2. De følelsesmæssig kloge
er også gode til at mærke efter,
føle efter og erkende deres indre virkelighed,
og kender derfor bedre deres behov,
følelser og meninger.
De tør sige klart ja, og nej.
Tør være i nærkontakt - også med de sårbare
og mest intense følelser. Fordi at de ved, hvad de føler,
og mener, kan de for det meste klart sige, hvad de har behov for
og de ved, hvornår deres grænser bliver udfordret og overskredet.
Det er jo altid nemmere at bevare en god kontakt med andre,
når du føler dig i god kontakt med dig selv.
Fordi de kan udtrykke sig i et klart, direkte og personligt Jeg - Du sprog,
er de langt bedre til at navigere sig igennem livet - end de, som knap nok
ved om de overhovedet føler noget, har brug for noget - og måske
og måske ikke? trænger til noget, som de ikke ved, hvad er.
De, der ikke evner at udtrykke sig personligt, vover Goleman
at kalde for Følelsesmæssige Analfabeter. De ord- og sanseløse,
som hverken kan mærke deres egne eller aflæse andres følelser.
Og ikke mærkeligt viser diverse undersøgelser,
at de derfor har det endog meget svært ude i den sociale jungle.
På jobbet mht. at kunne samarbejde med andre. Og i kærlighedslivet,
hvor en nødvendig del af sammenholdet jo ligger i parrets evne
til at kunne tale frit fra hjertet og sætte ord på, hvad de føler
og hvad de hver især har behov for, har lyst til, savner,
mener - og bare godt kunne ønske sig.
Igen og igen ender de med "at være i deres følelsers vold".
Fanget ind i ordløse kaotiske viljessammenstød og en stor afmægtig
uforståenhed og afmægtighed. De gode intentioner virkeliggøres ikke,
og i stedet for at lære af det, som skete, ses en opgivende og lidende tavshed
- til trods for, at det nu er mindst 10. gang, at historien gentager sig.
De kaldes "følelses-dumme", fordi de ikke lærer af deres fejl.
Hvis du f. eks. ikke føler
et personligt Medansvar for dit eget humør
og hvad der sker omkring dig, men kun reagerer på det, som sker ?
Ja så forvandler du f. eks. meget let enhver konflikt eller følelsesudbrud
til et ret dumt spørgsmål om: "Er det nu din skyld,
at Vi er havnet her? - eller er det min skyld?"
Fremfor at begynde at lede efter en løsning eller forløsning,
ja så skændes de blot for at få ret i at verden er, som jeg ser den.
De retfærdiggører sig hele tiden og kaster diffust rundt
med alle deres frustrationer, afmagt og og frygt.
Pludselig leger I "Retsal uden dommer.
Og hvad så,
hvis du har 100% ret? Vil det betyde en forskel?
"Ja, der er blevet overtrådt nogle moralske og kammeratlige regler",
siger du så måske. Ok - og hvis du nu har ret i det,
hvilke konsekvenser synes du så, at det bør få?
Er det nok, at du blot får ret? Eller er det
skete utilgiveligt? Eller skal din partner betale
dig en bøde? eller have en eller anden straf? Eller har
du et andet forslag til at undgå at det sker igen?
Svaret på sådanne spørgsmål, når nogle aldrig frem til.
Fremfor, at de begge begynder at lede efter en ny og bedre løsning,
og fortæller ud fra en erkendelse af at have et vist medansvar for det,
som skete, ja så skændes de blot uforståeligt - og hører eller ser
slet ikke hinanden mere. Der fremsættes en masse anklager,
og der forsvares. Angreb bølger frem - og slås tilbage.
Men der er ingen dommer i denne hjemlige retsal
så hvem mon ender med at få ret?
Selvklart
er det alt sammen "hendes skyld", hvis han får ret
og "hans skyld alene", hvis hun stod foran en
eller anden himmesk overDommer.
Tanken om at de måske begge har ret,
(afhængig af fra hvilken synsvinkel der ses)
synes slet ikke at have nogen mening for dem,
der ikke forstår følelser, - og som derfor har så f.
svært ved at acceptere og værdsætte forskellighed.
+ se også en dag eqi.org/10habits.htm
For de mere følelseskloge
er focus derimod mest på dette centrale spørgsmål:
"Hvad kan Jeg gøre for, at såvel jeg - og Du får det bedre?
Hvordan får vi løst problemet, så jeg - og forhåbentlig også du
fremover undgår at løbe ind i den konflikt igen ?"
Også selvom de fleste andre ville sige:
"Dette er jo åbenlyst den andens fejl /skyld!"
ja så vil du kunne høre den følelseskloge sige
noget i retning af: "Jeg ved sørme ikke, hvad det var,
at Du gjorde galt. Det er det især din sag at sige noget om
- og få ordnet. Det spørgsmål, der interesserer mig
mere er, hvad kan jeg gøre anderledes ?
Fordi jeg leder mere efter en løsning,
der kan bringe os ud af det her rod,
end en at kaste skylden efter."
Fordi at jeg har indset at kun hvis jeg gør noget nyt
og anderledes, så vil der kunne ske noget nyt og andet.
Venter jeg blot på, at du skal blive, være og gøre noget nyt
og anderledes, ja så accepterer jeg jo blot status quo.
Selvklart vil de, som leder efter en løsning og et kompromis
oftere også kunne finde sådan en . End de, der blot helt bevidstløst
forvandler enhver kompliceret .(og måske overfølsom) konflikt
til en benhård kamp på liv og død - blot for at få ret.
Det er den 2. måde,
som de med en høj E. IQ er klogere på.
Hvis du gerne vil udvikle dig her
kan du måske bruge dette Følelses - skema
til at hitte ud af, hvad du egentlig føler
f. eks. for din kæreste, dine venner etc.
+ se disse mange følelses-ord
til at nuancere dit følelsesliv lidt mere.
|
3.
De følelseskloge er også bedre til
at tænke mere med selv, end imod sig selv.
De 2 første evner er til at bevare en god kontakt
med dit indre følelsesliv og behov + at have sans for andre.
Når du ved, hvad du føler og hvad du har behov for,
så forøges din chance også for at du bliver mæt.
Det gør, at de følelseskloge er gladere og udstråler mere Selvfølelse
(og derfor mere Selvtillid), end de, der knap nok ved,
hvad de føler og sanser indadtil og udadtil
- og derfor er ude af kontakt med,
hvad de har behov for, mener og længes efter.
Og da andre ikke altid er specielt gode til at gætte dette
- eller har telepatiske evner, ja så betyder det desværre ofte,
at de "følelses-stumme" meget let bliver skuffet, såret
og føler sig overset. Såretheden bides i sig, sluges
og de får aldrig fundet de ord, der forløser.
De følelseskloge kan lettere skaffe sig trøst
og omsorg, når de er kede af det via menneskekontakt,
end ved at trøstespise. Eller "knock oute sig selv helt ned
ved at drikke sig skidefulde, og bare blæse frustrationerne
ordløst ud - uden at nogen tager dem alvorligt.
De kan lettere få kontakt med andre, når de har brug for en hånd
og en emotionel kontakt. Er mere realistiske, når de beslutter sig
for at gennemføre noget, som er vigtigt for dem.
Fordi at de ved, hvad de føler, trænger til,
ønsker, kan /og ikke kan - og vil, og ikke vil.
De kan sætte ord på, hvad der sker - og forstå sig selv
og derfor også oftere selv vælge en kurs ud af smerten.
De åbner sig derfor mere overfor en god ven og lytter
og kan derfor lettere vende deres tanker mere konstruktivt,
end dem, hvor det hele bare kører rundt og rundt
inde i deres eget hoved uden de får en afklaring.
Når vi bruger andre bedre til at vende vores tanker
og hitte ud af, hvad de andre og vi selv føler og mener,
ja så lærer vi også at tænke mere positivt og forløsende
eller som jeg foretrækker at sige det - med sig selv.
Noget, som i næste omgang viser sig ved
at tænke i Muligheder, fremfor at låse sig selv fast.
Hvilket ofte ligger bag det, vi i daglig tale kalder indre styrke.
= en optimisme, der igen og igen viser sig at være berettiget.
Vi denne indre og ydre åbenhed
kender de også deres omskiftelige følelser,
ja kender de også de mange mindre positive følelser,
som vi jo alle sammen også har ind imellem. Og derfor kan de
også meget bedre rumme tvivlen, angsten, frygten, sårbarheden
ængstelsen og usikkerheden. De kan forløsende sætte ord på
deres indre og ydre konflikter. De forstår sig selv
og andre kan genkende sig selv i - og forstå
Og de kender og kan rumme
de svære modsatrettede "både .. og ..." - følelser,
der utrolig let helt kan lamme eller splitte de, som synes
at mangle denne evne til at gøre sig forståelig - og den deraf
medfølgende evne til at tænke bedre med sig selv.
Du kan læse mere om denne 3. mere mentale dimension
på denne webside om vigtigheden af en Kognitiv terapi.
+ se her: www.psykoweb.dk/selvtillid/5KognitivTerapi1.htm
|