Om kunsten at sige nej, sætte grænser
og den urgamle svære Mor-datter kamp.
Her belyst igennem Den Tomme stol-metoden


  • se Birthes første 5 sessioner, klik her
    .


    Hvordan gestalt terapi kan støtte dig
    i dit arbejde frem imod at opnå en integration

    så du bliver mindre splittet - og mere klar, samlet og helstøbt.

    Birthes mor havde været en meget stor støtte
    i de første par år efter skilsmissen. Lyttende og trøstende.
    Havde boet hos Birthe og lavet mad til hende og ungerne.
    Især i det første år var der mange smukke fælles stunder.
    Og Birthe var da også passende taknemmelig, men ....

    Moderen bor alene, er enke, efter at Birthes Far døde for 8 år siden.
    Og meget ensom. Hun så næsten ingen. Kun et par nære gamle veninder.
    Mormor havde været meget glad for at kunne være nyttig og kunne hjælpe
    og hendes forhold til de 2 børnebørn på 4 og 9 år, havde udviklet sig godt.
    Ja faktisk havde det været en rigtig god form for hjælp til selvhjælp
    - også for moderen, at træde til og kunne føle sig nyttig igen.
    Mors mor var livet gevaldig op i disse 2 hårde stress år
    - og havde genvundet sin gamle magt over Birthe.

    Og nu var tiden kommet,
    hvor Mormor godt kunne træde lidt tilbage igen.
    Og det var meget svært for dem begge, forstod jeg.


    Jeg opfordrede Birthe til at skrive et "KLADDE-BREV"
    til sin mor - "fra mig til dig", uden at hun sendte det til mormor.
    I stedet for bad jeg hende om at sende kladde-brevet til mig,
    så jeg bedre kunne forberede mig til vores næste søde.

    Hun skrev et meget langt brev om alle sine "både-og"- følelser, afmagten
    og om hvordan hun kun kunne se een udvej, nemlig at søge job i København..
    Dvs. flygte væk fra Mor til en anden by og der selv overtage styringen.

    Hendes hovedkritik af mormor var, at hun behandlede Birthe som
    hun stadigvæk var "hendes lille-pige". Og hun blandede sig intensivt
    i, ja ville helst totalt bestemme, hvordan Birthes børn skulle opdrages,
    Især et par pinlige episoder, hvor hun udskammede Birthe foran børnene,
    havde fået Birthe til at indse, at her var grænsen. Der måtte ske noget nyt.

    Birthe udtrykte en stor harme, afmagt og hjælpeløshed
    over at sidde fast i denne fastlåsning af de gamle roller og fortalte
    levende om, hvor umuligt det var for hende, at råbe Moderen op.
    Hun syntes, at "hun havde prøvet alt" - men Mor lyttede ikke,
    rystede bare på hovedet, og gjorde ligesom hun plejede.

    Der syntes kun at være en mulig løsning for Birthe:
    nemlig at rejse væk fra den by, hvor hun og Moderen boede
    alt for tæt sammen. Skabe en større fysisk afstand mellem dem.
    Det ville give hende mere frihed til at bestemme over sit eget liv
    og slippe væk fra Mors omsorgsfulde, men evig kritiske blik.
    Og Birthe skrev at hun følte sig tvunget til denne løsning.
    Det var ikke det, hun helst ville. Alene det at få et job?,
    men det var den eneste løsning, hun kunne se.


    Der var vi,
    da vi startede denne 6. session:
    Ebbe (E) "Birthe, hvordan har du det nu?"
    Birthe: (B): "Jo tak jeg har det meget bedre nu, end før.
    Ungerne er blevet gladere og jeg er blevet mindre stresset.
    Jeg har meldt mig til et kursus, for at møde nye mennesker
    og synes i det hele taget at jeg har fået mere lyst til en masse.
    Det, jeg vil tale med dig om i dag, er min mor - og min plan
    om at søge job i København for at komme væk fra hende."

    Ebbe: " Ja, jeg har læst dit brev - og tak for tilliden iøvrigt.
    Du beskriver, hvordan du føler dig fanget ind af taknemmeligheden
    for alt det gode hun har gjort for dig og sine børnebørn i de sidste to år.
    Og samtidig, at nu er det sørme på tide at vende tilbage til den kontakt
    som I havde, førend skilsmissen væltede din gamle verden.
    Og at du har prøvet at tale med hende om det, forgæves
    og skriver at du har prøvet alt - hvad det så end er?
    og du nu kun ser en løsning - at rejse væk.

    Taknemmeligheden synes jeg bør være gensidig.
    Hun har jo gjort det for børnenes skyld og for sin egen
    - og det manglede da bare at hun trådte til. Hun har jo ikke
    andet fornuftigt at tage sig til. Hun er livet enormt op derved
    - Så tilbage står din fastlåsning, imellem din medlidenhed med
    din gamle ensomme mor og hensynet til dig selv og dine børn
    Sådan er din følelsesmæssige situation. Er det korrekt forstået?"
    Birthe siger: "Ja" - og græder. Der er meget tryk på.

    Lidt efter, Ebbe:"... og er følelsen bag det at rejse væk
    hjælpeløshed og afmagt, fordi du ikke kan se andre udveje?"
    Efter en lang tavshed, hvor Birthe først bøjer - og så løfter hovedet,
    siger hun med god øjenkontakt: "Kan du se nogen anden udvej?"

    Ebbe: "Nej, men jeg kender en god metode til at søge
    efter en. - Jeg har spekuleret på, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.
    De andre gange har jeg lyttet og givet dig nogle kontante råd, men det
    gør jeg ikke, når det handler om et så vigtigt valg, som det du står i nu.

    Jeg har lyst til at undersøge problemet på en anden måde.
    For bedre at forstå hele den måde, du tænker på det med din mor
    og så se, om vi kan finde en bedre løsning på det, du sidder fast i nu.
    Skal vi så lidt nøjere på din konflikt, og lede efter en anden løsning?"
    Det er hun parat til nu. - Nysgerrigheden er vakt.


    Den Tomme stol
    Ebbe: "Ok - se, nu sætter jeg
    en tom stol her foran dig.


    Og lad os nu lege følgende leg:
    Forestil dig, at din mor kommer ind i denne stue og sætter sig der.
    Kan du det? - Forestil dig, hvordan hun vil komme ind ad døren der.
    Hvordan kommer hun kropsligt ind i stuen her? Hvordan sidder hun?
    Hvordan tror du at hun kommer ind her i stuen og sætter sig ned?

    Godt, og forestil dig nu at hun hilser på mig,
    her fra denne stol - Kan du se for dig, hvordan hun sidder?
    Hvor har hun sine hænder? .. hvordan placerer hun sine ben?
    Siger hun noget imens? - eller er hun afventende? Hun er stille.
    "Godt .. og gå nu udenfor døren Birthe og kom ind som din mor.
    Vis mig, hvordan din mor vil komme ind i dette værelse."

    Og det gjorde Birthe. Hun måtte gøre det tre gange,
    for hun var ved at dø af latter den første gang. Næste gang
    var hun alt alt for alvorlig og lignede en bedemand. Det var overdrevet.
    Tredje gang var hun tilfreds og satte sig som sin Mor. Mormor blev gjort
    levende for hende selv og mig. Ikke ved at vi talte om hende, men mere
    konkret ved at vi fremkaldte hende via vores fantasi, som dialogpartner.

    Efter at jeg havde hilst på Mormor og budt velkommen,
    bad jeg Birthe om at rejse sig, ryste kroppen løs af mormorrollen
    og igen sætte sig overfor den tomme stol, (der nu er "Mor-stolen").



    Ebbe: "Godt, nu kan jeg se hende for mig sidde der.
    Kan du også se hende sidder der, ængstelig - og døv?
    Prøv at lukke dine øjne og træk vejret lidt dybere... godt.
    Kan du se hende sidde her foran dig for dit indre syn?

    (Birthe nikker kraftigt)
    Ebbe: "Godt... og hvordan føles det så lige nu
    og her for dig at sidde overfor hende og ville hende noget?"
    B: "Hun føles meget stor.. .truende.... jeg føler mig meget lille."
    E: "Så du føler dig som en lille mus, der sidder foran en stor løve?"
    B:"(ler) snarere som en rotte foran en løve ... jeg føler mig ond."

    E: "... nåhdada ... og hvad siger rotten så til løven?"
    B: "Du er en alt for stor mundfuld for mig. Jeg må hellere løbe væk."
    E: "Og hvad nu, hvis Løven løber efter dig ... kommer efter dig?"

    Birthe åbner øjnene vildt op, og ser så ret betuttet ud:
    B: "Gosh! - det har jeg ikke tænkt på. Hun kan jo bare flytte med.
    Det kunne lige ligne hende. Hun har jo ingen grund til at blive her i Århus.
    Jo, det kunne hun sgu godt finde på... gisp - hvad gør jeg så?"

    E: "Hun har kun dig og dine børn, hendes børnebørn tilbage
    at leve for. Ellers er hun blot en ensom ulykkelig gammel enke.
    Og hun kan kun se sagen fra sin egen side. Hun mangler empati,
    skriver du i dit brev. Så ja - måske kunne hun finde på at flytte med.
    Hvad vil du så gøre Birthe? ... (hun ser bare tomt på mig).

    Ebbe: "Du kan ikke flygte. Hvad føler du ved den tanke?"
    Birthe: "Jeg er bange ... nu er jeg usikker. Hvad skal jeg så gøre?"
    E: "Tja - lad os undersøge, hvad du har lyst til at sige til hende mere direkte.
    Prøv igen at se hende for dig - og fortæl hende kort det, du skrev til mig."
    Birthe: "Mor... jeg er skide bange for dig... hvad fanden skal jeg gøre?
    Jeg føler mig som en lille forskræmt umulig pige, der ser dig
    som en stor farlig løve. Altså... det her er smaddersvært.
    ... jeg er bange for at gøre dig ked af det... og samtidig
    er det vigtigt for mig, at du hører det jeg siger, rigtigt."

    Jeg er en voksen kvinde nu, og det er mine børn ... ikke dine.
    Når jeg er på arbejde, er jeg sikker og stærk, de andre lytter til mig,
    men du lytter ikke Mor... Du hører kun dig selv ... Jeg bliver stum nu.
    ... Jeg kan simpelhen ikke holde ud, at du hele tiden taler ned til mig,
    somom jeg stadigvæk er din lille pige igen, hjemme på Blåbærvej.
    Du ser mig ikke, som jeg er i dag - og nu skal du altså holde op
    med at komme her så tit, som du har gjort hidtil - tak for det.
    ...... Børnene og jeg har det fint, når du ikke er her."

    Ebbe: "Det er mange ord og meninger på een gang
    så kernen i dit budskab, drukner i de mange ord, du bruger.
    Prøv at sige det, som du mener endnu kortere og mere præcist.
    Prøv f. eks. at sige: "Mor, jeg vil godt lave en ny aftale med dig.
    Jeg har stadigvæk brug for dig, men slet ikke så meget som før,
    så lad os først mødes igen om 14 dage."

    Birthe: "Mor, nu kan jeg godt selv klare mit hjem og hverdagen igen
    og vil helst bare kunne sende ungerne hen til dig, når jeg trænger til en fridag
    eller ... jo jeg vil meget gerne fortsat kunne bruge dig som barnepige."

    E :"Hvordan føles det at sige det så kort?"
    B.:"Det føles godt... det er det, jeg helst vil. Det er rigtigt."
    E: "Så er vi på rette spor - og træk nu vejret dybere.
    Hvordan mærkes det at sige noget godt og rigtigt?"

    B: (lukker øjnene og mærker efter) ... jeg føler mig lettere
    ... og stærkere nu." (Og det kan jeg tydelig se i hendes ansigt).
    E: "Godt og sig så essencen af dit forslag til hende igen Birthe."

    Birthe: "Ok - Mor - nu skal du virkelig høre det jeg siger rigtigt."
    Fremover kommer jeg til dig med ungerne, når det passer mig.
    Du må ikke mere bare lige komme forbi uden videre, som nu.
    Jeg har det meget bedre nu - og jeg vil godt prøve at klare
    mere selv nu. Hvad siger du til, vi først ses om 14 dage?"

    Ebbe:"Godt - det er enkle og klare udsagn ...
    og forstår hun det, kan du uddybe det med flere ord.
    Jeg tror, at du først skal sige det ultrakort, direkte i øjenhøjde
    - som du gør i en sms-tekst, så hun ikke kan misforstå dig.
    Ok - lad os gå videre:

    "Hvad tror du, at hun vil sige til det?"
    Sæt dig nu over på Mormors Stol igen og find tilbage til
    den måde at sidde på, hun sad i før. Hvordan var benene nu?"
    Ok? - hvad tror du, hun vil svare dig, hvis du sagde sådan til hende?"



    Birthe (som nu rollespiller sin Mor - ovre på denne Mormor-stol):
    B: "Hun ... Jeg... jeg er en ensom ulykkelig enke, og du er min datter.
    Du og børnene er det eneste, jeg lever for. Vil du tage dem fra mig?
    Hvis jeg ikke ser dem mere, så har jeg slet ikke lyst til at leve mere.
    Jeg prøver jo bare på at hjælpe dig" ........... og så ville hun nok
    blive ked af det og græde - og så er vi lige vidt", sukker Birthe.

    Ebbe: "Du er da en mærkelig gammel Løvemor, er du ikke?"
    Birthe, som sin mor: "Løvemor, hvad mener du? Jeg elsker min datter
    og mine børnebørn, er der noget mærkelig i det?"
  • Ebbe: "Hørte du det, din datter sagde til dig?"
    Mormor: "Åh, hun tænker kun på sig selv."
    E: "Ja, du er godt nok svær at tale med."

    Og jeg beder Birthe om at gå over på sin egen stol igen.
    Ebbe: "Ok, flyt dig over i din egen stol igen og vær dig selv Birthe.
    Prøv at svare din døve løvemor. Hvad kunne du sige til det?"



    Birthe tænder en smøg og ser tankefuldt over på "Mormor's stol".
    B: "Altså Mor. Jeg hader ind imellem den måde, du elsker mig på.
    Du tænker kun på dig selv... jeg må tænke på mig og børnene
    og der går altså kuk i det, når jeg prøver at sige noget til dig,
    som du ikke kan lide at høre... jeg kan ikke klare det mere.
    Nu er det på høje tide, at du folder ørerne ud og lytter."

    E: "og gør du ikke det, tvinger du mig til at flytte til København!"
    B: "Ja, lytter du ikke nu, så må jeg flytte væk med børnene, og det
    bliver drønbesværligt ... men jeg kan simpelthen ikke holde det ud
    mere at jeg føler mig, som en lille forskræmt pige i mit eget hjem."

    E: "Hvordan føles det at sige det, sådan lige på og direkte?"
    Birthe:" ... mærkeligt ... stærkt ... men det kunne jeg aldrig
    få mig selv til at sige lige op i hendes ansigt"

    Ebbe: "Det vil jeg heller ikke råde dig til.
    Hun bliver bare smækfornærmet og lukker endnu mere i.
    Men budskabet er blevet meget kortere og mere tydeligt nu.
    Så lad os fortsætte og finde de ord, som du godt kan stå ved."

    Det tygger Birthe lidt på og nikker så tøvende.
    Ebbe: "Ok... det er for tidligt at konkludere endnu. Vi har god tid.
    Lad os prøve en anden vinkel. Fortæl din mor, hvad du virkelig savner
    at høre at hun siger til dig. Hvad kunne du virkelig godt ønske dig,
    at hun en dag sagde til dig?" - Prøv at være din Længsels-mor
    nu hvor du sætter dig på denne stol."



    Hun sætter sig igen over i Mormors stol:
    ((Hvis du har en anden stol til LængselsMor, så brug den))
    Birthe som super-mormor: "Jeg kan godt klare mig selv Birthe
    og finde nye opgaver at leve for - - også uden dig og børnene.
    Jeg har også været glad for at vi har været så meget sammen
    og at jeg er kommet tættere på min to dejlige børnebørn.

    Nu må jeg også selv se at komme ud og møde andre mennesker.
    Selvfølgelig vil jeg gerne være Børnepasser, også en hel weekend
    ind imellem... Du er altid velkommen til at ringe efter mig,
    men ok, nu bestemmer du vores kontakt ... og ikke jeg."

    Ebbe.: "Og flyt nu tilbage igen og vær dig selv Birthe.
    .... Kan du høre de ord du lige sagde igen, inde i dit hovede nu?
    (Birthe nikker) - og hvordan føles det at høre dette kærlige budskab,
    som en god og ægte omsorgsfuld Mormor ville sige til dig?"

    Birthe græder lidt og siger så eftertænksomt:
    "Ja sådan burde det være, så ville det være meget lettere.
    Ebbe: "Sådan vil en kærlig omsorgsfuld mormor sige til dig."

    Og hun græder lidt. Og ser så på mig:
    Birthe: "Ja... det ville gøre mig glad, om hun vil sige sådan.
    Men sådan vil hun aldrig kunne sige til mig. Sådan er hun ikke."
    E:bbe "Ja, det har jeg forstået. Jeg tænkte, det måske vil støtte dig
    at se på din dårlige samvittighed og hensynsfuldhed overfor hende
    fra et lidt mere optimalt ståsted? - det forstår Birthe godt.

    Så ... lad os kalde den stemme for
    Din Længsels-Mor - en god stemme, der ser og forstår dig kærligt.
    Jeg tror det vil være styrkende om du hørte de ord som baggrundmusik,
    nu når du snart må gribe fat i din lidt for egoistiske ensomme mor.
    Du skal få hende til at lytte og forstå det, du siger til hende.
    Og du må ikke starte med at se pessimistisk på opgaven.
    Derfor - lad os se på, hvad en god Mormor ville sige."

    Ebbe: "Prøv at sæt dig over på Den tomme stol igen
    og herfra - med en kærlig stemme - fortæl Birthe, det hun trænger
    til høre indeni, så hun bliver styrket til denne svære konfrontation
    og grænsesætning." (Som her bliver en kamp imellem hendes egen
    - og moderens vilje, som hun således sætter sig op til at vinde).



    Birthes, som sin Længsels mormor: "Det forstår jeg godt.
    fordi jeg kan sørme godt klare mig selv og finde noget andet
    at leve for end dig og børnene. Det kan jeg godt se at du kan selv nu.
    Ja, jeg er ensom - sådan har jeg levet siden far døde for 8 år siden
    og nu, ja nu i dag, er jeg meget mere levende, end for to år siden.
    Så det har været en stor glæde... og det skal nok gå altsammen."

    Ebbe: "Og mht. fremtiden?" Hertil svarer LængselsMor:

    "Jeg har været glad for, at vi har været så meget sammen
    - og at jeg er kommet tættere på min dejlige børnebørn.
    Du er altid velkommen til at ringe efter mig, men ok,
    nu bestemmer du vores kontakt ... og ikke jeg."

    "Sådan vil jeg have det.", siger Birthe tilsidst.
    Det siger Birthe så 3 gange højt ovre fra sin egen stol
    Hendes tonefald bliver mere selvsikker, når hun siger denne nøgle-sætning.
    Jeg kalder dette for at finde "Nøgle-sætninger", fordi de låser op.



    Birthe, som sig selv fra sin egen stol:
    "Nu kan jeg godt klare mig uden dig. Det er forkert
    at du fremover skal bestemme over mig og ungerne i mit eget hjem.
    Jeg dropper dig ikke mor - ungerne og jeg skal nok besøge dig
    Det bliver bare ikke så meget, som i de sidste par år.
    Og jeg er ikke ond, når jeg siger det sådan her.
    Det er det rigtige at gøre - for os begge to."

    Ebbe. "Ok - det er din gode no-nonsens stemme.
    Birthe - vi har nu fundet de korteste og stærkeste sætminger
    frem, som du har det ok med at sige, enkelt, barsk og kontant.
    Som en slags Selv-forsvar, ikke ondt og brutalt eller som en kritik.
    Blot - sådan er det bare Mor... Så kort sagt: Hvad er det,
    som du godt vil sige til din mor, som hun bare skal forstå?
    Jeg skriver det på et stykke papir til dig."

    Birthe opsummer:
    "Mor - jeg er meget taknemmelig for alt det, som du
    har gjort for ungerne og mig. Tusinde tak for de sidste 2 år.
    (og her siger hun, at hun vil give Mormor et varmt knus)

    Og nu er jeg ved at kunne stå op igen
    og jeg trænger igen til at kunne klare mig selv uden din hjælp.
    Så jeg vil godt have at du giver mig nøglen til mit hjem tilbage
    - og at vi ses først næste gang om 1 månedes tid.
    Det er ikke til diskussion. - Forstår du det? "

    Ebbe: "Klar snak. Sig det
    og giv hende samtidig denne seddel,
    hvor det samme står, så hun også kan læse det,
    så tror jeg at budskabet vil gå ind på hendes lystavle."


    "Og du har brug for en plan B", afslutter jeg
    Hvis nu at du opdager at din mor stadigvæk er døv
    eller misbruger sine bange ensomme tårer, manipulerende
    til at få sin vilje - uden hensyn til dig eller ungernes.
    Kort sagt, hvad, hvis hun nægter at høre på dig?

    "Du kunne jo f. eks. selv tage din nøgle ud af hendes taske.
    Den står sikkert fremme, når hun er på besøg hjemme hos dig.
    Hvis du har hendes nøgle til din dør, har du generobret din bolig
    - og hvis du ved samme lejlighed giver hende en seddel med
    denne enkle tekst: "Tak for alt. Vi ses igen tirsdag den kl. ...
    hvor jeg vil fejre mit nye liv med dig til en god middag,
    som jeg vil lave til os alle fire her på Birkevej.
    Vi glæder os til at se dig tirsdag den kl.
    Knus fra din voksne datter Birthe."

    Det skriver jeg på en seddel til hende med tush.
    Ebbe: "Gad vide om du ikke kan klare hende nu Birthe?"
    Det mente hun nok at hun var i stand til, så vi aftalte et nyt møde
    om 14 dage, hvor hun skulle fortælle mig om hvad der skete,
    da hun prøvede den løsning, vi nu var kommet frem til.

    --------------------------------------------------------------


    Pointen her er
    at vise dig, HVORDAN den tomme stol kan kom ind i billedet
    og hvordan denne metode kan bruges til at undersøge en konflikt
    - her fra den almindelige hverdag - nøjere, for at opløse en knude.

    Her var det en afmægtig konflikt imellem en mor og en datter.
    Det kan selvfølgelig lige så godt være en ufærdig eller fastlåst konflikt
    imellem dig og din kæreste, dig og din far, chefen eller en kollega,
    dine søskende, venner og veninder, ja endda Gud osv, osv.

    Eller en meditativ opdagende måde at gå dybere ind i
    noget uforløst og ufærdigt imellem dig og en person fra din fortid,
    der "stadigvæk spøger i dit sind". Dvs. at du stadig går og sørger over,
    et tab og længes efter og savner vedkommende, Såret er ikke helet.
    Eller du bærer nag til - og kan stadigvæk mærke bitterheden syde,
    fordi du aldrig fik talt ud med X - eller hævnet dig ordentlig på X.
    Uretten kunne ikke blive rettet. - Eller du kan forberede dig
    til et vigtigt møde med en, som du er usikker overfor.
    Eller sætte "Døden"/ "Tiden" på den Tomme Stol.
    Eller Kærligheden eller ...

    Selve det, at du ikke blev forløst eller gennemarbejdede det, der skete
    dengang, kan betyde at du reelt set i dag, kan sidde godt fast i din fortid.
    Det kan være ligesom noget er gået i stå eller i krampe indeni, lige siden.
    Og det kan trække utrolig megen energi og vitalitet ud af dit liv i dag.

    Der er mere om Den Tomme Stol metoden
    og det at undersøge en konflikt på denne måde, på næste side:
    www.psykoweb.dk/psykoterapi/Gestalt-tommeStol-3.htm

    Se mere på side 3, klik her



+ se disse 8 websider
hvor du kan se et andet orienterings kort,
der også kan være en støtte til at se Kontaktprocessen
som et kreativt energiflow mennesker imellem. Her ala en række
forskellige døre og sinds tilstande, der kan "låses med 6 låse"
- og som måske kan åbnes, hvis du bruger "de rigtige nøgler:"
At tænke sådan spejler en helt anden grundholdning
til "det at hjælpe og arbejde med andre mennesker",
end den almindelige psykiatriske synsmåde.


1. Masken - versus Ansigtet.

2. Om at føle sig fortabt i tågen
.....versus at bruge sin indre lommelygte.

3. Om at se efter krogen i frustrationssækken
......versus at føle savnene og lære noget nyt.

4. Om Støjen og besværet med at finde ordene
......versus at finde frem til hjertets sprog og sjælens musik.

5. Om at sidde (neurotisk) fast i svingdøren
.....versus at turde træde ud i noget nyt og ukendt.

6. Om at bedøve eller knockoute sig selv - eller andre,
......versus at finde frem til savn, behov og kreativiteten.

Disse 6 låse (der også kan kaldes energi og kontaktblokkeringer)
vil jeg forsøge at klargøre for dig på de næste 8 websider
- og jeg vil blive meget glad, hvis du sender mig en email
med dine tanker + evnt. kritik og forbedringsforslag


Kort sagt, velkommen til
dette gratis cyberkursus for psykoterapeuter.
fra Ebbe Scheel Krüger, cand. psych.
ebbe@psykoweb.dk



Videre til side 3


Eller tilbage til Index ?