Mere om at forstå drømme

Lisbeths drøm om at piske sig selv frem
2. afsnit, med Else Marie.




    Et eksempel
    på en mere PsykoDramatisk måde

    at komme dybere om bag og ind i drømmerens indre univers
    for at forstå og måske ændre på nogle grundliggende reflekser.
    (een af de 19 sessioner i PsykoDrama-bogen)


    Slavedrømmen, 1. scene
    Else Marie: "Ja, du splitter dig selv ad - og det gør dig stum og lammet.
    Ok, og vælg nu to standins Lisbeth, som kan spille disse to dele af dig."

    Lisbeth vælger Ulla, som slavepisker, og Mona bliver valgt som standin for slaven.
    Else Marie: "Er du klar Lisbeth? (hun nikker) Start med at være slavepiskeren,
    så Ulla ved, hvad hun skal sige og gøre. I drømmen sidder hun på en hest,
    så lad os starte med at finde sådan en."

    Jeg henter en trætønde, som er foret med skumgummi,
    og beder hende sætte sig overskrævs på den og forestille sig,
    at trætønden nu er hesten i drømmen. Hun får også et langt tørklæde,
    som skal forestille at være pisken. Og vækker stor latter, da hun
    sætter sig tilrette og fornøjet svinger rundt med tørklædet.



    Else Marie: "Godt, prøv nu at forestille dig,
    at du er den hidsige og tyraniske slavepisker i din drøm. Hvad
    siger du til din slave?" Lisbeth slår ud efter slaven (Mona) med tørklædet:

    "Du er alt for doven! Du gør heller aldrig noget som helst rigtigt.
    - Du skal være mere omhyggelig! - Tag dig nu sammen! - Så gør da noget ved det!
    Gør noget! Skynd dig! - Du skal ikke bare stå der og hænge! Kom nu igang!"
    Hvert udbrud ledsages af et piskesmæld med tørklædet hen imod Mona.

    Else Marie: "Kan du huske replikkerne Ulla?"
    Hun nikker. "Godt. Byt nu plads med Mona Lisbeth,
    så vi også ser det fra slavens synsvinkel" Lisbeth hopper ned fra tønden
    og bytter plads med Mona, så hun kan gå dybere ind i "at være sin indre slave".

    Else Marie: "Ulla, gentag nu det Lisbeth sagde lige før i det samme tonefald."
    Hun spiller slavepisker med fynd og klem. Lisbeth bøjer nakken og sig selv under
    de stressende tilråb fra "over-Egoet´et", som rasende slår ud efter hende med sin pisk (tørklædet).

    Else Marie tager hende i hånden: "Slave, hvad har du lyst til at sige til slavepiskeren?"
    Slaven: "Hvis du ikke snart stopper det der, så ender det med, at jeg lægger mig ned
    og giver helt op! Så kan du bare slå løs på mig alt det, du vil, uden at det hjælper,
    for så er jeg alt for ødelagt til at rejse mig op. - Ja, sådan føler jeg det.
    Kan du forstå det?" Else Marie: "Ja - sådan ville jeg også føle
    hvis jeg var dig. Det synes jeg ikke er mærkeligt."

    Ebbe bryder ind: "Prøv at sige av!
    Sig det til slavepiskeren!" Lisbeth dropper de mange ord og udbryder
    "Av for helvede, lad mig være, din tyran. Hold så op. Av for helvede!",
    så højt at slavepiskeren stopper et øjeblik.

    Else Marie: "Hvordan føles det at sige det?"
    Lisbeth: "Som en stor lettelse. Jeg plejer jo ellers blot at gøre som pisken siger, jeg skal."
    Hun begynder at bevæge sin stivnede krop.

    Else Marie: "Hvor i kroppen kan du mærke, at du har givet slip?"
    Lisbeth: "I maven! - men jeg har også lidt hovedpine tilbage endnu."
    Else Marie: "Hvad skal der til, for at du også giver slip på den?"

    Lisbeth: "At slavepiskeren hører på mig og lader
    være med hele tiden at piske mig frem på den der måde." Stemmen lyder flad.
    Else Marie: "Sig det højt. Fortæl slavepiskeren det!"

    Imens Ulla som "slavepisker" slår
    ud efter hende med det bløde tørklæde, øver Lisbeth sig i at tale højt om sine behov:
    "Hvis du dog bare vil holde op med at piske mig frem, så vil min hovedpine også forsvinde!
    Lad mig være! - Jeg trænger til fred og det får jeg ikke, fordi jeg er ved
    at falde om af alle de krav, du stiller. - Kan du da ikke forstå det?"

    Slavepiskeren: "Åh, hold dog op med alt det der piv og sludder.
    Se nu at komme igang!" Ulla slår igen ud efter Lisbeth. Det fortsætter et stykke tid,
    indtil Lisbeth igen bliver stum. Hendes krop ser tungere og tungere ud.
    Else Marie: "Lisbeth, sig AV!" Det gør hun som et kort skrig,
    der mere effektivt end mange ord, endelig stopper slavepiskeren.



    At se på sig selv udefra
    Efter skriget, som fjerner hovedpinen (til Lisbeths store overraskelse),
    siger Else Marie: "Som jeg ser problemet, så har I låst hinanden fast i en umulig magtkamp,
    som ingen af jer har en jordisk chance for at vinde. Den dialog kan I blive ved med
    at føre resten af livet - og den ender bare med, at I begge to taber.

    Du kan umuligt vinde i en indre kamp! Du bliver bare mere og mere træt og splittet.
    Selvfølgelig føler du dig træt og skyldig, og jeg kan frygte for, at din afmagtsfølelse
    blot vil vokse sig større med årene. Du mishandler jo dig selv ved hele tiden
    at sige ja til de andre, og nej til dig selv.

    Det er ikke kærlighed, det er at ofre sig selv, og det er ikke sundt.
    Lad os nu se, hvordan vi kan stoppe den indre krig?
    - Lad os se på det udefra."



    Hun tager Lisbeth i hånden, og de stiller sig lidt udenfor gruppen.
    Fra dette nye ståsted siger Else Marie: "Lad os se en reprise,
    en gentagelse af den indre magtkamp, som splitter dig ad.

    - Mona, kan du huske slavens tonefald, kropsholdningen og de vigtigste replikker fra før?
    - Og du Ulla, sæt dig op på hesten igen og sving med pisken! Få din dovne slave til at knokle for dig."
    Mona stiller sig igen i slavens kropsposition. Ulla sætter sig godt tilrette på "hesten" og slår ud
    efter slaven med "pisken", mens hun skælder ud og udskammer slaven, som blot svarer igen
    ved at bukke hovedet og adlyde i et tavs indadvendt, og sammenbidt oprør.

    Lisbeth bliver mere tankefuld, mens hun ser reprisen.
    Hun står med Else Marie i hånden, og ser forundret på denne legende
    - og samtidig dødsensalvorlige scene, som udspiller sig lige foran hende,
    frem for at kampen kun foregår inden i hovedet på hende.
    Efter den oplevelse, tager vi et kort break.



    Kan skyldfølelser forvandles til noget andet?
    Da vi vender tilbage, siger Lisbeth: "Jeg vil godt gå lidt videre med mit skyldskompleks.
    Jeg har det fint, men jeg ved, det vender tilbage igen, hvis jeg ikke finder ud af, hvordan
    jeg får løst min kamp for at føle mig god nok! Jeg føler mig fanget i den kamp.

    - Det var nyt for mig at opleve det her fra slavepiskerens position.
    Den del af mig kender jeg ikke så meget til." Hun sætter sig igen op på "hesten".
    Else Marie står ved siden af og lægger en hånd på hendes ryg:
    "Ja, det ser helt anderledes ud deroppefra. (Lisbeth nikker
    og ler)

    - Prøv at lukke øjnene og mærk efter, hvordan det føles at sidde afslappet på hesten.
    Vær den del af dig, så du bedre kan forstå, hvorfor du hele tiden føler dig tvunget til
    at svinge pisken over dit eget hoved. Du kom jo ikke til verden som slavepisker,
    hvem har du lært det af?"

    Lisbeth som slavepisker: "Af min mor og far. De sagde altid:
    "Desto hårdere du arbejder, jo mere lykke og tilfredshed vil du kunne opnå.
    Livet er jo ikke lutter lagkage." - Mor understreger altid lidelsesaspektet ved livet.
    Jeg er ikke vred på hende, jeg har mere ondt af hende.

    Livet har ikke været let for hende, men hun kører nu også sig selv alt for hårdt.
    Jeg har aldrig hørt hende sige fra overfor andre, kun overfor sig selv, ligesom I siger om mig.
    Hun under heller ikke sig selv noget som helst - og så beklager hun sig hele tiden over
    alt og alle, men det gør jeg da ikke, vel?"

    Else Marie: "Jeg har lyst til, at vi arbejder videre med at få din indre slave
    og slavepisker til at samarbejde, men først må vi standse den der destruktive krig
    mellem dem. Du kan jo ikke udradere en side af dig selv! Prøver du at bortoperere en side
    af dig, som en anden del af dig hader, kommer den blot endnu stærkere tilbage, som din fjende.
    Det kan så let udarte sig til selvhad og det rene selvpineri. Det er der ikke meget liv i.

    Ude i samfundet kan vi afsætte eller slå en tyran ihjel,
    men i vores indre kampe med os selv, er vi i en lidt anden situation.
    Du kan simpelhen ikke slå en del af dig selv ihjel ustraffet! Lige så lidt,
    som du kan skære din arm eller hånd af, blot fordi du har ondt i den,
    eller fordi du en gang har slået en anden med den.

    Du kan ikke smide vigtige sider af din personlighed væk.
    Prøver du på det, så styrker det reelt kun din smerte, dit selvhad
    - og du splitter dig selv ad på en alt for forudsigelig neurotisk facon.
    Det må du først lære at stoppe.

    Jeg tror, at engang i din fortid var "din indre slavepisker" en slags ven.
    Jeg tror, at den del af dig opstod engang i din barndom for at hjælpe og beskytte dig.
    Dengang var den indre pisk vel den bedste mulighed, du havde i en umulig situation.
    En måde at beskytte dig på såvel overfor din mors krav, som overfor skolens.

    - I dag er denne gamle beskytter, dette moralske overopsyn i alt for høj grad
    gået hen og blevet til din indre slavepisker. - Har den teori mening for dig Lisbeth?"
    Hun nikker, og sidder nu helt stille og lyttende på "hesten".

    Else Marie: "Slavepisker, vil du godt fortælle mig, hvordan du har hjulpet Lisbeth
    da hun var barn? Hvad har du f. eks. beskyttet hende imod?" Lang lang pause.

    Else Marie: "Prøv en række sætninger, som begynder med ordene:
    "Tidligere har jeg hjulpet dig med, at....", og vedbliv med at sige: "Jeg har hjulpet dig
    med, at..." - lige indtil ordene og dit budskab kommer helt tydeligt frem.
    Prøv at leg lidt med de ord"

    Lisbeth, som slavepisker: "Jeg har hjulpet dig med, øh
    - jo jeg har hjulpet dig med at undgå at blive skældt ud af din mor -
    og jeg har hjulpet dig med at få gode karakterer i skolen. (Lang pause).
    - Havde du ikke haft mig, havde du svaret igen og fået en over nakken, eller en lussing
    af din mor og måske tæv af far. Jeg har også hjulpet dig, når du var doven
    og ikke gad læse lektier - og jeg har hjulpet dig med, at ...."

    Else Marie: "Kan du sammenfatte disse sætninger
    til een central replik, som udtrykker essencen af budskabet?"
    Slavepiskeren: "Nej, det kan jeg ikke, men jeg kan sige, at jeg har hjulpet dig
    med at undgå at få en masse skæld ud. Jeg passede f. eks. på, at du ikke løb ind i
    en masse helt umulige kampe med din mor, som du ikke havde en chance for at vinde.

    Jeg passede på dig ved at forudse,
    hvornår du kunne få straf. Jeg var jo nødt til at holde dig fast
    i ørerne, ellers gjorde hun det. Når hun var tilfreds med dig, så fik du ros og kærlighed
    - og når hun var utilfreds med dig, så fik du skældud, og følte dig forkert og ikke god nok.
    Jeg måtte jo f. eks. piske dig til at læse lektier, for ellers havde du jo aldrig gjort det, vel?"
    Else Marie: "Hvad føler du ved at sige det?"
    Slavepiskeren spontant: "Lettelse!"

    Else Marie: "Ok, og prøv nu at bytte rolle og vær slaven igen.
    Lad os se, hvordan din slave reagerer på den hjælp, du giver hende.
    Hvad siger du som slave til det slavepiskeren siger?" Hun stiger ned fra hesten
    og stiller sig med hængende skuldre som slave.

    Else Marie: "Hvad siger du til den undskyldning?"
    Lisbeth tankefuldt som slaven: "Ja, det er rigtigt! Du hjalp mig dengang
    med at leve op til mors krav, men i dag forhindrer du mig altså i at kunne slappe af
    og mærke min glæde og mine lyster. Du hjælper mig i hvert fald ikke mere,
    du stresser mig bare op og giver mig hovedpine!"

    Else Marie: "Prøv også at fortælle pisken, at hvis den ikke eksisterede,
    så ville du måske blive alt for glad, alt for livsnydende, alt for afslappet,
    og bare ligge og dovne hele dagen. Er du bange for det?"

    Lisbeth: "Ja, for så får jeg jo ikke mors accept, vel?" (smiler).
    Else Marie: "Hvor vigtig er den da for dig i dag?" Lisbeth ser igen alvorlig ud:
    "Den er ikke særlig vigtig. Jeg er jo ikke et barn længere, der ikke kan klare mig uden hende.
    - Ja, det er det, jeg hele tiden glemmer!"

    Else Marie: "Ja. Har det mening for dig at sige:
    "Slavepisker, jeg behøvede dig måske, da jeg var barn, men nu er jeg voksen.
    Du hjælper mig i hvert fald ikke mere i dag, når du slår og skælder mig ud. Slap dog af!"
    Hun nikker og gentager sætningen på sin egen måde.

    Else Marie: "Hvad mon slavepiskeren
    siger til det? Prøv at skifte position igen."
    Lisbeth sætter sig igen op på trætønden som slavepisker:
    "Jeg troede, jeg hjalp dig, men det siger du, jeg ikke gør? - Ja,
    men så vil jeg da godt forsvinde, og så kan vi jo se, hvordan du klarer dig uden mig."
    Else Marie: "Hvordan føles det?"

    Lisbeth rejser sig spontant fra trætønden og står nu som sig selv:
    "Jeg føler lidt uro, men også en stor lettelse! Det er, som om der er blevet fjernet
    en stor rygsæk. Hovedpinen er helt væk. - Jeg føler mig let og glad."
    Hun står lidt og nyder denne nye følelse af lettelse og styrke.

    Lidt efter, Else Marie: "I hvilke situationer har du i dag brug for slavepiskeren?"
    Lisbeth: "I dag kan jeg ikke bruge den til noget som helst. Det var kun,
    da jeg var barn, at den hjalp mig."

    Else Marie: "Jeg synes ikke, du uden videre skal kaste alt det væk,
    som den del af dig kan. Det er jo trods alt en gammel ven og hjælper.
    Måske rummer den også nogle kvaliteter, som du kan have brug for i dag?

    - Vær nu igen slavepiskeren oppe på hesten og fortæl Lisbeth,
    hvad du kan gøre for hende i dag. Hvad kan du, som hun ikke kan?
    - Prøv at starte en række sætninger, som begynder med jeg-udsagn som
    f. eks.: "Jeg er..., jeg kan..., jeg har... Jeg kan godt ..."

    Lisbeth oppe på tønden som slavepiskeren:
    "Jeg er ambitiøs, jeg kan stille krav. Jeg er også aggressiv, og god til at sætte grænser.
    Jeg er hård og streng. Jeg er aldrig tilfreds. - Jeg er god til at skælde ud!"

    Else Marie: "Ja, jeg tænkte nok, at der var noget i dig,
    som kunne gøre noget godt for Lisbeth. Ja du har tænder og kan bide fra dig.

    Godt, og prøv nu igen at være slaven.
    Hvad har du af kvaliteter, som slavepiskeren mangler og ikke ser?"
    Lisbeth rejser sig fra "træhesten" og stiller sig over på slavens plads
    : "Jeg er sej og følsom. - Jeg er utrolig god til at indrette mig efter andres behov,
    og derfor er jeg meget vellidt. - Jeg kan tåle meget, men jeg er også meget nærtagende.
    - Jeg forstår ikke, hvorfor du er sådan efter mig? Jeg forstår det simpelhen ikke!"

    Mens hun siger det, tager hun en dyb indånding og retter ryggen op,
    så hun nu ikke mere står så krumbøjet, mismodig og skyldsbetonet som før.
    Pludselig tager kroppen spontant over. Hun tager et stort befriende stræk med armene
    op over hovedet, og jeg ser, at hendes krop husker flitsbue-strækket fra morgendansen.

    Else Marie (lidt efter): "Kan du forestille dig en situation,
    hvor du har brug for nogle af de kvaliteter, som slavepiskeren står for?"
    Lisbeth: "Ja, når jeg føler, jeg kun er til for andres skyld, så vil det nok være godt
    at bruge den til at sætte grænser for, hvad jeg ikke vil være med til. Mit hjem er f. eks.
    blevet til et samlingssted for alle mulige slags folk, der kommer og går.

    Hver gang en i min omgangskreds har det dårligt,
    så ringer vedkommende til mig, for min dør er altid åben
    - nogle gange tror jeg, at der slet ingen dør er i mit hus! Jeg kan
    simpelhen ikke afvise folk der har det dårligt, eller sige nej. - Jeg er så pissehamrende
    forstående overfor alt og alle! (heftigt). - Dér ville den barske del af mig kunne hjælpe,
    hvis den f. eks. kunne sige: "Jeg er træt, og jeg har brug for at være lidt alene".
    Sagde den det, ville den hjælpe mig."

    Else Marie: "Måske kunne du tilføje:
    Et ja til mig selv, er ikke et nej til andre?"
    Lisbeth: "Ja, det er en god ide, for så undgår jeg at få dårlig samvittighed,
    når jeg afviser. - Jeg tror, jeg bedre kan huske det, hvis jeg skriver det ned:

    "Siger jeg nu ja, fordi jeg har lyst til det, eller fordi jeg ikke tør sige nej?"
    - Det vil jeg hænge op ved min telefon."

    Else Marie: "God ide, den seddel vil minde dig om din nye kurs.
    Jeg synes også, du skal prøve at finde et nyt navn til den del af dig,
    som i drømmen optrådte, som din slavepisker. Prøv at finde på et nyt navn som viser,
    at du accepterer den hidsige del af dig, så du bedre kan eje den og snakke med den,
    når den dukker frem.- for det tror jeg den vil blive ved med i lang tid endnu."

    Lisbeth: "Mener du min opstrammer? Er det det, du mener?
    (Else Marie nikker). Jeg tror, jeg vil kalde den min mere barske side, min vrede?
    - min beskytter? - Nej, min grænsesætter!"

    Else Marie: "Ja netop. Det afgørende er,
    at du lærer at bruge den del af dig selv til noget bedre,
    end til at knockoute dig selv med. - Der er jo en masse god energi i den
    som du kan få glæde af, hvis du øver dig i at rette din vrede og grænsesætter
    mere udad, fremfor blot at bruge al den energi til at gå i krampe indadtil.

    Det er faktisk lidt af en kunst at lære at sige nej til andre,
    og du mangler tydeligvis en masse øvelse i at kunne sige ægte til og fra.
    Start med at øve dig i at sige mere nej udadtil og mere ja til dig selv. Du kan gå
    og træne på os her i ugens løb, og se, hvad der sker. Jeg tror, du ret hurtigt vil opdage,
    at din kontakt bliver meget mere ærlig og givende, når vi bedre kan høre og mærke dig!

    - Vi er jo ikke som din mor eller far. Og ingen af os er perfekte
    og har altid check og kontrol over alt det, som sker, Du er ikke en robot.
    Jeg giver dig i hvert fald ikke lussinger, jeg giver dig mit engagement."
    Lisbeth giver Else Marie et stort varmt knus.

    Lidt efter:
    Ebbe: "Jeg kan godt lide dit oprør.
    Jeg synes, det er på høje tid. Og jeg vil opfordre dig til at lægge mærke til,
    hvor ofte du i løbet af en dag skælder dig selv ud i et af de der små indre hidsighedsanfald.
    Du kan f. eks. sætte et lille kryds i en lommebog. Der vil ske noget nyt, hvis du i stedet for
    at føle dig skyldig, spørger dig selv: "Hvem har jeg lige nu lyst til at bide af, sige nej til
    og måske øve mig i at sige noget barsk til?"

    Prøv at rette din alt for skjulte barske kritiske side mere udad Lisbeth.
    Og for at binde det sammen med din tandløse drøm fra før, vil jeg tilføje,
    at det måske er din bedste forsikring mod at få et gebis alt for tidlig." (Nogle ler).
    Lisbeth nikker, og smiler til mig med en grimasse: "Det vil jeg godt tænke lidt over.
    Nu kan jeg mærke, at jeg ikke kan rumme flere ord og gode forslag.

    Jeg er så dejlig stille inden i. Jeg har lyst til at danse."
    Det gør vi. Først til Bob Marleys "Slavedriver" (1976), og derpå til Lynn Andersons
    flotte ord i sangen "I never promised you a rosegarden" (1993). Resten af eftermiddagen
    holder vi fri. Nogle snakker videre. Nogle går en tur, andre bader i Vesterhavet,
    eller tager sig en eftermiddagslur.


    Læs mere om eksistentiel skyldfølelse her
    http://www.psykoweb.dk/selvtillid/3c.htm

    Og - måske en dag - se gratis hele bogen
    om Psykodrama, Gestaltterapi og Kropsterapi



Videre til den næste side


Her er flere
websider om drømme

1. Om drømme, en introduktion

2. Lisbeths drøm om at piske sig selv frem

3. Ebbe´s helt store skrupskøre utopiske drøm

4. Lidt om Freuds, Jungs, Morenos og Perls opfattelse af drømme

5. Lidt mere om Jungs syn på drømme.

5. Gode links, hvis du vil vide mere om drømme



Se en dag
Psykodrama bogen.

Bid livet i låret og find dig en kæreste.


tilbage til index
over hele www.psykoweb.dk