|
|
Mig og min Stamme: En oplevelse af rum, et meget stort rum, bevægelse, naturlighed, intensitet, musik - her er mennesker. Sceneriet er bjerge, dale, en dyb bred flod, der breder sig ud over en meget stor slette. Jeg føler mig bange, og tændt. I starten af drømmen har jeg en følelse af, at dette land er blevet løbet overende af barbarer iført plastiktøj med tandpastasmil. De smiler hele tiden - men jeg kan ikke mærke deres glæde, blot se hvide smil. Jeg ser at deres øjne er døde. Uklart hvorfra, ved jeg bare at de har dræbt, fængslet, tortureret og lagt min zigøjnerfamilie i lænker og tvunget dem til at arbejde som lønslaver. Kun jeg og nogle få andre fra min stamme er stadig på fri fod. I al hemmelighed søger vi at befri de indespærrede fra de hospitaler, fængsler og bure, hvor de holdes indespærret og dopede på diverse raffinerede måder af plastikfolket. Jeg møder en smuk dansende kvinde og angsten fordamper - og bliver til nysgerrighed. Vi møder nogle, der kun holdes i lænker af deres unyttige frygt. Da de ser os, får de forbavsende hurtigt modet til at slippe væk og vi rejser ud i bakkerne, hvor vi bor i huler og små huse. Dette har jeg en fornemmelse af allerede er sket og det, står kun svagt i min erindring, som en baggrund.. Vi bliver flere og flere her i bakkerne.. Vi er ikke en almindelig velorganiseret hær. Det hverken kan, eller vil vi være. Vi er mere 2 - 5, der holder sammen, måske 14 og højst 25 i flokke. Der er ingen, der er anførere og ledere. Det afhænger af opgaverne og osselv, for sådan kæmper vi bedst når vi alle kender hinanden fra mange forskellige situationer. Vi ved mere om hinanden, end blot hvad vi hedder.. Når vi befrier de frygtsomme fanger, skifter de farve. I stammen har vi sådan nogle dybe varme regnbuefarver, der er anderledes, end plastikbarbarernes iskoldt skinnende metalistiske farver. Nogle af os har selv lavet mønstrene på tøjet. Nogle har mange forskellige slags farver, og andre kun få. Pointen er, at vi alle er forskellige og at ingen ligner hinanden. og vi er dog fælles om at føle os, som noget helt specielt. Vi og jeg føler intenst dette styrkende fællesskab, som - jo - jeg sørme også savner at føle i min hverdag. Jeg er med på bjergklatringer, et hesteløb igennem en flod, klatreture i træer, og ture ind og ud af grå byer og fæstninger. Der er en følelse af at gøre noget nødvendigt. Omhyggelig hemmelighedsfulde, venligt og klogt kommer vi til byen. Og går ud igen med flere zigøjnere. Plastikmenneskerne, de ler af vores brogede klovnedragter, imens vi forbavsende let lukker deres fanger ud, og løber væk med dem. Udenfor byen på en høj, ser jeg en masse par som ligger og elsker på græsgrønne enge og i høstakke. Jeg spørger en, om der er tid til det nu? Og får det svar, at det skam er lige så vigtigt, som kampen. For uden at forny drømmen, modet og glæden, så kan vi alle alt for let risikere igen at blive fanget ind af de der ensrettede plastikbarbarere. og systemets blegfede soldater Og jeg tænker "Nåh det er derfor." - og føler mig igen som en 18 årig. Næsten ligesom i Asterix slutter drømmen med at vi samles om en masse store bål. Jeg drømmer til sidst, at jeg har genfundet en stor vidunderlig, hjertlig og varm familie, som jeg synes, at jeg har savnet siden tidernes morgen. Jeg ser, at vi genfinder hinanden på tværs af familiegrupper og fortidens historier om forskellige bål. Vi opdager, at vi er hinandens børn, forældre, tanter, onkler, fætre og kusiner. Vi er zigøjnere og har alle rejst for meget alene i mange forskellige lande og lidt meget. Jeg græder af glæde over, at være sammen med dem alle sammen igen, og de giver mig knusere, driller mig lattermildt og er åbne og ærlige. Vi synes alle at være glade for gensynet. De er der allesammen - også med deres dyr: aber, hunde, katte, heste, egern, slanger, pindsvin, fugle, leoparder, bjørne og elefanter. Mange ligger og elsker ude i bålenes skygge. Jeg hører en masse latter og en energisummen, der bare summer kærligt i aftenkulden. Nogle leger stadigvæk med deres børn, det er sen aften, nogle spiller forskellige spil og leger sammen. Andre flader blot ud. Her er en masse tilbud - det handler blot om at kunne vælge. Og nogle af os begynder at starte en dans omkring et bål ....  PS. Denne drøm er sidenhen flere gange blevet til Virkelighed og savnet i den, har gjort at jeg og Else Marie har ledet sommerkurser i over 25 år - hvor vi ofte har danset omkring bålet i sommernatten og genfundet den der, gode varme styrkende "Være med i en Stamme"-energi der styrker vores livsmod, glæde og håbet om en dag "at være vendt hjem". Være sig selv, sammen med nogle jeg kan lide og et liv jeg elsker.. |
|
Videre til næste side Her er flere websider om drømme 1. Michelles perledrøm 2. Lisbeths drøm om at piske sig selv frem 3. Ebbe´s store skrupskøre utopiske drøm 4. Og her er lidt om Freuds, Jungs, Morenos og Fritz Perls opfattelser af drømme 5. Lidt mere om Jungs syn på drømme. 6. Gode links, hvis du vil vide mere om drømme |
|
Se også en dag Psykodrama bogen. + Bid livet i låret og find dig en kæreste. Eller kik på vores ugekursus i Personligheds udvikling - nu til sommer - i uge 31 tilbage til index over hele www.psykoweb.dk |