Lidt langsom, sorry - men værd at vente på



Vil du have teksten pŒ vores hjemmeside l¾st h¿jt, kan du hente et lille gratis program pŒ www.adgangforalle.dk - (bner nyt vindue)


De følelseskloge
er bedre til at forstå deres følelser
fremfor at lade sig styre af dem - 2. del.


Misundelse f. eks.
er en ekstrem stærk drift i mennesket
der oftest er destruktiv, da sulten inde i savnet,
meget let ender ud med et afmagts raseri anfald
over denne verdens uretfærdigheder, løgne,
dumheder, tåbeligheder, uligheder m.m.

Du har noget, jeg godt vil have
og samtidig tror jeg selvopgivende
at det du har, er udenfor min rækkevidde."

Se opmærksomt
på dette billede af en Misundelig abe
der iagttager, accepterer sin sult og risikoen - og så handler:



Se opmærksomt
på dette billede af en Misundelig abe
.
Tre aber har rigelig med bananer. Den fremmede abe
oppe på taget med det røde ansigt, har ingen bananer.
Den rødansigtede abe føler her misundelsens urkraft:
"Det du og I har, det vil jeg også have!" - og derpå
undersøger den nysgerrigt og selvtillidsfuldt byttet
og Situationen - og lægger en plan, der virkede.
Pludselig sprang den ned, snuppede en banan
og løb væk før de andre aber kunne reagere.

Andre konkluderer mere destruktivt:
"når jeg ikke får noget, så skal I heller ikke ha´ det."
Og så er det at Misundelsen bliver en pinefuld Besættelse,
der mærkelig nok?, mest går ud over Hævneren selv.
"Går du efter Hævn, ok da grav 2 grave.",
som de gamle Vikinger sagde.

Misundelsens kraft er ikke noget
som vi holder af at tale om. Jo - de andre
kan godt være martet af misundelse - ikke jeg.
"Det er sådan en smålig følelse, som jeg gudskelov
er højt hævet over. Denne giftige følelse kender jeg ikke."
- som hellerupfruen næsten triumferende sagde til en veninde,
der da ellers havde mange beviser på det modsatte.

Jeg tror - bl. a. ved at interessere mig for aber
og ved igen og igen at opdage misundelsens giftige kraft
hos flere af dem, jeg taler med om jalousi, præstationsangst etc
jeg tror, at denne urkraft, er meget dybt indbygget i os. En indsigt
der kan bruges til at forstå krige, røverier, voldtægtens raseri
og mange andre af de destruktive menneskelige egenskaber.
Meget sure, visne, vredladne og evig utilfredse mennesker
lider bag dette "dårlige humør" , meget ofte af misundelse.

Så lad os se lidt nøjere på
denne Tabu-følelse, Misundelse
og finde ord, der gør denne urfølelse forståelig.
For derved bedre at kunne vende dens store kraft
til noget bedre og mere fornuftigt, end til at ødelægge dit humør.
Ubevidst Misundelse svarer til, at du syder indeni, imod en anden,
Mavesyren stiger og du brygger derfor en Svovsyre-drink
- som du derpå selv drikker. Afmagtsvreden står indad
og i bunden, går det værst ud over dig selv. Ret dumt.
Nederlagtsfølerne hober sig blot op i dig
via et sådant "Misundelses-anfald"

Misundelsens kraft
ligger f. eks. bag jagten på at blive set på, som en succes.
"Jeg er en vinder!" versus opfattelsen af sig selv som "en Taber",
For-domme, der er utrolig udbredt i den nye superkonkurrende
danske folkelige bevidsthed. Er du øverst, nederst
eller står du midt i diverse Magt-hierakier?



Er du en Vinder,
eller en taber - eller "bare ok" , i dette samfund?

Massevis af mennesker måler og vejer i dag, hver dag, sig selv op
imod en "ubevidst?" indre Værdi-målestok, hvor Talskala-viseren svinger
imellem at "Jeg er en Vinder" - "Jeg er ok." - versus " Jeg er en Taber."
Målestokken kan være hvor mange penge du tjener, dvs. din økonomi.
Eller Målestokken handler om "at føle sig ovenpå, og være ovenpå"
- "at have styr på og kunne bevare kontrollen over hvad der sker"
- versus at "jeg føler mig underlegen, utilstrækkelig, nedren
og mere eller mindre kronisk, mindre værd,
end de andre, jeg måler mig selv op imod."


En vigtigt nøgle
til at komme ud af denne "Taber-bevidsthed"
er at starte med at se udgangspunktet i øjnene. "Ok?
ok - sig da ja, at "jeg har et problem der. Det står jeg ved."
Fordi det er sandt og svarer til det virkeligheden forsøger
at lære mig - eller hvad, du nu end siger om "uheldet".

Du må først vedkende dig problemet,
hvis du ønsker at forandre på det, som sker.
Et problem, du ikke vil se i øjnene, er selvsagt uløseligt.

Og ca. 50% af løsningen
på de fleste problemer, ligger i at kunne definere problemet
så klart, konkret og enkelt, at det derved bliver mere løsbart.
Det er jo denne kerneforskel, der er på "tabere og vindere"
at vinderne gør og kan noget, som taber ikke gør og kan.
Bl.a. lægger de ofte en god plan, der virker.


Lavt selvværd
er en folkelidelse. Det er blevet et nyt buzzord
på selvhjælps-hylderne. Så, hvad betyder det ord egentlig?
At have et Lavt selvværd? i forhold til hvad? Set med hvilken Målestok
måler og vejer du dig selv, og det du gør, ud fra?

Hvordan du tror, at vi andre ser på dig?
Hvad du er værd i vores øjne? Eller leder du efter
nogen, der har det ganske som du selv? Hvad tror du så,
at "vi andre" ser efter?, når du så pinefuldt "føler dig vurderet
og overvåget - af "alle de andre." Hvad ser du selv efter?
når du er superkritisk og du vurder os andre?

Hvad ser du især efter?
Fejl? Muligheder? Øjnene? Intentionen? Adfærden?
Er dette kun opfattelsen hos de få, som du direkte ikke kan lide?
men alligevel gør du dem til Dommer over, hvem du er og det du gør
I så fald, vågn op, puds lige brillerne og kom ud af kampen,
som du alligevel aldrig kan vinde.

eller spejler du dig i nogle personer, du godt kan lide?
som elsker dig? Ja så er det ok at spejle dig i deres spejle.
Venskaber og gode parforhold sker der, hvor denne naturlige
gensidige spejling styrker, løfter og støtter os på livets landevej

Hos andre er der Selvopfattelse
blot en genspejling af nogle fåes For-domme.
De 90% af tilskuererne jublede og klappede,
men han/hun kun husker de 10%, der buede.
Er det essencen af din Målestok?

Siger du ja,
så er du virkelig på sårbar og konstant truet,
Måske har du da brug for at bryde ud af spejlsalen
denne forvirrende, destruktive og ureele sociale cirkel,
hvor du nu går rundt og leder efter dig selv. Blot for at opdage
at du kun bliver mere og mere snotforvirret, og væk fra dig selv.
Fornemmer du ,at din situation er sådan, at dit selvværd
i dag ligger i lommen på en eller nogle, du ikke kan lide?
Eller måske er du blot bange for at gøre oprør?
Da må du bryde ud af dette Frygt-Fængsel
- fremfor blot en dag at bryde sammen.

Og da selv opdage din egen Målestok
så du selv nu kan sætte dit eget værd.
der hvor det -ud fra dine livsvværdier
er mere eller mindre værd - og ok.

Denne erobring af sin egen Tommestok,
så du konkret ved, hvad du værdsætter og kritikerer
såvel dig selv som os andre - ud fra, er at opdage sig selv.
Selvværd er ikke "noget magisk", vi fødes med at have.
Eller blev snydt for. Din Far og Mor
har uden tvivl deres Målestok, der sandsynligvis
er en mild udgave af den deres forældre brugte
osv osv. Så først bruger vi "Hjemmes målestok",
som derpå må brydes - for at senere i livet
kan opdage og erobre din helt egen måde*
at værdsætte dig selv og dit liv på.

Eller
ser du dig konkurrencebetonet rundt i lokalet
søgende nogle, du kan alliere dig med
og nogle du skal kæmpe imod?


eller er det et udtryk for ens mangel på klare mål
og livsværdier. Dvs. du ved, hvad der gør livet
værd at leve. Ved du ikke dette,
ja så er selvværdet lavt.



Hvilket af disse to samfund ville du helst leve i:
et, hvor du selv tjente 100.000 dollars om året, mens alle andre tjente 85.000 dollars
eller et, hvor du tjente 110.000 dollars, mens alle andre tjente 200.000 dollars?

Flere forsøg har stillet deltagerne over for sådanne valg,
og hver gang foretrækker langt de fleste uden tøven den første variant.
Åbenbart er det ikke afgørende for vores tilfredshed, hvor meget vi har i kroner og øre, men at andre ikke har mere end os. Vi er styret af misundelse.

Små børn flår rask væk legetøjet ud af hænderne på hinanden, og ofte er brandbilen endda kun interessant, fordi et andet barn leger med den. Når vi bliver voksne,
har vi lært at undertrykke misundelsen eller i det mindste at holde den for os selv.

Men selv om vi nødig taler højt om det, dukker det grønne monster op i os alle sammen med jævne mellemrum, og det er der ifølge evolutionsforskeren David Geary
fra University of Missouri gode grunde til. Han mener, at netop evnen til at misunde andre har været en helt nødvendig drivkraf
i menneskets udvikling. Vores hjerne er skabt til konstant at måle os i forhold til andre, og når sammenligningen ikke falder ud til vores fordel, bliver vi misundelige.
Misundelsen og den deraf følgende konkurrencelyst er den mekanisme,
der har forvandlet hytter til huse og huse til skyskrabere.


Tv og blade gør os misundelige
Mens misundelse var et sundt instinkt for vores forfædre, er den dog blevet et stort problem for mange mennesker i det moderne samfund. Og problemet er stigende, for aldrig har der været så meget og så mange at være misundelig på. Vi behøver faktisk bare at åbne for tv, læse i avisen eller kigge ind i naboens carport for at blive ramt af misundelse.

Ifølge sociologen Sighard Neckel fra det tyske socialforskningsinstitut er misundelse simpelt hen blevet en følelse, der gennemsyrer det moderne samfund. I det gamle bondesamfund var der stort set kun naboen at blive misundelig på. Samfundsklasserne var statiske, og inden for hver stand var ligheden relativt stor.

I det moderne samfund har vi langt flere sociale relationer. Vi sammenligner os ikke blot med dem, vi kender personligt, men i høj grad også med dem, vi kender fra tv, blade og reklamer. Velstand og succes er desuden ofte baseret på rene tilfældigheder: en heldig investering, en lottokupon eller pludselig tv-berømmelse.

Ifølge mange selvhjælps guru´er
er misundelse en håbløs krig, vi fører mod os selv.
Den misundelige render efter andre og glemmer at realisere sine egne muligheder.
Vejen ud af blindgyden er et mere realistisk selvbillede at sige ja
også til os selv med de begrænsninger, det indebærer.
Nøgleordet bliver at turde føle en større selvrespekt
og styrke ens glæde over det, du allerede har nu.


Vi vil gå langt for at straffe andre
Vi mennesker har visse mørke og asociale sider,
fx at vi let kan blive misundelige, når det går andre godt.
Nu har to forskere beregnet, præcist hvor langt vi vil gå
for at straffe andre, som klarer sig godt økonomisk.

Et hold forsøgspersoner blev sat til at spille et computerspil
om penge, hvor de fik mulighed for tage penge fra andre spillere.
Spillet var anonymt, så deltagerne frit kunne agere, som de havde lyst.
Det viste sig, at spillerne var villige til at ofre af deres egne penge
på at fjerne penge fra vinderne.

Hvis man fx ønskede at fjerne 100 kr. fra en anden spiller,
kostede det 25 kr. Og det var de fleste af spillerne villige til,
viste det sig. Især de stærkt konkurrence-betonede deltagere
undte simpelhen ikke andre at vnde og ville betale meget
for at ødelægge deres glæde - for at opnå retfærdighed?

fra Illustrede Videnskab, nr. 8/2002, Side 18




Gad vide om det var misundelsen
der drev os mennesker ud af Paradiset?
Eller om det er exstraenergi vi får, når vi er på jagt
og ser at nogle fra en anden stamme har fået bid på krogen
hvor vi fejlede - da får vi en impuls til at stjæle den andens jagtbytte?
Konkurrence-lysten, der kan drive folk til det utroligste
er også et tegn på misundelsens urgamle kraft,
der virker i os, hvis vi ikke erkender den
for derved finde en ok-holdning til den.
Ganske som aberne gør.


Misundelse opstår, når jeg
1. ser at du har noget, som jeg ikke har
- og jeg føler en stor lyst til også at få det."
2. samtidig med at jeg overhovedet ikke tror på
....at jeg kan få det på en bedre mere social måde.

Dvs. i stedet for nysgerrigt at spørge
"Hvordan pokker har du båret dig ad med at få X?"
og derved lære nogle gode triks og måder at opnå X på,
ja så opgiver du meget let den hurtige dagdrøm,
der viste dig noget, du også godt ville have.

Læs mere om den synsvinkel her:


Min pointe er
at jeg tror det ligger dybt i
De kloge spilder ikke deres energi på at lede efter en skyldig
og derpå overbevise sig selv og andre om at de er helt uskyldige.
Det, som sker fortolkes ikke somom livet forgår i en retsal,
men ses som en erfaring og en emotionel vigtig oplevelse.

Og fordi at de kan tænke anderledes ( med-sig-selv,
fremfor imod sig selv), er de bedre til at ryste ufrugtbare følelser,
(som had, en skuffelse, et nag, en vrede, en sårethed, et jalousistik,
en misundelse, eller en forståelig hævnlyst ) og andre selvdestruktive
følelser af sig. De kan bedre give slip, få luft , afslutte
- og derpå gå videre, end de ordløse analfabeter.

Eller de tænker mere kreativt og optimistisk,
dvs. drejer sitiationen en knap og ser både plusserne
og minusserne i det som sker. F. eks: "Ok - nu er den dør så lukket.
Og det var da måske også på høje tid, at jeg begynder på noget nyt !
Nu gider jeg ikke tænke mere på det, det fører kun til håbløshed.
Jeg vil hellere åbne mig for det ukendte, det nye - og lede
efter en anden udvej. Hvad har jeg så brug for nu?"
Og hvis svaret er: "Det ved jeg sørme ikke",
da: "Hvem vil være god at tale med?"


Nogle misforstår dette og tror,
at det handler om at være god til at kontrollere sig selv.
Talen om Følelsernes intelligens kan så let blive lavet om
til en snak om at være superchecket og søndagsskolet,
men det er ikke den form for Selvkontrol
som ligger gemt i dette punkt.

Det jeg taler om er enten at få luft for det du føler
via et mere forløsende og helhjertet følelses udtryk
eller også at forsøge at dreje dine tanker og synsvinkel
og finde en bedre måde at løse, det der var grundproblemet
Det starter med at se på den måde du tænker på problemet.

Og det er noget helt andet
end "at bide det hele i sig", skubbe det væk
ind under gulvtæppet = > fortrænge det osv og derved
blot skabe en masse indre anspændthed, som en dag
alligevel blot vil eksplodere op i hovedet på dig.

Og det er netop,
hvad de følelsesstumme alt for let gør.
De låser "det hele inde", skumler, isolerer sig og kan derfor
"hænge fast" i disse negative følelser i dagevis, i måneder - ja i mange år.
Ikke stedet for at "give slip på lortet", ender det meget oftere med
at de giver helt op, bliver selvopgivende, og lukker sig mere
og mere inde i sig selv.

Der er en stor forskel på at resignere i afmagt,
at give op - og så at kunne give slip, og gå videre.
Vi kan sammenligne det med at gå rundt og småprutte,
at have tyndskid eller lide af forstoppelse, versus
at kunne give slip - på rette tid og sted.

Ligesom det tit kan være utroligt svært
at give slip i et håbløst håb, du har investeret meget i
En kærlighed, der betød noget, en tro på og tillid til andre.
Dette kan - her og nu - opleves som et goddag til intetheden.
Du klamrer dig til noget, der blot giver dig smerte og træthed,
men det føles som et farvel til alt godt i fremtiden..

En del af løsningen er at forstå at nok giver jeg nu slip
på Håbet om at ...., i hvert fald for i dag - fordi jeg
ved og har lært, at Håbet mærkeligt og mirakuløst
kan flamme op igen imorgen. Jeg høver ikke
at forblive eller være forpint og forkrampet.
Er behovet ægte og dybt nok i dig
vil det dukke op igen, en dag.




Hvilket mere konkret betyder,
at du også må lære at undertrykke dine Her-og-Nu-behov,
impulsiviteten, der mere sker "per refleks", end i Spontanitet.
Der er bevidsthed til forskel. Spontanitet er ikke hovedløst,
men en fri handling, hvor hele du er med i det, som sker.




Lær at tælle til 10.
Dette kaldes "anger manegement", på engelsk
Se lidt derom på disse websider: 1 + 2 + 3 + se 4 )

Når din umiddelbare impuls blot afleder dig
fra at nå det mål, som du har sat dig for at nå frem til,
kan du skubbe denne lyst fra dig. Og hvis dine impulser
mest opbygges på frygt eller aggression, kan du opøve dig i
at stoppe op og undersøge det, du nu står midt i.

Dvs. ikke straks løbe væk fra det svære
eller blot skælde ud, men bliv stående og bliv nysgerrig.
Vi er alle sammen konfliktsky og vil helst undgå at irritere andre,
men konflikter er uundgåelige - og bliver desværre ofte blot større,
hvis vi løber væk fra dem og lbare ader som om, de så er væk.

Dette ved de følelseskloge, så de lærer at tackle
disse ubehagelige situationer på en klogere facon.


5.
At være følelsesklog er
også at være god til at motivere sig selv.

Kunne "sparke sig selv igang",
bl. a. fordi du evner at bruge din fantasi og følelser
til at nå et bestemt mål. F. eks. kan du bruge dine dagdrømme
til at rejse en optimisme med og et gå på mod,

frem for at misbruge
din stærke fantasi til at tænke på alle de katastrofer, risici
- og mulige og umulige nederlag, som måske - og måske ikke vil finde sted.
Opdag, at der ingen grund er til at frygte en afvisning, når problemet i virkeligheden er,
at du selv allerede på forhånd har afvist X og dig selv - helt per refleks.

Øv dig i at bruge dine dagdrømme til at rejse en styrkende optimisme
og derved et gå på mod. Kunne se "det" lykkes for dig.

Og følg så op - med en-Trin-for-trin-plan.




6.
Om at være god til at gennemskue andres
og sine egne små sociale spil og drillelege.


- uden fordømmelse, men oftere med humor, indlevelse og forståelse.
Dvs. evne at kunne aflæse diverse sociale spil - modsat egoisterne, autisterne etc,
som simpelthen ikke forstår underfundighed, hentydninger, vink, klichers betydning
og de almindelige give-og-tage-spilleregler.

Og de mange mere /mindre uskyldige sociale spil,
(incl. diverse småløgne, selvbedrag og småsnyderier) - som jo desværre (?)
er en uundgåelig, og måske uundværlig del af den såkaldte normale omgangsform.
De ser ikke bare alle vi andres små lege og spil, men også deres egne.

For som Shakespeare vist nok engang sagde:
"Livet er som en stor scene, og vi mennesker er såmæn alle blot skuespillere."
Nogle gange er voksenlivet bare sådan, og det er ok - og nogle gange er det tragisk
at dette rollespil er det eneste kontaktplan, nogle mennesker har med andre.

"De spiller et spil. De spiller, at de ikke spiller et spil.
Hvis jeg viser dem, at jeg kan se, når de gør det, så bryder jeg reglerne
og for det meste vil de straffe mig for det. Derfor må jeg spiller med
i deres spil, ved at lade som om, jeg ikke kan se spillet."
(Ronald D. Laing: "Knuder", Rhodos, 1980).

Det kan du læse mere om her:
1 + 2 + kender du Transaktions Aanalyse? + se 4 + 5

Kender du dig selv og os andre
bag de roller, spil og facader, vi alle har på?

Kan du ind imellem le
af dine egne og andres tåbeligheder?
I det øjeblik er du klogere, end du tror.


En opsummering:
"
Emotional intelligence is a different way of being smart.
It includes knowing what your feelings are and using your feelings
to make good decisions in life.

It's being able to manage distressing moods well
and control impulses. It's being motivated and remaining hopeful
and optimistic when you have setbacks in working toward goals.

It's empathy; knowing what the people around you are feeling.
And it's social skill--getting along well with other people,
managing emotions in relationships, and being able
to persuade or lead others." D. Goleman.



Det menneske, der er mest glad
og tilfreds med sit liv, er
også det klogeste
- uanset hvad alle kloge folk og IQ-tests siger.

Ebbe & Else Marie, 2007.



 
Hit selv ud af,
hvad din Emotionelle IQ.
og alm. IQ score m.m. er, klik her


til index