|
4.
|
De følelseskloge
er bedre til at forstå deres følelser
fremfor at lade sig styre af dem.
En tillært evne, som viser sig at bestå i
at være god til at kunne styrke, trøste og berolige sig selv
via en selvstøttende indre dialog - end bare at skælde ud
på sig selv. Eller andre, når verden ikke er sådan,
som du tror eller ønsker at den er. Og da
verden sjældent er som den bør være,
ja så sker det te igen - og igen.
De kloge spilder ikke deres energi på at lede efter en skyldig
og derpå overbevise sig selv og andre om at de er helt uskyldige.
Det, som sker fortolkes ikke somom livet forgår i en retsal,
men ses som en erfaring og en emotionel vigtig oplevelse.
Og fordi at de kan tænke anderledes ( med-sig-selv,
fremfor imod sig selv), er de bedre til at ryste ufrugtbare følelser,
(som had, en skuffelse, et nag, en vrede, en sårethed, et jalousistik,
en misundelse, eller en forståelig hævnlyst ) og andre selvdestruktive
følelser af sig. De kan bedre give slip, få luft , afslutte
- og derpå gå videre, end de ordløse analfabeter.
Eller de tænker mere kreativt og optimistisk,
dvs. drejer sitiationen en knap og ser både plusserne
og minusserne i det som sker. F. eks: "Ok - nu er den dør så lukket.
Og det var da måske også på høje tid, at jeg begynder på noget nyt !
Nu gider jeg ikke tænke mere på det, det fører kun til håbløshed.
Jeg vil hellere åbne mig for det ukendte, det nye - og lede
efter en anden udvej. Hvad har jeg så brug for nu?"
Og hvis svaret er: "Det ved jeg sørme ikke",
da: "Hvem vil være god at tale med?"
Nogle misforstår dette og tror,
at det handler om at være god til at kontrollere sig selv.
Talen om Følelsernes intelligens kan så let blive lavet om
til en snak om at være superchecket og søndagsskolet,
men det er ikke den form for Selvkontrol
som ligger gemt i dette punkt.
Det jeg taler om er enten at få luft for det du føler
via et mere forløsende og helhjertet følelses udtryk
eller også at forsøge at dreje din synsvinkel
og den måde du tænker på problemet.
Og det er noget helt andet
end "at bide det hele i sig", skubbe det væk
ind under gulvtæppet = > fortrænge det osv og derved
blot skabe en masse indre anspændthed, som en dag
alligevel blot vil eksplodere op i hovedet på dig.
Og det er netop,
hvad de følelsesstumme alt for let gør.
De låser "det hele inde", skumler, isolerer sig og kan derfor
"hænge fast" i disse negative følelser i dagevis, i måneder - ja i mange år.
Ikke stedet for at "give slip på lortet", ender det meget oftere med
at de giver helt op, bliver selvopgivende, og lukker sig mere
og mere inde i sig selv.
Der er en stor forskel på at resignere i afmagt,
at give op - og så at kunne give slip, og gå givere.
Vi kan sammenligne det med at gå rundt og småprutte,
at have tyndskid eller lide af forstoppelse, versus
at kunne give slip - på rette tid og sted.
Om betydningen af at kunne vente lidt
Forestil dig at du og din partner nu er med i et frustrationsspil:
Du vil godt have den vingummi, som din partner sidder med foran sig.
Du kan godt få den nu - lige nu, men så får du kun denne vinngummi!
Men hvis du kan sidde i tavshed og blot se på denne ene vingummi
uden at snuppe den - så får du 3 vingummier - om 5 minutter.
- Hvis du kan sidde i 10 minutter - vil du få 10 vingummmier.
Hvor mange vingummier tror du - sådan helt spontant og umiddelbart
at du vil ende op med at få i det spil? kan du vente på en endnu større belønning
eller er du en af dem, der ved hvad du har nu - og kun går efter det?
Denne enkle psykologiske test, + se denne video
siger iflg Golemann mere om dine chancer for at få et godt liv,
end den samlede sum af dine eksamenskaraktere fra skoletiden
(og ja, din tid på gymnasiet). Din såkaldte normale begavelse og intelligens
udgør kun ca 20 - 30 % af det i dig, som gør, at du klarer dig godt her i livet.
Din evne til at omgåes og forstå dig selv og dine medmennesker,
dvs. være følelsesmæssig intelligens, betyder mere end 50% !
Det er den vigtigste faktor mht. at få succes i mange jobs
- og en oplagt forudsætning for at finde lykken
dvs. blive glad i dit kærligheds- og familieliv.
----------------------------------------------
Et brev fra en skoleinspektør
til forældrene ang. Em.IQ:
Dear parents,
Have you ever tried the "Marshmallow Test"?
It was invented by Colombia University researcher, Walter Mischel,
who took four-year old children into a room where a marshmallow was on a plate.
He told each child" "You can have this now, but if you wait until I come back,
you can have two marshmallows." Then he left.
Hidden cameras recorded the children's reactions to this mild cruelty.
Some children scotched the delicacy immediately. Some lasted a few minutes,
and gave in. Others, however, were determined to wait. They covered their eyes,
sang, played games, even slept ... but they did not give in. Eventually,
I am happy to report, they were rewarded with the extra marshmallow.
This was no idle curiosity of Dr Mischel, however.
He followed these children through school, and found
that there was a significant correlation between holding out
for the second treat and having an academic success.
In fact, the stoic group were in general better adjusted, happier
and more successful as teenagers than those who opted for the "bird
(or marshmallow) in the hand right now witout thinking twice."
When it came to university entrance, the children who had held out
performed considerably better in the US entrance tests - despite the fact
that this would not have been predicted by their IQ tests.
Yours sincerely,
Martin Wallace, O.P., Headmaster
-------------------------------------
Hvilket mere konkret betyder,
at du også må lære at undertrykke dine Her-og-Nu-behov,
impulsiviteten, der mere sker "per refleks", end i Spontanitet.
Der er bevidsthed til forskel. Spontanitet er ikke hovedløst,
men en fri handling, hvor hele du er med i det, som sker.
Lær at tælle til 10.
Dette kaldes "anger manegement", på engelsk
Se lidt derom på disse websider: 1 + 2 + 3 + se 4 )
Når din umiddelbare impuls blot afleder dig
fra at nå det mål, som du har sat dig for at nå frem til,
kan du skubbe denne lyst fra dig. Og hvis dine impulser
mest opbygges på frygt eller aggression, kan du opøve dig i
at stoppe op og undersøge det, du nu står midt i.
Dvs. ikke straks løbe væk fra det svære
eller blot skælde ud, men bliv stående og bliv nysgerrig.
Vi er alle sammen konfliktsky og vil helst undgå at irritere andre,
men konflikter er uundgåelige - og bliver desværre ofte blot større,
hvis vi løber væk fra dem og lbare ader som om, de så er væk.
Dette ved de følelseskloge, så de lærer at tackle
disse ubehagelige situationer på en klogere facon.
|
| 5. |
At være følelsesklog er
også at være god til at motivere sig selv.
Kunne "sparke sig selv igang",
bl. a. fordi du evner at bruge din fantasi og følelser
til at nå et bestemt mål. F. eks. kan du bruge dine dagdrømme
til at rejse en optimisme med og et gå på mod,
frem for at misbruge
din stærke fantasi til at tænke på alle de katastrofer, risici
- og mulige og umulige nederlag, som måske - og måske ikke vil finde sted.
Opdag, at der ingen grund er til at frygte en afvisning, når problemet i virkeligheden er,
at du selv allerede på forhånd har afvist X og dig selv - helt per refleks.
Øv dig i at bruge dine dagdrømme til at rejse en styrkende optimisme
og derved et gå på mod. Kunne se "det" lykkes for dig.
Og følg så op - med en-Trin-for-trin-plan.
|
| 6. |
Om at være god til at gennemskue andres
og sine egne små sociale spil og drillelege.
- uden fordømmelse, men oftere med humor, indlevelse og forståelse.
Dvs. evne at kunne aflæse diverse sociale spil - modsat egoisterne, autisterne etc,
som simpelthen ikke forstår underfundighed, hentydninger, vink, klichers betydning
og de almindelige give-og-tage-spilleregler.
Og de mange mere /mindre uskyldige sociale spil,
(incl. diverse småløgne, selvbedrag og småsnyderier) - som jo desværre (?)
er en uundgåelig, og måske uundværlig del af den såkaldte normale omgangsform.
De ser ikke bare alle vi andres små lege og spil, men også deres egne.
For som Shakespeare vist nok engang sagde:
"Livet er som en stor scene, og vi mennesker er såmæn alle blot skuespillere."
Nogle gange er voksenlivet bare sådan, og det er ok - og nogle gange er det tragisk
at dette rollespil er det eneste kontaktplan, nogle mennesker har med andre.
"De spiller et spil. De spiller, at de ikke spiller et spil.
Hvis jeg viser dem, at jeg kan se, når de gør det, så bryder jeg reglerne
og for det meste vil de straffe mig for det. Derfor må jeg spiller med
i deres spil, ved at lade som om, jeg ikke kan se spillet."
(Ronald D. Laing: "Knuder", Rhodos, 1980).
Det kan du læse mere om her:
1 + 2 + kender du Transaktions Aanalyse? + se 4 + 5
Kender du dig selv og os andre
bag de roller, spil og facader, vi alle har på?
Kan du ind imellem le
af dine egne og andres tåbeligheder?
I det øjeblik er du klogere, end du tror.
En opsummering:
"Emotional intelligence is a different way of being smart.
It includes knowing what your feelings are and using your feelings
to make good decisions in life.
It's being able to manage distressing moods well
and control impulses. It's being motivated and remaining hopeful
and optimistic when you have setbacks in working toward goals.
It's empathy; knowing what the people around you are feeling.
And it's social skill--getting along well with other people,
managing emotions in relationships, and being able
to persuade or lead others." D. Goleman.
Det menneske, der er mest glad
og tilfreds med sit liv, er også det klogeste
- uanset hvad alle kloge folk og IQ-tests siger.
Ebbe & Else Marie, 2007.
|
|