Værsgo - lige til at udprinte:




    Tilknytningsmønstret
    til din Mor danner et grundmønster
    for din dans med din fremtidige hustru.

     


    Dengang du var baby og barn,
    hvilke en af disse 4 tankegange og følelser,
    tænkte du da oftest indeni, dengang - og nu?


    A. Ligegyldigt hvad jeg end gør, så ved jeg
    .....at min Mor og Far dybt og ægte elsker mig.
    .....(Selvfølgelig er jeg værd at elske, og jeg føler mig værdsat)

    B. Kun i glimt var/er mine forældre tilfredse med mig,
    .....og jeg har derfor kun følt mig tryg og elsket i få øjeblikke.
    .....(Jeg tvivler oftest på andres kærlighed, ros og værdsættelse - og
    ..... er altid vagtsom overfor, hvor jeg mon har min kæreste og venner.)

    C. Mine forældre var/er mærkelig fjerne og ligeglade med mig
    .....og giver mig kun sjældent et knus, tid og opmærksomhed.
    .....Jeg er tavs, indadvendt og taler ikke om, hvad jeg føler og tænker.
    .....Bedst kan jeg lide at vi bare er stille sammen, gerne uden ord.

    D. Jeg har lært at klare mig selv - helt alene, meget tidligt
    ......og det er ligesom imod min natur at knytte mig nært til nogle.
    ......(Jeg har haft et/ eller mange korte - måske et lidt længere svært forhold
    .......og jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan finde en, jeg kan leve godt med.)


    Hvad du svarer på dette centrale spørgsmål,
    kan det give et meget vigtigt fingerpeg om, hvordan
    dine senere kærlighedsforhold vil udvikle sig - eller dø ud.
    Phillip Shaver, en psykolog ved Californiens Universitet, 1999,
    anvendte Mary Ainsworths opdagelse af børns 3 tilknytnings-mønstre
    i en stor undersøgelse af voksnes parforhold - og han opdagede her,
    "Forældre tilknytningens mønster forudsiger med ca. 70% sikkerhed,
    hvordan et barn senere hen i livet vil have det i sine parforhold."


    A. Omkring 55% af de undersøgte voksne m/k befandt sig
    indenfor kategori A. De fortalte at de har rimelig nemt ved at date,
    sætte grænser og etablere sig i et tæt, tillidsfuldt og trygt forhold
    - når det er dette, de vil. Deres forhold var stabile, varme,
    og langvarige, fordi de oftest følte sig trygge og elsket.

    De opfatter det som en selvfølge, at de er værd at elske.
    Værdige til kærlighed: at få interesse, omsorg og have det godt.
    Og lige så let som de kan sige JA, kan de sige NEJ og sætte grænser,
    når de selv eller deres partner ikke lever op til den fælles høje standard,
    som de igennem ligeværdige forhandlinger og diskussioner, har sat sig.
    Og de har oftest let ved at komme tæt på, stole på og føle glæde
    ved deres kærester - hvorved de sætter en positiv spiral igang,
    der også medfører at deres parforhold bliver nære og gode.
    Dette tilknytnings-mønster har de også til nære venner.

    Trygge mennesker, der er opdraget og fremelsket til
    at føle sig sikker på at de er "en sand gave til den, de elsker",
    tager det som en selvfølge at deres partner selvsagt også holder af dem
    og altid vil være en solid støtte, der emotionelt, empatisk og nærværende
    er der for dem, når de befinder sig i en svær situation med andre.
    Ligesom de oftest selv vil være medfølende og nærværende,
    når deres partner har det svært - som en selvfølge-lighed.

    Og sker dette ikke helt af sig selv,
    så bliver de optaget af at reperere denne "kommuniukations-fejl",
    indtil de enten genfinder kontakten eller opdager at den nærhed
    og gensidige tillid, der for dem er et selvfølgelig grundlag.
    ikke er der. I så fald tør de bryde ud af forholdet og
    sige nej - da de ikke frygter at stå alene ret længe.


    "Ok - nu vil jeg være helt ærlig overfor dig Karl Børge.
    Du er i mine øjne en kedelig og alt for sulten mand, som
    jeg kun dater med her i "min kvantitet fremfor kvalitet livsfase."


    B. Ca. 20% af de undersøgte voksne betegnede sig selv
    som ængstelige, usikre og utrygge. De bekymrede sig oftere om,
    hvorvidt deres kæreste nu også elsker dem ærligt og helt rigtigt
    - og vil blive hos dem. De idealiserer også lettere kæresten
    fordi de har svært ved at forstå: "Jeg er værd at elske"
    og de klager ofte over "at føle en ubegrundet jalousi".

    Når et menneske, der i hele sin barndom aldrig rigtig har vidst
    om Mor og/eller Far nu også "var der for mig i de svære stunder"
    (og ofte var "det usynlige barn" og "kun havde mig selv at stole på")
    forelsker sig - og knytter sig til en anden, er det vel ikke mærkeligt
    at denne person nu reagerer mere ængsteligt og forsvarsbetonet
    end en anden person, der fik empati og aktiv værdsættelse
    med sig hjemmefra, som en mærkbar selvfølge-lighed.

    Var du "usikkert og nervøst knyttet" til en eller begge dine forældre
    kan du som voksen derfor lettere blive besat af frygten for at blive vejet
    og fundet for let - og derfor blive forladt. Du vil oftere have en tendens til
    at udvise alle tegn på "at være en kærligheds-narkoman", "at elske for meget"
    (dvs give mere opmærksomhed, omsorg og forståelse, end du får igen)
    Denne "frygtsomme klyngen sig til" og "store behov for beroligelse"
    virker jo desværre oftest stik imod hensigten, fordi din kæreste
    snart vil opfatte mistilliden, kravene og de evige bekymringer
    som alt andet end kærlighed. (Se også "om polarisering").




    C. Omtrent 25% af de voksne Shaver udspurgte er "Undvigende".
    Dvs. de føler nemmere ubehag end glæde ved følelsesmæssig nærhed
    og synes generelt det er meget vanskeligt at stole på den, de elsker
    De føler sig "ikke knyttet" eller som "Os-To" førend den anden
    har bestået en række "tillidstest" -hvorfor de selvsagt også
    har svært ved at åbne sig opog fortælle og dele de følelser
    og tanker de har. De har enten en lang række forhold
    eller er groet fast i et veltestet hårdt prøvet forhold.

    De bliver nervøse, usikre og kejtede når nogle forsøger
    at komme ind på livet af dem og lære dem nøjere at kende.
    De tror ikke på at den anden vil opdage eller finde "noget
    der er særlig interessant eller værd at opdage", som
    en inkarneret ungkarl med et skævt smil fortalte mig.


    "Du ved meget mere om kvinder end jeg gør.
    Hvad tror du at hun prøver at fortælle mig?"


    Hver af disse 3 Kærligheds-mønstre
    har forskellige måder at håndtere deres skuffelser og kærlige følelser på
    dvs måder at berolige sig selv på, når de bliver skuffede eller føler sig ulykkelige
    og mod til uden frygt at hengive sig til en anden, uden derfor at miste sig selv.
    Selvfølgelig er det meget forskelligt, hvad vi hver især har behov for
    hos den vi elsker og vover at knytte os intimt tæt sammen med.
    Forskellen ligger i Fastlåsningen. Holdningen og kreativiten,
    når "det hele ikke ligesom går som det skal og bør".

    Nervøse basalt utrygge mennesker
    søger meget hurtigt trøst og beroligelse hos andre mennesker
    og bliver let alt for passive og opgivende, når dette ikke er muligt.
    Undvigende og selvtilstrækkelige mennesker søger alenehed
    og har forskellige kontrollable måder at berolige sig selv på
    f. eks. ser de TV og glemmer verdens ondskab og svigt
    via madorgier, sprut, hash og andre "selvbedøvelser".
    "Jeg har sørme lært helt at klare mig selv" og dette
    bliver de med årene bedre og bedre til, indtil
    de endelig er fri for "de besværlige andre."

    De trygt knyttede, som "bare ved de er værd at elske",
    bruger mange flere og langt mere varierede strategier. Alt efter
    hvor de befinder sig, problemet art og hvem de nu er sammen med.
    Forskellen ligger i at de ikke sidder fast i een og kun een overlevelses
    strategi, men bedre forstår at kombinere det at søge hjælp hos andre
    med kærlig egenomsorg og selvhjælp - alt efter situationen.
    De er ikke så stivsindet og fastlåste, så de kun kan være
    kærester og venner på en alt for forudsigelig måde.

    I praksis er der selvsagt mange kombinationsmuligheder
    F. eks. kan en basal tryg person godt virke som en stødpude,
    en klippe af tryghed og evig forståelse for en basal ængstelig person.
    Efter nogle turbulente første år med mange tillids- og tryghedsprøver,
    der blev bestået - kan sådanne par finde en god balance, sådan
    at den usikre bliver mere og mere tryg - og den trygge person
    lærer at se mindre naivt på andre mennesker og på verden.

    Er begge personer i et parforhold basalt set usikre mennesker
    (udover hvad vi selvfølgelig alle sammen er, flere gange om dagen),
    giver deres dans selvsagt mange flere tillids-og behovsdramaer,
    end hvis de begge basalt set er trygge voksne børn.

    Og selvsagt er kærlighedslivet langt mere kompliceret
    og mangfoldigt end ovenstående resume givet indtryk af, men
    med dette i mente, synes jeg denne "Basale-Tilknytnings-tankegang"
    giver et godt grundlag for en god snak om: "Hvorfor er vi som vi er?"
    og "Hvorfor har vi det mon, som vi har det med hinanden?".
    Derfor denne kortfattede omtale af disse 3 positioner


    Og måske er der 4 tilknytnings-mønstre,
    da der nu også i forkningen kan skelnes imellem 2 forskellige typer
    i gruppen af undgående adfærd blandt personer med en fjern tilknytning.

    I den moderne psykologi taler vi om, at mennesker som regel udviser
    en typisk ens tilknytnings-stil i forholdet til deres partner, deres ægtefælle
    eller kæreste. - (En tilknytningsstil betyder, at man omgås sin partner på
    en bestemt, ja typisk og karakteristisk måde, som kan få stor betydning
    for både trivslen i og holdbarheden af ens parforhold, som voksen).

    Vi taler især om disse tre basale former for tilknytningsstilarter:
    den trygge, den nervøse og den undgående. Denne tredeling af vores tilknytningsstil
    i voksne parforhold svarer logisk nok ganske nøje til de tre former for tilknytning,
    som man i børneforskningen finder hos små børn i deres forhold til deres mor!

    Allerede i 1970'erne fandt man på at teste 2-årige børns
    form for tilknytning til deres mor ved den såkaldte fremmed-test.
    Den går ud på, at et toårigt barn først kommer ind i et værelse sammen med sin mor,
    som sætter sig på en stol i nogle minutter. Så forlader moderen værdset,
    og forskerne registrerer derpå barnets reaktion på moderens fravær.

    Efter nogen tid kommer en fremmed person ind i værelset
    og sætter sig på moderens stol. Og nu ser man, hvordan barnet reagerer
    på denne fremmede person. Efter at der atter er gået nogle minutter,
    går den fremmede ud, og moderen kommer tilbage, og så ser man
    på barnets reaktion ved gensynet med moderen.


    Disse tre basale tilknytningsformer
    viser sig i Kontakt og Forladtheds-testen, på følgende måde:
    De trygt tilknyttede børn reagerer med tydelig, men ikke overvældende bekymring,
    når moderen forlader rummet. De er også lidt reserverede overfor den fremmede
    og bliver tydeligvis glade, når moderen kommer tilbage. Ganske som forventet.

    De nervøst tilknyttede børn reagerer med langt mere frygt, ja med panik
    der ofte ender med et grådanfald - når moderen forlader værelset. Ligesom de viser
    meget større frygt for og mere markeret undgåelse over for den fremmede, end gruppe 1.
    Og da moderen kommer tilbage klynger de sig voldsomt til hende, men de rcagerer
    også ofte med vrede og slag, somom de vil "straffe" moderen for at have forladt dem.

    De undgående tilknyttede børn
    reagerer knapt nok på, at deres mor forlader værelset; de ænser det ikke.
    Og de er noget mere positive og imødekommende overfor den fremmede,
    og da deres mor kom tilbage, reagerer de heller ikke særlig meget på det,
    men viser snarere en tendens til aktivt at undgå hende.

    Ved således at iagttage tusindvis mødres omgang med deres børn
    også i hjemmene har man fundet, at trygt tilknyttede børn som regel har mødre,
    der er stabile og varme i deres omsorg for barnet. De nervøst tilknyttede børn, har mødre,
    der er mere ustabile og mere fraværende, så disse børn rimeligt nok bliver nervøse for,
    om moderen en gang imellem vil forlade dem. De undgående tilknyttede børn
    har ofte mødre, som ikke viser særlig meget omsorg for deres børn..

    De sidstnævnte børn, der udviser en "undgående" tilknytning til deres mødre,
    er blevet fortolket på to helt forskellige måder. Oprindeligt blev det nærmest fortolket
    som udtryk for en svag tilknytning til moderen, som om barnet overhovedet ikke
    fik udviklet noget særlig følelsesmæssigt behov for sin mor, og derfor
    nærmest så ud til at undgå hende. Den glæde ved tæthed og nærvær,
    den tilknytning, der er naturlig at danne i de første leveår, sker ikke.

    Ud fra denne fortolkning burde man altså snarere tale om en svag
    end en undgående tilknytningsstil. Senere blev det imidlertid mere almindeligt,
    at fortolke den undgående tilknytningsstil hos børn som en "beskyttelse" mod frustration.
    Man mente, at barnet godt nok havde et følelsesmæssigt behov for nærkontakt med sin mor,
    men at det også var blevet skuffet så mange gange, at det efterhånden foretrak
    helt at undgå kontakten med moderen, for ikke at blive frustreret mere
    i sit behov for kærlighed. Dvs de lever på formlen: ikke en gang til!.

    Som nævnt kan man tilsyneladende tale om
    nøjagtig de samme tre former for tilknytning hos voksne i deres forhold til deres partner.
    De trygt tilknyttede stoler fuldt og fast på, at deres varme følelser til partneren er gengældte,
    og de har derfor et godt, tillidsfuldt og afslappet forhold til partneren. Ja de tager ofte
    som en selvfølge, at deres kæreste har det ligesom dem. De værdsætter nærheden

    De nervøst tilknyttede stoler derimod ikke på deres partners følelser
    og klynger sig ofte konstant til partneren for at vogte over partnerens følelser for dem.
    - og de bliver meget let grebet af stærk jalousi ved det mindste tegn på utroskab hos deres partner.
    Endelig har de undgående tilknyttede en relation til deres partner, som netop er præget af
    undgåelse og "distancering", som om de ønsker at holde deres partnere på god afstand
    for ikke at blive alt for stærkt følelsesmæssigt involveret.
    Det er især denne gruppe, der søger par-terapi
    fordi de let skaber problemer i parforhold.

    Det menes, at disse typisk voksne former for tilknytning
    i nogen grad stammer helt tilbage fra barndommens tilknytning til moderen,
    men det ser dog også ud til, at den voksnes tilknytningsstil derudover kan bero
    på tidligere - både positive og negative - oplevelser i andre parforhold.

    Der har i de senere år været en del diskussion blandt forskerne om,
    hvorvidt de undgående tilknyttede voksne vitterlig fortrænger deres kærlighedsbehov
    som en forsvarsmekanisme. Eller om de, som man tidligere antog om disse undgående børn,
    måske slet ikke har fået mulighed for at udvikle et behov for gensidig kærlighed, således
    at disse voksne snarere burde betegnes som meget svagt tilknyttede personer.

    Nu har et italiensk forskerhold fra universitetet i Rom
    tilsyneladende afklaret dette problem ved at rapportere om en undersøgelse,
    der viste, at man indenfor gruppen af undgående tilknyttede voksne, kan skelne.
    endda ret tydeligt, imellem to undergrupper. Nemlig de, der døjer med skuffede kærlighedsbehov,
    men som forsvarer sig imod at blive yderligere skuffet ved at holde kæresten eller ægtefællen
    på afstand rent følelsesmæssigt. Og de, der efter den italienske undersøgelse at dømme,
    slet ikke har nogen trang til eller savner kærlighed fra andre, og som derfor
    snarere svarer til teorien om et meget svagt tilknytningsbehov.

    Den italienske undersøgelse kan således komme til at betyde,
    at man i fremtiden vil tale om ikke tre, men fire basale tilknytningsstile i det voksne kærlighedsliv:
    De trygt tilknyttede, de nervøst tilknyttede, de undgående tilknyttede
    samt disse meget svagt tilknyttede mennesker, der tidligt i livet har
    lært sig at leve med en større alenehed, end de fleste kan bære.

    Mens de undgående - evt. via terapi - godt kan lære at overvinde deres frygt
    for et nært kærlighedsforhold, er det nok mere tvivlsomt om de, der aldrig i barndommen
    fik udviklet et "intimitets og tilknytnings-behov", kan indhente det forsømte som voksne.
    Om dette er muligt, og for hvem, samt hvornår, må videre forskning afgøre.

    referaf ved Thomas Nielsen, Lektor
    Psykologisk Institut, Århus Universitet.
    set i “Forskningsnyt fra psykologien”, oktober, 2010

    Kilde: Troisi, A., Alcine, S., Coviello, M., Nanni, R.C & Siracusano, A. (2010).
    "Adult attachment style and social anhedonia in healthy volunteers."
    Personallity and Indiviual Differences, 48. 640-643