Dette er side 1. - i et gratis
10 .websider stort Cyberkursus - om Drømme: 

 
Lidt om at drømme.



Drømme opleves som sande og virkelige, imens du drømmer.
Kan du sige det samme om det du oplever, når du er vågen?




    1. Indledningen, (- er på denne webside).

    2. At forstå en enkel drøm .....3. En mere kompliceret drøm .

    4. Interessante fakta om vores drømmeliv, der sker hver nat.

    5. Ebbe´s utopiske drøm-- ...6. Om Carl G. Jungs syn på drømme

    7. Freuds, Jungs, Morenos + Fritz Perls - opfattelser af drømme

    8. Hør Dream forelæsninger + links, hvis du vil vide mere om drømme

    9. Se videoer med Jung +1..2 + 3 + 4. + Voice dialog+dreams + 2
    .
    10. En joke?
    ,,,,,,Drømmer du også "at en mand, ser på dig med et dybt Budda blik?"



    Ebbe´s introduktion:
    "
    Jeg husker en 45 årig mand, jeg talte med,
    hvis højeste mål her i livet mest handlede om at få ro og fred..
    Han indrømmede gerne, at han også var helt vild med at få kontrol over alt her i livet.
    Hans strategi syntes i praksis at bestå i, at leve et mere og mere indskrænket ensomt liv.
    Han så færre og færre andre mennesker og boede til sidst helt alene i sin lejlighed.
    Hans kone forstyrrede ham for meget, så han fik stilfærdigt hidset hende op til
    at gå fra sig. Han smilede helt lykkeligt, da han mindedes det sidste smæk
    fra døren, da hun en dag havde fået nok og gik.

    Efter denne lettelse, var uroen og angsten kommet tilbage.
    "Roen og freden har været ret kortvarig", sagde han dybt forundret.
    Da jeg mødte ham, var han begyndt at gemme sig under sengen, men heller ikke der,
    kunne han finde ro eller nogen hvile - kun nullermænd og mere angst.
    Det var umuligt at tale fornuft til ham, da han efterhånden
    sad helt fast i alle sine bange tanker om at dø og
    trods lægens afvisning af at han led af cancer
    eller andre dødelige sygdomme, var han
    overbevist om, at sådan var det.

    "Det er derfor, at jeg har det sådan", mente han.
    Han opsøgte mig, fordi han ind imellem havde svært ved at sove.
    Jeg prøvede at hjælpe ham med forskellige indsovningsteknikker,
    men de virkede ikke.Vi kom ikke ud af stedet alene via "værktøj"
    og andre hurtige genveje til at løse hans "søvnproblem".

    Og når jeg prøvede at fortælle ham
    at det han mærkede og oplevede "blot" var symptomer på
    en bagvedliggende depression, som han udover vores samtaler
    sørme også skulle tage nogle "u-lykkepiller" imod, ja så svarede han
    at hvis jeg igen talte om "disse skide piller", ville han kvitte terapien.

    Først da vi begyndte at se nøjere på hans drømme faldt 10-øren.
    Han vågnede op med et spjæt , da han pludselig forstod, hvorfor
    han så tit drømte om kirkegårde, sin mor og sin triste barndom.

    En nat, hvor det endelig var lykkedes for ham at sove,
    vågnede han midt i et mareridt, hvor han drømte, at han var levende begravet
    i en kiste og total glemt. Pludselig stod det ham uhyggeligt klart, hvad
    der var galt. Mareridtet havde vækket ham i dobbelt forstand.
    "Det er fandme min mor, som kalder på mig!" udbrød han
    forskrækket, da han genfortalte drømmen for mig.

    Det viste sig at hans mor havde begået selvmord
    og det havde han aldrig før talt med nogen om, blot følt:



    Noget i ham ønskede at leve.
    Noget andet i ham ønskede simpelhen at dø!
    Angsten var blot røgen fra en alt ødelæggende borgerkrig, der rasede inde i ham.
    Mareridtet afspejlede den måde, han brugte sit liv på og hans fatale sociale isolation
    lige så meget som det viste styrken i dødslængslen, fandt vi ud af.

    Han var ikke indstillet på at "rode op i fortiden" som han kaldte det,
    så i stedet for begyndte vi at tale om den store verdens mange katastrofer
    og hvad de mon gjorde ved de børn, der uskyldigt var involveret.

    Etn ny drøm, et fantasibillede om "at være en flygtning,
    der ledte efter andre flygtninge fra lignende indre borgerkrige",
    hjalp ham ud af dette frysende og ensomme mareridtsliv,
    og vendte hans kurs ud imod andre mennesker,
    bedre end 1000 ord.

    Det der afgørende fik ham ud af kisten var
    at dødsangsten trådte helt frem i forgrunden, så han vågnede med et skrig.
    Det der hjalp ham videre var, at han derfor begyndte at opsøge flygtninge
    der opholdt sig her i Danmark og her fandt nye venner og genklang
    for den store angst og rædsel, som han før havde søgt
    at holde styr på via sin sin alt for store selvkontrol
    og længsel efter blot at få "ro og fred".


    Nogle mareridt
    viser os vores usunde livsholdning - skåret ud i pap
    De prøver at fortælle os, via angsten, at det er på tide at se anderledes på os selv
    og på verden, end vi gjorde dengang, da vi var børn og ude af stand til
    at gøre andet end blot prøve på at overleve på bedste beskub.

    Andre drømme er belønningsdrømme,
    som f. eks. Michells perledrøm. De viser os, at vi er på rette kurs.
    Andre drømme spejler det, vi ikke fik udtrykt og følt i løbet af dagen
    Dvs. hvad vi savner, slås med og mod, drømmer om og kunne ønske os
    - og, hvad vi ellers er emotionelt optaget af mere
    eller mindre dybt under overfladen.

    Når vi tøver foran en udfordring, sidder fast
    eller roder rundt i såvel ydre som indre følelseskampe
    kan vi få styrkende, kreative, iderige og opmuntrende drømme.



    Et hjælpende drømmebillede
    kan komme til os, når alt ser totalt håbløst ud:
    Vi tror, som tåber, at vi altid kan tænke os rationelt ud af enhver krise eller konflikt.
    Eller at vi ved at være snedige, perfektionister og logiske, kan opnå total kontrol
    og sikkerhed som voksne. En illusion som meget let kan briste.

    Vores drømme kan ind i mellem vise os vores følelsesmæssige sandhed
    i et stærkt indre billede, som vi har meget svært ved at ryste af os igen,
    når først budskabet er forstået med såvel hjertet som hovedet.

    Drømme er ikke blot flimmer på din indre skærm.
    Drømme er vores hjernes forsøg på at afbalancere os.
    og det gør den ved at prøve at sige noget til os
    mere eller mindre højt og tydeligt .

    Men hvem lytter dog i dag til deres indre visioner?
    Langt de fleste lytter hellere til reklameverdenens og
    Hollywoods Drømme - og længes kun efter at blive
    endnu bedre forbrugere end naboen - og måske
    hvis det går vildt for sig,, om at blive stjerne
    for en aften på TV-altrets glatte skærm.

    Spørger du folk om, hvad de drømmer om i dag,
    vil de fleste sige en ny bil, en bedre kone eller mand,
    eller en kæreste - og mindst 25 millioner kroner i lotto
    eller de drømmer om at rejse verden rundt og komme væk
    fra den kedsommelige hverdag, de lever i nu. Ligesom
    vi vist alle kender drømmen om den øde ø, hvor
    mælk og honning flyder fri og alle er glade.

    Og så er der alle dem, der ikke tør drømme
    om noget som helst mere - og livet bliver selvklart meningsløst.
    Drømme og vores visioner er så meget forskelligt. Tanken om
    at dine egne natlige drømme er værdifulde og meningsfulde
    er ved at gå helt tabt i vores stressede forbrugerkultur.
    Sikke dog en indre fattigdom.

    Vi lever med begge hænder langt ude i omverdenen
    og glemmer derfor let at vi også har en indre verden
    ja en indre have, der kan blomstre - eller visne væk.
    Drømme kan give dig inspiration, nye værdier
    og spejler kreativt det du gør i hverdagen.



    Der er mangfoldige gode grunde
    til at åbne op for din hemmelige natlige biograf,
    især, når du står midt i noget svært og leder efter
    en ny måde at se dig selv og dit liv på.

    Hvad siger forskningen?
    Kort fortalt er der 2 velbegrundede teorier:

    1. Drømme har en vigtig
    mentalhygiejnisk og neurologisk betydning
    .
    Søvnforskning har vist, at vi alle bliver vanvittige, hvis vi blot i en eller to ugers tid
    hele tiden bliver vækket midt i vores drømmecyklus. Vi bliver fjerne, diffuse, anspændte,
    mister orienteringssansen og er lige til spændetrøjen. Uden drømme-ventilen
    hver aften vil vi flippe meget mere ud, end de fleste af os kan tåle.

    Drømme kan forståes som de skærmrensende legefigurer,
    der kommer frem på din computer, når du holder en skrivepause.
    Biologisk set passer drømme på spændingsfeltet i hjernen og aktivitets-niveauet.
    Kort og lidt firkantet sagt: De sikrer, at skærmen ikke brænder sammen.

    Her kan du se, hvor mange områder
    af din hjerne, der er aktive, når du sover:


    og
    2. Drømme kan også
    forståes som din sjæls gode råd,
    og advarsler, blomster og gaver til dig.
    Vi kan sige, at det er en speciel kreativ bevidsthedstilstand
    i sin egen ret, med sin helt egen indre logik, styrke - og mening.
    Sådan er drømme faktisk blev opfattet siden tidernes morgen.



    For os, der "tror" på drømme, er det ligesom
    hvis en viis indre gartner går og passer på din indre have.
    Der luges ud og lægges på plads, beskæres, ryddes op, sås frø og luftes ud.
    Ind imellem kalder han /hun på din hjælp og råber højere, end til hverdag
    og så gør du klogt i at lytte - og prøve at forstå, hvad dine drømme
    mere eller mindre forgæves prøver at fortælle dig.

    Drømme er hjertets og følelsernes sprog,
    som alt for få mennesker i vores stresskultur forstår at værdsætte.
    I drømme tænker vi ikke i ord eller i tal, sådan som du måske gør det i vågen tilstand,
    men du sanser, føler, hører musik og ser dit livs dramaer som en film med billedsymboler.
    Drømme er budskaber fra "det i dig", der passer på dit indre miljø
    og de er måske ind imellem budskaber fra din sjæl!



    Det diskuteres stadigvæk i akademiske kredse,
    om drømme har nogen mening, eller om vi ikke blot forhastet
    og på et alt for uvidenskabeligt grundlag digter en tilfældig mening
    ind i biokemiske affaldsprodukter. Det har såvel Ole Vedfeldt:
    i "Drømmenes dimensioner", 1989, og nu senest Lars Hem
    med: "Drømme - psykoterapi og Rem søvn", 2002
    givet nogle gode svar på.

    Men er det egentlig ikke ret ligegyldigt, hvem der har ret?
    Denne urgamle diskussion ender let op i "Min virkelighed"
    versus "Din virkelighed" og det evig svære spørgsmål om
    hvis sandhed, der så er den mest troværdige og sande?

    Disse mange teoretiske kampe om "sandheden",
    "den virkelige Virkelighed" og om "at få ret" vil nok altid bestå.
    I og med vi er mennesker forsøger vi at skabe os en mening med ALT,
    hvad vi oplever. Vi prøver hver på vores måde at begribe virkeligheden,
    hvad det så end er -, med vores alt alt for små harddiske og hjerner.

    Virkeligheden er langt større, end både du og jeg kan forstå.
    "Er jeg en sommerfugl, der drømmer at jeg er LaoTze? Eller er jeg LaoTze,
    der drømmer at jeg er en sommerfugl?", som en gammel kineser engang skrev.
    Måske lever vi "i virkeligheden" i en drøm, der befinder sig inde i en anden drøm,
    som igen befinder sig inde i en endnu større drøm? Måske vågner vi op et ukendt sted,
    når vi en dag dør, ganske uvidende om, at det altså var sådan at det hang sammen
    - lidt ligesom de bittesmå fostre inde i livmoderen, jo heller
    ikke aner, hvilken større verden der venter dem, udenfor.

    Eller måske er vi blot
    forvirrede komplekse biokemiske genrobotter, der er blevet skøre?
    I så fald nogle mærkværdige genrobotter, der bliver vanvittige og ulykkelige,
    hvis vi glemmer at lege, glemmer at bruge vores fantasi og give mere slip på fornuften.
    Michael Strunge: "Voksne, det er simpelhen børn, der er blevet vanvittige!"
    Måske bliver vi skøre af ikke at turde lege, drømme og håbe mere?


    I hvert fald er vi mennesker meningsskabende individer.
    Vi kan simpelhen ikke lade være med at digte en mening ind i alt muligt.
    Den farlige sandhed om "virkelighedens natur" og "hvem vi er", er, at den altid kun
    er en hypotese. Vi vil aldrig med sikkerhed kunne forstå alt, eller opnå kontrol over alt.
    Alene ud fra det enkle faktum, at den store virkelige verden altid
    vil være langt større, end både dit og mit hoved kan fatte.

    Vi forstår ikke verden, vi skaber os blot en måde at se den på.
    Som en engang sagde: "There is no reality - just perceptions and feelings."
    Ud fra den måde, hvorpå vi konstruerer vores billede af verden, livet og os selv, gror
    der en livsholdning, der kommer til udtryk i adfærd, tanker og drømme. I drømmene kan
    du bl. a. opdage din unikke oplevelsesstruktur, dine holdninger og behov + de mønstre,
    der udgør netop din enestående måde at opfatte virkeligheden på - følelsesmæssigt.

    Tør du åbne op for din indre viisdom,
    opleve dine instinkters kampe med din moral etc.
    og samtidig styrke din fantasi? Så nedskriv dine drømme
    og lær dig kunsten at forstå, hvad de vil fortælle dig om dig.
    Dit liv vil føles rigere og blive mere værdifuldt for dig.
    - og selve det, synes jeg gør drømme meningsfulde.

    Vi opfatter drømme som postkort og budskaber
    fra dine behov, dit hjerte og dit mere eller mindre bevidste følelsesliv.
    Nogle gange er det muligt at hitte frem til et meningsfuldt budskab
    men de fleste morgener fordamper nattens drømme blot væk
    uden at vi savner dem eller forstår det, der sker inde i os.

    Er det ikke spændende at være menneske?



Videre til den næste side



Her er flere
websider om drømme

1. Michelles perledrøm

2. Lisbeths drøm om at piske sig selv frem

3. Ebbe´s helt store skrupskøre utopiske drøm

4. Og her er lidt om Freuds, Jungs, Morenos
og Fritz Perls opfattelser af drømme


5. Lidt mere om Jungs syn på drømme.+ B


6. Gode links, hvis du vil vide mere om drømme

7. Og se flere drømme i PsykoDrama-bogen,
som du nu kan læse helt gratis her på nettet.



Videre til den næste side


+ se en dag
Psykodrama bogen.
+
Bid livet i låret og find dig en kæreste.


tilbage til index
over hele www.psykoweb.dk