Værsgo - lige til at udprinte:




    Tilknytningsmønstret
    til din Mor danner et grundmønster
    for din dans med din fremtidige hustru.

      


    Dengang du var baby og barn,
    hvilke af disse 3 tanker og følelser,
    tænkte, og følte du da oftest?

    A. Ligegyldigt hvad jeg end gør, så ved jeg
    .....at min Mor og Far dybt og ægte elsker mig.

    B. Kun i glimt er mine forældre tilfredse med mig,
    .....og jeg har derfor kun følt mig tryg og elsket i få øjeblikke.

    C. Mine forældre er mærkelig fjerne og ligeglade med mig
    .....og giver mig kun sjældent et knus, tid og opmærksomhed.

    Hvad du svarer på dette spørgsmål,
    kan give et meget vigtigt fingerpeg om, hvordan
    dine senere kærlighedsforhold vil udvikle sig - eller dø.
    Phillip Shaver, en psykolog ved Californiens Universitet, 1999,
    anvendte Mary Ainsworths opdagelse af 3 tilknytnings-mønstre
    i en stor undersøgelse af voksnes parforhold - og han opdagede her,
    "Forældre tilknytningens mønster forudsiger med ca. 70% sikkerhed,
    hvordan et barn senere hen i livet vil have det i sine parforhold."


    A. Omkring 55% af de undersøgte voksne m/k befandt sig
    indenfor kategori A. De fortalte at de har rimelig nemt ved at date,
    sætte grænser og etablere sig i et tæt, tillidsfuldt og trygt forhold
    - når det er dette, de vil. Deres forhold var stabile, varme,
    og langvarige, fordi de oftest følte sig trygge og elsket.

    De opfatter det som en selvfølge, at de er værd at elske.
    Værdige til kærlighed: at få interesse, omsorg og have det godt.
    Og lige så let som de kan sige JA, kan de sige NEJ og sætte grænser,
    når de selv eller deres partner ikke lever op til den fælles høje standard,
    som de igennem ligeværdige forhandlinger og diskussioner, har sat sig.
    Og de har oftest let ved at komme tæt på, stole på og føle glæde
    ved deres kærester - hvorved de sætter en positiv spiral igang,
    der også medfører at deres parforhold bliver nære og gode.
    Dette tilknytnings-mønster har de også til nære venner.

    Trygge mennesker, der er opdraget og fremelsket til
    at føle sig sikker på at de er "en sand gave til den, de elsker",
    tager det som en selvfølge at deres partner selvsagt også holder af dem
    og altid vil være en solid støtte, der emotionelt, empatisk og nærværende
    er der for dem, når de befinder sig i en svær situation med andre.
    Ligesom de oftest selv vil være medfølende og nærværende,
    når deres partner har det svært - som en selvfølge-lighed.

    Og sker dette ikke helt af sig selv,
    så bliver de optaget af at reperere denne "kommuniukations-fejl",
    indtil de enten genfinder kontakten eller opdager at den nærhed
    og gensidige tillid, der for dem er et selvfølgelig grundlag.
    ikke er der. I så fald tør de bryde ud af forholdet og
    sige nej - da de ikke frygter at stå alene ret længe.


    "Ok - nu vil jeg være helt ærlig overfor dig Karl Børge.
    Du er i mine øjne en kedelig lidt for sulten mand, jeg kun
    dater med her i "min kvantitet over kvalitet livsfase."


    B. Ca. 20% af de undersøgte voksne betegnede sig selv
    som ængstelige, usikre og utrygge. De bekymrede sig oftere om,
    hvorvidt deres kæreste nu også elsker dem ærligt og helt rigtigt
    - og vil blive hos dem. De idealiserer også lettere kæresten
    fordi de har svært ved at forstå: "Jeg er værd at elske"
    og de klager ofte over "at føle en ubegrundet jalousi".

    Når et menneske, der i hele sin barndom aldrig rigtig har vidst
    om Mor og/eller Far nu også "var der for mig i de svære stunder"
    (og ofte var "det usynlige barn" og "kun havde mig selv at stole på")
    forelsker sig - og knytter sig til en anden, er det vel ikke mærkeligt
    at denne person nu reagerer mere ængsteligt og forsvarsbetonet
    end en anden person, der fik empati og aktiv værdsættelse
    med sig hjemmefra, som en mærkbar selvfølge-lighed.

    Var du "usikkert og nervøst knyttet" til en eller begge dine forældre
    kan du som voksen derfor lettere blive besat af frygten for at blive vejet
    og fundet for let - og derfor blive forladt. Du vil oftere have en tendens til
    at udvise alle tegn på "at være en kærligheds-narkoman", "at elske for meget"
    (dvs give mere opmærksomhed, omsorg og forståelse, end du får igen)
    Denne "frygtsomme klyngen sig til" og "store behov for beroligelse"
    virker jo desværre oftest stik imod hensigten, fordi din kæreste
    snart vil opfatte mistilliden, kravene og de evige bekymringer
    som alt andet end kærlighed. (Se også "om polarisering").




    C. Omtrent 25% af de voksne Shaver udspurgte er "Undvigende".
    Dvs. de føler nemmere ubehag end glæde ved følelsesmæssig nærhed
    og synes generelt det er meget vanskeligt at stole på den, de elsker
    De føler sig "ikke knyttet" eller som "Os-To" førend den anden
    har bestået en række "tillidstest" -hvorfor de selvsagt også
    har svært ved at åbne sig opog fortælle og dele de følelser
    og tanker de har. De har enten en lang række forhold
    eller er groet fast i et veltestet hårdt prøvet forhold.

    De bliver nervøse, usikre og kejtede når nogle forsøger
    at komme ind på livet af dem og lære dem nøjere at kende.
    De tror ikke på at den anden vil opdage eller finde "noget
    der er særlig interessant eller værd at opdage", som
    en inkarneret ungkarl med et skævt smil fortalte mig.


    "Du ved meget mere om kvinder end jeg gør.
    Hvad tror du at hun prøver at fortælle mig?"


    Hver af disse 3 Kærligheds-mønstre
    har forskellige måder at håndtere deres skuffelser og kærlige følelser på
    dvs måder at berolige sig selv på, når de bliver skuffede eller føler sig ulykkelige
    og mod til uden frygt at hengive sig til en anden, uden derfor at miste sig selv.
    Selvfølgelig er det meget forskelligt, hvad vi hver især har behov for
    hos den vi elsker og vover at knytte os intimt tæt sammen med.
    Forskellen ligger i Fastlåsningen. Holdningen og kreativiten,
    når "det hele ikke ligesom går som det skal og bør".

    Nervøse basalt utrygge mennesker
    søger meget hurtigt trøst og beroligelse hos andre mennesker
    og bliver let alt for passive og opgivende, når dette ikke er muligt.
    Undvigende og selvtilstrækkelige mennesker søger alenehed
    og har forskellige kontrollable måder at berolige sig selv på
    f. eks. ser de TV og glemmer verdens ondskab og svigt
    via madorgier, sprut, hash og andre "selvbedøvelser".
    "Jeg har sørme lært helt at klare mig selv" og dette
    bliver de med årene bedre og bedre til, indtil
    de endelig er fri for "de besværlige andre."

    De trygt knyttede, som "bare ved de er værd at elske",
    bruger mange flere og langt mere varierede strategier. Alt efter
    hvor de befinder sig, problemet art og hvem de nu er sammen med.
    Forskellen ligger i at de ikke sidder fast i een og kun een overlevelses
    strategi, men bedre forstår at kombinere det at søge hjælp hos andre
    med kærlig egenomsorg og selvhjælp - alt efter situationen.
    De er ikke så stivsindet og fastlåste, så de kun kan være
    kærester og venner på en alt for forudsigelig måde.

    I praksis er der selvsagt mange kombinationsmuligheder
    F. eks. kan en basal tryg person godt virke som en stødpude,
    en klippe af tryghed og evig forståelse for en basal ængstelig person.
    Efter nogle turbulente første år med mange tillids- og tryghedsprøver,
    der blev bestået - kan sådanne par finde en god balance, sådan
    at den usikre bliver mere og mere tryg - og den trygge person
    lærer at se mindre naivt på andre mennesker og på verden.

    Er begge personer i et parforhold basalt set usikre mennesker
    (udover hvad vi selvfølgelig alle sammen er, flere gange om dagen),
    giver deres dans selvsagt mange flere tillids-og behovsdramaer,
    end hvis de begge basalt set er trygge voksne børn.

    Og selvsagt er kærlighedslivet langt mere kompliceret
    og mangfoldigt end ovenstående resume givet indtryk af, men
    med dette i mente, synes jeg denne "Basale-Tilknytnings-tankegang"
    giver et godt grundlag for en god snak om: "Hvorfor er vi som vi er?"
    og "Hvorfor har vi det mon, som vi har det med hinanden?".
    Derfor denne kortfattede omtale af disse 3 positioner