Om at forstå drømme

Lisbeths drøm om at piske sig selv frem
og den tilhørende kroniske dårlige samvittighed.


Et eksempel på en gestalt + psykodrama drømme session.


    Nedenstående er et referat fra terapisession
    i vores bog om PsykoDrama, hvor du nu befinder dig
    midt i et kursusforløb om personlig udvikling:


    Mød Lisbeth,
    som introducerede sig selv i gruppen søndag aften, sådan:
    LISBETH "Jeg har ry for at være en meget rolig og selvsikker pige.
    Jeg er 38 år og har 3 dejlige børn. Jeg savner dem allerede og havde meget svært
    ved at forlade dem for at komme med her. De to af dem er tvillinger.

    Jeg har arbejdet som leder af en børnehave. Men det var næsten ikke til at holde ud
    at passe alle de andres børn, og så selv have 3 børn derhjemme, jeg hele tiden følte, jeg forsømte.
    Jeg gik til sidst rundt med en evig dårlig samvittighed og følte mig som en stor hykler,
    når jeg gav forældrene en skideballe, fordi de ikke tog sig ordentlig af deres børn.
    Det gjorde jeg jo heller ikke selv.

    - Nu har jeg så fundet mig et andet arbejde.
    Det er et halvtidsjob på en skole, hvor vi arbejder smaddergodt sammen
    om at indsluse børnene ude fra børnehaverne. Det er meget bedre.

    Jeg ser ikke ret meget til min mand. Han arbejder alt for meget
    og rejser tit i udlandet for sit firma, så jeg er ofte alene. Det kan være lidt træls
    ind i mellem, men på den anden side nyder jeg også, at jeg har så megen frihed
    og tid til at være alene med mine børn. De er blevet større nu, men jeg vil ikke
    give slip på mit halvtidsjob - det vil jeg simpelhen ikke. (lang pause).

    - Jeg tror, vi passer godt sammen, min mand og mig, det er ikke problemet.
    Grunden til jeg er her, er at min dårlige samvittighed ikke er gået væk. Jeg troede,
    det ville hjælpe, hvis jeg var mere hjemme hos børnene, men den er der stadigvæk.

    Jeg opfører mig også ind i mellem ligeså åndssvagt overfor mine børn,
    som min mor opførte sig overfor mig. Jeg har altid syntes, hun selv ødelagde sit liv,
    og når jeg opdager det samme mønster hos mig selv, så bliver jeg så rasende,
    at I tror, det er løgn!

    Det minder vist lidt om dig Otto?
    Jeg viser det ikke så meget, det foregår mest under overfladen.
    Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg mærker det som en lussing af dårlig samvittighed og skyld
    . - Der er også nogle uklare savn i det, som jeg heller ikke rigtig kender.
    Det vil jeg godt have låst op for nu.

    Jeg synes ikke, jeg fortjener at gå rundt med sådan en evindelig dårlig samvittighed.
    Den vil jeg godt være fri for. En anden grund til jeg er her, er at min mand nu har 3 ugers ferie.
    Vi har lige været 2 uger i sommerhus. Den sidste uge har vi så aftalt, at han er alene med ungerne.
    Det er en god ide, fordi de ser ikke for meget til ham i det daglige.

    - Han arbejder også alt for meget. - De er taget til et badeland.
    Det er ikke noget for mig, men jeg håber, de har det godt (lang pause).
    Jeg tror, jeg trænger til at få ny inspiration - og jeg glæder mig til at danse."
    -----------------------------------------------------------------

    Vi håber at du nu har et 1. indtryk af
    hvilken slags person Lisbeth er i sit ydre liv.
    Lad os så se på den gestaltterapeutiske måde
    at åbne for en drøms indre historie og budskab.
    - og bagefter vil du se den psykodramatiske facon.



    Aggressioner kan vende
    sig indad og blive til skyldsfølelser


    Et par dage senere på sommerkurset,
    vil Lisbeth gerne se på nogle af sine drømme
    Så du skal nu forestille dig, at hun sidder sammen med Ebbe
    og Else Marie foran en gruppe med 12 deltagere på vores sommerkursus:


    Lisbeth: "Det er lidt uklart, hvad det er, jeg vil.
    Jeg har nogle drømme, og så vil jeg godt komme ind på
    mit forhold til min mor - og min evindelige dårlige samvittighed."

    Ebbe: "Ok - luk mig først ind i dine drømme."
    Lisbeth: "Jo, i den ene drøm er jeg ude på heden oppe på en lille høj i dårligt vejr.
    Jeg kan huske, der var meget ensomt. Så ser jeg en lille pige komme løbende hen imod en grå bus.
    Lige bag hende kommer der nogle gøende hunde.- Jeg ved ikke, om hun nåede bussen eller ej.
    Da jeg vågnede, følte jeg mig skyldig, fordi jeg bare stod helt lammet og hjælpeløs,
    og ikke kom hende til hjælp. Det synes jeg at jeg skulle have gjort.

    En anden drøm handler om en negerslave,
    der slider og slæber i en bomuldsplantage, og som hele tiden
    bliver overvåget af en på en hest, som slår hende med sin pisk, når hun tager sig en pause.
    Den drøm gjorde et meget stærkt indtryk på mig, fordi jeg også
    mange gange føler mig som en slave, der kun får kritik
    og aldrig ros eller anerkendelse for det, jeg gør og er.

    Jeg vil også lige fortælle, at jeg vågnede her til morgen med hovedpine.
    Jeg vågner faktisk tit med hovedpine og muskelspændinger i nakken og ryggen.
    Jeg gik hos en dygtig fysioterapeut, der sagde, at spændingerne sidder i min psyke,
    og derfor kunne hun ikke massere dem væk, de vil komme igen og igen. Selv ved jeg bare,
    at jeg ofte vågner om morgenen og har det elendigt. Jeg føler det, som om jeg har ligget
    og kæmpet med noget hele natten, - og så plejer hele dagen at være ødelagt,
    fordi jeg er så øm og stiv i musklerne. Sådan havde jeg det også,
    da jeg vågnede her i morges, men det hjalp at danse."

    Ebbe: "Kan du huske, hvad du drømte i nat?"
    Lisbeth: "Ja, jeg havde en drøm, som gjorde mig bange.
    Jeg drømmer den af og til. Den handler om, at jeg taber alle mine tænder.
    Det er en smadder ulækker fornemmelse - I ved, den der fornemmelse man har som barn,
    når man rykker en mælketand ud. Det der med at mærke nogle tråde, der stadigvæk hænger i,
    og den der isnende kriblende fornemmelse i gummerne. Den fornemmelse havde jeg også,
    da jeg vågnede her i morges. - Ved du, hvad det betyder at tabe sine tænder?"

    Ebbe: "Lisbeth, jeg er helt overvældet af de stærke drømme, du har.
    Der er jo til en hel session i hver af dem. Giv mig lige et øjebliks pustepause.
    - Jo, jeg ser en lammelse af din handlekraft i dine drømme, så lad os starte med
    at tale om tænder og aggressioner. Det at bide fra sig, modsat det at være tandløs
    for derved kan du meget let komme til at undertrykke dig selv og os andre.

    Kan du uddybe det tema lidt mere? Hvordan føles det at blive tandløs?"
    Lisbeth: "Det er ulækkert - og skræmmende! Kender du det, at der først falder en tand ud,
    og så falder der en anden tand ud der, og lige med eet har du kun en eneste tand tilbage
    - som også er ved at gå løs? Da jeg vågnede i morges var det sådan en lettelse
    at opdage, at jeg stadigvæk havde alle mine tænder, og at det hele
    bare var en ond drøm.

    Jeg har læst et sted, at det at tabe sine tænder betyder tab af kraft,
    noget med at føle afmagt og sådan noget. Ved du, hvad det betyder?"
    Ebbe: "Jeg er mere nysgerrig efter at høre, hvad du selv forbinder med "at blive tandløs"?
    Hvad er det første, der dukker op Lisbeth, når jeg siger: "Du er ved at blive tandløs!"
    - Lad være med at tænke for meget. Bare sig, hvad der falder dig ind, lige nu."

    Lisbeth: "Åh nej! - At holde tand for tunge. Være stille. Være svag, og dumme sig.
    - Jeg bider alt for meget i mig og er for dårlig til at bide fra mig. Det er sådanne ord,
    der dukker frem i mig -, og så kommer jeg til at tænke på min mor, som..."

    Ebbe afbryder: "Lad os nu tage een bid ad gangen.
    Det er jo udtryk, der peger på, at du har svært ved at blive vred og skælde ud."
    Lisbeth: "Ja, det passer fint på mig. Siger du, at når jeg bider min vrede i mig i løbet af dagen,
    så kan det føre til, at jeg drømmer om, at jeg mister mine tænder om natten?"

    Ebbe: "Ja. - Kan du komme i tanke om et eksempel på det her i gruppen?"
    Lisbeth: "Ja her i morges, da Henrik bad mig om at hente kaffe og yogurt til ham,
    sagde jeg bare ja per refleks, som jeg plejer. Det var først, da jeg havde givet ham det,
    at jeg opdagede, jeg egentlig var vred på mig selv, fordi jeg ikke bare sagde nej.
    Jeg følte et stort brus af hidsighed, imens jeg stod ude i køkkenet og tænkte:
    Nej, det her gider jeg altså ikke, men jeg sagde det ikke.
    Jeg har så svært ved at sige nej! - Ja, det er ikke
    for at såre dig Henrik, men..."

    heldigvis er Henrik med i gruppen.
    Ebbe: "Sårer det dig Henrik, hvis Lisbeth siger nej til dig,
    hvis du en anden gang beder hende om noget?" Henrik: "Nej, ikke spor, tværtimod!
    Jeg vidste da godt, at jeg strammede den lige lovlig, men du stod bare der og så sød ud,
    som om du ikke vidste, om du ville sætte dig ned eller gå tilbage til køkkenet, undskyld."

    Ebbe: "Accepter du undskyldningen?
    Lisbeth: "ja - det var jo min egen skyld!"
    Lisbeth fortsætter: "På mit arbejde er jeg ikke bange for at sige nej og blive vred.
    Det er mest i de mere nære forhold, det er svært for mig,. Der vender jeg alt for let
    vreden imod mig selv. - Det ved jeg godt." Ebbe: "Hvem sker det især i forhold til?"

    Lisbeth: "Det er især i forhold til min mor og mine børn, det er et problem.
    Der er jeg frygtelig svag og alt for handlingslammet, som du siger. Jeg er utrolig bange
    for at sige noget forkert. - Jeg tror det skyldes, jeg er bange for at gøre dem ondt."
    Ebbe: "Hm - og det gør ikke noget, at du gør dig selv ondt?
    Lisbeth( overrasket): "Nej det tænker jeg ikke på."

    Ebbe: "Har du nogensinde for alvor bidt fra dig overfor dine nærmeste?"
    Lisbeth: "Jeg gjorde det engang overfor min svigermor. Hun havde talt med Martin
    og kritiseret mig sønder og sammen, og så ringede jeg til hende og sagde,
    at hvis hun havde noget imod mig, så ville jeg foretrække, at hun sagde
    det direkte til mig og ikke gik og snakkede bag min ryg om mig
    med Martin! Det var svært, men det var så fedt bagefter.

    - Der overskred jeg virkelig en grænse og fik bidt fra mig.
    Hun blev helt paf, fordi den forventning havde hun simpelhen ikke til mig.
    Hun havde ingen anelse om, at jeg også kan være sådan."

    Ebbe: "Fint, så dér fik du rigtig pisset dit territorium af.
    Det glæder mig, du kunne det, og at du nød det. - Unger kan også være dødirriterende.
    Kan du sige nej og sætte klare grænser for dine børn, uden at føle skyld?"
    Bare fordi at det er godt for dig - og måske også godt for dem.

    Lisbeth: "Jo, nogle gange. Altså, hvis jeg er rigtig ked af det,
    så kan jeg nogle gange komme til at snerre helt urimeligt hårdt ad dem,
    men så bliver jeg endnu mere ked af det, fordi jeg er sådan ude af ligevægt,
    for det er jo ikke deres skyld. - Vi plejer at blive søde igen,
    og tilgive hinanden. Det varer sjældent ret længe.

    Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg har arbejdet for meget i institution.
    Du ved - være så pædagogisk. Jeg forstår jo børnene så godt, at det næsten
    er umuligt for mig at blive sådan rigtig rigtig vred på dem for alvor.
    - Det er nok også forkert, for jeg ved jo også godt,
    at jeg ind imellem skal sige nej og sætte grænser.

    - Åh! jeg er så pisse hamrende forstående overfor alt og alle!
    Jeg kan brække mig over mig selv! - Jeg er så forbandet træt af
    at være den der pæne pligtopfyldende pige, som altid skal gøre alting så rigtigt."
    - Hvordan holder jeg dog op med det?" Hun ser spørgende på mig.

    Jeg fastholder focus. Ebbe: "Hvad kan du ellers blive vred over?"
    Lisbeth: "Ind imellem kan jeg også godt være rigtig doven og bare smide mig
    med benene oppe i sofaen, men så vågner jeg lige pludselig med et sæt og bliver urolig,
    og så fiser jeg rundt som en skoldet skid, så jeg ikke kan finde ud af noget som helst.
    Jeg har svært ved at slappe af. - Jeg føler mig altid skyldig over et eller andet.
    Jeg kan ikke styre det og gøre noget som helst, der er godt nok.
    og jef ved ikke, hvad skal jeg dog gøre ved det?"

    Ebbe: "Lad mig kort prøve at opsummere,
    hvad jeg hører, du siger Lisbeth. Siger du, at desto mere forkert du føler dig,
    jo mere skyldig føler du dig?" - "Ja" - "Og det reagerer du så på ved at løbe forvirret
    rundt. Eller blive handlingslammet, og derved bliver du selvfølgelig endnu mere stresset.
    Jo mere du derved kommer ud af balance, desto mere overdriver du så alt det der oversøde
    og overtolerante. Og imens hober vreden og trætheden sig op inden i dig, indtil du igen
    er klar til den næste dags store eller lille pinefulde skylds-og tilgivelsestur.
    Er du fanget ind i sådan et stressmønster?"

    Lisbeth: "Ja, det lyder bekendt. Jeg bider alt for ofte vreden i mig.
    Jeg bider tænderne sammen, mens hidsigheden vokser og vokser sig stor indeni.
    Og gør jeg så endelig noget, som kun er godt for mig selv, ja så får jeg
    sådan en frygtelig dårlig samvittighed, og må gøre det godt igen
    ved at arbejde dobbelt så hårdt bagefter.

    Ja, det er sådan en ond cirkel, jeg er fanget ind i!"
    Ebbe: "Og hvad føler du lige nu ved at indse og sige dette?"
    Lisbeth: " En lettelse - og en stor hjælpeløshedsfølelse."
    ------------------------------------------------------

    Og her er det så
    at jeg ud fra Gestaltterapiens meditative holdning
    "at hvis du virkelig tør mærke, føle og er opmærksom på
    hvordan du reelt set har det NU - og 100% accepterer dette,
    at så vil der - af sig selv - ske en forandring."

    >"Først når et menneske tør stå ved og være
    hvad og hvem vedkommende allerede er, dvs. bliver
    sig selv og sine værdier bevidst og tager ansvaret herfor,
    så sker der en reel forandring i dybden, der virkelig rykker."<
    - så nu ville jeg læne mig tilbage og vente på at Lisbeths ubevidste intelligens,
    som Ole Vedfeldt taler om - af sig selv vil giver hende en ledepil
    mht. hvor vi skal lede efter løsningen - og det der mangler.

    men nu bryder Else Marie ind: "Det lyder ikke rart Lisbeth
    Du lyder jo som slaven i din drøm: Hvis du bare slapper ganske lidt af,
    så får du et drag over nakken og bliver sendt ud på ekstra straffearbejde
    ude i bomuldsmarkerne i 24 timer i stedet for de sædvanlige 12.
    Er det sådan det alt fo ofte føles at være dig?"

    Lisbeth: "Ja, det er nøjagtigt, sådan det føles."
    Else Marie: "Hvad siger du til, at vi to ser nærmere på de 2 dele af dig,
    som din slavedrøm viser dig: En del af dig, der pisker - en anden del af dig,
    der føler sig lige så afmægtig som slaven og du i din drøm?"

    Lisbeth: "Det er som om, jeg ikke må være tilfreds med mig selv, som jeg er.
    Jeg skal hele tiden være så skidegod og have tjek på det hele. - Det er jeg virkelig træt af,
    jeg ikke bare kan holde op med!" Hun græder, og ser lidt efter meget eftertænksom ud:
    "Jo, det er nok kernen i det."

    Derved er budskabet blevet tydeliggjort
    og forstået. OG at det er muligt at komme dybere,
    kan du læse mere om på den næste webside, som er
    et uddrag af de nu 30 websider fra PsykoDrama-bogen,
    vi nu har lagt gratis ud på nettet.


    Se Slavedrømmen,
    på den næste webside

    Et eksempel på en mere PsykoDramatisk måde
    at komme dybere om bag og ind i drømmerens indre univers
    for at forstå og ændre på nogle grundliggende reflekser.



Videre til næste side


Her er flere
websider om drømme

1. Michelles perledrøm

2. Lisbeths drøm om at piske sig selv frem

3. Ebbe´s helt store skrupskøre utopiske drøm

4. Og her er lidt om Freuds, Jungs, Morenos
og Fritz Perls opfattelser af drømme


5. Lidt mere om Jungs syn på drømme.

6. Gode links, hvis du vil vide mere om drømme


Se en dag
Psykodrama bogen.

Bid livet i låret og find dig en kæreste.


tilbage til index
over hele www.psykoweb.dk