Hvordan er det anderledes at tale med en psykolog, - end med en god ven?

Det er svært at sige kort, for udover at forløbet er tidsbegrænset og kontakten kun handler om dig, dine problemer og dit liv, så handler forskellen meget om, at vi også stiller dig nogle andre mere målrettede og udforskende, ja problemløsende spørgsmål, end dine venner gør. + Vi engagerer os i det du siger og føler og lytter såvel til det, du siger - som til det, du ikke siger. ( se eksempler på sådanne spørgsmål her .. + se 2 + disse nærgående eksistentielle spørgsmål, der selvsagt "skræddersys" netop til dig). Det sværeste ved vores job er, at vi ikke blot skal forstå dig, men at vi jo også bliver betalt for at skabe en forandring i dit liv. Og at alt dette gode nye og anderledes ganske enkelt ikke kan ske uden din aktive medvirken. Vi kan oftest forstå dig og vise dig vejen, og give dig diverse nyttige "værktøj"/øvelser, men du må selv vove og beslutte dig aktivt for - at tage de nødvendige trin i hverdagen fordi ellers flytter hverken du eller vi ikke, på noget som helst. Som du sikkert godt ved, kan ingen andre end du selv ændre og forandre på det, som du gør, tænker, mener og føler. Der findes altså ikke noget "special værktøj", ala en skruetrækker, hvormed vi f. eks. kan gå ind i dit øre og skrue en løs skrue fast - eller via en magisk metode tænde dit indre lys for dig. Ganske som når din bil ikke vil starte, så kan vi andre godt skubbe dig igang et stykke vej, men hvis du ikke også selv tænder for motoren indefra, ja så stopper bilen, lige så snart ingen mere skubber på. Så tænd motoren, tag selv fat i rattet - og styr med, for ellers ender vi alle meget let i grøften - og det, var jo ikke meningen, for nogle af os. Vi er kort sagt ikke magiske "hjernekiruger" eller tankelæsere, der kan forandre på noget, som du ikke selv vil eller kan ændre på. God psykoterapi er derfor mere en fælles opdagelsesrejse rundt i mulighedernes, oplevelsens og følelsernes verden. Nogle klienter taler om glæden ved at få en rejsefælle, der har prøvet "turen" før, og som kender ruten frem. Initiativet, Hvad du fortæller, Beslutningerne og Valgene - undervejs. De valg kan kun du selv tage. Du bliver en dag dine valg, så selvklart er det op til dig hvad du så end vælger at sige JA - eller Måske, og NEJ tak til. Sådan er det ikke altid i venskaber eller i et parforhold så dette gør også et teraputisk forløb anderledes. + Det er dig, der er Hovedpersonen i det, der sker. Du bestemmer i meget høj grad selv, hvad du fortæller og hvad du ikke fortæller. Hvad du ønsker sker i forløbet og ikke ønsker. Du kan når som helst afbryde terapiforløbet, men dette kan den psykoterapeut, der har sagt ja til dig ikke gøre uden at svigte dig - og sin faglige etik. Du er jo Hovedpersonen, vi er dine hjælpere. Sådan er det ikke i et venskab og parforhold. + Gode psykoterapeuter er ikke afhængige af dig, som din kæreste og dine venner er. Vi står udenfor kampene, lidt ala en boksetræner henne i hjørnet, der analyserer og giver gode råd, opmuntring - og støtte til den næste kamp i ringen. Du skal selv ville noget nyt - for at vi kan "hjælpe" dig. og netop det: "at ville noget nyt" og "tænde motoren" er derfor ofte et vigtigt tema i starten af et forløb. + Det professionelle ved samtalen, betyder at vi har absolut tavshedspligt - og ved, hvad vi gør. Det er også et udtryk for at vi får penge for vores tid og at vi som er cand. psych. psykologer har en lang træning bag os + en nøgtern videnskabelig baggrund for det, vi gør. Dette er også anderledes, end når du taler med en ven. Forvirret? Lad os se lidt nøjere på, hvad vi mødes om - og hvordan. Så du forhåbentlig bedre forstår dilemmaet: Bag mange menneskers klager, ja nødskrig og ønske om at få hjælp, ligger dette budskab: "Først og fremmest ønsker jeg at blive forstået og føle mig respekteret, netop sådan som jeg er! Dvs. at hvis du ikke først forstår mig, lytter og hører min synsvinkel ja så vil jeg heller ikke lytte til, hvad du siger til mig!" Dette basale krav og ønske om respekt og indlevelse er altid udgangspunktet for en humanistisk orienteret terapi. ganske ligesom det er i et venskab. Deri ligner en god terapeutisk samtale det, du kan få når du besøger en god ven/veninde.

Men mange mennesker har også i al hemmelighed denne paradokse tilføjelse: "Udover at du altså skal forstå og respektere mig - ja så ønsker jeg fortsat at gøre lige præcis det samme, som jeg hidtil har gjort. Med større eller mindre held. Og det har jeg mindst 250 gode forklaringer på. Det jeg ønsker er blot at konsekvenserne heraf bliver helt anderledes end de var før - og gerne mere positive, end de rent faktisk er nu!" Så jeg gør fortsat helt det samme som før, og du skal nu sørge for, at der så sker noget helt andet end tidligere." Klik her og se et sjovt eksempel på vigtigheden af at skelne imellem symptomerne og betydningen af at se disse i en lidt større sammenhæng. Kort sagt: "Jeg ønsker at fortsætte med at gøre nøjagtig det samme, som jeg altid har gjort. Og jeg synes det er jer andre, der først skal forandre adfærd og indrette jer efter mig. Dvs. du skal gøre det, jeg synes er rigtigst - for mig! Nu! Gør du det - ok, så vil jeg måske, en dag også ændre en smule på det, jeg gør." OG det er dette håbløse, ja umulige projekt, som du Else Marie, Ebbe - eller andre behandlere, skal hjælpe mig med at få til at lykkes." Det er ganske enkelt et ønske om, at vi skal kunne trylle og lave mirakler! Dertil må vi svare, at det kan vi simpelthen ikke! Ikke engang den katolske kirke kan gøre det mere. (Måske opbrugte de det sidste tryllepulver i middelalderen, dengang da de udryddede enehjørningen ? )  Så længe du bliver ved med at gøre lige præcis det samme, som du gør nu i dag, hver dag så vil der sandsynligvis ske lige præcis det samme - igen og igen. Du vil løbe lige ind i de samme fordele - og de samme ulemper. Dine problemer i omverdenen, og dine indre følelseskonflikter vil gentage sig om og om igen - fordi at dine problemer oftest blot er symptomer på - og konsekvenser af .at du gør det, som du gør Eller det, som du undgår - eller helt undlader at gøre noget ved. Du kan rase, hade, græde, hitte på tusinder af undskyldninger, blive deprimeret og lade angsten styre dit liv. Blive skør og syg. Hævne dig, råbe og skælde ud på dig selv, eller alle os andre eller give hvem som helst skylden: Gør du det samme, ja så sker der selvklart det samme som før. Du kan gå i kirke og håbe på at få et svar foroven. Lægge horoskoper, opsøge 100 vis af hjælpere, behandlere og psykologer. Men intet forandrer sig og bliver anderledes, førend du løsner stivheden i dine vaner op - og øver dig frem imod at blive dig på en ny måde, der i højere grad giver dig det resultat og den effekt, du ønsker. Det lyder let - og ja, det er det sværeste at gøre, måske fordi vi mennesker elsker udvikling, og hader forandringer. På kort sigt er det jo altid lettere bare at gøre ligesom før. Sådan er vores job ofte i starten af et forløb. Hvis der skal ske noget nyt, må du gøre noget nyt. Hvis du f. eks. altid har følt dig forkert, håbløs og uelsket fordi du egentlig skulle have været en abort, ja så er det en 180´ s holdningsændring at begynde at turde tro på, at du nu i dag "blot" skal øve dig lidt mere i - og vænne dig til at føle dig ønsket, elsket, værdsat og accepteret af os andre - på forhånd. Det kræver en ny opmærksomhed - og øvelse. Og det sker ikke ved kun 1. besøg hos en psykolog, men det tager sin tid. Vi taler ikke nødvendigvis om en revolution, en total forandring af din livsstil og holdning. Vi taler om at bløde stivheden op. Prøve noget nyt mere end en enkel gang, igen at turde tage en chance, turde træde frem på din helt egne nye måde netop der, hvor du før passivt blev stående - eller frygtsomt løb væk. Søren Kierkegård sagde det samme mere præcist sådan her: "Det menneske, som vover risikerer at miste fodfæstet for en tid. Det menneske, der intet vover - risikerer at miste sig selv." Kort sagt: Hvis du ønsker en forandring, ja så må du øve dig i at gøre noget nyt. I gode terapeutiske samtaler er det netop, hvad der sker og timerne kan sammenlignes med at gå til klaverspil hos en musiklærer - og derpå øve sig i en lektion eller en hjemmeopgave til næste gang - indtil du "bare lige kan det der." Denne fastholdelse af dig - også i dine valg er mere end du kan forvente dig af de fleste venner. Når nogle siger, "at det kan du da bare tale med en ven om", eller "med din mand, kone og baggrundsfamilie" ja så glemmer de let, at disse nærtstående oftest er en del af problemet. Og at de er begrænset af det samme tidspres, som du. Ligesom det ofte er ret nyttigt at få nogle helt andre og mere udenfor stående briller på det, som sker Og hvad nu hvis du lige nu mest af alt føler en stor glæde over at det meste af det, som sker i dit liv går godt Og du bare ved, at der venter dig mange gode år forude? Dvs. at det sidste du ønsker nu er en forandring og en kritisk uddybelse af din selvforståelse ... I så fald Tillykke! Værdsæt og nyd dog livet nu imens solen skinner og himlen er blå .- Hvorfor pokker læser du dog så lige nu i disse problematiske websider? Klik straks her og oplev noget mere sjovt - og smukt

Når et menneske opsøger os for at få hjælp til at løse et eller andet problem, så fortæller de os ikke altid, hvor problemet er. De fortæller os oftere om, hvordan det gør ondt. De fortæller os - mere eller mindre diffust eller klart, og tydeligt at "røgalarmen" lyser rødt, ja larmer helt vildt! De fortæller os ikke altid, hvor det reelt set brænder på. Mange går ind i samtalen på samme måde, som hvis de fortæller en læge, at de har ondt i maven - og så overlader de helst diagnosen og behandlingen til lægens /ekspertens skøn - og ser selv passivt på. Men sådan foregår en vellykket psykoterapi ikke. Den består i en gensidig dialog med zoom focus på dig og dit liv. Så for os kan selve denne passive "læge-patient-holdning" i starten let blive det første "dybere problem", som vi må se lidt nøjere på. Det 1. "værktøj" du skal lære er altså at finde en god holdning som kan støtte dig til at du får noget godt ud af forløbet. (Bla. er det derfor, jeg skriver disse mange websider) Ganske som hvis du gik til klaverundervisning er det godt at du øver og træner sammen med læreren, men dér, hvor det virkelig rykker, er der, hvor tiden sammen mest bruges på inspiration, fastholdelse og støtte videre frem. Hvis du ikke øver dig hver dag på at lære din nye melodi, men kun øver dig, når du er hos "din spillelærer", ja så bliver resultatet selvklart også derefter. Dit engagement, din passive eller aktive medspiller-rolle, kan hurtigt give en konflikt i mellem os, derved at du kun focuserer på symtomerne, imens psykologen ihærdigt leder efter "hvor det brænder på" og "hvad er der derfor brug for?" Dvs. imens vi leder efter løsninger, fortsætter du med at beskrive, hvordan det føles at være dig, nu og du overser at dette ved vi godt. Forståelse er ikke altid nok. Vi ser nemlig symptomerne som "røgen fra en ild", som vi sammen med dig gerne vil slukke eller omdanne til en mere nærende energikilde. Vi leder efter "det", der giver dig, de smerter og de konflikter, som du klager over. Og vigtigere endnu leder vi efter, "Hvad er der så brug for, når du har det sådan?" og "Hvad kan du mon selv gøre, der vil gøre en forskel?" Men meget ofte leder vi i starten helt alene efter løsningen, imens du fortsætter med at klage over symptomerne og dit liv. Det kan derfor godt tage lidt tid, inden du for alvor opdager, hvad det egentlig, dybest set er, at vi prøver at lære dig: En mere nysgerrig, modig og undersøgende holdning til såvel dig selv, os andre, livets konflikter - og livet. Gestalt-terapeutisk uddannede psykoterapeuter ser tit de symptomer, vi møder, som forståelige, men også som uklare signaler om at dit behov for at føle dig værdifuld, er blevet skuffet og såret! Dvs. at "diagnosen" meget ofte er, at du har ondt i din Selvværdsfølelse og i din kontakt med andre mennesker + se disse 6 fastlåsningsTemaer. Ligesom det er en meget almindelig opdagelse, at du føler og gør, sådan som du gør nu - fordi at du tænker, sådan som du gør nu. Som kognitive og gestaltterapeuter leder vi derfor ofte efter, hvad det mon er, som du nu mangler i dit liv. Hvad savner du sker? Hvor god er du til at beskrive det, som sker? OG hvad ved du allerede? Hvad er vigtigst for dig nu og her? Hvor stor en viden har du om dig selv? Hvad er det, som du ikke vil se i øjnene? Ikke vil, eller ikke kan forstå? Hvordan tænker og taler du mon med dig selv, der inde, i dit hovede? Kan du tale frit? - eller er det noget, du ikke vil tænke på og føle nu? Hvad er det, du mangler nu, som kan gøre en mærkbar god forskel? osv. osv. osv, Psykoterapeuter kritiseres tit for at være bedre til at spørge end til at svare. Og dette er rigtigt. Fordi vi leder efter dine svar. F. eks. på ovenstående, og på disse udforskende åbne spørgsmål: Hvem er du? Hvad synes du er vigtigt her i livet? Hvor stor en del af dit liv er du glad for? Og ikke glad for? Hvad er du dagligt mest opmærksom på? - Også nu og her? Er du på vej væk fra noget, eller er du på vej frem imod noget? Hvad er din historie om problemet? Hvor godt kender du dig selv? Er du diffus, i tvivl, bange for noget? Eller klar og målrettet? Hvad er "det" egentlig du vil have? Og hvad stopper dig? Hvordan tænker du på dig selv, og på dit liv? På dine nære, på os andre - og på problemet? Focuserer du mest på det, du ikke vil have sker end på det positive, som du godt vil have sker? Hvordan kan du selv gøre en vigtig forskel? Hvordan mon det føles at være i dine sko? Hvad er det, du vil? Som du mangler og savner? Har du det allerede - men overser du det? Hvordan kan du få det, du savner og mangler nu? Udefra? Eller inde fra dig selv? Tænke på en ny måde? Stoppe noget? Gøre noget, du måske aldrig før har gjort? + Hvilke valg har du realistisk set nu, og fremover? Blot for her at give dig, der læser dette, de "klassiske psykolog-spørgsmål", vi ofte har parat et sted i baghovedet - eller vi spørger dig, på et tidspunkt mere direkte om dine svar på disse eksistentielle spørgsmål. Vi kender selvfølgelig ikke dine svar ! på disse mange irriterende "åbne søgeord-efter-nye-svar" spørgsmål, men ved at engagere os i dig og få dig til at tænke og føle anderledes, håber vi på at kunne tænde og engagere dig også i søgeprocessen. Fremfor at du blot passivt og lidende venter på Kuren og miraklet som du jo samtidig godt ved, ikke sker - uden din medhjælp. Dette er bl. a. noget af det, vi mener med udtrykket: at give hjælp til selvhjælp. Og denne anderledes indstilling udgør også een af forskellighederne imellem at du taler tæt, alvorligt og meget personligt med en god ven versus at du taler om det samme - med en trænet psykoterapeut. Der er en stor forskel på focuseringen, og på lytteniveauet. Du kender måske det gamle kinesiske ordsprog: "Giv en sulten mand en fisk, og han kommer igen i morgen. Lær ham at fiske, og han behøver ikke at være sulten mere." Gode samtaler og god terapi fungerer på den måde. + se andres gode websider om at gå i terapi og lære at tænke psyko-logisk: da.wikipedia.org/wiki/Psykoterapi www.udviklingsterapi.dk/hvad-er-psykoterapi/ + se B /psykoterapeutforeningen.dk/om-psykoterapi/hvad-er-psykoterapi /www.youtube.com/watch?v=Y3tVi9-ibMs + se B + C psychcentral.com/lib/your-first-psychotherapy-session/1217/ + what-to-expect-in-your-first-session-of-psychotherapy/

Til den næste side om terapi og Selvudvikling Eller se webforedraget Om 6 Fastlåsninger - og 6 Nøgler Tilbage igen til Index