Værsgo - lige til at udprinte:






    Hvorfor - og Hvordan
    at du nu i dag er blevet til den person,
    som du er - mere eller mindre glad for at være
     


    En - alt for kort og total unuanceret,
    opsummering af manges dyrekøbte erfaring
    :

    Hvilket menneske bliver du en dag?
    Alt andet lige, så vil vi gætte på: at du/vi kan forudse
    at et barn, der ses, høres og elskes - vil føle sig værdsat,
    og har en god portion selvtillid, kærlighed og selvværd med sig
    ud i livets mere eller mindre uforudsigelige og stormfulde vejr.
    Ganske ligesom du kan forudsige en plantes muligheder
    ved at se på urtepotten, mulden, solen - og plejen.

    Og at et barn, der får lov til at lege frit og er glad,
    og som får mange knus og kram, også vil lære at bruge sin krop
    på mange sjove måder - at det barn vil få mange dejlige kropsoplevelser,
    senere som voksen, kan vel heller ikke overraske.

    Selvværd og Selvfølelsen
    starter i at du værdsætter kroppens sansninger.
    Dvs at det sanselige, det nydende og det glædesbetonet,
    (som er dybt forankret i vores krop), er blevet vel optrænet og
    værdsat. Kroppen er derfor kærligt integreret i Selvopfattelsen.
    Kort sagt: barnet føler sig set, holdt af og elsket, som det er
    og den frihed, der er i at leve i en glad sund krop,
    er da blevet en integreret del af det "at være mig."

    Disse heldige børn vil også senere i livet ss. blive gode
    til at undgå at blive for fede, turde sig nej til tobak og andet usundt
    og vil i stedet have en mere sportlig, ja måske dansende livsholdning
    - og tillige en glad uproblematisk seksualitet som voksne,
    der forøger chancen for at få et godt parforhold.

    Et barn, der snakkes med og lyttes til,
    bliver ss. en dag en god fortæller. En, der tør sige sin mening højt
    og som føler engagement og fortælleglæde ved at have publikum på

    Et barn, der overses og ikke lyttes til, får en dårlig selverkendelse,
    og forbliver derfor ss. let usynligt og holder sine meninger for sig selv
    dvs bliver lettere genert og stille - og må senere i livet kæmpe
    en svær selvkritisk indre kamp for nu at blive set og hørt.

    Et barn der møder venlighed
    og får passende udfordringer og
    en forstående hånd på de helt rigtige tidspunkter
    vil også senere hen i livet, møde andre med venlighed, åbenhed
    De bliver mere direkte og ærlige, ja måske frejdigere - og naive.
    Dvs tør møde sig selv og andre uden fordomme, frygt eller raseri,
    fordi man ikke selv er blevet fordømt, men er blevet set og værdsat.
    Dvs.at du ss. lettere møder en anden varm hånd,
    når du selv rækker ud med en varm hånd:

    Vi fødes alle ligesom et klaverbræt,
    fuld af muligheder. Vores forældre og især stemningen
    derhjemme i barndommens gade, bestemte hvilke melodier
    og hvilke sorte og hvide tangenter, vi hver især blev gode til at spille.
    Skolen kan godt ændre på dig, men fastlåser oftest disse tidlige anlæg.
    Når du ser dit liv i det store perspektiv, så var dine forældre Guder
    og Kæmper. Diverse andre voksne, som du mødte, kun halvguder,
    der i bedste fald påvirkede nogle helt andre sider af dig.
    Du er nu i dag summen af alt, hvad du har oplevet
    og selvfølgelig dybt præget af dem, du har mødt.
    .
    Barndomshjemmet - at føle sig Hjemløs, og finde "hjem i sig selv".
    I alle de biografier, romaner og eventyr som skildrer overgangen
    fra at være barn til at blive kønsmoden, voksen og finde sig selv,
    er der disse 3 livs faser: Hjemme hos - Hjemløs - finde sit hjem.
    Først ubevidst at vide hvem jeg er - så ikke vide hvem jeg er
    og endelig - efter mange trængsler - ægte at opdage Mig.
    Sådan er livets eksistentielle udfordring - for os alle.

    Vi er hvem vi er blevet opøvet, trænet og fremelsket til at være.
    Kun ved at blive mere opmærksomme på det, vi vil bevare
    og på det, som vi vil lægge bag os, kan vi vælge frit
    og via egne kræfter blive, hvem vi dybest set er.


    Og du er også det ekstra,
    som dine forældre, venner og skolen osv
    ikke kunne se og derfor ikke kunne fremelske.
    Og derfor må du senere hen selv opdage og fremelske
    disse, måske endnu ukendte og upåagtede sider af DIG.

    Et menneske er ikke kun "noget, som du og jeg er",
    en gang for alle. Det er også at være på vej frem til
    at blive endnu mere den person,, du kan være.



    Uanset hvor og hos hvem, du blev født
    er du din helt egen blanding af arvelige gener,
    der kommer til fuld udfoldelse - eller det modsatte.
    I den urtepot eller den frodige have, hvor du groede op.
    Hvis du var født og er opvokset i Kina, så vil du selvklart
    spise med pinde i dag, kunne tale flydende kinesisk osv osv.
    Og hvis du var født ind i en helt anden familie, ville du sikkert
    have svært ved ved at genkende dig selv, hvis I to mødtes.

    Og på samme måde som en kultur,
    byliv- landliv, klassetilhørsforhold og livsbetingelserne
    præger den måde, som vi er "Mig" på, så går dine oplevelser og erfaringer
    fra barndommens urtepotte endnu dybere ind i din Selvopfattelse og din måde
    at være dig på, end du måske umiddelbart er klar over i hverdagen?

    Ved du feks. at
    Når dem du holder af kan lide dig, kan du nemmere lide dig selv.
    Når du føler at dem du holder af, ikke kan lide dig, kan du senere
    i livet, også få problemer med at kunne lide dig selv og med at vælge
    noget, der er også på længere sigt er godt og sundt for dig.

    Børn, der bliver mødt med empati og respekt for deres følelser,
    har en god chance for at blive trygge, medfølende og kærlige voksne.
    Ængstelige forældre skaber ængstelige børn og børn, der lærer at bære maske.
    Reserverede private forældre, skaber undvigende uengagerede ægtefæller,
    der for hurtigt trækker sig væk fra intense følelser og andre mennesker.

    Et barn, der kritiseres alt for meget, lærer kun at fordømme og kritisere.
    Et barn, der får ros og værdsættelse, stoler mere på sig selv og andre.
    Et barn, der udskammes, bliver ydmyg og skamfuld - eller oprørsk.

    Et barn, der mødes med stive regler, lukkethed og intolerance,
    bliver selv stiv i sindet og bliver meget hurtigere til at fordømme,
    end til at undersøge det nye og ukendte, det møder som voksen.

    Et barn, der vokser op med en ulykkelig depressiv mor,
    har ikke blot dennes sårbare stressgener, men en depressiv mor,
    der har svært ved at lære barnet at le, lege og bare have det godt.
    "Hvad har vi dog gjort, siden vi har det så godt?", spørger Mor.
    "Ingenting, ingenting! Livet er bare dejligt, let og generøst",
    svarer trygge glade børn lettere tilbage.

    Meget depressive sortseende forældre, lærer ofte
    deres børn at græde uden at blive trøstet, beklage sig
    og se sort på fremtiden. De giver ganske som forældrene
    let op og accepterer apatisk, måske surt, det der så sker.

    Et barn, der mødes med åbenhed, tolerance og tålmodighed,
    bliver selv tolerant og åben overfor det, der vokser ved at gro.
    Et barn der hånes eller udskammes, bliver frygtsom og super-sårbar
    og vil senere have svært ved at tage imod kritik, da dette udløser frygt
    for igen at føle sig ydmyget. Den tunge skamfølelse genopvækkes let.

    Et barn, der får lov til at forblive barn i mange år, bliver kreativt.
    Et barn, som udsættes for voksnes ironi, bliver forvirret og nervøst.
    Et barn, der får tæv, hån og mishandles, lærer at blive selvdestruktiv
    eller at gemme sig væk fra enhver trussel - eller bliver selv voldelig.

    Et barn, der får en passende blanding af tryghed, kærlighed og krav
    med en stor frihed til at prøve sig selv og verden af, vil have lettere ved
    at blive en god elsker/elskerinde, Far/Mor - og får færre problemer
    med sig selv og andre, end når det modsatte er tilfældet.

    Og nogle mennesker evner at skaffe sig et liv,
    der hvor de fleste andre ville gå til grunde:




    Vi ved det godt. Alt alt for godt. Spørgsmålet er,
    hvornår vi mon gør noget af det, som vi kan være stolte af?
    - også når vi taler om børneopdragelse.

    Daniel Goleman skriver i sin nye bog "Social Intelligens",2006
    (hvorfra jeg har uddraget ovenstående "forudsigelser"), meget mere
    om hvordan hjernen og dennes biokemi bliver formet i barndommen
    og hvordan dette meget let - og logisk, bliver "vores indre sandhed:

    "Ikke blot indlæres og fremelskes vores grundlæggende indstilling
    til det sociale liv fremover, men den vigtigste konsekvens af
    den basale stemning og de erfaringer vi voksede op med,
    vil også være med til at bestemme, hvor god eller dårlig
    man senere er til at navigere i den voksne kærligheds
    urolige og ind imellem stormfulde vande."


    Og selvfølgelig er der mange undtagelser
    og forskellige alternative individuelle valg undervejs,
    Men det er en lidt anden historie, du kan læse mere om
    her f. eks. se: www.psykoweb.dk/psykoterapi/3.htm.
    + www.psykoweb.dk/selvtillid/8d-Selvrespekt.htm
    + www.psykoweb.dk/research/alkohol-offer.htm
    + www.psykoweb.dk/research/alkoholkids.htm
    + www.psykoweb.dk/selvtillid/2.htm