Eksisterer
kærligheden?
forskellige erfaringer og indsigter.






    "Love is." - John Lennon.

    »Kærligheden er det håb, der får os til
    at tro på det gode.« - Randi Laubek

    Her er nogle svar, vi har modtaget:
    Først en flaskepost fra en ældre kvinde,
    der for et år siden mistede sin elskede mand
    som hun havde kendt igennem 48 gode år:

    Om at vågne op
    til livet, som det er - netop nu.

    "Nu kan det her halvsløve liv være nok!
    Jeg sørger og er sandt nok ulykkelig over at du,
    som jeg elsker og holder af nu er taget i forvejen
    og har efterladt mig så frysende alene her sidst i mit liv.

    Det gør så ondt at jeg ville ønske
    at jeg turde og kunne skrige min smerte helt op til månen
    som en sulten ulv i den iskolde polarnat. Det kunne jeg
    i starten, da du gik væk - men nu, nu er jeg stum

    Og ok - sådan er livet, og jeg er altså mere alene nu,
    end før. Der kommer jo en barsk dag til os alle, hvor vi opdager
    vores ubærlige, umådelige, usigelige og umålelige alenehed her i livet,
    fanget som vi alle er af det, som vi kan se, høre, røre ved og elske.
    Ganske som vi også er frie fugle, svævende midt imellem
    at turde være levende - og forblive halvdøde.

    Der er de, der benægter denne barske sandhed
    og de der tør leve livet i al dets sorg, smerte, alenehed
    skønhed og glæde osv osv. Før var dette blot floskel ord
    - og nu? Nu fordøjer jeg for alvor denne urgamle sandhed
    og smerte, som jeg har undgået at møde i så mange år,
    da du var ved min side.

    og jeg opdager at nok er jeg nu mere alene, men...
    jeg har mig selv og er i live og omkring mig er en hel klode
    fuld af rare venlige mennesker, der er alene som jeg er.
    Jeg vil åbne mig op for det jeg ikke forstår og kan,
    så jeg bedre kan føle, mærke og opleve livet.
    Du er død, og min kærlighed til livet
    er endnu levende og kalder på mig.

    Dette er min blues for i dag.

    Og nu?
    ja nu vil jeg have det godt!
    Nu går jeg en tur med min hund
    og så vil jeg besøge min veninde Britt.

    hilsen fra Bitten.
    ----------------

    Ok og hvad kan du så ellers gøre?
    Lad mig svare med dette konkrete råd:

    Giv dig selv et løft!

    You might think this is too strange,
    but every day, just before I start work,
    I stand up, look to the sky, throw my hands in the air,
    and shout out very loud: "I feel terrific!"
    or just “Yes! Yes - here I am.”

    This is what I call an 'affirmation' (selvbekræftigelse)
    -- positive self-talk to charge up my attitude, emotions
    and spirits. It can help me produce my very best.

    An affirmation
    can be as simple as "YES!"... or more uplifting as
    "I am very happy at this moment!"... or as determined as
    "I'm willing to do whatever is necessary to succeed!"
    or this strong decision: "I will have a good day today
    at any cost - and I will smile, at least once today.”

    Try it for yourself right now.
    Choose a positive message you secretly
    want to tell yourself. Then stand up, put your head back,
    throw your arms up, and shout it out loud.

    Does it make you feel uncomfortable? or recharged?
    or silly, funny, crazy, stronger? - or just proud or .....?

    Good! You've just discovered how powerful words can be.
    Et "lev bedre"- forslag fra: Susan Jeffers.


    Et spørgsmål:
    En 43 årig mand spørger:
    "Jeg synes det er sært at de fleste mænd
    oftest siger at de elsker deres koner helt ubetinget
    og ikke har travlt med at lave hende om eller lignende.
    Hvor imod kvinder hele tiden siger "Jeg elsker dig ikke,
    fordi du aldrig gør dit eller dat" eller " Når du gør dit og dat,
    så elsker jeg dig ikke mere." og "Hvis du elskede mig, så ..."
    Er kærlighed kærlighed, hvis det er betinget kærlighed?

    - fra Mikael.


    Åh, den kærlighed.
    Dilemmaet om den er betinget eller ubetinget,
    om vi skal gøre os fortjent til at få og have sådanne følelser
    og behov, om vi tør nyde livet på trods af alt. Det er et livstema,
    som der ikke er en enkel sandhed om.

    Personligt har jeg aldrig forventet at kærlighed skulle være ubetinget.
    Ikke engang en mor kan sgu da elske sit barn uden også at stille krav
    til sin unge om dit og dat. Kun i den allertidligste spæde barndom
    Så kom vi ud af paradiset og fik at vide at "Mor elsker dig,
    hvis du ...." osv. Gensidig opdragelse kan godt
    gå hånd i hånd med kærlighed og omtanke
    men gør det desværre ikke altid.

    Bag dit spørgsmål ligger drømmen om den rene kærlighed,
    hvor vi elskes for hvem vi er og godtages ganske ubetinget.
    Ganske ligesom vi som nyfødte med rette kan forvente.
    Min erfaring er at der virkelig er sådanne stunder
    senere hen, men i den almindelige travle hverdag
    er kærligheden oftest lidt mere jordisk.

    Kærlighed er for mig lidt ala solskin.
    For det meste er det gråvejr, tåge og regn,
    men så bryder solen lige med eet igennem og kærligheden
    føles stærkere end før, da den bare var omme bag skyerne.
    Solen er der - også selvom der er overskyet - bagved.

    Og ligesom med vejret kan vi da godt gå
    og bilde os selv og hinanden ind, at vi via vores vilje
    eller magiske ønskedrømme har indflydelse på solskinnet,
    - men det er en illusion.

    Solen kan bryde igennem på trods af tordenvejr, regn eller sne
    eller vokse frem næsten helt af sig selv som når skyerne forsvinder
    og den blå himmel pludselig åbner sig. Lige overraskende
    hver gang.

    Og er du vant til at blive elsket,
    savner du måske tårerne, udfordringerne og vreden osv.
    Solskinnet kan blive til noget selvfølgeligt, der overses
    ja måske til noget alt alt for varmt og trygt osv.
    Evner vi mennesker overhovedet at blive
    og være lykkelige?


    Kort sagt
    Kærlighed er en tilstand,
    noget stort, dragende og farligt

    som vi kan åbne os for - eller vi kan lukke os væk fra
    inde i diverse lukkede rum, hvor vi trækker gardinerne for
    fot at undgå solen udenfor. Kærlighed har lige så lidt at gøre
    med præstationer, som solskinnet har. Den er der og så er det væk
    - og så kommer det tilbage. Sådan oplever jeg det mysterium.

    Kærlighed er en tilstand i os,
    som vi kan nære, værdsætte og åbne os for,
    ligesom vi kan prøve at undgå at føle den
    eller forskanse os imod følelsen
    af frygt for at miste den igen.

    Det er en forunderlig følelsestilstand,
    der ikke synes at kunne kontrolleres
    eller villes, men som sker - eller ikke sker.
    Vi kan med viljen bringe os selv i en situation,
    hvor muligheden for at vi finder kærligheden er stor,
    og beslutte os for at ville åbne os op for det, som sker.
    Om det så sker - eller ej, ligger udenfor viljeskraften.
    Solen kan således åbne sig i et et ultrakort øjeblik,
    eller forblive åbent i meget meget lang tid
    - og ellers er der alt, der imellem.

    Et par af de bedste definisoner jeg har hørt
    er "at de kendte hinanden" (biblen) og at "kærlighed
    det er at turde give slip i frygten".(Natasha) Fordi at frygt
    og kærlighed er hinandens modpoler. De trækker hver sin vej
    og de kan neutralisere hinanden.

    Betinget "kærlighed" er ganske rigtig dressur
    eller pænere sagt: opdragelse, som jo mest handler om at afrette hinanden
    efter ens egne eller diverse kollektive behov. Som jo også er
    en nødvendig del af livet, når vi skal leve fredeligt sammen
    med hinanden - med, eller uden kærlighed.

    Såvel Mor som barn,
    Far og Mor, mand som kvinde
    kører rundt med, dresserer, opdrager, underviser og lærer
    at omgåes hinanden. Og det har ikke altid noget med kærlighed,
    at gøre , men med at afrette og forme hinanden i såvel en god
    - som i en ond forstand. Det er uundgåeligt! og en del af
    det, det koster at være med i en flok og have en familie.

    Problemet opstår fordi hun måske oftest
    fik sin vilje igennem ved selvretfærdigt at påstå,
    at hun kun handler i kærlighedens navn, for dit eget bedste
    i stedet for at sige at hun gør det ud fra sine egne eller kollektive behov.
    Ligesom vi mænd manipulerer løs for at opnå et eller andet
    af alle mulige gode og dårlige grunde.
    As you surely know all about.

    Så jeg skelner mellem solen, vi jo alle også har inde i hjertet
    og det mere eller mindre heldige, vi mennesker går og gør ved hinanden.
    Kærlighed er sit eget univers. Et mere eller mindre vildt og smukt landskab
    i sin egen ret. Krav, forventninger og betingelser er ikke kærlighed,
    men mere eller mindre rimelige krav, ønsker og betingelser.
    Lad os kalde det, som vi gør, ved det navn, det er,
    så det der er glæde i kan træde tydeligere frem.

    Har du forøvrigt læst de første afsnit af Susanne Brøggers
    berømte bog: "Fri os for kærligheden", hvor hun virkelig får
    gjort op med alle floskerne og hele den småborgerlige måde
    vi traditionelt tænker og tror på kærlighed og forelskelse?

    (sidste halvdel af bogen er ren kaos og desperation,
    men de første afsnit er virkelig gode og tankevækkende
    også til at hitte ud af, hvad du egentlig siger JA til
    og hvad du med Susanne vil sige: "Hvis det
    er kærlighed - ja så fri os fra det!" ).



    Mit forslag er
    at du holder godt fast i spørgsmålet:
    "Hvad er kærligt for dig?" og adskiller Dressur-delen
    fra kærlighed, så du derved kalder en spade for en spade.
    Sig f. eks. til din hustru at du sørme ikke opfatter hendes kritik,
    krav, ønsker, manipulationer og opdragelses-iver som tegn
    på hendes kærlighed, men som tegn på at hun stadigvæk
    ønsker at kunne holde af dig og være stolt af dig.
    Kort sagt noget hun gør for sin egen skyld.

    Og tænk lidt over
    Hvad siger du JA til, ved blot at gøre det ?
    Og hvad siger du NEJ til, ved ikke at gøre det?

    Hvad belønner du hende for i det daglige
    og får derfor mere af? Og hvilke gøremål straffer du
    hende for at gøre - og ser du derfor mindre af?
    Mere eller mindre ubevidst.

    Og forøvrigt vil jeg altså tillade mig at tvivle på
    at du selv og vi andre mænd, altid er så ubetingede kærlige
    som du antyder. Der er vel også mange betingelser og krav
    knyttet til at du forsat - forhåbentlig - tør elske din kvinde?

    Du kan let teste hypotesen,
    hvis du tør lave en fantasi om, hvad hun kunne gøre,
    der ret brat vil kunne slukke din kærlighed til hende.

    Min erfaring med mænd, "der ubetinget elsker deres koner"
    er desværre at dette mest siges af mænd, hvis koner har været
    meget mere lydhøre, empatiske og velopdragede, end han er.
    Hun lever jo oftest fint op til alle hans forventninger, krav
    og betingelser - og det er derfor han siger sådan.

    Hilsen fra Ebbe
    .

    PS. Ser du f. eks. ParTermometret vil du
    opdage at først til sidst kommer dette spørgsmål
    "Hvor meget elsker du din kvinde / mand?",
    fordi at svaret afhænger af svaret på de andre 24 spørgsmål.

    Kærlighed er noget i sig selv
    - og kærlighed er sammenvævet med alt
    det øvrige vi går og har sammen og gør ved hinanden.
    Som en engang sagde: "Vejen til bedre sex i dobbeltsengen
    starter i dagligstuen og den måde, du siger godmorgen på."

    Se også denne webside om Kærlighed



    Håbet med disse store ord
    er at pirre, ja tirre og irritere dig,
    så du nytænker dette næsten hellige ord.
    Fordi, der er jo kun een eneste sand definision,
    nemlig din helt egen sandhed og definison af:


    Hvad er kærlighed for dig?

    Prøv en dag
    (for at kunne besvare dette zenspørgsmål (koan))
    at skrive nogle få af de ord, billeder og ingredienser
    der dukker frem i hovedet hos dig, når
    du taler om
    og tænker på denne stærke, oftest helt ordløse
    og uforståelige mellemmenneskelige følelse,
    f. eks. her:

    Kærlighed er for mig:

    ------------------------------------------------------------------------------------

    ------------------------------------------------------------------------------------

    ------------------------------------------------------------------------------------

    ------------------------------------------------------------------------------------

    ------------------------------------------------------------------------------------

    ( ca. 5 - 8 linier er nok)


    Skriv dit svar - og send det til os
    mailto:ebbesk@mail1.stofanet.dk
    og se de mest inspirende svar her.
    evnt med vores kommentar:

    1.
    Betyder "jeg elsker dig" i virkeligheden:
    "Jeg elsker dig for alt det, som jeg nu gør
    for mig selv - fordi du nu er i mit liv."
     
    Det synes jeg er en tanke værd
    - at vi måske giver os selv kærligheden ved at elske os selv mere?
     Bare en rar tanke... hilsen fra Charlotte, Kolding<

    Hej Carlotte
    Din gode tanke er nu medtaget her:
    Tja det er jo nok en del af det, der sker
    især hvis du har glemt og forsømt dig selv
    som singel lidt for længe - og så vågner forelsket op
    og nu har lyst til at leve, se godt ud og gøre noget,
    som er godt for dig. osv.

    Jo det er nok en vigtig del af det,
    at du, når du elsker, har lyst til at holde af dig selv,
    fordi du pludselig er blevet vigtig i en andens øjne
    - men det er desværre ikke hele sandheden.

    Hvad synes du f. eks. om denne udvidelse:
    "Kærligheden vokser, når du giver slip på frygten.
    Frygten og kærligheden er hinandens modsætninger,
    - så lad din frygt fare og vov at føle dig tryg og fri!
    Jo mere du gør det, jo mere kærlighed vil du føle."

    Eller find inspiration i disse smukke ord
    www.psykoweb.dk/psykodrama/gibran.htm
    + www.psykoweb.dk/par_termometer/feelings2.htm
    +www.psykoweb.dk/singelliv/forelsk0.htm

    Hilsen og knus fra Ebbe




Tilbage igen
til Oversigten