Hvad betyder det, at være
følelsesmæssig intelligent?
- og social intelligent?
|
Et forslag til selvstudium:
Start med hurtigt at skimme teksten her på siderne,
uden at klikke løs på de mange indbyggede links
(du bliver bare skrupforvirret!) - og vend derpå tilbage
og klik så på de nøgleord, du godt vil have uddybet:
At være, og blive
mere følelsesmæssig klog
eller vil du forblive en følelsesmæssig analfabet?
Dette valg kan betyde forskellen på et godt, og et dårligt liv.
Derfor vil jeg på denne og de næste websider fortælle dig
lidt mere om min og Else Maries forståelse af dette ord:
Oversigt over dette gratis webkursus:
side 1:. En introduktion til et nyt Personlighedsbegreb
side 2:. Om indlevelse og det at kunne mærke andres følelser
side 3:. Om at kunne mærke og vedkende sig sine egne følelser
side 4:. Om frustrationskontrol, motivation og selvstøtte
...........+ en god oversigt over diverse faktorer i EmIQ.
............+ se links om emotionel og social Intelligens,
side 5. Om Empati og Social Intelligens + mere om Kontakt
side 6. Nyt om Autisme med meget lav EmIQ og SocialIQ
side 7:. Om individuelle forskelle i følelseslivet
side 8:. Et studie i vores gladere følelser.
side 9: .Ved du, hvad du drømmer om?
side 10: Hvad er succes for noget?
En introduktion:
Emotionel intelligens (EmIQ) er
en ny måde at forstå og vurdere dig og mig.
(på linie med udtryk som Modenhed, Kreativitet - Stivsind, Realitetssans,
Udadvendthed - Indadvendthed, Sårbarhed - Robusthed, Målrettethed,
- og de store ord som: Selvværd, Selvfølelse indre Ro og Selvtillid,
som vi jo normalt bruger til at karakterisere en person).
+ se mere om de forskellige slags intelligenser her)
Det er et "Personligheds-begreb".
Dvs. et udtryk, der siger noget centralt om dig og mig.
Og det er en ny synsmåde, der samler en masse forskellige
forskeres viden, fakta og undersøgelser, der før stod spredt rundt
om i forskellige faggruppers lærebøger og i diverse journaler.
Emotionel Intelligens handler især om det, der sker indeni dig.
Social Intelligens focuserer mere på det ordløse, nonverbale,
der sker imellem dig og os andre - det gode og det onde.
(For nu at adskille de 2 slags emotionelle IQ ultra kort)
Vi kunne også kaldet Em.IQ og Soc.IQ for parably-ord,
som Daniel .Goleman , sidst i 90´erne satte på dagsordenen
med sin bog: "Følelsernes intelligens" Borgens forlag, 1997).
(Læs mere om begrebet via: . 3....4... 5 ... 6 .+ 7....8. ..9 + 10 + 11
+ 12 + se her en mere kritisk kommentar til Goleman´s bøger ))
+ se /www.eiskills.com/
I sin nye bog om "Social Intelligens", 2006
svarer Goleman på kritikken via helt nye undersøgelser,
der er kommet til, siden han skrev "Følelsernes Intelligens"
og redegører her utrolig spændende og dybtgående for.
hvad vi nu ved om hjernens mere sociale dimension.
Især med focus på Empati og aktiv Medfølelse.
I et let, sjovt og dejlig klart sprog
fortæller Goleman. om Hvad Em. IQ og Social IQ er,
og viser med mange nye undersøgelser fra neuropsykologien
hvordan vores følelser og sociale liv har deres egen logik,
baseret på hjerneforskning ...+ se 2 ...3fr+ 4. + 5 .
+ klik og se rundt i: www.youramazingbrain.org/
+ www.bbc.co.uk/brainmap/index.shtml
Goleman skildrer en masse interessante
psykologiske og sociologiske undersøgelser,
- der her bliver set i forhold til disse 6 alt alt for
oversete "evner", som forskningen viser os er utroligt
afgørende for, hvor godt og smukt vores liv bliver,
er nu - og hvordan livet ender med at være.
Bøgerne er kort sagt en opsummering
og et seriøst forsøg på at finde en sammenhæng
på megen af den forskning og erfaringsakkumulation der
er sket - såvel i erhvervslivet, i skoleverden som i klinikken,
i de sidste 30 år, du her rimelig let vil kunne opdatere dig om.
Sandsynligvis er "Følelsernes Intelligens" Og "Social Intelligens"
nogle af de få psykologi bøger, der en dag vil blive husket,
og værdsat, som endnu en vigtig milepæl i psykologiens
nu 100 årige historie, a la Freuds + 2 og Maslows klassikere!
- indenfor de fagområder, der studerer vores Personlighed
og prøver at gøre sig kloge på, hvem mennesket i dag, er.
Er du blevet nysgerrig?
På de næste 3 websider, kan du se en uddybelse
af de 6 vigtigste "faktorer", der tilsammen udgør din
- og vi andres følelsesmæssige og sociale intelligens.
Har du tid, så læs først nedenstående introduktion:
Og hvis du nu er utålmodig, så klik hastigt videre til side 2,
hvor det, som vi her taler om, bliver lidt mere konkret.
se: /www.psykoweb.dk/psykoterapi/emotional2.htm
En af de vigtigste pointer
i "Følelsernes intelligens", er Daniell Golemans påvisning
af (via cases, iagttagelser og fakta fra videnskabelige undersøgelser),
at det har vist sig totalt umuligt at forudsige en persons skæbne
såvel i privatlivet, som ude i erhvervslivet - hvis du kun ser på
den alm. Intelligenskvoificient (IQ), eksamenspapirerne
og personens større eller mindre faglige specialevner!
Der er faktisk ingen sammenhæng imellem,
hvor logisk klog og fornuftig du er - og hvor
glad og tilfreds, du bliver med dit liv.
Bl. a. findes der jo
(som du sikkert også har lagt mærke til),
mange højt IQ-begavede mennesker med meget fine eksamner,
der opfører sig ret tåbeligt, når det handler om deres helbred, følelsesliv
og omgang med andre mennesker. (Noget, som deres koner, mænd, børn
og medarbejder alt for ofte ved meget mere om - end de selv gør.
Du ved: "Nogle mennesker får let mavesår, imens andre
især er gode til at give mavesår." osv.).
Og hvor tit har jeg ikke siddet overfor en højtbegavet mand.
som simpelthen ikke kunne fatte, at hans kone var ham utro
eller forlod ham, når han overarbejdede 60 timer om ugen.
Han forstår det ganske enkelt ikke - og når hun siger, at
hun forlader ham med børnene - af mangel på intimitet,
en følelse af opgivelse og en alt for stor ensomhed
- lytter han ikke, men forsvarer sig med ord, som:
Han: "Du har jo alt!, skat. Hvad mere kan du ønske dig."
Hun: "Ja - og Nej! Jeg kaldte alt for tit på dig, men
du havde lige ih så travlt med noget helt andet.
Ja, jeg havde alt = ting, men savnede DIG!"
Han: "Ja, men ...."
Du kan sagtens opføre dig dumt,
selvom du ellers regnes for at være klog.
Prøv at se lidt nøjere på, hvordan mange chefer gebærder sig,
når de vil vække din motivation, arbejdslyst og begejstring.
Eller ...se lige ham der den supercheckede karrieredreng.
Det kan let blive pinligt at se disse stilrene overcheckede
og overintelligente jubii-nørder på slap line overfor
en smuk kvinde f. eks. I sit arbejde klarer han
opgaver vi andre står helt afmægtige overfor,
men når han vil opnå en intim kontakt ...
Så kører følelserne et andet sted hen,
end han med sit kvikke hovede kan regne ud.
Ligesom der er mange mindre veluddannede personer,
der klarer sig utrolig flot, (ja måske er de kommet helt til tops
i deres fag, og i forskellige sociale sammenhænge) - på trods af, at
deres IQ (ca.= skoleintelligensen) ikke er stort bedre end flertallets!
(Dvs. at de scorer et sted imellem 90 - 120 på en alm. IQ-test).
Ja nogle gange er det sågar et stort plus
ikke at have gennemgået en lang uddannelse!
Som gamle Henry Ford engang sagde: "Når jeg vil have
noget helt nyt og anderledes, spørger jeg aldrig eksperterne.
De ved, hvad der virker, og ikke dur - set med erfaringens øjne,
men "det aldrig før sete". Det visionære kan de simpelthen ikke fatte."
For blot at nævne to af de mange iagttagelser og
undersøgelser, der peger på at noget er meget vigtigere,
end hvor klog, dygtig, effektiv, flittig, smuk - grim, ung - gammel,
sund og målrettet du er. Det er ikke nok at være fornuftig, logisk
at have og få ret - eller have læst en masse bøger, og bestået
en masse fine eksamener. I de afgørende øjeblikke
handler det om at forstå sig selv og følelsernes logik.
Dvs. at forstå sig selv - og andre mennesker.
Og det er de evner og personligheds kvaliteter
der altså nu sættes på dagsorden - og værdsættes.
Tidligere gjaldt kun skolekarakteren og eksamensresultatet,
som den bedste krystaltkugle, fremtidsprognotiske måling, vi havde
for at kunne forudse en persons jobkarriere og kærlighedsliv.
Dels har en sammenhæng imellem høje skolekarakter
og senere karriere succes ikke vist sig at være helt så enkel,
som man i gamle dage troede - og dels er arbejdsforholdene
i dag langt mere præget af samarbejde og menneskekontakt,
end tidligere tiders arbejdsvilkår. Så individuelle præstationer
skal derfor sammenholdes med ens evne til at samarbejde
og kommunikere med andre mennesker.
Kort sagt,
er der virkelig hårdt brug for at nytænke,
hvad "det" mon er, der virkelig betyder noget
for at du selv og dine børn, får et godt liv
- såvel på arbejdet, som i privatlivet.
Lidt mere om betydningen af
en livslang fortsat personlig udvikling
og det sværeste: at blive klogere på følelser.
Den store forskel på at få succes eller lide fiasko,
at sidde i held eller uheld, kan meget ofte forudsiges
via nedenstående 6 urgamle menneskelige evner, som
samlet nu kaldes for: vores Følelsesmæssige Intelligens.
(På engelsk: "emotional intelligence".) Og når disse evner "måles"
og scores f. eks. via et spørgeskema kaldes resultatet for din Em.IQ
På almindeligt dansk betyder dette, (alt alt for firkantet sagt!):
at de "heldige" scorer højt på flere af disse 6 - oversete faktorer
og alt for ofte undervurderede psykologiske og sociale evner.
Check det selv:
Påstanden er: Jo bedre du scorer
på et par af disse Em. IQ test, desto
større chance har du for at få et godt liv.
Undersøg om det passer. F. eks. kan du jo
sammenligne din score med en, der "er heldigere"
her i livet, end du - og en, som er mere "uheldig".
De fleste nyere undersøgelser beviser påstanden!
og bekræftiger denne almindelige commen sense, som
mange mennesker længe har anet hængte sammen.
PS
Det gode ved at udfylde sådan en nærgående quizz-test
er - udover, at det er sjovt - at de abstrakte begreber derved
(via de meget kontante, konkrete spørgsmål og viste episoder)
bliver endnu mere levende og nærværende for dig,
end mine og andres abstrakte ord kan blive.
Klik videre til side 2 nu,
hvis du ikke gider læse mere teori:
Lidt om Perspektivet ved at bruge
udtrykket Følelsesmæssig intelligens:
Hvis du stadigvæk er i tvivl om koblingen imellem fornuften
og følelserne så læs denne bog, som givet et godt indtryk
af følelsernes enorme betydning også på arbejdspladsen:
"Følelsernes intelligens på arbejdspladsen",
Borgens forlag, 1999..
Og her er en inspirationsbog til forældre,
der godt vil stimulere deres børns sande intelligens,
Læs: "EQ for forældre - Dit barns følelsesmæssige intelligens",
fra Gyldendal, 1999, som er en god hjælp til at lære dit barn
kunsten at sætte forløsende ord og udtryk på sine følelser.
Gode klare ord letter forståelsen.
Der er jo en hulens masse tågede abstrakte gummiord,
ja rene floskeludtryk i terapimiljøet og i "personlig udvikling" debatten.
Personlighedens (og ja - måske endog tillige den spirituele) udvikling
annonceres der med overalt - og brochurerne er forførende smukke.
Og de lyder jo allesammen utrolig rare, gode og meget smukke,
hvilket mange af disse tilbud også er,
men ...
Hvad betyder de ord, de bruger egentligt?
Energier? Vækst? Fremdrift? Personlig udvikling?
Hen imod hvad? Hvordan? Hvorfra? Gælder dette alle?
Indlevelsesevne - versus kun at focusere på, hvad du selv føler?
Spontanitet - versus din evne til at kunne udskyde dine Her og Nu-behov
Både at kunne lege - og kunne dine mål en dag ude i fremtiden?
Der mangler en mere konkret og klar snak om,
hvad der i grunden menes med alle de ord.
Hvad menes der med de smukke udtryk?
Hvordan ved du, at du opnår "det", du siger at du vil opnå?
Hvad virker bedst - for hvem, hvornår - og hvorfor? .osv.
Spørger du sådan mere præcist, fordufter psykofraserne
og gummiordene let væk i en lang diffus tågesnak
om "energier" og div. smukke livsanskuelser.
Golemans tænkemåde bringer mange
af disse - lidt vel luftige ord og udtryk - ned på jorden
ved at se på den fælles dimension i f. eks. intuition, medfølelse,
indlevelse, selvindsigt, social sans, selvkontrol - og din sans for helheden.
Det at være en god elsker/ kammerat/ arbejdskollega - og livsledsager
er en helt anden måde at være menneske på, end at stræbe efter
at blive en dygtig og flittig arbejdsnarkoman f. eks.
Mange af disse smukke, og alt for vage floskelord,
vi kaster rundt med, (som om at alle forstår det samme
ved disse fagre udtryk, dvs. det samme som vi selv gør ?),
- bliver her gjort pædagogiske, og mere forståelige
også for dem, der tidligere bare stod helt af,
når talen kom ind på følelser og samspil.
Udover at kunne måle og en dag sætte et konkret tal på,
hvor udviklet - eller underudviklet , vi er mht. disse evner
så handler det for Goleman også mere praktisk om, hvad der
mon skal til - for at vi kan blive følelsesmæssig klogere.
Hans svar er:
"Det starter med at vi begynder at forstå følelseslivets
store betydning for vores livsvalg, humør, helbred og skæbne
såvel som for vores karriere-, venskabs- og kærlighedsliv."
Det hjælper i sig selv at blive mere opmærksom på,
hvad såvel du, jeg og andre mennesker føler
under den travle hverdagsoverflade
- og at se disse følelser som noget
værdifuldt og potentielt godt.
Det gør en stor forskel!"
En af de bedste bøger om Parforholdets mysterier
som jeg har læst for nylig, hedder i forlængelse heraf:
"Følelser - fra begrænsning til ressource"
(af Leslie Carmeron-Bandler og Michael Lebeau),
der mere konkret uddyber ovenstående påstand.
Det vi her taler om, er jo de helt basale
dvs. instinktive evner, der både kan forsømmes,
overses, fortrænges, kastreres - eller videreudvikles
hele livet igennem. Kunsten at blive følelsesmæssig klogere
er noget helt basalt konkret, der kan genopdages, indlæres
og videreudvikles - hvis vi giver os lidt bedre tid til det
og derefter erkender, at kun Øvelse gør mester.
Og - ikke mindre vigtigt - er det også
at Em. IQ er en helt ny synsvinkel
på diagnoser mht. psykiske smerter og lidelser:
Fordi at denne nye Personligheds-synsmåde, også kan
anes omme bag mange af de mange psykiatriske diagnoser,
der alt for tit blot skræmmer - og vækker yderlig angst.
Fremfor at vores fagsjagon kan lette kommunikationen
imellem os, der behandler, og dem vi behandler,
ja så vækker fagudtryk i dag frygt og modstand.
Og det er da ret tåbeligt , og utroligt dumt
dvs. ikke særlig følelsesmæssigt klogt!
F. eks. kan diagnosen Autisme også
forståes, som en følelsesmæssig analfabetisme
i 1. - 2. og 3.grad. (Se link om Aspergers syndrom senere)
Som vi også kan se og mærke hos (de lidt mere sociale) Egoister,
dvs. de alt for egocentrerede - ofte indelukkede sårbare mennesker,
der igen og igen - løber ind i de samme konflikter med andre,
igen og igen - uden at de lærer noget nyt derved.
Der er mange, der næsten kun lever i deres
egen lidt mystiske og indelukkede verden
hvor næsten ingen andre forstår dem.
Ligesom der er døve og blinde
umusikalske, tal-, ord- og farveblinde
så løber utrolig mange "normale" f. eks. rundt på udkik
efter at finde sig selv i andres øjne - og de opfører sig derfor
ret følelsesmæssigt dumt. De forsøger f. eks.. at få en forståelse
og accept udefra hos "os andre", som de ikke søger i sig selv.
"Hjælp mig med at holde lidt mere af mig selv - og andre,
fordi ... jeg kan ganske enkelt ikke lide, at jeg er mig."
"Jeg føler mig helt forkert, sådan som jeg er nu
og det jeg føler, er jeg helt hjælpeløs overfor."
lyder det underliggende budskab hos mange
mere eller mindre socialt handicappede.
T: "Hvad kan du ikke lide ved dig selv?"
Svar: "Det hele. Åh! jeg ville ønske, jeg var en anden."
T: " Hvem?" - Svar: "Det ved jeg ikke - bare ikke mig,
som jeg er nu," lyder det derpå forvirret og håbløst.
Via disse 6 evner kan vi nu præcisere de terapeutiske mål,
lidt bedre, så du mere konkret ved, hvad du skal blive bedre til,
det, som du ikke er så god til nu. Dvs. "Hvad vil du være bedre til?"
er et meget bedre spørgsmål end: "Hvad er der i vejen med dig?"
Kan det være vejen frem til et nyt Diagnosesystem?
Fordi sådan fungerer Diagnosesystemer jo ikke i dag,
hvor vi mere lægger den faglig vægt på at sætte et navn
på smerterne, end at forstå hvad smerten er et udtryk for
- og hvad der derfor sandsynligvis savnes og mangler.
En mere videnskabelig undersøgelse af Livsstil
og af den Emotionelle Intelligens kan måske en dag
blive lige så vigtigt, som at få taget en blodprøve,
for at se om der en betændelsestilstand et sted
i denne persons krop. Psyken og følelserne
spiller selvfølgelig altid med, uanset
om vi har det godt - eller dårligt.
Måske evner nogle det ganske enkelt ikke, genetisk set?
Det der med at kunne mærke og værdsætte sig selv og andre
eller at kunne sætte forløsende ord på det, der føles og savnes.
Og måske er vi blot alt alt for dårlige til at lære børn "det der X",
som de - og vi? - så åbenlyst behøver at øve os lidt mere i ?
For at blive klogere på os selv, andre - og vores liv.
For at kunne skabe os det liv, vi er gladest for.
Og gad vide, hvornår Skolesystemet begynder
at give eleverne examenskarakterer for: Godt kammeratskab,
Fantasi, Nysgerrighed, Omsorgsevne, Emotionel forståelse osv.
Fordi hvad er det vi ønsker at belønne og værdsætte mere
hos fremtidens danskere? Hvad skal de øves i og lære?
Dybest set mener jeg, at det handler om
igen at værdsætte Medfølelsen, Kammeratskabet og
"det" der gør, at vi mennesker evner at kunne elske hinanden
på trods af alle vores mange sære særheder, fordomme,
dumheder + andre mentale og emotionelle stivheder.
Selverkendelse er som en musisk kvalitet
noget, der kommer i mange former, stilarter - og grader:
Måske tænker såkaldte Egoister "kun på sig selv",
fordi de ganske enkelt ikke kan forstå andre end sig selv?
Måske grubler og grubler de på de helt forkerte spørgsmål
og finder derfor aldrig de svar, som kan bringe dem ud
af "tankernes kværnende og evigt uforløste tyranni".
Hvorfor er der nogle mennesker, der ikke ved
noget som helst om, hvordan andre har det indeni ?
Måske er de omgivet af mennesker, som ikke er åbne med,
hvad de helt personligt føler? - og har det svært med?
Måske er f. eks. den såkaldte "Professionelle attitude",
den dårligst mulige pædagogike model for dem?
Hvorfor lærer vi så pædagoger og psykologer
og andre behandlere at spille maskespillet?
Hvorfor ved egocentrede mennesker
ikke særlig meget om hjertets og følelsernes sprog?
Ved de overhovedet, hvad der menes med at kunne lytte indad,
det at forstå sig selv? - og det der med "at stikke en finger
i jorden" og så prøve at fornemme en stemning?
Hvad har de lært derom i deres opvækst?
Ved de selv, at de ikke sanser dette?
"Hvad føler du ved det Brian?"
"Ikke noget" - "Hvordan føles det,
sådan slet ikke at kunne føle noget?"
"Som om jeg er ingenting!"
Ved at tænke i sådanne nye og mere pædagogiske baner
dvs. stille nye bedre nysgerrige spørgsmål, åbner vi til noget nyt,
fremfor kun at se efter fejl - og alt det, som Brian ikke kan.
Lægediagnoserne har deres styrke i, at de kan samle
fortiden dyrekøbte erfaringer, fakta - og er internationale,
- men de er også alt for ofte blot et forhastet overfladisk
stempel midt i panden, der bremser for nytænkning
og mere virker som et brændemærke, end en hjælp.
En sådan sprog analyse fører os frem til
f. eks. disse basale spørgsmål - som tit ligger bag
mange af de nye "behandlings-tilbud" og terapiretninger:
Reagerer du kun på det som sker, og os andre
med det, som du har lært - eller er du også medskabende i nu´et?
Dvs. reagerer du som en robot, der er programmeret af din fortid,
eller evner du stadigvæk at forholde dig åbent og kreativt til nutiden?
Hvad skal der til for at du tør afprøve, og vælge at gøre noget nyt?
Gør du kun noget nyt, hvis du føler, at du er tvunget til det?
Eller opsøger du selv udfordringer og nye oplevelser?
Er du kun et passivt offer for dine følelser - og/ eller andres,
eller er du i god kontakt med dig selv? Forstår du dine følelser?
Er accept og indlevelse kun noget, som andre skal have?
Hvorfor tror du, at du mangler det held, andre har?
Kan dine evner udvikles? Hvad skal du så lære?
Hvad er vigtigt? og Hvordan? osv. osv. osv.
Det er sådanne spørgsmål Goldmans bog rejser
og hans håb er, at vi opdager det fælles bag de forskellige
fags faglige sjagoner - og begynder at se med nye øjne på mennesket,
som sandt for dyden ikke kun er kolde Fornuftmennesker,
men følende, sansende og sociale = mangfoldige.
Interesserer disse spørgsmål dig ?
Ved du f. eks., hvad det betyder at kunne lytte
til andre for at forstå, - og ikke blot lytte for at opnå
et eller andet, f. eks. for at få ret? Eller sælge den anden noget?
At slå en handel af - versus at få forståelse, accept og medfølelse,
(som jo er noget helt andet end kun at få andres medlidenhed).
Går ønsket, savnet og længslen
efter at få accept, forståelse og kærlighed kun den ene vej?
Kan man f. eks. kalde det kærlighed, hvis det kun er den ene
i et parforhold, der føler denne vidunderlige varme følelse?
Og hvorfor kan egoister - og de, som lever med begge deres
hænder forstrakte ude i omverdenen - ikke fastholde de gode øjeblikke
som de - trods brokkeriet - ind imellem oplever? Hvorfor husker de
bedst de sårende og pinlige episoder, de har oplevet
og glemmer de stolte og smukke øjeblikke så let?
Sådanne nye spørgsmål åbner op for noget nyt,
hvor imod de gamle diagnosebokse blot fastlåser
ens tanker om, hvad der sker - og måske er brug for.
Eller tænk på alle de mange selvpinere, dvs. neurotikerne,
der siger: "Følelser, uha da da - det er da noget farligt noget."
"Nu må du endelig ikke blive alt for ophidset, ked af det, såret
eller vred - for så sker der helt sikkert noget meget pinligt."
Sorg, vrede, sårbarhed, tvivl og usikkerhed er farlige
og uvelkomne følelser, som bør undgåes!"
Hvor har de lært sådan noget sludder?
Idealet ender let med at blive en barbiedukke,
der lever sammen med en mand med et stenansigt
med en familie, hvor alt kører som en lille effektiv maskine.
Er det et ærligt liv? Er det det sande tegn på at have succes?
Følelser er for mange
kun velkomne, når de er rare, varme og positive.
De andre følelser formodes man at gå i enrum med.
F. eks. ud på toilettet- og så se at få skyllet dem ud,
inden man igen - pænt - kan være sammen med
de andre. Det er i faktisk ret usundt - og har
du trænet ihærdigt i den filosofi i mange år,
ja så bliver du det der kaldes neurotisk.
Eller
se f. eks. på de mange tredive - fyrre årige, især kvinder
som opsøger deres læger med pinefulde smerter i diverse muskler,
rygsmerter, evindelig træthed og andre overanstrengelses symptomer.
De får i disse år at vide, at de ganske rigtigt - og pinligt mærkbart
ja de facto har en masse uforståelige smerter, som reelt gør ondt.
Men "... der er ikke noget fysisk i vejen!
Det gør ondt, ja - det er fordi du har det ondt i dit liv, fru Hansen."
Sandsynligvis fordi du alt for længe har overset dine Stresssymptomer."
Og du "har bare taget dig sammen", lige indtil du nu ikke kan mere.
Ved du, hvad du føler? - og hvad din krop så utrolig længe
helt forgæves har forsøgt at fortælle dig? - "Når du ikke
vil /kan? forstå din sjæls budskab, ja så må du føle det.
Du er nødt til at lytte til og forstå din krops signaler,
alene fordi at din krop lytter til dig og dit liv.
Du har ikke en krop, du er din krop.
Denne manglende forståelse for sine egne følelser
og den manglende sans for andres Anderledes følelsesliv,
kan også meget let føre frem til diverse Angst- og Paniktilstande.
Depressioner, Stress og Ægteskabelige kriser
og følelser spiller ind i mange andre slags lidelser.
Daniell Goleman åbner kort sagt
op for en helt ny - og meget mere pædagogisk måde
at se på - og "behandle" disse måske fastlåste smertefulde tilstande,
som psykiaterne (og du ?) i dag kalder for "psykiske sygdomme" og lidelser.
Og selvfølgelig har de derpå en ny lille pille imod "det"
- og det synes jeg faktisk er godt.
Al hjælp er velkommen.
Men et mere langsigtede spørgsmål er
om en pillekur alene, kan lære dig, hvad dine følelser
din krop og dine sanser så ordløst prøver at fortælle dig?
Det tvivler jeg på. Her må der sættes mere pædagogisk
og kropsterapeutisk ind, for at glæden får en god bolig.
For at sige det ultrakort:
Personlig udvikling handler om
at blive følelsesmæssig klogere - versus
at blive ved med at være en følelsesmæssig analfabet.
Den gode nyhed er at vi heldigvis
alle har disse urgamle evner indbygget i vores gener
og at de både kan opøves og videreudvikles betydeligt.
Selv hos voksne, som ikke fik en særlig god indlæring
i følelsernes logik og sprog i barndommens mareridt.
.... Hvis vi altså selv gør en helhjertet indsats for,
at dette sker igennem små daglige øvelser.
Vi har alle et indre kompas
ja et musikinstrument indbygget i os.
Vi har alle en sang til livet i os, da vi blev født
som vi måske, og måske ikke - kommer til at synge.
Og nu er det een ting at beklage sig over, at du fik en elendig
undervisning i klaverspil i din barndom og aldrig fandt melodien.
Ok, ja det er surt og drønbesværligt! at skulle lære at spille klaver,
når du aldrig har lært det før, som voksen - men det er muligt!
Og ganske rigtigt vil du sikkert lyde ad helvede til i starten.
Sådan er al ny begyndelse, indtil du får lært de første nye trin.
At gå i terapi kan ind imellem godt minde en hel del om
at lære at spille bedre på sit indre klaver - og igen finde frem
til at kunne synge sin helt egen sang. At finde de ord, der er sande.
Eller måske blot genopfriske og genfinde selvfølelsen og sin melodi igen?
Sagt på en anden måde handler det også om at lære dig
at blive klogere på dig selv og dine følelser
|
At gå i terapi
betyder selvklart at få hjælp
til at blive bedre til at løse sine konflikter og problemer.
Udgangspunktet er oftest de helt aktuelle her og nu problemer,
men meget ofte handler det også om at genopdage, hvor vigtige
vores følelser er for vores valg, handlinger - og for, hvad der sker.
Nogle er f. eks. ret gode til at lægge flotte planer, som aldrig bliver
til noget - mens andre svømmer rundt i følelser, og sejler uden ror
på en selvdestruktiv kurs, som de ikke selv har valgt.
Lidt ala "Livet? Det er noget der sker med mig,
livet er ikke noget, jeg føler at jeg lever."
Fælles for mange af de, der er hvirvlet ind
i følelsernes storme er, at de ikke forstår følelsernes sprog.
Ja forbløffende mange voksne ved ikke engang, hvad de føler!
Og når følelserne bliver intense, ja så kortslutter de alt for let
i en indre kollabs, i stedet for at følelserne giver farve, liv
og energi til deres ord, kontakter og handlinger.
Psykoterapi handler derfor meget ofte også om
at støtte og inspirere dig til at blive mere følelsesklog.
Og hvad jeg - og mange andre - forstår ved det udtryk,
bliver herligt klart og konkret via Golemans nye udtryk,
som jeg her har udmøntet i 6 delmål, på de næste 3 sider.
Jeg foretrækker ord, som klogt eller ærligt
- fremfor at vi skal leve sundt og rigtigt. fordi jeg synes;
at det altså er lidt dødsygt, ja dumt kun at leve for sin sundhed, som
den allerhøjeste livsværdi. At leve livsklogt er selvklart også at leve sundt
+ meget mere, end kun at leve for at tjene penge og passe på sit helbred.
Livet er heldigvis mere, end ikke at have ondt et eller andet sted.
Vi har indbygget en masse glæde og personlig udvikling i os,
som vi ikke alle forstår at opdyrke, pleje og holde i gang
Måske denne nye synsvinkel både opfattes bedre
og oveni er meget tættere på virkeligheden?
Essencen
af det, som Goleman forsøger at sige og bevise
med bogens mange cases og videnskabelige fakta, er næsten det samme,
som mange andre psykologer, læger og kloge mænd og kvinder etc.
i mange år har forsøgt at fortælle "de nødlidende, og søgende",
nemlig:
At det er endog meget klogt
og tillige ofte successkabende i mange jobs
at øve sig i at videreudvikle disse urgamle evner,
(som er at ligne med et instinktivt socialt antennesystem - rettet indad
og udad, som vi genetisk har med os - helt fra vores chimpansefortid.
Dvs. en medfødt evne til at forstå os selv og andre bedre,
leve med vores følelser, som en del af vores vitalitet
uden at vi bliver oversvømmet og kaotiske af dem
Det nye ved bogen er,
at Goleman fremlægger helt konkrete videnskabelige fakta
og samler en lang række socialpsykologiske undersøgelser og teorier,
som tidligere stod spredt alle mulige steder. Summen af al den viden
er: at der træder et helt nyt mønster frem, som vi lige knap nok
er begyndt at forstå og bruge - endnu. Bogen beviser dog
også at vi allerede har taget et meget stort skridt frem
især mht. en bedre forståelse af problemstillingen.
Videre til side 2.
|
....
........Kort sagt er det klogt:
........1. at være god til lynhurtigt at kunne registrere,
..... ... ....hvad andre mennesker føler og dagligt arbejde
........ ......på at videreudvikle sin indlevelsesevne og empati.
........2. At blive god til at mærke, sanse og erkende,
...... ....... hvad du selv føler, mener, savner og har brug for, lige nu
........ ......fremfor kun focusere på, hvad du godt kunne ønske at føle
.................og have i fremtiden. Drøm - ja, og start så med at se det,
..................som er. Hvilke muligheder er der i Nu-situationen?
........3. At blive bedre til at tænke MED, end IMOD sig selv.
........4. At kunne styre og bremse sine følelser i højere grad,
...... ..... ...end ordløst og uforstående at lade sig styre af dem.
........5. At være god til at motivere, igangsætte og trøste sig selv.
........6. at blive bedre, ja måske god til at gennemskue såvel andres,
...... ......-.som sine egne små sociale lege og spil her i livet med et smil.
. . ...at kunne sætte ord på dine følelser, savn, tanker
........ behov og oplevelser, sådan at vi andre bedre kan forstå dig.
.. .......
.........Også fordi at det ordløse alt for ofte bliver det indeklemte,
..........der pludselig en dag eksplorer helt hovedløst, ja dumt.
........Hvis du nu ønsker at kende
........din Emotionelle og Soc. IQ, så klik her: 1 + 2 + 3
.........De Emo. og Sociale IQ test, jeg synes er de bedste - hidtil
.........kan du se her: www.queendom.com/tests/iq/emotional
.........+ se www.youramazingbrain.org/testyourself/
.........+ www.psychtests.com/tests/iq/emotionall..
........og. us.mindmedia.centraltest.com/esptest/
.......Ellers vent lidt - for der er mange flere links
... ... om Em.IQ og om brugen ad følelsernes intelligens på side 3.
|
.
|