Nogle fakta, og tanker om effekten af psykoterapi

Et referat af et spændende foredrag: I 1999 hørte jeg et godt foredrag af Espen Haugård, der er lektor på Psykologisk Institut på Århus Universitet. Hans speciale er at indsamle og prøve at hitte rede i alle de mange effektundersøgelser af forskellige psykoterapeutiske forløb, der i disse år strømmer ind fra hele verden - især fra USA, ligesom England og Norge er længere fremme end os, dér. Det følgende bygger på mine notater fra Espens foredrag, og egne overvejelser, (- som jeg her roder godt og grundigt ind i referatet, da jeg selv længe har været interesseret i dette tema). så her er, hvad jeg skrev den aften, da jeg kom hjem: Espen Haugård fortalte først om sin forskning: "Helt på linie med lægernes og brugernes krav til en god behandlingsmetode, må vi kende vores effektivitet. Vores metoders styrkeside og mulige bivirkninger, på godt og ondt. Og effekten må kunne påvises ved videnskabelige holdbare effektundersøgelser - førend at ens stilart og metode får det blå stempel. Dette nye krav til behandlere og til vores metoder er fair nok og vi skal ikke være bange for at tage udfordringen op. Det er på høje tid, at vi får mere konkret viden om dette. Vi kan jo ikke bare nøjes med at tro på at vores metoder virker. Vi må vide, hvad af "alt det, som vi og vores klienter gør", der virker bedst på forskellige slags mennesker - førend vi med faglig vægt kan svare på disse svære og meget komplekse spørgsmål, vi som fagpsykologer står med hver dag i vores daglige arbejde med andre mennesker: Kort sagt må vi have bedre styr på: Hvad virker bedst - for hvem? Hvornår? Hvad er det klogt at gøre - ved X, Y og Z type problem? Og hvad er det i hvert faldt dumt - eller direkte farligt at gøre? Udover disse centrale spørgsmål er det også meget fornuftigt at undersøge: "Hvilke metoder er der at vælge imellem? Hvordan virker de?" "Overfor hvem?" og "Hvornår?" og "Hvorfor virker den ene bedre end den anden?" - samt: "Hvorfor virker en metode ikke ens på alle dem, som vi forsøger at bruge den på?" Stopper vi op og stiller sådanne pinlige spørgsmål i hverdagen må vi tit indrømme - i det mindste for os selv at vi simpelthen ikke kender de rigtige, dvs. bedste svar. I al sin enkelhed er det, hvad en praksis-orienteret effekt-forskning handler om:. At støtte praksispsykologerne i at kunne svare på fremtidige konkrete bruger spørgsmål vedrørende effekt, pris, risici - og alternative valg muligheder. Der er lang vej endnu inden vi som fag kan sige, at vi står på et solidt fundament. Det samme kan man sige om utrolig mange af de kure og metoder, som læger og ja, pædagoger bruger af "behandlings- og indlæringsmetoder", (For begge 2 faggrupper er kun 20% reelt set videnskabeligt begrundet!). Ganske som disse fag, bygger meget af det, som vi gør på: 25%´s held, 25% gætteri - og 50% ´s viden og erfaring, - som den gamle generation af psykologer sagde til hinanden. Måske for at dække over, at de reelt set ikke rigtig vidste, hvorfor en slags terapi virkede fint med en person og gik helt i vasken med en anden. Ligesom de færreste praktikere vidste noget om, hvor længe effekten af psykoterapien virkede, da de kun sjælden fulgte deres arbejde op med et interview f. eks. 1 eller 5 år efter samtalerne var ophørt. I dag må vi have bedre styr på disse effekt-målinger - og det kan vi kun vinde ved. Vidste du f. eks. at den positive effekt, som opnåes fra mange af lægens piller i ca. 75% tilfælde beror på en psykologisk betinget placebo-effekt? F. eks. er det meget tvivlsomt om ikke den gavnlige effekt mange hævder, de har opnået via u-lykkeligheds-pillen simpelthen skyldes, at der var nogle PR-folk, der var så kvikke, at de kaldte den Lykkepilen. - Det er næsten ligesom i barndommens eventyr, hvor man kan få en lille magisk pille. Alene med det navn, er placebo-effekten forudsigeligt meget positiv. Lykke på pille! - Jo, det fremmer sørme placebo-effekten!. (Du kan læse mere om Serotonin-pillen her) + www.psykoweb.dk/fakta/ssri_risici.htm Det er der i og for sig ikke noget forkert, dårligt eller mærkeligt i, og jeg (Esben) anbefaler dem selv, samtidig med at jeg foreslår folk at suplere pillekuren med dyberegående samtaler, da dette ikke blot er lige så effektivt, men beviseligt tillige sikrer dem en mindre tilbagefaldsprocent senere hen. Alle metoder er ikke lige gode. Espen sagde også, at det pudsige, som man har opdaget via stringente videnskabelige effektundersøgelser, er at de fleste af de forskellige terapi-metoder virker positivt, men nogle af dem, er bedre til nogle slags problemer, end til andre. Og vi ved også i dag at nogle metoder simpelthen er forkerte til nogle mennesker, ja direkte farlige. Kort sagt vi ved betydelig mere i dag, end vi gjorde før. I USA er der i de sidste 10 år kommet et voksende krav om beviser på, hvad vi kan som psykoterapeuter. Især forsikringsselskaber og sygekasser har skubbet denne yderst tiltrængte forskning igang. Det kan der siges meget imod - især mht. etik - og en hel del for. Og det endte aftenen da også yderst forudsigeligt med at vi så diskuterede i dette psykoterapeut faglige forum. Hvorfor dog lave en videnskabelig effektforskning af vores daglige arbejde med andre mennesker? Er det ikke op til "Brugerne" selv at vurdere? var der en, der spurgte Esben Hougaard om: Espen: "Fordi effekten er en faktor, der tæller stærkt hos vores brugere. Og det er et godt argument overfor forsikringsbranchen og sundhedsministeren, at det nu er videnskabeligt bevist, at tager du en stor gruppe depressive patienter, der igennem flere år periodevis har faldet ned i dybe depressionhuller, og giver dem et 3 måneders kombineret Kognitiv terapi og Samværstræning-kursus, at så vil du i en effektmåling 2 år efter, kunne pege på en 50% reduktion af disse tilbagefald! Uden denne nyindlæring, ville de fleste kun få det værre og værre med årene. Det er der i dag solide videnskabelige beviser på. I den sammenhæng fortalte Espen, at en (u)lykke-pille koster 13 kr, (2003). Man skal tage to hver dag, så det koster altså 26 kr. daglig. Problemet er nu, at mange må se i øjnene at hvis de blot nøjes med at tage pillekuren, at så skal de inden længe - tage den meget længe. Oftest i 1 - 2 år - og ja som mange nu ved, resten af livet. Det er ikke ualmindeligt. Og så ser regnskabet altså helt anderledes ud, fordi blot 1 år efter koster en Lykkepille kur 26 kr x 365 dage = 9. 490 kr - og fortsættes der i endnu 2 år = ca 18. 000 kr. For det 3. år = ca. 27. 000 kr. For 30 år? osv. Det bliver hurtigt en ret dyr depressions kur. Sættes disse kr-beløb op imod f. eks. et 3 måneders intensivt kursus i at lære kunsten at tænke sig lidt bedre om, (dvs. lære at tænke med sig selv - i stedet for at kun at tænke pessimistisk, gå i sort og imod sig selv = Kognitiv Terapi + se B Kombineret med, at man arbejder på at forbedre sit forhold til andre, ved at indlæringen sker i Grupper, der lærer at støtte hinanden ved at holde fast i hinanden - og kursen mod de fælles mål. ja så ser vores tilbud således ud: Ca. 10 timers intensivt Psykologisk Trænings og terapikursus a 700 kr. pr. time = 7. 000 kr, fordelt over f. eks. 3 måneder. Over 50% af deltagerne vil da ikke mere få depressive tilbagefald! Udvides kurset til 25 timer i sværere tilfælde, bliver dette også billigere end at skulle gå på en Lykkepille-kur resten af livet. Blot efter 2 år er psykoterapi altså ca. halvt så dyrt. Det findes der i dag videnskabelige beviser på! Hvis man kombinerer medicin og psykoterapi i 2 - 3 måneder, daler tilbagefaldsprocenten helt ned til 25%, selv hos de mennesker, der tidligere igen og igen igennem deres liv er faldet ned i disse dybe, sorte afmagts- og hjælpeløshedshuller, som vi psykologer kalder disse Depressioner i sværeste grad. Jo lettere depressionen er og jo hurtigere den depressive kommer til psykolog, jo hurtigere vil den depressive stemning også lette. Her er det ofte nok alene med 1 - 2 samtaler. Hvis terapiens eneste mål er at afhjælpe en lettere eller en middelsvær depression, burde vi i dag kunne nå dette resultat i løbet af kun 3 - 20 timer! Dette kan vi også lære ud af disse nye effektundersøgelser. Jo dybere, jo mere indelåst og jo længere tid en depression har knuget et menneske, jo større sandsynlighed er der også for at den rette kur først er medicin, Efterhånden skal man så suplere denne "opvækning" med adfærdstræning og kognitiv terapi, - som så efterhånden kan udvides med kontakttræning, parterapi og kommunikationstræning. Dette er der også nu kommet forsknings beviser på: (se f. eks. www.psykoweb.dk/research/depress4.htm) Vi kan bringe selv den hårdest ramte "sindslidende" ud af et indre livs mareridt - og ind i en Menneske- kreds bestående af såkaldte normale. Igen, og igen sker det, det mirakel - hvis folk selv øver og hjælper med. Tidsforløbet kan i svære tilfælde strække sig fra 3 måneder til flere år med støttesamtaler men som I ved, er ikke to mennesker og livssituationer ens - og mange andre faktorer kan spille med ind. men alligevel. Disse effekt undersøgelser giver os et godt faglig ståsted, som vi ikke havde tidligere, hvor vi og vores klienter blot gik og kun troede og håbede på "at det, vi gjorde at det virkede". Hvor langt er vi nået? Espen Haugård sagde dertil: " De nye kognitive og psykologiske behandlingsmetoder til behandling af angst- og panikreaktioner er bedst dokumenteret. Vi kan derfor i dag med vægt sige: vi opnår bedre resultater med psykoterapi, end pillerne er i stand til! Og oven i dette, opnår vi - især med depressioner, færre tilbagefald. Dvs. vi opnår varige resultater og et bedre livsmod, hvilket pillerne ikke kan. De dæmper kun angsten og sløver tankerne. (Du kan se nogle centrale undersøgelser herom, via et klik her) Et stort og endnu uløst problem Denne vidensbaserede psykoterapi, der nu forsker i rene effekt-spørgsmål, har endnu kun sat focus på helt konkrete symptomer og standardiserede målbare behandlingsforløb med klare velafgrænsede problemstillinger Oftest måles der med de spørgeskema-metoder, der er lettest at score Så alt hvad deltageren gør, er at sætte et kryds ved kun 5 valgmuligheder. Det er kun den spæde start vi ser nu. Vi ved f. eks. ikke ret meget om, hvilke effekt gruppeterapi har eller parterapi eller de mere kropslige metoder osv osv., fordi at det er svært at lave helt ens forløb, der kan sammenlignes. Ligesom. "Hvilke kvalitative forandringer der sker i ens liv under - og efter et længere psykoterapeutisk forløb" heller ikke er ordentlig undersøgt. Osv. osv. Espen Haugaard kaldte sit forskningsfelt: "Behandling af psykiske lidelser" og indrømmede, at han kun havde ganske lidt at sige, om de af vores klienter, der "ikke er psykisk syge", men ønsker vores hjælp til eksistentielle kriser, parforhold, kunsten at sætte sig nye personlige mål, opnå selvtillid osv. Det var mest dem, der ellers ville have opsøgt psykiatrisk hjælp og er i svær nød, som han specielt har interesseret sig for at give en bedre forbruger vejledning. Hvad er det, som virker? Espen havde sammenkørt en masse forskellige effekt-undersøgelser fra mange lande og her fundet frem til disse ret interessante tal - som svar på dette vigtige spørgsmål: "Når man nu objektivt set kan påvise en kraftig positiv effekt af et psykoterapeutisk forløb, hvilke faktorer afhænger denne positive effekt så af? - og hvilken styrke og vægt har disse faktorer?" Ud fra sit kendskab til disse mange undersøgelser herom, svarede Espen: 1. Terapeutens uddannelse og erfaring' s .....betydning for effekten er på omkring 10%. 2. Den teknik og metode der bruges, har betydning .....for 10% af den positive effekt af et psykoterapeutisk forløb. 3. Terapeutens evne til at "tune ind", opnå kontakt .....og kunne samarbejde med personen udgør ca 30% af effekten. 4. Sværhedsgraden af klientens diagnose, ....klientens egen motivation til at lære noget nyt .... og styrken i virkelig nu at ville opnå en forandring i sit liv .....Betydningen af denne 4. faktor er ca. 50% Kort sagt er det ca. 50% vores ansvar og fortjeneste, hvis et terapiforløb bliver vellykket, imens de andre 50% er op til den person, der søger vores form for hjælp-til-selvhjælp. Et effektivt psykoterapeutisk forløb, der gør en positiv forskel , skyldes ikke alene terapeutens dygtighed ( Den faktor udgør højst 50%). Du og dit engagement er de afgørende 50% Så .... du skal engagere dig i disse møder. Fordi vi nu ved, fra mange undersøgelser, at jo mere helhjertet, velforberedt og åben for at gøre nye opdagelser, prøve noget nyt, at du er sammen med din psykolog, .jo bedre. Dvs. jo større din lyst til forandring er, når du går til møderne med din psykolog - jo større sandsynlighed er der, også videnskabeligt set, for et godt resultat. -- En forandring i og af dit liv, hvor du i højere grad end nu er og bliver hovedperson, og medskaber. Lever et ok liv, der kun bliver bedre og bedre med årene. Det håb og den ambition er det ikke urealistisk at opnå, når I begge engagerer jer 100%, ind i samarbejdet. En 100% velmotiveret og forandringslysten klient kan få stor glæde af såvel en dårlig, som en middelgod og en god psykoterapeut - så hvis nogle af jer derude tror, det kun er dig, helt alene, der kan kurere alt, ja så er der god grund til bekymring - for dig og din oppustede selvopfattelse. Det, vi nu ved fra effektforskningen, maner til en større ydmyghed." + hør og se Viktor Frankl om, hvem der ændrer sig og hvem ikke? + om at finde en mening i det håbløse. + et foredrag fra 1972 + se mere ude til højre.

Psykoterapi er altså ikke mere "noget mystisk/ uvidenskabelig noget ", Eller "en alternativ eller magisk behandlings kur" hvor en kitteklædt behandler gør noget ved, og for dig. (som det sker ved en operation og når du er hos tandlægen). Terapi er et 2 vejs, gensidigt vigtigt, helt specielt samarbejde, for at du kan opdage og virkeliggøre dine mål. Lykkes dette, er årsagen til den fælles glæde mindst 50 - 50% (Ganske som hvis du gik til sang, guitar og spansk etc undervisning). + se /www.psykoweb.dk/psykoterapi/2.htm Ebbe´s kommentar til Espens spændende foredrag: Dette resultat overraskede mig egentlig ikke. Som mange andre erfarne "menneske behandlere", såvel som skolelærere, boksetrænere og forældre erfaringer, så svarer dette også ganske godt med min faglige erfaring. Jo bedre motivation og en god kontakt, jo bedre resultat. Noget, der overraskede mig. Jeg spurgte Espen om han kendte nogle seriøse forskere, der havde undersøgt, om det nu i dag er muligt at måle en forskel på folks emotionelle og sociale intelligens f. eks. Empati-faktoren, før - og efter et terapiforløb? Men ... dette nye begreb, Social og Emotionel Intelligens, hvor der findes brugbare måleinstrumenter til at måle EmIQ og SocIQ "Det kender jeg ikke noget til", sagde han. - "??? - "Alene på internettet er der nu millioner af websider herom og bøger derom bliver solgt i millionoplag over hele verden." ... ? Ok - effektforskningen er stadig i sin spæde start - så ... Men mærkeligt, fordi jeg tror og vil gætte på at det netop er dér, hvor vi for alvor vil kunne måle en afgørende vigtig forskel på f. eks. Empati - og Frustrationsstyring og .... "Før - og Efter et terapiforløb". Jeg tror vi, hvis vi er mere focuseret på nedenstående 8 faktorer, både mærkbart og målbart vil kunne styrke effekten af diverse psykoterapeutiske forløb. Dvs. blive bedre til stoppe selvdestruktive vaner og livsstile. Og mere focuseret i vor støtte til, at vores klienter starter et mere tilfredsstillende livs forløb, EmIQ er et nyt "parably-ord", et overbegreb, der indeholder en række før umålelige faktorer og dimensioner ved "at have det godt" og "kunne omgåes andre på en meningsfuld måde" Ligesom graden af såkaldte "Personligheds-forstyrrelser" kan måles og en mere præcis målrettet pædagogik til at rette manglerne ud, kunne da nemmere udarbejdes med passende øvelser - selvsagt afhængig af personens udviklingstrin. Denne tankegang og vidensbaseret pædagogik er på vej frem og er allerede en vigtig del af pædagogikken bag alt det smukke der sker i Folkeskolen i dag, hvor eleverne også skal huskes på at de heldigvis stadigvæk er børn dvs. sociale, emotionelle, sjove, kreative og ind imellem vilde sociale analfabeter. Og om denne mere humane pædagogik og den skoleklassekultur der støtter og virker bedst i de forskellige fag? Det er der selvklart megen debat om, for og imod, men det er en helt anden snak .... De vigtigste 8 faktorer, der i litteraturen og ude i praksis oftest peges på, er: 1. At opnå en større opmærksomhed overfor, hvad jeg i grunden føler, sanser og har behov for. En faktor, hvor jeg tror gestaltterapi ofte vil være bedre end kognitiv terapi, (ligesom afspænding, dans og tegneterapi - og massage også vil score pænt). Kunsten at fange nu ´et, åbne øjeblikket, åbne sanserne og føle sig levende er ikke kun noget Kognitivt og Socialt, men er også at genfinde den selvopdagende nysgerrige livsholdning, lysterne og legen. Livslysten, som vi jo alle mærkede, dengang da vi var børn. 2. At opnå en bedre realitetskontakt. Uanset vores metode, tror jeg, vi vil kunne måle en bedre evne til at skelne imellem behov og ønsker. Skelne imellem "Hvad jeg forventer, kan drømme om sker og hvad jeg tror sker." Eller "at skelne imellem, hvad der er vigtigt - og hvad der er uvigtigt, uvæsentligt. Ligesom en bedre evne til at træffe valg ud fra en realistisk analyse af sin situation og sine faktuelle muligheder, heller ikke er med i de Kognitive effektundersøgelser. 3. At opnå en bedre forståelse af, hvad det er, som vi skøre, sjove og forvirrede mennesker går rundt og gør og hvorfor vi er, hvem vi er. Kunne gennemskue andres og vores egne små spil og også kunne lege her i livet - uden fordømmelse, men med humor og forståelse. Lære at stoppe superkrævende selvundertrykkende "Jeg burde også..." stemmer og opøve mere selvstøttende venlige indre stemmer, der vikl dig det godt. Dvs. at lære sig kunsten at aflæse en situation, psykologisk set. Den målsætning siger de kognitive effektundersøgelser heller ikke et dyt om. Udover dette basale, indbefatter Emotionel Intelligens også: 4. At blive bedre til at kunne registrere, hvad andre mennesker føler. ..... Udover "at registrere", er et centalt ord her også "Indlevelse i andre", ......hvilket er noget helt andet end at forstå, trøste og at have medlidenhed med. ...... 5. Få en bedre indlevelsesevne i andre menneskers liv, smerter og problemer. .....og via sin egen terapi blive bedre til at støtte og hjælpe andre. Mht. pt. 4 og 5 vil jeg gætte på at Gruppeterapi er langt mere effektiv, end en individuel terapi, hvor du er helt alene med en psykolog. Social kontakttræning sker selvfølgelig bedst og mest effektivt ved at være sammen med andre ligestillede mennesker på en både meningsfuld og sjov måde 6. At blive mere Assertiv, dvs. bedre til at acceptere ....og udtrykke sine følelser, meninger, sig selv, meningsfuldt, ....- i stedet for at uerkendte følelser, spænder ben for personen. ......og du bliver et offer for din fortid og den situation du er i nu. Hele spørgsmålet om betydningen af "at få renset ud" i det sammenpressede, indeklemte og råbe højt er heller ikke blevet undersøgt - og indgår ikke i Kognitiv terapi. Her er der mange ekspressive terapeutiske stilarter, der ikke er blevet undersøgt i en mere videnskabelig sammenhæng. Hvilket ikke betyder at de ikke er effektfulde - for det er de. Det betyder blot at der endnu ikke er sat forsknings focus på deres værdi - og hvor, med hvem og hos hvem, de virker bedst. 7. Blive bedre til at motivere sig selv, ....fordi man har lært at bruge sin fantasi bedre, tage imod en hånd ....og sine følelser til at nå et bestemt mål, fremfor at lade sig skræmme .....af sin gode fantasi - som f. eks. mange med panikangst desværre gør. Her er den Kognitive Synsvinkel beviseligt effektiv. Men jeg vil tro at mere expressive metoder som grupper, psykodrama grineterapi og gestaltterapi samt Visualiseringsøvelser til en hver en tid kan slå de resultater, som en Kognitiv terapi kan opnå. 8. Styrke din evne til ....at kunne udskyde en øjeblikkelige tilfredsstillelse, .....for senere at kunne høste flere og større frugter af din indsats. .....Dvs øve sig i at kunne klare en større frustationstærskel. Dette sidste punkt 8, lægges der i stigende grad større og større vægt på i de sidste nye effektundersøgelser, som jeg (Ebbe) har sat mig ind i F. eks. er hjerneforskerne på sporet af betydningen af at vi har en - mere eller mindre veludviklet - Stopklods inde i hovedet som kan trænes op til at styre vores føleler og behovsadfærd. - også der er der mange metoder, der ikke er afprøvet endnu. Nogle biologisk orienterede forskere er allerede meget langt ude se /www.neuropharmacology.com/ + //www.reboxetine.com/ i eksperimenter, der får Favre nye verden www.huxley.net/index.html til at ligne et børneeventyr. Især undrede det mig, at Esben Hougaard heller ikke kendte særlig meget til effektundersøgelser af forskellige slags Gruppeterapeutiske metoder. F. eks. er generthed, kontaktangst og socialfobier da oplagt bedre at arbejde med i en gruppe, end i en individuel terapi. Det undrede mig at Espen - og dermed de nyuddannede psykologer fra Århus, ikke kendte noget til EmIQ og gruppeterapi, men måske skyldes det, at foredraget blev holdt i 1999 - og at vi endnu mangler nogle pålidelige måle-metoder mht. disse 8 vigtige faktorer? Jeg ved det ikke - ? Her en uddybet opsummering af, hvad Social- og Føelsesmæssig intelligens er for noget. www.psykoweb.dk/psykoterapi/emotional1.htm

Der er sikkert flere dimensioner i Emotionel og Social Intelligens , men disse 8 er de vigtigste og i mine øjne ligger de omme i baggrunden bag de problemer alle folk taler om, når de er i terapi. Nogle er kvikke til at sætte ord på og beslutsomme handling bag de indsigter, som de når frem til - og andre er betydelig trægere, "jeg ved ikke, hvad jeg føler eller tænker"- typen, Eller de handler blindt og uden opmærksomhed. Eller øver sig ikke og gentager bare sig selv - uden at der sker forandringer. Den forskellighed mht. udbytte og parathed er der ikke forsket særlig meget i, men der er ved at komme gang i indsamlingen af mere præcis viden i de sidste 10 - 20 år - og det er tiltrængt - og godt. Gad vide om een af de store forskelle på folk der får meget ud af terapi og de, der ikke gør det mon ikke er at finde i deres Emo. IQ ? Nogle har måske især brug for at lære at klare sig bedre på eet punkt - og andre skal øve sig mere i nogle af de andre færdigheder... osv. osv.. En mere pædagogisk, fremfor fejlfindende holdning vil måske også kunne øge motivationen og indlæringen? Og det er netop, hvad EmIQ - og SocIQ udtrykket lægger op til. Præcision i diagnosen og konkrete øvelses-opgaver til en forbedring og optræning af det pinlige, der ikke blev lært i barndommens land eller hvilke årsager, der nu ligger bag "hullet i personligheden", som Fritz Perls så efter: "Det, der mangler" er ofte vigtigere, end det, der er overanstrengt, og derfor fungerer dårligt. Opgaven er mere pædagogisk, end "en behandling." Det interessante, og for nogle skræmmende, for mange fortravlede praktikere er, at det snart bliver muligt at sætte folk hen til en computer ude i venteværelset for at udfylde nogle relevante Psykologiske Test, så psykologen derved hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad der er galt, diagnosen - og via en sådan en test profil gætte bedre på hvordan personen fungerer mht. x, y, z. og der kan fremtidens klienter så eftertænksomt sidde og indklikke deres svar på en både sjov og meningsfuld måde via en eller anden amerikansk cd-rom eller en oversat dansk version deraf. og derved lave et selvportræt af deres personlighed og andre interessante faktorer. Det bliver snart muligt at udarbejde et vellignende - og rimeligt præcist portræt af dig - tegne en psykologisk profil, som det kaldes i dag I fremtiden kan jeg godt forestille mig at en terapi starter med en Personlighedstest og en Emotionel Intelligens test, som folk ret hurtigt i forløbet udfylder + hvorefter de får udskrevet deres score og en fortolkning af en lynhurtig computer baseret på tidligere svar og undersøgelser. Denne - sikkert meget USA videnskabelige korrekte metode vil hurtig blive populær og dermed brugt, hvis vi ikke snart laver nogle der er bedre, end dem fra USA. En dansk DVD ala "Trivsel, sundhed, familie og velvære" med en udvalgt serie kropslige og psykiske sundheds test" og videotest vil kunne blive anderledes, lunere, mere velunderbygget (da vi ikke er så kommercielle at "det bare skal sælge) - og tilpasset vores kultur, fremfor USAs. Folk får udover deres "diagnose", en problembeskrivelse, også et forslag til nogle mere præcise Terapeutiske Målsætninger. Vi får også mulighed for at indsamle data om, hvordan folk scorer f. eks. før - og efter et kortere eller længere terapiforløb. Og det tror jeg alle parter kan være godt tjent med. Ved at analysere alle disse Før- og Efterscore får vi behandlere også at vide, hvad vi hver især er gode til at lære vores "elever", de der opsøger os for at få hjælp til selvhjælp + at vide, hvor gode vi egentlig er ... + til hvem? ...+ samt hvem vi faktisk er dårlige til at hjælpe frem til "noget nyt, der er bedre" osv ... Der er selvklart mange valg muligheder og etisk set farlige mosehuller forude. Kan du, der selv er behandler - eller bruger forestille dig, hvilken betydning det vil få på dit metodevalg, for dit valg af en god psykolog, psykiater eller psykoterapeut - og for at kunne støtte din evne til at videreudvikle det gode liv, og de dimensioner, som du forhåbentlig allerede i dag er i gang med at forbedre? Nyindlæring og udvikling er noget, som kan ske livet igennem. Det budskab bliver en dag gjort endnu mere tydeligt og klart. Og selvklart vil den nye multi medie teknik spille med. En sådan DVD kan f. eks. virke rosende, udfordrende - og kan lige så let føre frem til en usund ensretning af os. Et - ikke særlig raffinet - "måleinstrument", i form af en test, er allerede designet af Daniell Goleman himself, og kunne i 1997 købes på en CD-rom i USA for kun 18 dollar. Den er allerede forældet. Du kan se CD´en her på websiden: www. mindmedia.com/ - se efter; Emotional Intelligence Den viser, hvor tæt på vi allerede er på ovenstående fremtid. At jeg ikke synes den amerikanske Em IQ test fra 1997 er særlig god betyder ikke, at jeg ikke tror, der er andre, der nu i år 2005 arbejder ihærdigt på at designe og lave en cd, der er bedre og mere levende. Det skal såmæn nok komme en dag. Med filmsklip, fotografier og barske spørgsmål. der enten skræmmer os - eller støtter os. Jeg kunne derfor godt ønske mig at danske psykologer lavede en dansk udgave om vores forståelse af, hvad der er vigtigt - og mindre vigtigt. Hvilke dimensioner i et menneskes liv, er det vigtigt at se på når dette menneske opsøger hjælp til at få det bedre? Måske i samarbejde med diverse interesserede brugere? Eller som et projekt sammen med interesserede stud. psyker? Men desværre tror jeg ikke at det vil ske foreløbig, når en så vidende forsker som Espen Hougaard er, ikke engang kender ordet. Der er selvklart også andre muligheder for at vi en dag i langt højere grad baserer vores psykologjob mere på viden, end på den gode tro, eller andre smukke ord som "at acceptere, at forstå rigtigt og at mere kærlighed er nok til at vi alle vil blomstre og gro som markends blomster" osv. - men nok om denne metode, måle og effektdebat for nu. Hvis nogle af jer nysgerrige derude i cyberspace har lyst til at bidrage til denne interne faglige debat ja så vil jeg med stor fornøjelse bringe dit indlæg her på siden - eller lave en ny debatside. .................???? Hilsen fra Ebbe, 2003 ebbe@psykoweb,dk Klik her, hvis du vil læse lidt mere om hvad en Vidensbaseret psykoterapi kan bidrage med: Psykologisk Institut på Århus Universitet udsender 10 - 12 gange om året friske resultater fra forskningen. Disse her har jeg tilladt mig at indscanne fra tidligere numre af "Forskningsnyt". Og se mere i www.psykoweb.dk/fakta/1.htm. Disse fakta og undersøgelser om 15 hotte Temaer specielt for psykoterapeuter og vores klienter, har jeg fra TekstTV, Politiken og NetDoktor.dk ´s gode nyhedsbreve.

her er mere om at gå i terapi, og tale med en psykolog og læs nogle nye tanker om. hvad psykoterapi også handler om. Om Sygesikringsordningen og andre tilskudsordninger Om psykologers autorisation og specialistgodkendelsen + se andre Danske Psykologers Websider Til 4 Psykologi linkreoler med en hulens masse udsøgte psykologiske links bl. a. til websteder med gratis rådgivning. Tilbage igen til OVERSIGTEN over hele www.psykoweb.dk