed."

    Hun indleder bogen med et citat fra Shakespeares Othello:
    »Oh vogt Jer, Herre; fly Skinsygen, Dyret med de grønne Øjne,
    Som leger med sit bytte! «.

    For her er der virkelig
    tale om et rovdyr med grønne øjne.
    Hvis vi bliver lidt ved sammenligningen med forbrændinger,
    er det her måske så slemt, at huden er væk. Vi er helt inde ved benet.
    Og det er for de allerflestes vedkommende ikke noget, man kan klare alene
    eller sammen med sin partner. Her er der tale om et dybt kærlighedssår.
    Noget der går helt tilbage til barndommen, og er i ens selvopfattelse.

    Måske har du fået tudet ørerne fulde ala en gang hjernevask
    og har derfor igennem hele din barndom, lært at du ikke er værd at elske.
    "Du gør osse altid alting helt forkert, du dur ikke", sagde de.
    Og du føler dig selvklart helt forkert idag.

    "Jeg er grim, dum og totalt usexet!"
    Når du oplever en situation med din partner, der gør dig skinsyg,
    bekræfter du dig selv i din tidligt indlærte opfattelse af dig selv som en,
    der ikke er værd at elske. I skinsygen er det, at vi ser de voldsomste reaktioner.
    For eksempel uhæmmet spionage af partnerens liv og gøremål. En evig søgen
    efter at blive bekræftet i, at kærlighed altid er lig med svigt. Den skinsyge
    gør alt muligt for at bevise, at den partner der påstår at kunne elske
    den skinsyge - i virkeligheden ikke gør det.

    Ligesom ham, der hver gang konen var ude med veninderne
    raserede lejligheden. Når hun kommer hjem, er han ved at pakke kufferten,
    fordi han allerede har overbevist sig selv om, at hun har været ham utro.
    Ikke mærkeligt endte dette trip med, at hun gik fra ham med en anden
    - fordi at hun ikke kunne holde til disse vanvidsscener.

    Måske er hun også den eneste, han er rigtig tæt på.
    Han kræver hende fuldt og helt. Altid. Som et lille barn
    der tyranisk kræver sin mors konstante opmærksomhed. Men
    han kan godt glemme hende, når han selv er ude. Han tyraniserer hende
    med alle sine opslidende scener. Måske falder hun til patten
    og svigter sig selv og veninderne og ender med at blive
    lige så trist - og indelukket i sig selv, som han.
    Eller også bryder hun ud af dette fængsel.

    Nogle vælger at vride armen om på deres smertefyldte partner
    og tage ham/ hende med til terapi. Hvis det hun vil have er en mand
    og ikke et lille angst barn, er det en oplagt mulighed. Det er meget sjældent
    at han kommer frivilligt. Fordi han kan slet ikke se, at der er "noget i vejen
    med ham. Hun skal bare altid være der, så er der ingen problemer!"

    I mine mange år som psykolog har jeg kun oplevet ét par,
    der selv kunne håndtere skinsyge. De var psykologer begge to.
    Og det var et hårdt, hårdt slid, inden de med årene fik etableret
    den meget stærke OS-TO-Følelse, som de elsker at føle nu.


    Ved en tredie grads forbrænding
    kræves lægehjælp. Og en vild skinsyge kræver psykologhjælp.
    Fordi det handler om, at den skinsyge skal lære at få en helt ny opfattelse
    af sig selv. Lære at være sammen med andre og opleve sig selv
    som værd at elske.

    Hvis jeg ikke selv tror på og føler mig værd at elske,
    så er det næsten ufattelig svært for mig at mærke "dette nye",
    når jeg regulært og ægte bliver elsket. Jeg synes ikke selv
    at jeg er værd at elske, og derfor tror jeg ikke på dig,
    når du siger at du elsker mig. Jeg kan ikke mærke
    mig selv, (som jeg plejer at gøre det, utryg
    og alene) eller dig - og derfor fryser jeg.

    Den skinsyge vil oftest reagere med et voldsomt selvhad,
    når du spørger nøjere ind i Selvopfattelsen: »Jeg er grim. Gammel.
    Kedelig. Usexet. Dum. Ulækker. Min rival er smuk, intelligent, spændende,
    ungdommelig, sexet, klog og dejlig.« Sådan vil den skinsyge tænke.
    Det lave Selvværd og selvfordømmelsens indre stemmer
    overdøver den søde musik, der kommer til dig udefra.
    Du farer vild i gamle minder om svigt
    og går helt i panik.

    Han eller hun vil pine sig selv med at udspørge partneren
    om dennes liv helt ud i det absurde. Den skinsyge bliver mere og mere hadefuld
    og oplever alt det mørke i sig selv. Og det kan tage lang tid at vende
    en så negativ selvopfattelse til noget positivt.

    Den skinsyge skal lære at gøre nogle ting selv og føle,
    at han/hun har værdi i sig selv og ikke kun igennem partneren.
    Kunne lide at kunne være sammen med andre mennesker
    og have det rart - også uden partneren. Lære at finde ud
    af, hvad der gør livet værd at leve - ud over kærlighed.
    "Hvordan bruger du iøvrigt din tid og dine evner?"
    kan være en god måde at opnå en bedring på.

    Det er også vigtigt, at den skinsyges partner
    holder fast i at kræve, at han/ hun opfører sig som en voksen
    og ikke som et lille fortabt, hjælpeløst og krævende barn. Det er
    en meget vigtigt pointe at se i øjnene, at man er to om problemet.

    Den usunde afhængighed
    skabes jo af begge parter i en fælles destruktiv dødedans.
    Man er mere sammen på grund af angsten for ensomhed og af magelighed,
    end fordi man er to selvstændige mennesker, der holder af og elsker hinanden.
    Når jeg har haft skinsyge i terapi, har jeg ofte stillet dem spørgsmålet:
    "Kan du egentlig lide din partner?" Og ofte fået dette lunkne svar:
    "Det ved jeg egentlig ikke. Nej, ikke siden vi var forelsket."

    Den skinsyge har bare så meget brug for sin partners accept,
    at han/ hun simpelthen holder op med at eksistere, hvis partneren
    (dvs. substitut Moderen eller Faderen) pludselig ikke er der mere.
    Det kan være så slemt at den ene er reduceret til Spædbarnsalderen
    imens den anden næsten ikke mere tør gå sig en tur,
    - ganske som en SpædbarnsMor.

    Kort sagt:
    For at kunne elske på en ligeværdig måde,
    må den skinsyge først lære at holde lidt mere af sig selv.
    Og dette Selvværds-projekt kan partneren så aktivt støtte og nære.
    Eller sabotere af tilsvarende egoistiske årsager som den skinsyge,
    der måske blot udlevede en fælles angst for livet
    og kærligheden.

    Det sværeste ved at tale om disse smertelige parhistorier
    er at nok er der fællesnævnere i historierne, men ud fra mine
    over 25 års praksis erfaringer har der været lige så mange variationer
    over dette gamle Tema, som der har været par. Ikke to historier
    er ens og derfor må der en mere individuel rådgivning
    til for at forebygge og hele disse Tillids-svigt.
    Hvad enten de blot sker i ens fantasi
    eller reelt ude i virkeligheden.

    Læs mere om baggrunden for
    at nogle lettere end andre mister tilliden til kærlighed.
    + hvordan din barndoms erfaringer, præger dig nu.


    En rose gror ikke ved at du hiver i
    og prøver at tvinge den til at blomstre.
    Kærlighed er en aktiv omsorg for sig selv og andre. Den må næres
    og vandes hver dag. Man kan ikke tvinge et andet menneske til at elske en.
    Ikke uden grund har mange sammenlignet kærligheden med en rose.
    Rækker du ud efter en rose, risikerer du at stikke dig på nålene.
    Prøver du at fastholde den med en knyttet lukket hånd
    knuser du det, som gør rosen enestående smuk.
    En rose er smukkest i en åben hånd.

    Og forøvrigt er der jo heller ikke nogen andre planter,
    der gror ved at du hiver i dem. Vil du have din rose til at gro,
    ja så må du passe godt på den, give den sol og vand
    og ofte fortælle den, hvor smuk den er.
    Så åbn dig op, fremfor at låse dig
    fast inde i en knyttet næve.

    Her er et par gode websider
    om finde større selvaccept i dybden:

    1. Åh var jeg dog blot en rosenbusk!

     2. www.debsfunpages.com/friend20.htm