Værsgo - lige til at udprinte:



Du startede ikke med at tvivle, hade og foragte dig selv!


Selvundertrykkende
leveregler, der ofte indlæres
ved at du vokser op i et Kaoshjem:



Set fra børnenes synspunkt
indlæres der let følgende 10 dårlige "leveregler" i barndommen,
når du vokser op med forældre, der drikker for meget
eller ikke evner at skabe et trygt og stabilt hjem:


1. Livs lektion:
Først og fremmest er de, som jeg elsker
og burde have tillid til, ustabile og utroværdig!
(
hvilket får en stor betydning for barnets voksne kærestevalg).

I lang tid (måske op til 2 - 3 år)
kan alt være såre godt, men så vælter læsset en dag
og misbruget og nedturen tager fart. Efter en serie heftige nedture
kommer Far og Mor igen lidt ovenpå. Nu følger der en solskinsfase,
hvor forældrene vil gøre alt ondt godt igen og højtideligt lover,
at det aldrig vil ske igen. Pludselig er alt ren idyl og glæde.

Ja goddaw du.
Vejen til helvede er brolagt
med smukke løfter, som ikke holdes.
Selvom det går godt i en periode, så ved
de kloge børn i en sådan famille snart, at inden længe
ja så brydes idyllen brat igen. Kærlighed varer ikke ved,
den er svag - og kan lynhurtigt vendes til had og foragt.
Og i stedet for at bedres, bliver det hele blot værre.
Sådan er kærlighed bare - tror de dybt inde.

Den anspændte familiestemning, de voksede op i
skaber selvsagt en uudtalt frygt og bagvedliggende utryghed,
som kan bore sig dybt ind i ens sjæl: Hvornår kokser det hele igen?
Verden er et utrygt sted at leve - og det som er godt, varer ikke ved.
Snart er du "inn" og elsket - og så er du igen Out, ensom og glemt.

Og selvfølgelig påvirker det humøret:
Mange af disse børn kender som voksne
alt for godt og dybt disse gamle katastrofesange:
“Efter solskin, kommer der altid regn og tordenvejr.“
"Ler du før solen står op, vil du græde før solen går ned."
"Smil, selvom du græder indeni - for det gør Mor og Far."
"Følelser, de er enten gode - eller også må du gemme
dem og først give slip på dem, når du er helt alene.
(Næsten lige somom følelser er noget lort ?).

Eller kender du rædslen
bag f.eks. denne børnesang: “Passe på, passe på
- elefanten skal skide. Alle der ikke kan svømme,
grib straks en redningsvest og løb hurtigt væk!”
Forude venter der altid noget ondt.

Måske kender du det bedre i denne form:
“Lige som jeg og min kæreste har det allerbedst,
bliver jeg bange og gør noget, som ødelægger stemningen.
Jeg tror ikke på kærligheden og det gode - for hvor længe
mon det gode vil vare ved?” - "Jeg tror ikke på fremtiden
eller på kærligheden - for den gør bare ondt." osv.

Eller genkender du denne barske livsholdning?
"En optimist er en naiv uvidende person, som tror
at det vi har nu, er den bedste verden og tid at leve i.
En pessimist frygter konstant for, at dette er sandt." (ukendt kilde)


Fra anmeldelsen i Info af
Thomas Thurah: "Begyndelsen.
Fire historier." Gyldendal, 2005.

Svigtede drenge fra kaoshjem, raser ud:
Det begynder forspejlende, bebudende med kapitlet »Louis«,
hvori Thomas og Louis på 12 ikke gider tage hjem efter fodbold,
fordi forældrene skændes og med tiden skilles som 40 procent af ægtepar
– hvis ikke ligefrem hustruvolden er brudt ud, som hjemme hos Louis.
Hvem hjælper det egentlig, at gruset er revet og plænen klippet,
hvis det syder og hvæser i »den hjemlige ormegård«?

Som en hjemløse i den prydelige parcelhuskulisse
tager de svigtede drenge hævn på planter og krukker i en »rastløs hærgen«.
De »maskindrikker«, holder lallende abefester, hvor forældrene ikke er hjemme,
og begramser på det ynkeligste de lidt tragiske villige piger, der er i samme båd.
Der er mere vold (desperation og fortvivlelse?) end ømhed i det meste.
Skænderrier afløser forsoning, brud. Svigtede løfter og forventninger
gentages som et stort forstærket ekko af forældres adfærd.

Det ender med »Anne-Mette«, Thomas’ to år ældre søster,
der tidligt indleder en selvdestruktiv karriere omfattende selvmordsforsøg
med indlæggelse på Risskov og et alvorligt kraniebrud efter spirituskørsel.
Hun magter at rejse sig og ender som cand.psych. Denne labile, ofte depressive,
men også højt elskede søster dør i 1999 af kræft, 38 år gammel.

Moderens breve til den døende er nøgne, hudløse og hjerteskærende.
I denne ramme af unge flygtninge fra familiens sammenbrud, af overlevende
efter de strindbergske udladninger, står bogens to fyldige portrætter,
står kernestykkerne »Min far« og »Min mor« tydeligt frem.
--------------------------------------------------

Og der er mange andre stærke personlige romaner,
der bedre end lærebøger skildrer, hvordan det er
at vokse op i et hjem der svømmer i alkohol,
afmagt, opgivelse, frygt og fortvivlelse.


Katastrofe-tanker
føles meget let som realiteter:

Ude i horisonten lurer dommedag, altid. Atombomben,
det store ødelæggende brag. Helvede vil bryde ud, fordi:
“Mennesker er jo onde, destruktive og vil kun sig selv
og sit eget lille Ego - til døde”, som et voksent barn
fra et sådant alkoholisk kaos-hjem engang
prøvede at overbevise mig om.

Barndommens erfaring
kan meget let udmønte sig i denne triste konklusion:
Der er ingen du kan stole på, kun dig selv!
og derfor er "tillid til mennesker godt, men kontrol er bedre."

Denne ensomhedsskabende og livsindskrænkende tankegang,
som der er i diverse “frygtreligioner” - og i den evige pessimisme,
(der oftes ledsager dette triste livssyn og de tanker dette giver)
kan meget vel være en direkte og logisk følgevirkning af
at have vokset op i sådan en alkoholiseret familie,
hvor du kun havde dig selv at stole på
og ikke kontrol over en skid.

“Vi befandt os altid lige på randen af katastrofen,
men i lang tid klarede vi det lige i sidste sekund og
guderne var med os. Lige indtil den frygtelige dag,
hvor .... og så blev min Far og Mor skilt
og hver dag blev forvandlet til en kamp."
Kort sagt: "Min barndom ophørte
da jeg var ... år", som en sagde.


Hvem af os kender fremtiden?
Det gør ingen, hverken optimisten eller pessimisten.
Egentlig snakker disse mennesker jo ikke om fremtiden,
(som ingen af os jo reelt set kender en snus til). De taler
om deres frygt for igen at havne i barndommens helvede.

Følelsen af igen at skulle stå
og gå helt alene igennem livet slæbende
på en stor tung cementsæk, som bremser dem
og efterhånden udmatter helt ned i selvopgivelsens sump.
Denne indre katastrofeangst kender mange voksne,
som selv engang var børn af alkoholikere.




    2. lektion:
    De voksne ( = autoriteterne)
    kræver, at jeg skal tro blindt på dem

    men jeg ved via mine erfaringer, at de for det meste lyver.

    De synes ikke selv at de lyver,
    fordi de - næsten per refleks - bøjer sandheden
    for at kunne retfærdiggøre deres egne helt åbenlyse fejl.
    F. eks. de gentagne løftebrud, den manglende kærlighedsevne
    og de dårlige præstationer. De undskylder og forklarer sig,
    men intet forandrer sig. De leder ikke efter løsninger,
    fordi at de har lært - at sådanne ikke findes.

    De voksne og andre autoriteter
    siger næsten aldrig at det var dem, der gjorde noget dumt.
    Eller øver sig i at undgå det, som de ikke mestrede - eller overså.
    Det er altid "de andre" - eller noget andet, der er skyld i at de mislykkes.
    Der findes en undskyldende årsag - men aldrig en som tager sigte på
    at lære noget nyt - og tage et medansvar for sine bummerter.
    Der siges måske pænt undskyld - let, næsten per rutine,
    men der læres intet som helst af "uheldet". Du kender
    måske selv flosklen: "Det må du meget undskylde
    - og så taler vi ikke mere om det" - ?

    Og gudnåde trøste dig, hvis du er for nysgerrig!
    Jo nærmere du som barn og ung kommer i nærheden af
    facts om dine forældres samliv og deres følelser for hinanden.
    Eller sammenhængen imellem det faktum, at de drikker for meget
    og alt det, som ikke fungerer - eller gør ondt? Jo mere vil du igen
    og igen opdage, at de lyver.

    Dette gør de ikke i en ond mening,
    men de gør det, fordi at de dagligt går og øver sig i at lyve,
    såvel for sig selv og andre. Selvfølgelig bliver livløgnene
    derved ret så kraftige med årene. Og så ser du sandheden
    i denne gamle erfaring: "Jo rigtigere du rammer,
    jo værre hidser de sig også op."

    Der er jo også så meget pinligt - og skamfuldt at skjule
    og gemme væk under gulvtæppet, at det vil tage en seriøs rengøring
    og udluftning, hvis de nu endelig en dag turde se deres reele liv,
    valg og sandheden om deres tragiske liv i øjnene. Og hvem
    ønsker dog at se sig selv i spejlet - og kun føle sig forkert
    eller føle en stor skam, tomhed og ulykkelighed ?
    Nej vel - så er det lettere at kalde sig selv
    for "et dumt svin" eller "en dårlig mor".


    Dette alt for sorte indre Selvbillede
    udelukker dog mærkelig nok ikke at de ofte ser andre som tjenere,
    servitricer, idealer og længselsmødre /-fædre, som har til opgave
    at betjene og dække alle deres egoistiske behov, når som helst
    at det lige passer dem. De kan være ret diktatoriske
    ind imellem, og tåler ikke modstand.

    Hvad lærer børn
    mon ved at have sådanne forældre?


    3. forældre lektion:
    Andre er til for mig,
    det er en selvfølge at de hjælper mig.

    "Jeg gør jo alt for dig - og så skal du også gøre alt for mig."
    Disse eenøjede og måske berusede forældre beder gerne andre om hjælp,
    (især der hvor hjælp ikke er nødvendig og hvor de egentlig godt kan selv).
    Tonefaldet er først som varm chokolade, indsmigrende og sukkersød
    som så lynhurtigt kan forvandles til et vredt og hidsigt krav,
    - hvorefter de går og skumler indelåst i sig selv.

    De er selvklart meget krævende at leve sammen med
    bl. a. fordi de tror, at det er den største selvfølgelighed
    at andre straks smider alt og yder det ønskede, NU! når de kalder.
    "Hvis du ikke gør det, jeg beder dig om", ja så bliver du udsat for
    et manipulerende og klamt klagespil ala “Du kunne da også godt,
    ikke? lige ... for mors skyld.”

    Og f. eks. et fast Nej! til at medvirke til indkøb af sprut
    og deraf følgende selvfornedrelse, efterfølges hurtigt af et skrig
    eller af en sur og arrig slutsalut fyldt med skyldsfølelser
    ala “Det kan du altså ikke være bekendt - efter alt det,
    som jeg har gjort for dig! Du skulle skamme dig
    over ikke at gøre det for mig!”

    Uanset om du gør det rigtige
    eller forkerte, ender du hver gang med at føle dig forkert.
    Dette taberspil fremmer ikke just Selvværdsfølelsen.


    4. lektion:
    Andre skylder mig noget.
    Du er kun til for mig, ikke for dig selv.

    Eller du svinger over i den anden pol::
    Jeg er til for dig, ikke for mig selv
    Din hjælp, omsorg, medfølelse, ja dine penge og tavshed
    eller hvad det nu er at de nu ønsker, du skal servicere dem med
    - er en selvfølge. De er sågar ikke blege for igen og igen at minde
    deres børn om alt det gode, de har gjort for dem, med selvretfærdige
    salutter som: “Hvis du bare vidste, hvordan jeg har det, så ..”
    og "Har du ikke altid fået lige hvad du pegede på?" ,
    og nu er det min tur.

    “Åh, du er bare så forbandet sart, dum, snerpet,
    doven, umulig ... eller ???” Eller genkender du disse replikker:
    "Du har aldrig manglet noget" Efterfulgt af: “Dengang jeg var barn,
    da måtte jeg nøjes med ...”, hvortil du tit hører dig selv sige: “Ja, men ...”,
    hvilket dog kun fører til yderlig selvretfærdiggørelse.

    Som blot dækker over et kæmpestort krav om
    at du - som er barnet - skal og bør elske dine forældre ubetinget.
    Ikke for det, de konkret gør, men blot fordi at de kalder sig din far og mor.
    Ja ofte dine meninger, tanker, følelser - ja måske hele dit eget liv?
    viet til at glæde og behage dine sanseløse ukærlige forældre.

    De er ofte meget nøjeregnende med, hvad de giver andre
    - og umådeholdne i, hvad de kræver af andre. Der er ligesom
    ingen balance i tingene. Og alle ender derfor let op med at føle
    en kæmpestor fælles ensomhed, hjælpeløshed og afmagt . De mangler
    den gode erfaring det er, at kunne bygge noget smukt og holdbart op, sammen.
    At fejle og dumme sig er menneskeligt, men vi beviser først for alvor
    vores menneskeværd, når vi lærer af vores fejl og dumheder.
    Denne sunde selvrespekt vokser ikke via alkohol
    men visner uhyggeligt let, når misbruget stiger.

    Det er ikke sundt at vokse op i sådan en afmagtskultur
    og dens underliggende dystre stemning - som pludselig
    ind imellem løftes op til stjernerne med endnu et brag af en drukfest,
    som blot ender i stor ballade næste dag. Prøv at bede dem om
    noget DU vil have, den dag. Puha - det gør du kun en gang.

    Relationer mennesker imellem
    opfattes derfor let snarere som Magt-balancer,
    end som ligeværdige, kærlige og troværdige partnere.
    Dette sorte menneskesyn kan godt ødelægge et parforhold
    - eller to senere hen i livet.

    Som du måske ved
    er der dem, som synes at livet skylder dem noget
    og så de, som synes at de skylder livet noget.
    De, som bare vil ha ´ og de som elsker at give.
    Det er en svær balance at finde, hvis
    du kommer fra et kaoshjem.



    5. lektion:
    Et andet velkendt manipulerende trick
    der tidligt læres i disse familier er "Lyn-facaden".
    l løbet af et øjeblik kan de lynhurtigt tage sig sammen
    og præstere et næsten hvilket somhelst “spil for galleriet”,
    - hvilket tit bringer børnene eller ægtefællen i forlegenhed.
    Det er simpelthen utroligt forvirrende at overvære.

    F.eks. kommer lægen ind billedet.
    Der er skabsalkoholikerne i stand til at opføre et skuespil,
    så andre mennesker udenfor familien let kan bliver i tvivl om
    eller ialtfald usikre på - at din mere eller mindre højlydte anklage
    imod dem er uretfærdig og måske helt vildt overdrevet.

    At se en person, der har drukket for meget prøve på at skjule dette
    på en film, er morsomt. Når det sker på den hjemlige scene med højtalerne
    og følelserne oppe på for fuld blus - og du er et sensitivt barn,
    er det en ren gyserfilm. Skræmmende og højst forvirrende.

    Det kan derfor senere hen være meget svært
    at forstå og holde af Virkeligheden og andre mennesker
    når ingen følte sig trygge og værdsatte, der hvor du voksede op.
    Dem, som skulle lære dig, hvem du og livet er for noget
    ja de tænkte et, sagde noget andet, følte noget tredje
    - og gjorde noget helt fjerde.


    Senere i drukforløbet
    går det hyppigt fra dårligt,
    til skidt - til det endnu værre.

    Idyllen brydes hele tiden af nye katastrofer

    - og endnu en, hvorefter ingen mere tror på noget som helst,
    andet end penge, helt konkrete ting og det hurtige lykkefix.

    Pludselig lever du midt i skilsmissetrusler,
    der alligevel ikke bliver til noget - men som måske
    en dag vil føles som en befrielse. Logisk nok, efter i lang tid
    at have befundet sig midt ude i minefeltet i ingenmandsland
    fanget i krydsilden fra 2 nådesløse skyttegrave.



    6. Lektion:
    Du og livet har ikke nogen værdi!
    Penge, en flaske og en rus er mere værd.

    Selvmordstrusler og selvmordforsøg
    er ikke ualmindelige, når alt en dag bliver ren kaos.

    "Hvis du ikke kommer og hjælper mig NU, så begår jeg selvmord!"
    Dette kombineret med telefonopringninger på alle mulige tidspunkter
    af døgnet, kan let gøre selv den mest forhærdede i tvivl, om Mor
    eller Far nu virkelig en dag vil gøre det - for alvor.

    Og dræber de så en dag sig selv, hurtigt
    i stedet for langsomt, vil du med stor sandsynlighed
    stå tilbage med "skylden": “Hvorfor gjorde jeg dog ikke?” ,
    “Hvad gjorde jeg forkert?” og “Hvad nu hvis ...”
    + det diabolske ubesvarlige: "Hvorfor ?"
    Og det er bestemt ikke nogen rar arv.

    + tilføj hertil at man i disse hjem
    taler utrolig meget om skyld - versus uskyldighed,
    og kun lidt om ansvarlighed. Og tales der endelig om ansvar,
    så handler det mest om pligter, ikke om at tage bedre vare på sig selv
    og hinanden. Udover kaos, larmen og spændingen imellem Far og Mor
    er det tillige også meget lettere at forstå de andre børn
    nede i børnehaven, end ens far og mor.
    Hvem er tosset? Dem - eller jeg?


    Så de fleste børn kommer hurtigt ilende til
    og hjælper deres Mor og Far endnu en gang.
    Og hvis de så bagefter ønsker at diskutere det der skete,
    affejes de hyppigt blot med tomme ord eller selvnedgørende
    og selvmedlidende enetaler, som driver af sentimentalitet,
    som er krævende kærlighed uden kraft og proteiner.

    Hvad deres børn følte ved selvmordstruslen
    eller selvmordsforsøget synes ikke at interessere
    den angrende synder, der er mere optaget af at få tilgivelse,
    end i at åbne øjnene - og se deres børns smerte og angst.


    7. Lektion:
    Børn fra disse Kaoshjem
    bliver ofte gode til at kunne se komikken i livet,

    især bliver sansen for livets absurditet og meningsløshed
    veludvikles - og at kunne le og grine af det hele
    er ofte en god del af kuren. Og humor kan
    også bruges til at skjule sin skam og frygt.

    Nogle gange er det en egen tør humor,
    ofte med fin sans for sort humor og det tragikomiske,
    som er forfriskende. Andre gange er jokene og smilene
    lidt for overanstrengte og lyder nærmest som gråd.
    Børn af alkoholikere har ofte en hel speciel form
    for humor, som er en overlevelsesfacon.

    Ikke mærkeligt efter så ofte at have hørt:
    "Nu er det sørme slut, skat, det lover jeg dig!
    Jeg rører aldrig en dråbe mere - aldrig mere.
    Eller andre Jubelscener, der blot igen ender
    med endnu en dyb skuffelse og et nyt nederlag.

    Dette kan positivt udvikle sig til en udpræget sans
    for sort humor og evne til at se det sjove i det tragiske.
    der oftest har sin rod i barske barndomsminder.



    8. lektion:
    Kærlighed er ikke til at stole på.
    Der er noget som er stærkere, og vigtigere.
    Mennesker svigter en, og du kan kun stole på dig selv.
    (Hvilket er ret svært, eftersom at du sjældent har følt
    dig tryg og glad - og ofte har været i afmagtens vold).


    Disse såkaldte forældre
    der har et alvorligt alkoholproblem
    har altid tonsvis af gode løfter og intentioner
    Hovedet er fuld af smukke mål, idealer og drømme,
    imens de skuffede forventninger hober sig op
    og en dag er Troværdigheden helt i bund.

    Fordi ... de falder alligevél i igen, gang på gang,
    fordi at de undervurderer alkoholens styrke og magt,
    indtil deres ægtefælle en dag simpelthen står af rutchebanen
    - og forsøger at få sit liv til at hænge bedre sammen
    og den fulde "far" eller "mor" bliver smidt ud.

    Dette brud kan det godt tage mange år at nå frem til
    og børnene får derved alt for hurtigt lært at barndommens
    uskyldige, trygge og glade legetid, er definitivt forbi.
    Noget indeni går ligesom i stå.

    Børn af alkoholikere bliver
    derfor let alt for artige, indelukkede, snusfornuftige
    og overvoksne som unge - og voksne, om du forstår.
    Denne alt alt for "artige og lydige overflade" veksler med
    "uartige udsving". F. eks. voldsomme "udbrud" i fuldskab.
    I denne store svingning imellem "den gode" og "onde side"
    uden et centrum - gentager de blot deres forældres tragedie.


    9. Lektion:
    Det er ok at give op!
    Selvom mindst 50% af de 200. 000 børn, som vokser op i misbrugshjem
    heldigvis ikke falder i eet eller flere af ovennævnte 8 huller, ja så
    viser langtidseffekten sig hyppigt i, at de ofte klarer sig langt
    under deres standard studie- og arbejdsmæssigt. Bl. a.
    ved at de ikke færdiggører længere varende studier,
    men kvitter og dropper ud - når presset stiger.

    Eller de bliver så tordende vrede på deres chefer, værkfører, lærere etc.
    at de opsiger en god stilling i et øjebliks raseri. Eller dropper ud,
    inden de er blevet færdige med en eksamen - også selvom
    at de kun mangler 1 års tid, dvs. lige før målstregen.

    Ja faktisk har mange af disse børn
    en så stor angst for at blive færdige og føle succes,
    at vi ligefrem kan tale om "en angst for at få succes",
    (Dvs. at noget sørme lykkes for mig. (jvnf pt. 6 ))
    Dette vil jo sandsynligvis ryste hele det billede
    som du måske har dig selv? ca. 180 grader.

    En række undersøgelser har ligeledes bevist,
    at mange af disse børn også er - og var de børn i skolen,
    som stjal mere fra butikkerne end de andre børn. De sloges mere,
    end de andre + blev oftere grebet i at lyve og dagdrømme sig væk.
    Kort sagt, skolepsykologerne og fængslerne kender kun alt for godt
    langtids effekten af at vokse op i sådant et utrygt
    og ofte næsten ubærligt ensomt Kaoshjem.


    10. Lektion:
    Gode øjeblikke varer ikke ved.
    Livet består mest af dårlige følelser.

    Der er nu flere undersøgelser som viser, at børn fra misbrugshjem
    hyppigere, (end børn fra mere stabile, selvværds og tillidsskabende familier)
    senere hen i livet vil komme ud for skilsmisser, depressioner, angst og
    panikanfald og psyko-kropslige følgevirkninger af stressproblemer,
    som mere eller mindre skyldes den lave selvværdsfølelse og
    store indre usikkerhed, som er meget svær at få vendt til
    en indre ro, hvis kaos kom ind allerede i barndommen.

    SKÅL på det!



    Den gode nyhed er,
    at hvis det lykkes for forældrene at sætte proppen godt i
    imens børnene bor hjemme, ja så er der en meget høj chance for
    at børnene - via eksemplets magt - også lærer, at det trods alle odds
    rent faktisk godt kan lade sig gøre at overvinde noget stort,
    som er meget svært og frygtindgydende. At noget som er ondt
    og føles forkert kan vendes til noget ok og livsbekræftigende
    dvs. at livet ligesom i eventyrerne, ender godt - og er godt.
    Optimismens træ skal plantes tidligt for at gro.

    En heroisk og positiv Succesafslutning
    på barndommens barske erfaringsindlæring,
    vil sandsynligvis gøre disse børn stærkere rustet til fremtiden
    end mange andre børn og unge fra alt for trygge hjem - ?
    (?- tegnet henviser blot til, at vi ikke ved det
    fordi det endnu ikke er undersøgt).

    men der er flere undersøgelser som viser,
    at hvis det lykkes forældrene at overvinde deres misbrugsproblem,
    så vil børnene klare sig mindst lige så godt senere, som almindelige børn.
    (En forskning, som startede med: MOOS, R.H., & Billings, A.G.`s
    "Children of alcoholics during the recovery process:
    Studies of alcoholic and matched control families."
    Addictive Behaviors 7: side 155-163, 1982)
    som sidenhen er blevet bekræftiget af andre.


    Psykologisk set
    taler vi altså her om at få øje på
    og stoppe en selvdestruktiv kulturindlært
    spiralproces, som bare løber rundt, og rundt
    og rundt i generationer - indtil DU stopper op
    og lever livet på din egen mere kreative måde.

    Det modsatte af at være selvdestruktiv er
    f. eks. at være en, som bygger noget smukt op
    og lære at passe godt på det + sig selv
    og andre, du holder af.


    Et par interessant suplerende links er
    www.recovery.org/acoa/acoa.html

    www.vachss.com/av_dispatches/disp_9408_a.html
    Om at blive følelsesmæssigt misbrugt

    God webside til Børn med psykisk syge forældre
    www.barn-i-fokus.dk/



Til side 2
med barske historier fra hverdagen.


Gibrans digt om børn.

Side 3: Sådan kan det påvirke dig, som voksen.

Til side 4: Sådan bryder du ud af det onde spil

side 5: lidt mere om den svære selvforagt

side 10. Gør op med Offer-holdningen


Tilbage igen til
Fakta og introduktionen


Tilbage igen til Index