4.

Vil du have teksten pŒ vores hjemmeside l¾st h¿jt, kan du hente et lille gratis program pŒ www.adgangforalle.dk - (bner nyt vindue)


De følelseskloge
er bedre til at forstå deres følelser
fremfor at lade sig styre af dem.


En tillært evne
, som viser sig at bestå i
at være god til at kunne styrke, trøste og berolige sig selv
via en selvstøttende indre dialog - i stedet for at skælde ud
på sig selv. Eller andre, når verden ikke er sådan,
som du tror eller ønsker at den er. Og da
verden sjældent er som den bør være,
ja så sker dette igen - og igen.

De kloge spilder ikke deres energi på at lede efter en skyldig
og derpå overbevise sig selv og andre om at de er helt uskyldige.
Det, som sker fortolkes ikke som om livet forgår i en retsal,
men ses som en erfaring og en emotionel vigtig oplevelse.

Og fordi at de kan tænke anderledes ( med-sig-selv,
fremfor imod sig selv), er de bedre til at ryste ufrugtbare følelser,
(som had, en skuffelse, et nag, en vrede, en sårethed, et jalousistik,
en misundelse, eller en forståelig hævnlyst ) og andre selvdestruktive
følelser/impulser af sig. De kan bedre give slip, få luft , afslutte
- og derpå gå videre, end de ordløse følelses analfabeter.

Eller de tænker mere kreativt og optimistisk,
dvs. drejer sitiationen en knap og ser både plusserne
og minusserne i det som sker. F. eks: "Ok - nu er den dør så lukket.
Og det var da måske også på høje tid, at jeg begynder på noget nyt !
Nu gider jeg ikke tænke mere på det, det fører kun til håbløshed.
Jeg vil hellere åbne mig for det ukendte, det nye - og lede
efter en anden udvej. - Hvad har jeg så brug for nu?"
Og hvis svaret er: "Det ved jeg sørme ikke",
da: "Hvem vil være god at tale med?"


Nogle misforstår dette og tror,
at det handler om at være god til at kontrollere sig selv.
Talen om Følelsernes intelligens kan så let blive lavet om
til en snak om at være superchecket og mere søndagsskolet,
men det er ikke den form for Selvkontrol
der hentydes til i dette punkt.

Det jeg taler om er enten at få luft for det du føler
via et mere forløsende og helhjertet følelses udtryk
eller også at forsøge at dreje din synsvinkel
og den måde du tænker på problemet.

Og det er noget helt andet
end "at bide det hele i sig", bare skubbe det væk
ind under gulvtæppet = > fortrænge det osv og derved
blot skabe en masse indre anspændthed, som en dag
alligevel blot vil eksplodere op i hovedet på dig.

Og det er netop,
hvad de følelses-stumme alt for let gør.
De låser "det hele inde", skumler, er sure, isolerer sig og kan derfor
"hænge fast" i disse negative følelser i dagevis, i måneder - ja i mange år.
Ikke stedet for at "give slip på lortet", ender det meget oftere med
at de giver helt op, bliver selvopgivende, og lukker sig mere
og mere inde i sig selv. Og så taler vi om at være depressiv.

Der er en stor forskel på at resignere i afmagt,
at give op - og så at kunne give slip, og gå videre.
Vi kan sammenligne det med at gå rundt og småprutte,
at have tyndskid eller at lide af forstoppelse, versus
at kunne give slip - på rette tid og sted - på ....

Ligesom det godt kan være utroligt svært
at give slip i et håbløst håb, du har investeret meget i.
En kærlighed, der betød noget, en tro på og tillid til en anden.
Dette kan - lige her og nu - opleves som et goddag til intetheden.
Du klamrer dig til noget, der blot giver dig smerte og træthed,
men det føles som et farvel til alt godt i fremtiden..

En del af løsningen er at forstå at nok giver jeg nu slip
på Håbet om at ... i hvert fald for i dag ... fordi jeg
ved og har lært, at Håbet mirakuløst kan flamme
op igen i morgen. Jeg behøver ikke at forblive
eller være forpint - og blive mere forkrampet.
Er behovet ægte og dybt rodfæstet i dig
ja så vil det dukke op igen, en dag.


Meningen her er mere ala Sinds-ro bønnen:
"Kære univers, giv mig sindsro til at acceptere de ting,
jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan
... og visdom til at skelne det ene, fra det andet."


Om betydningen af at kunne vente lidt
Forestil dig at du og din partner nu er med i et frustrationsspil:
Du vil godt have den vingummi, som din partner sidder med foran sig.
Du kan godt få den nu - lige nu, men så får du kun denne vingummi!
Men hvis du kan sidde i tavshed og blot se på denne ene vingummi
uden at snuppe den! - så får du 3 vingummier - om 5 minutter.
Hvis du kan sidde i 10 minutter - vil du få 10 vingummmier.

Se disse sjove videoer
på YouTube om dette vigtige Selvkontrol eksperiment:
se Emma + Kate + Dreng + mange flere sjove børns test +
www.youtube.com/results?search_query=marshmallow+test
+ Silvia Barcellos i TED + Dan Ariely + Jesse Weinberger
+ hør Walter Mischel, der opfandt Marshmallow testen.
+ Walter Mischel om Selvkontrol + om personlighed.

Hvor mange vingummier
tror du, at du vil ende op med at få?

Kan du vente på at få en endnu større belønning i fremtiden
eller er du en af dem, der ved hvad du har nu - og kun går efter det?
Selvkontrol er en beslutning om at "jeg kan godt, eller jeg vil lære
at kunne styre mine første umiddelbare impulser via at tælle til 10."
eller f. eks. tænke: "Jeg behøver det ikke, jeg ønsker det blot."


Selvkontrol er ikke kun positivt:
En undersøgelse fra 2007, viste, at personer
med en meget høj selvkontrol ikke alene i højere grad end andre
hæmmer deres følelsesmæssige reaktioner, de oplever også at de har
færre følelser i dagliglivet end personer med mindre selvkontrol.
Livet bliver så let alt alt for anstrengt og det lette, det sjove
glæden, kærligheds-og sexlivet lider meget let, derved.

Forskerne mener, at dette beror på, at en vedvarende
hæmning af følelsesmæssig udtryk efterhånden internaliseres
så meget, at hæmningen af følelserne foregår så tidligt i processen,
at følelserne slet ikke når at vågne, udfolde sig og blive bevidste.

Derfor mener forskerne, at mennesker med en høj selvkontrol
ganske vist opnår nogle fordele på det ydre plan i kraft af en mere
velovervejet, rolig og målrettet adfærd, men at de samtidig måske betaler
en pris for denne høje selvkontrol i form af et mere hæmmet indre følelsesliv.
En høj grad af selv-kontrol er vigtig, men ikke en særlig sjov eller sund livsstil,
- hvis denne ene faktor i for høj grad dominerer helhedsbilledet, dvs hele dit liv.

Til gengæld er det ofte katastrofalt, måske tragisk
hvis selvkontrollen og selvbeherskelsen er alt alt for lav og svingende.
Her er der en større mulighed for at få panikanfald, have et misbrug
og for at du f. eks. kraftigt overbelåner dit forbrug - på grund
af ... at du ikke kan styre dine impulser. Og du fungerer
da som et ustyrligt vildt spædbarn. Eller som en 3 årig,
der bare kan alting selv og sørme ikke vil indrette sig.

Der kan godt være en masse trods-energi
i at over-forbruge slik, spiritus, lækker mad, computerspil
og hvad vi nu hver især fristes af i "vores" forbrugerkultur.
Det er godt at være følelsesmæssig umoden i vores samfund.
Butikkerne og erhvervslivet elsker en umoden storforbruger.
De tjener styrtende på dine laster, du betaler for ulykkerne
med din sundhed, din vitalitet og andre gode muligheder
for, at du kan få et godt eller et bedre liv.


Har du for meget - eller for lidt selvkontrol?
Du kan mærke styrken i din egen Selvkontrol ved
at teste din evne til at udsætte en belønning eller en spontan lyst
ved at se bort fra "noget", du nu i dag synes, du er afhængig af.
F. eks. find styrken til at tabe vægt, stoppe med at ryge, osv.
Eller huske at tælle til 10, inden du eksploderer med vrede.
Eller huske at give en, du holder af, et spontant kram.

Hvor vil du styrke - eller svække - selvkontrollen?
via at ændre på en dum Vane, der nu er blevet til en refleks.
Du mærker impulsen til at æde, ryge, drikke, sluge noget slik etc
... men du vælger at puste savnet/ uroen/ lysten ud og bare give slip
i tanken, tomhed, tænke på noget andet - velvidende at om ca. 3
- 5 minutter, har du helt glemt impulsen/lysten, der jo går væk
efter en kort tid ... og kommer tilbage igen ... i bølger.

Se en dag disse sider
om Selvbeherskelse:
Når selvkontrollen er nedslidt.
+ www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri.htm
+ www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede1.htm
+ bog om Skumfidus-testen - nøglen til selvkontrol."
+ Forskning om, hvad selvkontrol er for noget?
+ Lær dit barn at få en bedre selvbeherskelse
+ Børn skal lære selvkontrol +

+ se mere om Selvkontrol i Wikipedia.
+ www.bostonglobe.com/lifestyle/health-wellness/2011/



Kort sagt:
Jo, der er en meget vigtig dimension i EMIQ, der handller om
"at være i stand til at udskyde den hurtige gevindst /belønning NU,
for sidenhen at høste frugterne af et mere langvarigt sejt projekt ".

Denne enkle psykologiske test, + se B + se denne video
siger iflg Golemann mere om dine chancer for at få et godt liv,
end den samlede sum af dine eksamenskaraktere fra skoletiden
(og ja, din tid på gymnasiet). Din såkaldte normale begavelse og intelligens
udgør kun ca 20 - 30 % af det i dig, som gør, at du klarer dig godt her i livet.

Din evne til at omgåes og forstå dig selv og dine medmennesker,
dvs. være følelsesmæssig intelligens, betyder mere end 60% !
Det er den vigtigste faktor mht. at få succes i mange jobs
- og en forudsigelig forudsætning for at finde lykken
dvs. blive glad i dit kærligheds- og familieliv.
---------------------------------------


Et brev fra en skoleinspektør
til forældrene ang. følelsernes intelligens:


Dear parents,
Have you ever tried the "Marshmallow Test"?
It was invented by Colombia University researcher, Walter Mischel,
who took four-year old children into a room where a marshmallow was on a plate.
He told each child" "You can have this now, but if you wait until I come back,
you can have two marshmallows." Then he left.

Hidden cameras recorded the children's reactions to this mild cruelty.
Some children scotched the delicacy immediately. Some lasted a few minutes,
and gave in. Others, however, were determined to wait. They covered their eyes,
sang, played games, even slept ... but they did not give in. Eventually,
I am happy to report, they were rewarded with the extra marshmallow.

This was no idle curiosity of Dr Mischel, however.
He followed these children through school, and found
that there was a significant correlation between holding out
for the second treat and having an academic success.

In fact, the stoic group were in general better adjusted, happier
and more successful as teenagers than those who opted for the "bird
(or marshmallow) in the hand, right now witout thinking twice."

When it came to university entrance, the children who had held out
performed considerably better in the US entrance tests - despite the fact
that this would not have been predicted by their ordinary IQ tests.

Yours sincerely,
Martin Wallace, O.P., Headmaster
-------------------------------------


Hvilket mere konkret betyder,
at du også må lære at undertrykke dine Her-og-Nu-behov,
især impulsiviteten, der jo sker mere "per refleks", end i Spontanitet.
Der er bevidsthed til forskel. - Spontanitet er ikke hovedløst,
men en fri handling, hvor "hele du" er med i det, som sker.
Og hvor du oplever at have et valg-punkt, hvor du vælger
om du vil følge dine impulser og lystne spontane indfald.
Eller om du vælger at give slip på impulsen/indfaldet
... og i stedet gøre noget helt tredje.





Lær at tælle til 10,
via 10 - 9 - 8
--> 2 - 1.
Dette kaldes "Vredes-kontrol"
og "anger management", på engelsk
Se mere på disse websider: 1 + 2 + 3 + se 4 )

Når din umiddelbare impuls blot afleder dig
fra at nå det mål, som du har sat dig for, at nå frem til,
kan du skubbe denne lyst fra dig. Og hvis dine impulser
mest opbygges på frygt eller aggression, kan du opøve dig i
at stoppe op og lige i stilhed undersøge det, du nu står midt i.
Du kan f. eks. øve dig i dette beroligende 4+7+8 åndedræt.

Dvs. ikke straks per refleks, løbe væk fra det svære - og uøvede
eller blot skælde ud, men øv dig i at blive stående og blive nysgerrig.
Vi er alle sammen konfliktsky og vil oftest helst undgå at irritere andre,
men konflikter er uundgåelige - og de bliver desværre ofte blot større,
hvis vi løber væk fra dem og bare lader som om, at de så er væk.

"Når en rigtig mand har et problem,
som han ikke kan se nogen god løsning på,
så fortæller han sig selv, at der egentlig slet ikke
er noget problem at løse - og så går han rask videre."
Hvilket oftest er ret dumt.

Dette ved de følelseskloge, så de lærer at tackle
disse ubehagelige situationer på en klogere facon.


5.
At være følelsesklog er
også at være god til at motivere sig selv.

Kunne "sparke sig selv igang", "vågne op til dåd"
sker bl. a. fordi du evner at bruge din fantasi og følelser
til at nå et bestemt mål. F. eks. kan du bruge dine dagdrømme
til at rejse en optimisme med og finde et gå på mod,
Du kan forestille dig selv i en helterolle eller
sige til dig selv at du kommer nærmere
hver dag. Bid for bid klatrer du op ...

frem for at du misbruger
din stærke fantasi til at tænke på alle de katastrofer, risici, ulykker
mulige og umulige nederlag, som måske - og måske - ikke vil finde sted.
Opdag, at der ingen grund er til at frygte en afvisning, når problemet i virkeligheden er,
at du selv allerede på forhånd har afvist X, og dig selv - helt per refleks.
Eller straks ser en afvisning, der hvor andre blot ser en skuffelse.
osv. osv. Der er mange måder at sabotere sig selv på.

Øv dig i at bruge dine dagdrømme til at rejse en styrkende optimisme
og derved opnå et gå på mod. Du må lære at kunne se "det, du vil opnå"
for dig, se det for dit indre syn, kunne føle, hvordan det lykkes for dig.
Det forøger i høj grad sandsynligheden for, at det også sker.






Og følg så op på dette 1. trin
med en-Trin-for-trin-plan, klik her
.

+ se et par foredrag om Selv motivering:
f. eks. Scott Geller + Nadine + Brian Palmer om at turde
+ Poul Wieand om Mod + Vic Nithy om selvsabotage
+ se flere interessante foredrag i listen - ude til højre.

6.
Om at være god til at gennemskue andres
og sine egne små sociale spil og drillelege.


- uden fordømmelse, men oftere med humor, indlevelse og forståelse.
Dvs. evne at kunne aflæse diverse sociale spil - modsat egoisterne, autisterne etc,
som simpelthen ikke forstår underfundighed, hentydninger, små og store vink,
klichers betydning - og de almindelige give-og-tage-spilleregler.

Nogle har meget let ved at omgåes andre, ja de kan lide det!
De har det rart, når de kan mærke at de har en god kontakt
med dem, de er sammen med - og det har de lært at opnå.
Andre er med "helt på egne præmisser", ganske som
når en håndboldsspiller er med i en fodboldskamp.

Og denne evne er også god at have
til at forstå de mange mere eller mindre uskyldige sociale spil,
(incl. diverse småløgne, selvbedrag og småsnyderier) - som jo desværre (?)
er uundgåelige, måske en uundværlig del af den såkaldte normale omgangsform.
De ser ikke bare, alle vi andres små lege og spil, men også deres egne.

For som Shakespeare vist nok engang sagde:
"Livet er som en stor scene, og vi mennesker er blot skuespillerne."
Nogle gange er voksenlivet bare sådan, og det er ok - og nogle gange er det tragisk
at dette rollespil er det eneste kontaktplan, nogle mennesker har med andre.
"Goddag, hvordan har du det? - Jo tak, godt nok. Og du?"

"De spiller et spil. De spiller, at de ikke spiller et spil.
Hvis jeg viser dem, at jeg kan se, når de gør det, så bryder jeg reglerne.
Og for det meste vil de straffe mig for det. Derfor må jeg spiller med
i deres spil, ved at lade som om, at jeg ikke kan se spillet."
(Ronald D. Laing: "Knuder", Rhodos, 1980).

Disse sociale spil,
vi alle spiller med i, kan du læse mere om her:
psykoweb.dk/kontakt/0.htm + se Games people play.
+ www.psyko-web.dk/lydfiler/Offer-Redder-Skurk.pdf
+ Her er 6 låse - og 6 nøgler til at opnå en bedre kontakt.
+ se 1. + kender du Transaktions Analyse? + se 4. + 5.
+ om kunsten at skjule sine følelser - og meninger.


Kort sagt:
Kender du dig selv og kan du se os andre
bag de roller, spil og facader, vi alle har?

Kan du ind imellem le
af dine egne og andres tåbeligheder?
I det øjeblik er du klogere, end du tror.


En opsummering:
"
Emotional intelligence is a different way of being smart.
It includes knowing what your feelings are and using your feelings
to make good decisions in life.

It's being able to manage distressing moods well
and control impulses. It's being motivated and remaining hopeful
and optimistic when you have setbacks in working toward goals.

It's empathy; knowing what the people around you are feeling.
And it's social skill--getting along well with other people,
managing emotions in relationships, and being able
to persuade or lead others." Daniel Goleman.



Det menneske, der er mest glad
og tilfreds med sit liv, er
også det klogeste
- uanset hvad alle kloge folk og IQ-tests siger.

Ebbe & Else Marie, 2007.
Revideret og opdateret 2016.


 
Hit selv ud af,
hvad din Emotionelle IQ.
og alm. IQ score m.m. er, klik her


til index