|
|
Hvad sker der mon inde i hovedet på de efterladte? Else Marie: "Kan du forestille dig, at du ligger i kisten og hele din familie nu står omkring dit lig. Kan du se den scene for dig? (Han nikker). - Godt, hvilke slags blomster er kisten dekoreret med? " Hugo: "Så langt har jeg ikke tænkt på det. Jeg har overhovedet ikke tænkt på selve begravelsen!" Else Marie: "Det er godt, for så er det ikke selve det at dø og blive et smukt lig, der er så tiltrækkende for dig! - Hugo, hvordan tror du dine forældre, søskende og venner vil tage det, hvis du en dag ligger der? Hvem tror du, det vil gå hårdest ud over?" Han udbryder uden tøven: "Min mor!" Else Marie: "Ok. Lad os få en ind her midt på gulvet, som kan være "Hugo i kisten"." Gert spiller den døde Hugo, der bliver lagt på gulvet under et lagen. - "Hvem andre end din mor, tror du er med til din begravelse? " Hugo ser lidt skræmt ud, men lidt efter har han valgt dem, som er med. De bliver bedt om at stille sig rundt om "kisten". Der er Hugos far, hans mor, store bror, lille søster, en moster og hendes 2 børn - og et par af forældrenes venner. Else Marie: "Godt, nu kan jeg bedre se situationen for mig. Kan du også det? (han nikker). Jeg har lyst til, at du først stiller dig om bag din mor. Hvad tror du sker i hende?" Hugo stiller sig om bag Hanne (som spiller hans mor): "Hvor kunne du dog gøre det! - Mit liv er helt ødelagt. Hvorfor kom du ikke og fortalte mig det? Hvad har jeg dog gjort galt? Elskede jeg dig ikke nok?" - sådan noget ville hun nok sige." Else Marie: "Vil hun få et nervesammenbrud?" Hugo: "Ja måske, men jeg tror hurtigt, hun vil bebrejde far, at han har givet mig så mange tæsk, da jeg var lille. Hun skal nok minde ham om alle de gange, hvor han var efter mig og foretrak min storebror fremfor mig!" Han ser helt vellysten ud. Else Marie: "Måske, og hvad vil dit selvmord betyde for din mors forhold til din far?" Hugo: "Hun vil svinge mellem at give sig selv eller min far hele skylden. - Det vil fuldstændig ødelægge deres ægteskab, som ikke er alt for godt i forvejen. Måske ville hun endelig flytte fra ham?" Else Marie: "Stil dig nu hen bag din far. Hvad tror du, han vil sige?" Hugo (bag Henrik): "Den knægt har fandme aldrig tænkt på andre end sig selv! Tænk, at han kunne gøre mig og sin mor sådan fortræd. Der har aldrig været noget ved den knægt! Han har altid været sådan en superegoist." - I lang tid står Hugo meget stille i rollen som sin far. Det er tydeligt, at han simpelhen ikke ved, hvad han mere skal sige. Else Marie: "Hvad har du lyst til at gøre, lige nu?" Hugo reagerer ved at give "sin far" (Henrik) et los bagi. Hugo (som sin storebror): "Din store lort! Hvorfor kom du dog ikke til mig?" - Og som sin lillesøster siger han: "Hvorfor gjorde du det?" Han slutter af med at være sig selv og siger nogle mindeord til "liget i kisten". Han skiftes til at græde, skælde ud og fyre vitser af: "Jeg håber, du bliver genfødt som enearving til 100 millioner kroner", eller: "Alt andet, bare du ikke bliver genfødt som mig!" og "I det næste liv vil jeg være en spyflue i Napoli." Else Marie: "Hugo, find ind til hævnens stemme." Hugo: "Jeg er ked af, du måtte dø, men det var din skæbne, fordi du blev født i den dødsyge familie. Jeg håber, din død vil få jer alle sammen - og især dig far, til at fortryde den måde, du har været på. Jeg håber, du vil komme til at lide, lige så meget som jeg gjorde. Du har bare hældt så meget lort ud over mig, og nu skal jeg fandme sparke det op i din fede røv!" Vi tager en 1o minutters pause. Hugo sidder for sig selv oppe i lokalet. - Imens han får tid til at reflektere lidt over det, som hidtil er sket, udveksler Else Marie og jeg ideer og analyser. Der er så mange forskellige veje vi kan gå videre herfra, og derfor kalder vi dette øjeblik for: Valg-punktet. |
|
Afrunding og et eksempel på kropslig integration i dans Vi går ned på plænen. Jeg arrangerer, at "far, mor, søster og storebror" står i en tæt kreds omkring Hugo, så han står midt "i sin familie". Resten af os danner en stor cirkel udenom dem. Inden jeg sætter musikken igang, siger jeg: "Hugo, jeg vil foreslå, at du tager din første dans, imens du ligger her på græsset. Du kan jo starte med at forestille dig, at du hidtil har været en halvdød primitiv vildmand, der langsomt vågner op og nu kommer ud af sit indelukkede fængsel, døren er åben. Derfra kan du så bruge den næste sang til at komme op at stå. Og når du er kommet op at stå, kan du prøve om du kan skubbe "din gamle familie" ud igennem denne store cirkel, som du nu kan se står og danser der omme bagved din familie. Når du har skaffet dig plads til at være dig, vil der komme noget vild rockmusik til din solodans herinde midt i cirklen." Den koreografi kan Hugo godt lide. Han lægger sig ned på ryggen. Henrik, Hanne, Otto og Mona danser i en tæt cirkel omkring ham. Vi andre varmer op til Kim Larsens "Vi er dem, de andre ikke må lege med" (1986). Hugo ligger stadigvæk ned, imens jeg derpå spiller Savage Rose's intense "Når de vilde blomster gror" fra Christiania pladen (på cd 1990). Og derpå kommer Michael Falchs: "Ud af mørket" (1986). Den får ham op at stå, og han giver nu mere slip på sig selv. Han skubber uden besvær sin mor, bror og søster ud af den yderste cirkel. Det giver ham plads til at kæmpe med sin far (Henrik). Det bliver en vild og festlig kampdans. Det lykkes Hugo at sparke ham symbolsk i enden og få danset ham danset ud af sit rum - og derved får han bedre plads til sin solodans. Han kan nu frit bruge hele rummet - og os andre, som han har lyst til. Vi danser heppende og rockende rundt omkring ham. Da han hører, det er Survivors "Eye of the Tiger" (1982), der bliver sat på, griner han og giver slip i en kraftfuld dans, hvor han helt glemmer alle os andre. På et tidspunkt bliver han svimmel og falder. Han bliver dog ikke liggende nede, men rejser sig i slow motion op igen og danser blot videre - og opdager derved sig selv som livsglad og søgende. Det er betagende at se, hvordan en meditativ dans efter et vellykket psykodrama på den mest naturlige måde renser, styrker og nærer de, som er parate til det. Det er, som at overvære en sommerfugl komme ud af sin puppe og afprøve sine vinger for første gang. Eller som her at se den indre vilde mand blive sluppet ud af sit fængsel og afprøve sine kræfter. At se spændetrøjer løsnes, hamme blive krænget af og kroppe, som lever. Følelser, der slippes løs. Låste energier som vendes og finder nye veje - og i denne intense proces se en ny dans og en mere åben selvopfattelse gro frem. Når det sker, er det et privilegium at være pædagog, forældre og psykoterapeut. Bagefter taler vi om besværet med at forene og integrere vores natur med kulturens byrde og det svære job, vi kvindeopdragede mænd senere i livet har med at forene al den bundne vildskab med de mere følsomme sider. Se f. eks. Robert Bly´s spændende mandebog: "Jern-Hans" (1992), der poetisk, som et eventyr, skildrer dette store uforløste farsavn, - som Hugo desværre deler med utrolig mange andre mænd! |
|
Klik videre her til den næste side Se Indholdsfortegnelsen Psykodrama bogen Se indbydelsen til ugekurset der beskrives i PsykoDrama-bogen og vores 2. bog Bid livet i låret og find dig en kæreste. tilbage til index over hele www.psykoweb.dk |