Lad mig fortælle dig en terapi-historie
om træthed og panikangsten, der let bliver
til en depression. Og om kunsten at sætte grænser.
Birthe er 34 år. Fraskilt med to børn på 4 og 9 år. Og har et fuldtids-job
og var, da jeg mødte hende ved at komme sig efter en kaotisk skilsmisse.
På Psykolog-henvisningen fra lægen stod der blot "pt. 10, lider af depression."
De 2 første år efter skilsmissen havde været meget svære.
Tidligt op om morgenen, børnene i børnehave og i vuggestue.
Et stressende job på en skole med mange krav og urolige børn.
Hente ungerne hjem, købe ind til aftensmad og være noget for dem.
Udover tunge sagførerkampe med eksmanden om boet, penge og ...
"Det første år fungerede jeg blot som en robot, ikke en god følelse.
Jeg gjorde kun det nødvendigste ... og overlevede dag for dag."
Veninderne ringede hun ofte til. De sås dog sjældent.
Hun var alt for ofte så træt, at hun faldt i søvn foran TV,
efter blot 10 - 30 minutter. Hun sov og vågnede indimellem
og først sent lagde hun sig endelig i sin seng - og sov uroligt.
Og op igen den næste morgen. - Og samme stress historie igen.
Hun tog sig sammen, skubbede sine egne behov og følelser væk,
"levede kun for mine børn". Og holdt sig hele tiden travlt beskæftiget
fra morgen til aften uden nogle nydestunder eller andre glæder.
Og hun havde udviklet gode rutiner, huskesedler og husregler.
Det hele virkede fint nu, 2 år efter bruddet. Hun havde overlevet.
..."og nu orker jeg snart ikke mere." som hun konkluderende sagde
på mit spørgsmål: "og hvad søger du så min hjælp til nu?"
Efter 2 år gjorde denne kæmpeanstrengelse selvklart Birthe
enormt træt. Kropslig og psykisk er hun nu stærkt udmattet, kørt flad.
At leve i 2 år på ren viljeskraft og "kun for børnenes skyld" er ikke sundt
og medfører, at man biokemisk set er i en konstant forhøjet Adrenalin-tilstand.
Adrenalinet sætter kroppen i alarmberedskab, gør den rede til at yde en ekstra indsats.
Psykologisk set, befinder hun sig da i en kronisk Kamp-Flugt og Lammelses- tilstand.
(- der kan minde om det, at bo i et land med mange bomber, jordskælv og vulkaner
uden at have dette folks traditioner, erfaringer og psyke til at tackle dette).
Ebbe: "Jeg synes du er kommet utrolig langt på 2 år og nu er du kørt træt.
Selvfølgelig er du dødtræt. Hvad havde du ellers forventet ville ske en dag?
Den første nye beslutning du skal tage er, at "nu skal du også have noget.
noget godt ... så, hvad tror du selv, først vil være godt for dig at gøre?"
"At få sovet rigtig godt igennem!" udbrød hun spontant.
Så at nå det mål blev 1. trin ud af depressionen.
Birthe var kort sagt overanstrengt og derfor sårbar overfor
såvel fysiske som psykiske lidelser. Søvnproblemet er et godt
og dejlig konkret sted at starte, da hun jo her rimelig let kan vinde
mere energi i hverdagen - ved at få sovet godt igennem.
Og herfra kan hun så tage flere og større skridt frem
til at mærke og erkende sine nuværende behov, følelser
og meninger. Leve igen - og tage bedre vare på sig selv.
Sove - og vågne op af den triste tunge deprimende stemning
og tankegang, der var ved at være "normal tilstanden" for Birthe.
Hun trængte i mine øjne til at mærke bedre efter, hvordan hun reelt har det,
opdage nu´ets muligheder og give sig mere tid til nøjere at overveje,
hvad der mon kan styrke og støtte hende lige nu i hverdagen
- sådan som hendes nye liv, økonomi og situation er nu.
"Du har med sucess bevist at du godt kan overleve, også alene.
Det har krævet alle dine kræfter, og du og ungerne kom i mål.
Du kan klare mere, end du troede at du kunne. Og det er godt.
Og nu skal du lære at leve igen - og en dag, tænke fremtid.
Hvordan lyder de personlige mål for dig Birthe?"
Det synes hun lød godt, omend det føles ret håbløst nu.
Ok, og jeg gav Birthe en smuk afspændings-cd med hjem,
der kunne hjælpe hende til at sove dybere den næste uge.
Næste uge, hvor vi mødtes, havde hun det meget bedre:
"Jeg tænder slet ikke for fjernsynet mere, men går tidligt i seng.
Lytter til cd´en - og sover som en baby til jeg vågner næste dag.
Vækker ungerne med glad musik og bruger mindst 1/2 time mere
til at spise morgenmad og aflevere ungerne, end jeg plejer.
Det er dejligt og det har taget stressen ud af os alle tre
at jeg står 1/2 time tidligere op - og sover tidligere."
Denne 2. session sluttede med at jeg fik hende overtalt til
at tage adsted på 1 uges ferie med en god veninde, sydpå - uden børnene.
Nu da juraen, pengene og reglerne mht. børnene var på plads, kunne faderen
tage sig af sine unger i den uge, hvor Birthe "skulle koble fra og finde glæden",
igen på ferie med sol og gode glade oplevelser. "Det har du sørme fortjent!
- Jeg ringer til din læge og får ham til at give dig sygeorlov i 14 dage
på grund af depressionen. Derved får du tid til ferie og til at slappe
af med ungerne - både før, og efter at du tager 1 uge på solferie.
Hvad siger du til det forslag?" - Det var hun med på
.... og jeg så hende ikke den næste månedes tid.
Det 3. møde var også en to-timers session:
Det var gået godt. Mere energi og meget bedre humør.
Ferien var en stor sucess, hvor hun sørme havde danset og grinet!
- udover hun havde snakket meget og slappet godt af med veninden.
Dagligt ringede hun hjem og fik via iPad videovink og se-her-kontakt.
Selvsagt havde hun savnet sine børn, men det dagligt gensyn hjalp meget.
Også eksmanden var glad for ugen, endelig var Far alene med sine unger.
Så alt var gået godt og humøret er selvsagt blevet løftet.
Indtil den dag, hvor hun fik et voldsomt panikangst anfald,
så det hele svimlede for hende. Og af frygt for at det kunne komme igen,
havde hun nu igen opsøgt min hjælp. Det lykkes ret hurtigt at få angsten bedre
under kontrol ved hjalp at samtale, forståelse og brug af en Åndedræts -afspændings-cd.
Og efter endnu to møder kunne Birthe igen fungere og klare hverdagen uden at føle angsten
- også for igen at få et Panik-anfald. Fordi hun konkret vidste, hvad hun så skulle gøre.
2 x 20 minutters daglig lytning til afspændings-cd´er hjalp også på hendes stress.
Det 6. møde
Og så holdt hun en pause fra mig i et par måneder.
Og opsøgte mig igen, fordi hun godt ville se nøjere på
et andet problem-kompleks, der nu pressede sig på i hendes liv.
"Det handler om min mor! - som jeg godt vil have bedre hold på.",
- som hun hidsigt og opgivende sagde, allerede ude i entreen.
Jeg kunne tydelig mærke hendes desperation og fortvivlelse.
Hendes mor havde været en meget stor støtte
i de første par år efter skilsmissen. Lyttede og trøstede.
Havde boet hos Birthe og lavet mad til hende og ungerne.
Især det første år var der mange smukke fælles stunder.
Og Birthe var da også passende taknemmelig, men ....
Moderen er enke, efter at Birthes Far var død for 8 år siden.
Og meget ensom. Hun så ikke nogle. Kun en nær velkendt veninde.
Mor havde været meget glad for at kunne være nyttig og kunne hjælpe
og hendes forhold til de 2 børnebørn på 4 og 9 år, havde udviklet sig godt.
Ja faktisk havde det været en rigtig god form for terapi, hjælp til selvhjælp,
- også for moderen at træde til og kunne føle sig nyttig igen.
Moderen var livet gevaldig op i disse 2 hårde år - og
hun havde genvundet sin gamle magt over Birthe.
Og nu var tiden kommet,
hvor Mor godt kunne træde tilbage igen.
Det var meget svært for dem begge, forstod jeg.
Dette klassiske urgamle Tema satte vi derpå focus på.
|
