|
|
Da Carl Gustav Jung .+ se 2, + se 3. var en ung mand på 23 år, var han midt i en særlig heftig og konflikfyldt periode i sit liv, som andre unge mænd. Han søgte efter at finde sit helt eget svar på spørgsmålet om livets mening velvidende at han ikke kunne tænke sig frem et svar, der kunne tilfredsstillede ham. Derfor begyndte han at nedskrive sine drømme og i en af de turbulente nætter, drømte han den 1. drøm, der både skræmte og opmuntrede ham. Drømmen åbnede op for et helt nyt syn på den livangst, han først da, kunne indrømme overfor sig selv, at han reelt følte. En livsangst, der nok har rødder tilbage til hans barndom - men som også var eksistentiel,. dvs. aktuel her og nu i hans liv. En angst "for mørket", som han siden kreativt fik vendt til et utrolig frodigt, kreativt, spændende og meningsfyldt liv: I dag, som før - vender mange akademikere sig kritisk imod Jung, der vitterlig også var lidt løs i sin videnskabelighed i forhold til nutidens krav og en række af hans teorier er - ligesom Freuds - er ikke siden blevet bekræftiget. Men når alt sludderet er trukket væk, står der i mit hovedet et spændende menneske tilbage, som fik åbnet op for en helt ny synsvinkel på sindet, religioner og mytedannelser. Jung var en "vild" og fantasifuld mand,, der bevarede barnets nysgerrighed i sig og han blev ældre på en moden fascinerende facon, og æres stadig af mange. Hans nye mere "Personlig udviklings baserede livssyn", kom sørme også til at præge en række af os, der godt forstod mandens søgning og som har fundet en masse inspiration i hans livsværk. Se lige et øjeblik på hans intense glade øjne og personlighed, her på billedet: Uanset hvad, "Noget Vigtigt", det har han sgu opdaget!  Drøm 1. "Jeg drømmer, at jeg befinder mig et ukendt sted. Det er nat og jeg strider mig frem igennem en tæt tåge i stærk modvind. Jeg holder et lille blafrende lys, som blæsten hvert øjeblik truer med at blæse ud. Jeg danner en lille skål med hænderne, så jeg derved kan værne om lyset, og føler, at alt afhænger af, om jeg er i stand til at holde liv i dette lille meget skrøbelige, men livnødvendige lys, jeg værner så omhyggeligt om.  Pludselig mærker jeg, at der er noget eller nogen som sniger sig ind på mig bagfra, og selvfølgelig føler jeg mig bange. Da jeg vender mig om og ser tilbage for at finde ud af, hvad det mon er, opdager jeg omridset af en gigantisk stor mørk skikkelse, der åbentbart har fulgt lige i hælene på mig, imens jeg har stridt mig frem der i tågen med mit lille blafrende lys. Jeg bliver helt stiv af rædsel ved synet, men mærker samtidig, hvordan jeg er endnu mere bange for, at jeg i min forskrækkelse skal komme til at slukke lyset, som jeg ved, at jeg skal passe godt på. Det er så let og fristende at give efter for impulsen til at løbe væk fra den store udkendte trussel, jeg fornemmer bag mig. Men samtidig er jeg også meget opmærksom på, hvor let kan jeg kan komme til at slukke lyset, jeg har i mine hænder. Jeg måtte ikke tabe det eller lade blæsten puste det ud. Jeg vælger da at focusere på at passe på mit lys, og blot se ind i det ukendte. Jeg mærker tydeligt valget og trods forskrækkelsen valgte jeg - først i drømmen, og sidenhen i fuld bevidsthed - at koncentrere mig om at samle hele min opmærkomhed om at holde liv i dette lille lys. Den drøm var et vendepunkt for mig i forhold til at være bange." Den unge mand var Carl Gustav Jung, der i sine velskrevne spændende erindringer skildrer denne drøm, som sin første store krystalklare drøm. Da han vågnede, mediterede han over dette billede på sit liv og nåede frem til at forstå, at den skikkelse, som fulgte efter ham, var et billede på det, som han allerede dengang kaldte for "Skyggen".+ se 2 + Truslen var fra "hans egen skygge ude på den dampende tågemur bag ham" og denne var rent faktisk blevet vakt til live af det lys, som han bar i sine hænder. Lyset tolkede han som sin vågne bevidsthed, den eneste virkelige skat han ejede, det største af alt for ham - også selv om lyset var så uendeligt lille og skrøbeligt i sammenligning med det han så intenst sansede som mørkets ukendte magter. "Drømmen var en åbenbaring for mig", skriver Jung. "Nu vidste jeg, at det var min bevidste personlighed, der var bæreren af lyset - og at en anden personlighed fulgte mit bevidste Jeg, som en skygge. Jeg vidste også, at jeg måtte koncentrere mig om at fortsætte fremad op imod stormen, der forsøgte at trænge mig tilbage, ind i det umådelige mørke, i en verden, hvor de fleste ikke formår andet end kun at se overfladisk på tingene, og hvor "Det Vældige" kun opfattes som noget skræmmende og "noget ukendt, men farligt - omme i baggrunden", - som det blot handler om at flygte væk fra. "Åh gudskelov det kun er et mareridt. Glem det." Det er det budskab de fleste vil give dig, hvis du kom og fortalte, at du havde haft et mareridt, hvor du følte at du var helt alene i verden, ude i den kolde sne og ulvene og dæmonerne derude i skyggerne, skræmmer dig fra vid og sans. Sådan reagerede Jung ikke: "Stormen, som hylede imod mig, var tiden, som uophørligt flyder ind i fortiden, der lige så uophørligt hele tiden snapper os i hælen. Fortiden, og den skygge vi kaster udøver en mægtig grådig sugning, der opsluger alt levende i sig., Vi kan kun undslippe den - i nogen tid - ved viljesbetonet at trænge fremad. Men det forgangne er frygteligt virkeligt og følelsesmæssigt nærværende for nogle af os - og det fanger alle, som ikke redder skindet med et tilfredsstillende svar. Min opgave på det tidspunkt i mit liv var at holde liv i lyset, i håbet. Det var drømmens klare budskab til mig, som jeg forstod, da jeg var 23 år." (Fra "Jung: Erindringer, drømme og tanker", bind 2, 1963 ) Senere i livet må man ellers nok sige at han for alvor vendte han sig om og begyndte at udforske mørket, hvor det første han løb ind i igen var sin egen Skygge, som du sikkert ved, og alt det der "normalt" ude i det pulverisende ydre liv skjuler sig i baggrunden og er i psykens store tætte grå tåge, som vi lige aner. Derved åbnede han, ganske som hans ven Sigmund Freud, op for en større erkendelse af, hvordan vi mennesker både lever et ydre socialt liv og et mere dunkelt, hemmelighedsfyldt og ofte meget betagende og spændende indre liv - og først da forsvandt hans gamle livsangst. En vigtig personlig erfaring,, som mange sidenhen har haft stor nytte og glæde af. For Jung var det i hvert fald sidenhen en selvfølge, at drømme vil sige os noget. Mere helhjertet end mange andre drømmeforskere turde han selv træde ind og ud af drømmeland, uden at blive skør, tvært imod. Der er mange videoer fra og om Jung på YouTube (søgeord: Carl Gustav Jung) se: Jung interviewes af BBC + om Overføring/ projektion + om Intuition. 1 times forelæsning: Verden inden i. + se B + The world within. + hør 2 + 3 + 4 + 5 + Jung om at tro eller ikke tro. + + hør Alan Marston om Individuation. + 2 timers oplæsning om det ubevidste + Sandra Portko om Jungs Archetyper. + Alan Watts om Jung + hør B. + Du kan læse mere om Jung måde at se på os mennesker på, via disse link: Flemming Ravns webside om Jung. + Om masken. + se: www.carl-jung.net/index.html + www.cgjung.com/ + Anmeldelse af Finn Abrahamowitz bog om Jung. + Henrik Broue Jensen om "det onde" i "Ringenes herre". + Her kan du læse hele historien om det onde og eventyr. + Besøg Pia Skogemanns hjemmeside. + klik rundt i: aras.org/ der er et spændende stort arkiv over Arketypiske symboler fra hele verden: |
 Lidt om det Introverte menneskes 2 forskellige personligheder: Focuseringen på, om du grundliggende set er Ekstrovert, et udadvendt, socialt og omverdens styret menneske, - eller Introvertom du mere er et stille indadvendt menneske, (( som du kan teste dig selv angående via denne nettest)) kom ind i hverdagspsykologien via Jung. Jung var søn af en schweizisk landbypræst, hvilket i høj grad kom til at præge hans specielle psykologi. Han var også enebarn i de første 9 år af sit liv. Han fortæller i sine erindringer, hvordan han holdt af at gå helt for sig selv som barn og hele livet foretrak han - på nær i sine terapitimer, og på sine rejser- at lege alene. Han ville ofte ikke forstyrres og "tålte ikke, at nogen så på ham eller bedømte ham, når han legede", fortæller han, så det undgik han. Derfor strejfede han for det meste om og gemte sig langt væk fra de voksne og for de andre børn i sin barndom. (Noget af forklaringen kan være, at han elskede at lege med ild og meget ofte også gjorde det, og måske er det også en del af forklaringen på, at han ikke ville have, at andre skulle opdage hans indre fantasiverden, fordi de sikkert ikke ville have bedømt det han gik og foretog sig særligt mildt. "Det jeg elskede, fordømte de andre." Det "at tale åbent om sine indre oplevelser og drømme" skete først for Jung efter mødet med Freud, der selv havde overvundet sin blufærdighed ved at udgivet hovedværket: "Drømmetydning" fra år 1900). Pointen her er, at Jung meget tidligt foretrak at lege alene og der lærte han at leve i sin egen fantasiverden - og at han for det meste havde en stor glæde ved at lege alene med det, som hans fantasi nærede ham med. Først da lille Carl nåede skolealderen, blev han tvunget til at forholde sig til den verden, der lå på den anden side af præstediget. Han kom i skole med andre unger og begyndte selvfølgelig snart at inspirere dem til at lave mere eller mindre gale streger. Det blev der dog snart sat en stopper for, da "præstens søn" virkelig ikke gjorde sådan noget. I sine erindringer genhusker han, hvordan han dengang gik og undrede sig over, at han ligesom blev en helt anden end den han var, når han legede alene med sig selv. Forandringen skete, når han var sammen med de andre skolebørn. Og endnu værre blev det, når voksne henvendte sig til ham. "Jeg blev anderledes, jeg følte mig anderledes og jeg kunne ikke lide den forandring, der så skete med mig." Han skriver - dybt forundret - videre om sin opdagelse af, at de andre i skolen havde en eller anden indflydelse på ham, han ikke brød sig om. Denne 2. personlighed forekom ham mistænkelig, tvivlsom , direkte truende og fjendtlig. Når han var alene kunne han alt. Han kunne lege, føle og tænke sine egne tanker og gøre ganske ligesom han ville. Alene kunne han have det rart og behøvede ikke at tage hensyn til den ydre verdens mange forstyrrende og irriterende mennesker. Når han var sammen med andre, blev han usikker, genert, bøvet og ængstelig, og samtidig var han også ret dygtig i skolen, så han fik ofte ros og anerkendelse. Det nød han, men det var som om at de roste en helt anden, end ham selv. Vanskelighederne steg i skolen for lille Carl Gustav hvor en dreng, der var vant til at tænke selvstændigt let kommer i besvær. F. eks. beskriver han sit oprør imod matematik og andre logiske discipliner. "Læreren sagde f. eks. "Hvis a = b og b = c, så er a = c" - Sikke noget sludder! A kan da aldrig være lig med b eller c. Der vil altid være en forskel på a, b og c. Alene det, at bogstaverne ser forskellige ud! Næh den hopper jeg ikke på." Når læreren alligevel hårdnakket påstår at a = c, så er det en lodret løgn, det rene bedrageri og det er der aldrig nogen sinde nogen, der skal få ham til at acceptere. Næh, han kunne godt fornemme en bondefanger, når han så en. Den løgn hoppede han ikke på! Hans matematikkarakterer spejlede selvklart dette oprør - som han lærere selvfølgelig ikke forstod et kuk af baggrunden for. Det gik ikke ret meget bedre i tegnetimerne. Lille Carl havde ofte tegnet træer og vandløb på sine ture ude i naturen, og en dag, da han blev sat til at tegne græske gudehoveder med blinde døde øjne, vandrede Carls fantasi rask adsted til oldtiden. Og han fik ikke tegnet en eneste streg. Tegnelæreren prøvede at hjælpe ham på gled ved at give ham et gedehovede at tegne i stedet for, men det hjalp ikke. Han synes, at dyret så så bedrøvet ud og huskede pludselig på alle de rare geder, han havde gået og talt med på sine naturvandringer - og brød grædende sammen Til sidst blev han fritaget for tegneundervisning som totalt uegnet. En vurdering som enhver, der ser hans tegninger senere i livet, vil være uforstående for. Meget tidligt begyndte han at føle sig som 2 personer, men han kunne ikke lide det og han frygtede denne splittelse, der betød at hans indre helhed blev slået itu - og hans indre tvivl, uro, usikkerhed og angst for sig selv blev skabt. "Jeg blev tidligt frygtelig intens bevidst om selve det at være mig og mistede derved min uskyld - og vandt min bevidsthed." Sjovt nok uddannede Jung sig sig sidenhen til psykiater, hvor han i Zürich specialiserede sig i at prøve at hjælpe Schizofrene, da han mødte Freud, som han var god ven med, indtil han fandt sin eget platform, som han i dag er verdenskendt for . Han kaldte først de to dele af sin personlighed som han havde opdaget for Nummer 1 og Nummer 2. Nr. 1 var skoledrengen, den del af ham som var i kontakt med den ydre verden. Nr. 2 kaldte han skiftevis "den viise gamle mand", selvet og Filemon, Daimonen og Anima. Ret tidligt og senere hen igennem hele livet var Jung i pinagtig grad klar over kontrasten mellem sine "To personligheder": " Gennem Nummer 1´s øjne så jeg mig selv, som en temmelig ubehagelig og middelmådigt begavet ung mand med kæmpestore ambitioner, et ubehersket temperament og tvivlsomme manerer, der skiftede mellem naiv begejstring og voldsomme anfald af barnagtig skuffelse, "I mit inderste væsen er den del af mig en eremit og obskurantist." På den anden side betragter Nummer 2 Nummer 1 som et temmelig vanskeligt og moralsk hverv, en lektion der på en eller anden måde skulle udholdes." Sin sande personlighed så han i stadig stigende grad som værende Nummer 2 personlighed, men det skete først efterhånden. Personlighed 1 var synlig for andre og tilstedeværende i den ydre verden. Det var den person, andre antog ham for at være. Personlighed 2 var "noget i mig, som levede et hemmeligt liv, som ikke rigtigt kunne komme til udtryk i den ydre verden". Når den side af ham tog over, følte han sært nok en dyb mening og en historisk kontinuitet, som ikke fandtes, når han var udadvendt. Og når nr. 2 personlighed dominerede, var nr. 1 indesluttet og fjern for andre - ganske ligesom han selv i starten betragtede nr. 2, som et mørkt og skummelt område, når han var sammen med andre. Disse 2 personer i ham kunne ofte støde sammen og skabe et indre kaos, som kunne udløse et angstanfald. Men med en stigende bevidsthed om denne to-deling, denne dobbethed kunne den ene bedre befrugte den anden og omvendt, hvilket ikke medførte angst, men kreativitet, intuition og en stigende følelse af at leve meningsfuldt. Det var denne personlige erfaring, der ligger bag hans senere så berømte påvisning af, at vi mennesker kommer i 2 vidt forskellige udgaver Grundlæggende set findes 2 poler i os alle - og at det har mening at tale om 2 væsensforskellige livsindstillinger, nemlig: 1. Det indadvendte menneske, den introverte livsindstilling, der oplever den indre verden (f. eks. tanker, drømme, visioner, følelser, fornemmelser) som værende mere virkelige, interessante og værdifulde, end den ydre sociale verden. 2. Det udadvendte menneske, den ekstroverte livsindstilling, der især har opmærksomheden vendt imod "noget" udenfor sig selv, ting og andre mennesker, som da opfattes som "den eneste virkelige virkelighed". Disse 2 forskellige livsholdninger, to indstillinger til tilværelsen, anså han for at være så basal at erkendelsen af, hvilken "type" du er, blev anset for at være et afgørende vigtig trin for enhver, der påbegynder en dyberegående selverkendelsesproces, fordi der er brug for 2 vidt forskellige udviklingsstrategier. Den måde vi oftest får mere forståelse for Nummer 2, den subjektive personlighed er igennem vores drømme og indre liv, hvor denne del af os (som oftest henligger i halvmørket) får friere muligheder for at udtrykke sig - gøre sig kendt og måske blive integreret i den personlighed, du forhåbentlig allerede er. Selvfølgelig er det ikke helt så enkelt i praksis, at det kun drejer sig om, at man enten er den ene type eller den anden, fordi det jo mere drejer sig om 2 energipoler end om "2 typer mennesker". Nogle er dog ret ekstremt i den ene pol og andre i den anden, men selv et udadvendt menneske dagdrømmer jo, og selv det mest indadvendte menneske har øjeblikke, hvor vedkommende overrasker sig selv og alle andre ved at åbenbare en skjult ekstrovert dimension ved sit væsen, Ligesom mange introverte jo oftest i deres dagdrømme og drømmeliv optræder som om at de er imponerende ekstroverte, som vi ser det i Supermand, Spidermand f. eks. hvor en indadvendt genert nørd pludselig springer ud som aktionhelt - i sin indre fantasi. Fantasi og indre kreativitet er en gave som kan berige dit liv - langt udover enhver forstand. Men dette er også en Fantasiverden, hvor du - ganske som i den ydre verden, forbandet let kan løbe vild eller tabe såvel balancen som orienteringssansen. Men ok - så svært er det altså - at være menneske.  ...Klik på - og se billedet lidt bedre |
|
mere om Indadvendthed og Udadvendthed her: //www.humanmetrics.com/cgi-win/JTypes2.asp + mere om Introversion + om at være udadvendt. Ligesom denne måde at se på os mennesker, uddybes og gøres mere håndterbar i praksis af Dorothy Rowe: "I harmoni med dig selv", Spektrum, fra år 2000 + www.dorothyrowe.com.au For slet ikke at tale om Ronald Laings mesterværk: "Det spaltede Selv", Gyldendal, 2001, som uddyber besværet med at være et stærkt Indadvendt menneske i en verden, der er domineret af de Udadvendtes livssyn. |
Videre til den næste side hvor jeg fortæller lidt mere om Jungs neuroseteori |
|
Se også en dag Psykodrama bogen. Bid livet i låret og find dig en kæreste. tilbage til index over hele www.psykoweb.dk |