Det er mandag morgen
dagen efter vi er ankommet til sommerhuset:
Det er lidt af en prøvelse at komme igang her om morgenen.
Jeg er bestemt ikke nogen morgenmand. Jeg er et midnats-C-menneske,
(sådan en der elsker midnatstimerne, hvor alt er så dejlig stille og klart).
Heldigvis er jeg medleder på kurset, så vi starter først kl. 9
med en kropslig opvarmning, før morgenmaden
så jeg kan sove til kl 8.30.
Efter at have trukket mig ud af soveposen, går jeg hen til båndoptageren
og sætter Poul Horn & Steven Halperns opkvikkende "Connections" på.
En luftig fløjte åbner morgenen for mig og lidt efter svarer Steven Halperns
Keith Jarret lignende klaver-improvisationer, fløjten i en legende duet.
Bliver mere vågen, får ører og øjne igen, inden jeg rejser mig op
for at gå rundt og vække resten af huset med Drilbu klokkerne.
God morgen. Nogle er åbenlyst mere morgenfriske, end jeg.
Jeg ser nu, at Henrik allerede er oppe og igang med at lave kaffe.
Michelle sidder ude foran huset og skriver ivrigt i sin røde dagbog:
"Har du drømt noget Michelle?", spørger jeg. Hun nikker bare ivrigt.
Otto hjælper mig med at slæbe højtalerne ud på plænen foran huset.
Lidt efter lyder fløjten og klaveret udenfor huset.
Så savner jeg en kop kaffe, henter den, og så ud i solen igen.
Opdager at køerne fra marken ved siden af, er kommet nærmere og kikker på.
Et øjeblik føler jeg mig lykkelig, sanser vinden og mærker det store rum herude.
Der er altså noget helt specielt ved Vesterhavet om sommeren, der gør
det svært at forstå at så mange drager udenlands om sommeren.
Musikken kalder folk udenfor.
Snart sidder der smågrupper ude foran huset
og vågner op i hvert sit tempo med småsnak, te og kaffe.
Jeg går derhen og foreslår, at de venter med at spise morgenmad
til efter dansen. Så smager den meget bedre. Lisbeth visser af mig
og siger at det skal hun nok selv bestemme - jeg smiler bare igen
og genkender en der også har lidt svært ved at vågne.
Nu er det tid at vække Else Marie.
Efter morgenknuset, sætter vi os ud på plænen og snakker lidt om,
hvilket indtryk, vi fik af gruppen igår aftes, da Lotte kommer hen til os.
Hun ser mørk ud, sætter sig og ved ikke rigtig om hun vil sige noget, eller ej.
Else Marie: "Lotte, gå op på loftet og hent en af de madrasser, vi sad på i går.
Tag den herud på plænen og læg den her - og put dig, og nyd musikken,
himlen, køerne, luften - vågn langsomt op - herude. Har du lyst til det?"
Den er Lotte med på. Lidt efter kommer hun masende med en madras,
som hun omhyggeligt placerer imellem højtalerne ved siden af os.
Midt på plænen lyder musikken også bedst.
Vi har et en stille og hyggelig stund sammen.
inden de andre kommer og slår sig ned i en cirkel omkring os.
Jeg opfordrer Lotte til at blive liggende og vågne op i sit eget tempo.
Efterhånden er vi alle samlet i en rundkreds på plænen foran højtalerne.
Vi sidder lidt sammen - og jeg lader fløjten og klaveret spille færdig.
Tiden er inde til at motivere og forklare, hvad det er, vi nu skal gøre:
Ebbe: "Lotte er ved at vågne i sit eget tempo nu, og det skal du også.
Lad os nu starte med at sidde stille og lytte til lærken deroppe og havet.
Læg mærke til dit åndedræt, og hvilke følelser der lige nu
er i dig ved det at sidde her og være til - være sammen.
Se dig lidt omkring - og mærk, hvordan det føles?
Hvordan føles det at være dig - lige nu?
Og lidt efter: "Og mærk nu hele din krop,
Dig siddende, liggende - eller stående lige her.
Mærk benene, rygsøjlen, armene, hænderne og hovedet
som hos mig - og nogle andre af os, først er ved at vågne nu."
Over højtalerne skruer jeg så op
for Massada`s "Impulse of Rhytme"
fra "Pukul Tifa", 1979. En rolig og langsom hjertelyd,
der er en af de mest basale grundrytmer som lidt efter
sender en svævende guitar ind i mellem os
- og senere: en opkvikkende tromme.
Nogle bliver siddende
og andre kommer langsomt op at stå og danser stående.
Hver på sin måde, tuner vi os ind på kroppen og musikken,
som giver inspiration til de bevægelser, der gror frem.
Efter ca. 15 minutter stopper jeg musikken.
Lotte ligger nu helt udstrakt i midten og bevæger sig i græsset,
To sidder stadigvæk, vi andre er kommet op at stå og danser derfra.
Flere er allerede ret dybt inde i sig selv på den dejlige intense måde,
der gror frem, når tankerne stopper og kun øjeblikket er til.
>Ebbe og Else Marie, deltagernes ansigter er tilsløres
da de ønsker at være anonyme<
Efter en kort stilhed
fortsætter jeg med denne instruktion:
"I den kommende times tid er alle dine bevægelser en dans.
Når du er eet med dine bevægelser, bliver de af sig selv til en meditativ dans.
Og fald nu lidt til ro, hør stilheden som musik - og vend nu
hele din opmærksomhed mod dit åndedræt.
Kan du mærke dine fødder? Mærk græsset under dine fodsåler.
Benene - knæene - bækken - maven - brystkassen - nakken.
Prøv om du via små bevægelser kan løsne lidt mere op
for åndedrættet, så at du ligesom bliver lidt større,
når du ånder ind - og måske lidt mindre,
når du puster ud. Mærk øjeblikket
og se så blødt ud på os andre.
Og til den musik, der kommer nu,
ryst kroppen løs, levende og varm. Find rytmen,
først i hofterne og fødderne - og lad så bevægelserne
gro op igennem rygsøjlen og ud i armene, hænderne ...
Derpå sætter jeg Ray Lynchs "Deep Breakfast" på.
(Apro poh Ray Lynch, på coveret står følgende:
"Evelyn slapped Raymond on the back with a laugh.
You must be starved, old friend. Come into my apartment,
and we will suffer through a very deep breakfast of pure sunlight."
Sådan skal det bare siges, når en ven har the morningblues.)
Efter denne opvarmning er vi alle oppe at stå.
og jeg fornemmer, at der er en parathed og lyst til noget
mere energi musik, så jeg sætter Guem et Zaka`s "Chanson" på,
fra deres populære "Percussion", imens jeg instruerer således:
"Al bevægelse starter fra dit centrum,
Mærk, hvordan dit bækken finder rytmen først.
og få så bevægelsen herfra ned i dine ben og mærk,
hvordan dine fødder derved forvandler sig til at blive dansefødder.
Herfra kommer der bevægelser udad, imod os andre og op igennem din rygsøjle
og så ud i armene, som bliver levende og udtryksfulde - om du giver dem lov.
Jo mere du bliver eet med din krop
og alle de bevægelser, der gror frem helt af sig selv i dansen,
desto mere meditativt danser du. Det vender jeg tilbage til senere."
Efter ca. sådan en opfordring starter jeg Brent Lewis ´s inspirerende trommer:
"Samba de Drums" og "Catch the wild man" fra Rythm Hunter, 1993)
da de passer fint til det, som nu er ved at udvikle sig.
|
At hilse på hinanden
og etablere kontakt via dans.
Indenfor danseverdenen er der mange stilarter og en af dem kaldes kontaktdans.
Du kender det måske fra vals, jive, tango, lambada, jitterbug og andre danse-duetter?
Og så er der Fællesdansene, som samba, folkedans, rundt om juletræet og stammedanse.
Vores foretrukne stilart er en kombination af kontaktimprovisation - og fællesdans.
Opmærksomheden forøges ved
at gruppen danner en dansende cirkel rundt
om de 2 personer, som danser deres Møde inde i midten.
Du kender måske strukturen fra bryllupsdanse + danse fra Sydeuropa og i Afrika?
Der kan godt være solodans - eller 3 - 4 - 5 og højst 6 personer inde i midten.
Det er en spændende oplevelse at mødes kreativt i dans inde i cirkelen,
energien bliver mere intens - og vi kan alle følge med i, hvad der sker.
Uden vurderinger, mere nysgerrigt og medlevende.
Det meditative i dansen kommer jeg til på en anden side,
her den første morgen er det nok blot at få begyndt dansen
og øve deltagerne i at blive lidt tryggere ved at turde træde frem
og åbne op for et første møde - som kan have mange udtryk:
Hvad sker der f. eks. når han godt vil møde hende?
  
(Klik på dansebillederne - og se dem lidt større )
|
billedet af Ebbe her er fra 1982
Denne morgen starter min del af den fælles dans med
at jeg træder ind i midten af den dansende cirkel foran alle de andre.
Jeg gør mig derved til hovedperson og træder frem, som jeg er i det øjeblik.
Tager først en lille solodans, og vender så min opmærksomhed mod de andre.
Stadigvæk i bevægelse kontakter jeg nu dem, der signalerer "kontakt" til mig.
Jeg danser ganske kort med Hugo, Hanne, Hans, Lisbeth, Else Marie, indtil
jeg tager Mona i hånden og trækker hende med ind i midten.
Genertheden er strøget af Mona, når hun danser.
Jeg giver slip - og vi tager os en lille solo hver for sig, inden vi mødes i en spejldans,
hvor jeg spejler, hvad hun gør - og lidt efter spejler hun det hun ser, jeg gør. Vi ler.
Så bryder jeg mønstret og snurrer rundt et par gange, og rækker hende mine hænder
til et krydsgreb, hvor mine håndled er krydsede foran mig og åbne mod hende.
Vi holder godt fast og begynder at dreje rundt og rundt.
Snart slipper jeg den ene af hendes hænder og lader armen være fri.
Nu er vi kun forbundet med en hånd hver, så farten kan sættes endnu mere op.
Rundt og rundt. Efterhånden kommer Monas ene vinge ud og rækker mod himlen,
og hun lader den svæve og flyve frit ud til siden. Måske er hun nu en fugl
i sin fantasi? Jeg ved det ikke - det er smukt at se hende glad.
Jeg får brug for et fixpunkt mens vi snurrer rundt
for ikke at blive svimmel - så jeg trækker hende lidt nærmere:
"Se mig i øjnene! Ellers bliver vi svimle!". Det gør hun. Dansen bliver langsommere,
og mere intenst. Vi får genetableret kontakten på et højere energiniveau
og kan derfor skruer tempoet endnu mere op, inden vi runder af.
Jeg trækker jeg hende som afslutning endnu nærmere
- og vi giver hinanden et dansende knus.
Her hvisker jeg til hende:
"Mona! Bevar nu din egen rytme.
Dans dine egne bevægelser, også i den næste dans.
for nu skal du danse rundt herinde i cirklen alene og finde dig
en anden at danse med. Så bliver det jer to, her midt i cirklen.
Prøv så godt du kan.
Han - eller hun skal derefter forblive inde i cirklen,
men først når I har fået skabt jeres dans, som vi to har gjort.
Og så - skal du fortælle, at det nu er hans /hendes tur til at vælge,
ny partner og så danser du væk - og vender tilbage i cirklen,
sådan som jeg gør det nu. Forstår du mig?"
Mona hvisker tilbage med et grin: "Ja, nu er det min tur til
at lokke en af de andre ind i midten - og sådan bliver det ved hele vejen rundt?".
"Netop", svarer jeg og trækker mig tilbage i cirklen igen hos de 12 andre dansende.
Som du kan forstå, kom vi alle til at møde hinanden på en sjov og legende måde
til afrikanske trommerytmer og uden facader - den morgen ved Vesterhavet.
Dansene klinger ud ca. kl. 10
og som du kan se her sludres der lidt om oplevelsen bagefter.
Hvorpå folk er godt sultne, det er tid til morgenmad ude i solen.
Jeg elsker disse morgener foran huset ved Vesterhavet, hvor solen står lidt tilhøjre
og køerne gumler og glor på os mærkværdige byboer, der besøger dem om sommeren.
Og glæder mig over igen at opdage, hvor hurtigt mennesker smider facaderne,
åbner op og griber øjeblikket, når alle leger med
og musikken er rigtig valgt.
Dance me.
Dance me to your beauty with a burning violin
Dance me through the panic 'til I'm gathered safely in
Lift me like an olive branch and be my homeward dove
Dance me to the end of love.
Oh let me see your beauty when the witnesses are gone
Let me feel you moving like they do in Babylon
Show me slowly what I only know the limits of
Dance me to the end of love.
Dance me to the wedding now, dance me on and on
Dance me very tenderly and dance me very long.
We're both of us beneath our love, we're both of us above
Dance me to the end of love.
Dance me to the children who are asking to be born.
Dance me through the curtains that our kisses have outworn.
Raise a tent of shelter now, though every thread is torn.
Dance me to the end of love.
Dance me to your beauty with a burning violin.
Dance me through the panic till I'm gathered safely in.
Touch me with your naked hand or touch me with your glove.
Dance me to the end of love - Dance me to the end of love.
som gode gamle Leonard Cohen synger.
+ Tanker om at danse meditativt.
+ se en dag: Hvorfor danser vi ?
Og der kommer mere kropsligt senere.
Klik videre til Kapitel 3
|
