Værsgo - lige til at udprinte:
|
|
2. lektion: De voksne ( = autoriteterne) kræver, at jeg skal tro blindt på dem men jeg ved via mine erfaringer, at de for det meste lyver. De synes ikke selv at de lyver, fordi de - næsten per refleks - bøjer sandheden for at kunne retfærdiggøre deres egne helt åbenlyse fejl. F. eks. de gentagne løftebrud, den manglende kærlighedsevne og de dårlige præstationer. De undskylder og forklarer sig, men intet forandrer sig. De leder ikke efter løsninger, fordi at de har lært - at sådanne ikke findes. De voksne og andre autoriteter siger næsten aldrig at det var dem, der gjorde noget dumt. Eller øver sig i at undgå det, som de ikke mestrede - eller overså. Det er altid "de andre" - eller noget andet, der er skyld i at de mislykkes. Der findes en undskyldende årsag - men aldrig en som tager sigte på at lære noget nyt - og tage et medansvar for sine bummerter. Der siges måske pænt undskyld - let, næsten per rutine, men der læres intet som helst af "uheldet". Du kender måske selv flosklen: "Det må du meget undskylde - og så taler vi ikke mere om det" - ? Og gudnåde trøste dig, hvis du er for nysgerrig! Jo nærmere du som barn og ung kommer i nærheden af facts om dine forældres samliv og deres følelser for hinanden. Eller sammenhængen imellem det faktum, at de drikker for meget og alt det, som ikke fungerer - eller gør ondt? Jo mere vil du igen og igen opdage, at de lyver. Dette gør de ikke i en ond mening, men de gør det, fordi at de dagligt går og øver sig i at lyve, såvel for sig selv og andre. Selvfølgelig bliver livløgnene derved ret så kraftige med årene. Og så ser du sandheden i denne gamle erfaring: "Jo rigtigere du rammer, jo værre hidser de sig også op." Der er jo også så meget pinligt - og skamfuldt at skjule og gemme væk under gulvtæppet, at det vil tage en seriøs rengøring og udluftning, hvis de nu endelig en dag turde se deres reele liv, valg og sandheden om deres tragiske liv i øjnene. Og hvem ønsker dog at se sig selv i spejlet - og kun føle sig forkert eller føle en stor skam, tomhed og ulykkelighed ? Nej vel - så er det lettere at kalde sig selv for "et dumt svin" eller "en dårlig mor". Dette alt for sorte indre Selvbillede udelukker dog mærkelig nok ikke at de ofte ser andre som tjenere, servitricer, idealer og længselsmødre /-fædre, som har til opgave at betjene og dække alle deres egoistiske behov, når som helst at det lige passer dem. De kan være ret diktatoriske ind imellem, og tåler ikke modstand. Hvad lærer børn mon ved at have sådanne forældre? 3. forældre lektion: Andre er til for mig, det er en selvfølge at de hjælper mig. "Jeg gør jo alt for dig - og så skal du også gøre alt for mig." Disse eenøjede og måske berusede forældre beder gerne andre om hjælp, (især der hvor hjælp ikke er nødvendig og hvor de egentlig godt kan selv). Tonefaldet er først som varm chokolade, indsmigrende og sukkersød som så lynhurtigt kan forvandles til et vredt og hidsigt krav, - hvorefter de går og skumler indelåst i sig selv. De er selvklart meget krævende at leve sammen med bl. a. fordi de tror, at det er den største selvfølgelighed at andre straks smider alt og yder det ønskede, NU! når de kalder. "Hvis du ikke gør det, jeg beder dig om", ja så bliver du udsat for et manipulerende og klamt klagespil ala Du kunne da også godt, ikke? lige ... for mors skyld. Og f. eks. et fast Nej! til at medvirke til indkøb af sprut og deraf følgende selvfornedrelse, efterfølges hurtigt af et skrig eller af en sur og arrig slutsalut fyldt med skyldsfølelser ala Det kan du altså ikke være bekendt - efter alt det, som jeg har gjort for dig! Du skulle skamme dig over ikke at gøre det for mig! Uanset om du gør det rigtige eller forkerte, ender du hver gang med at føle dig forkert. Dette taberspil fremmer ikke just Selvværdsfølelsen. 4. lektion: Andre skylder mig noget. Du er kun til for mig, ikke for dig selv. Eller du svinger over i den anden pol:: Jeg er til for dig, ikke for mig selv Din hjælp, omsorg, medfølelse, ja dine penge og tavshed eller hvad det nu er at de nu ønsker, du skal servicere dem med - er en selvfølge. De er sågar ikke blege for igen og igen at minde deres børn om alt det gode, de har gjort for dem, med selvretfærdige salutter som: Hvis du bare vidste, hvordan jeg har det, så .. og "Har du ikke altid fået lige hvad du pegede på?" , og nu er det min tur. Åh, du er bare så forbandet sart, dum, snerpet, doven, umulig ... eller ??? Eller genkender du disse replikker: "Du har aldrig manglet noget" Efterfulgt af: Dengang jeg var barn, da måtte jeg nøjes med ..., hvortil du tit hører dig selv sige: Ja, men ..., hvilket dog kun fører til yderlig selvretfærdiggørelse. Som blot dækker over et kæmpestort krav om at du - som er barnet - skal og bør elske dine forældre ubetinget. Ikke for det, de konkret gør, men blot fordi at de kalder sig din far og mor. Ja ofte dine meninger, tanker, følelser - ja måske hele dit eget liv? viet til at glæde og behage dine sanseløse ukærlige forældre. De er ofte meget nøjeregnende med, hvad de giver andre - og umådeholdne i, hvad de kræver af andre. Der er ligesom ingen balance i tingene. Og alle ender derfor let op med at føle en kæmpestor fælles ensomhed, hjælpeløshed og afmagt . De mangler den gode erfaring det er, at kunne bygge noget smukt og holdbart op, sammen. At fejle og dumme sig er menneskeligt, men vi beviser først for alvor vores menneskeværd, når vi lærer af vores fejl og dumheder. Denne sunde selvrespekt vokser ikke via alkohol men visner uhyggeligt let, når misbruget stiger. Det er ikke sundt at vokse op i sådan en afmagtskultur og dens underliggende dystre stemning - som pludselig ind imellem løftes op til stjernerne med endnu et brag af en drukfest, som blot ender i stor ballade næste dag. Prøv at bede dem om noget DU vil have, den dag. Puha - det gør du kun en gang. Relationer mennesker imellem opfattes derfor let snarere som Magt-balancer, end som ligeværdige, kærlige og troværdige partnere. Dette sorte menneskesyn kan godt ødelægge et parforhold - eller to senere hen i livet. Som du måske ved er der dem, som synes at livet skylder dem noget og så de, som synes at de skylder livet noget. De, som bare vil ha ´ og de som elsker at give. Det er en svær balance at finde, hvis du kommer fra et kaoshjem. 5. lektion: Et andet velkendt manipulerende trick der tidligt læres i disse familier er "Lyn-facaden". l løbet af et øjeblik kan de lynhurtigt tage sig sammen og præstere et næsten hvilket somhelst spil for galleriet, - hvilket tit bringer børnene eller ægtefællen i forlegenhed. Det er simpelthen utroligt forvirrende at overvære. F.eks. kommer lægen ind billedet. Der er skabsalkoholikerne i stand til at opføre et skuespil, så andre mennesker udenfor familien let kan bliver i tvivl om eller ialtfald usikre på - at din mere eller mindre højlydte anklage imod dem er uretfærdig og måske helt vildt overdrevet. At se en person, der har drukket for meget prøve på at skjule dette på en film, er morsomt. Når det sker på den hjemlige scene med højtalerne og følelserne oppe på for fuld blus - og du er et sensitivt barn, er det en ren gyserfilm. Skræmmende og højst forvirrende. Det kan derfor senere hen være meget svært at forstå og holde af Virkeligheden og andre mennesker når ingen følte sig trygge og værdsatte, der hvor du voksede op. Dem, som skulle lære dig, hvem du og livet er for noget ja de tænkte et, sagde noget andet, følte noget tredje - og gjorde noget helt fjerde. Senere i drukforløbet går det hyppigt fra dårligt, til skidt - til det endnu værre. Idyllen brydes hele tiden af nye katastrofer - og endnu en, hvorefter ingen mere tror på noget som helst, andet end penge, helt konkrete ting og det hurtige lykkefix. Pludselig lever du midt i skilsmissetrusler, der alligevel ikke bliver til noget - men som måske en dag vil føles som en befrielse. Logisk nok, efter i lang tid at have befundet sig midt ude i minefeltet i ingenmandsland fanget i krydsilden fra 2 nådesløse skyttegrave. |
6. Lektion: Du og livet har ikke nogen værdi! Penge, en flaske og en rus er mere værd. Selvmordstrusler og selvmordforsøg er ikke ualmindelige, når alt en dag bliver ren kaos. "Hvis du ikke kommer og hjælper mig NU, så begår jeg selvmord!" Dette kombineret med telefonopringninger på alle mulige tidspunkter af døgnet, kan let gøre selv den mest forhærdede i tvivl, om Mor eller Far nu virkelig en dag vil gøre det - for alvor. Og dræber de så en dag sig selv, hurtigt i stedet for langsomt, vil du med stor sandsynlighed stå tilbage med "skylden": Hvorfor gjorde jeg dog ikke? , Hvad gjorde jeg forkert? og Hvad nu hvis ... + det diabolske ubesvarlige: "Hvorfor ?" Og det er bestemt ikke nogen rar arv. + tilføj hertil at man i disse hjem taler utrolig meget om skyld - versus uskyldighed, og kun lidt om ansvarlighed. Og tales der endelig om ansvar, så handler det mest om pligter, ikke om at tage bedre vare på sig selv og hinanden. Udover kaos, larmen og spændingen imellem Far og Mor er det tillige også meget lettere at forstå de andre børn nede i børnehaven, end ens far og mor. Hvem er tosset? Dem - eller jeg? Så de fleste børn kommer hurtigt ilende til og hjælper deres Mor og Far endnu en gang. Og hvis de så bagefter ønsker at diskutere det der skete, affejes de hyppigt blot med tomme ord eller selvnedgørende og selvmedlidende enetaler, som driver af sentimentalitet, som er krævende kærlighed uden kraft og proteiner. Hvad deres børn følte ved selvmordstruslen eller selvmordsforsøget synes ikke at interessere den angrende synder, der er mere optaget af at få tilgivelse, end i at åbne øjnene - og se deres børns smerte og angst. 7. Lektion: Børn fra disse Kaoshjem bliver ofte gode til at kunne se komikken i livet, især bliver sansen for livets absurditet og meningsløshed veludvikles - og at kunne le og grine af det hele er ofte en god del af kuren. Og humor kan også bruges til at skjule sin skam og frygt. Nogle gange er det en egen tør humor, ofte med fin sans for sort humor og det tragikomiske, som er forfriskende. Andre gange er jokene og smilene lidt for overanstrengte og lyder nærmest som gråd. Børn af alkoholikere har ofte en hel speciel form for humor, som er en overlevelsesfacon. Ikke mærkeligt efter så ofte at have hørt: "Nu er det sørme slut, skat, det lover jeg dig! Jeg rører aldrig en dråbe mere - aldrig mere. Eller andre Jubelscener, der blot igen ender med endnu en dyb skuffelse og et nyt nederlag. Dette kan positivt udvikle sig til en udpræget sans for sort humor og evne til at se det sjove i det tragiske. der oftest har sin rod i barske barndomsminder. 8. lektion: Kærlighed er ikke til at stole på. Der er noget som er stærkere, og vigtigere. Mennesker svigter en, og du kan kun stole på dig selv. (Hvilket er ret svært, eftersom at du sjældent har følt dig tryg og glad - og ofte har været i afmagtens vold). Disse såkaldte forældre der har et alvorligt alkoholproblem har altid tonsvis af gode løfter og intentioner Hovedet er fuld af smukke mål, idealer og drømme, imens de skuffede forventninger hober sig op og en dag er Troværdigheden helt i bund. Fordi ... de falder alligevél i igen, gang på gang, fordi at de undervurderer alkoholens styrke og magt, indtil deres ægtefælle en dag simpelthen står af rutchebanen - og forsøger at få sit liv til at hænge bedre sammen og den fulde "far" eller "mor" bliver smidt ud. Dette brud kan det godt tage mange år at nå frem til og børnene får derved alt for hurtigt lært at barndommens uskyldige, trygge og glade legetid, er definitivt forbi. Noget indeni går ligesom i stå. Børn af alkoholikere bliver derfor let alt for artige, indelukkede, snusfornuftige og overvoksne som unge - og voksne, om du forstår. Denne alt alt for "artige og lydige overflade" veksler med "uartige udsving". F. eks. voldsomme "udbrud" i fuldskab. I denne store svingning imellem "den gode" og "onde side" uden et centrum - gentager de blot deres forældres tragedie. 9. Lektion: Det er ok at give op! Selvom mindst 50% af de 200. 000 børn, som vokser op i misbrugshjem heldigvis ikke falder i eet eller flere af ovennævnte 8 huller, ja så viser langtidseffekten sig hyppigt i, at de ofte klarer sig langt under deres standard studie- og arbejdsmæssigt. Bl. a. ved at de ikke færdiggører længere varende studier, men kvitter og dropper ud - når presset stiger. Eller de bliver så tordende vrede på deres chefer, værkfører, lærere etc. at de opsiger en god stilling i et øjebliks raseri. Eller dropper ud, inden de er blevet færdige med en eksamen - også selvom at de kun mangler 1 års tid, dvs. lige før målstregen. Ja faktisk har mange af disse børn en så stor angst for at blive færdige og føle succes, at vi ligefrem kan tale om "en angst for at få succes", (Dvs. at noget sørme lykkes for mig. (jvnf pt. 6 )) Dette vil jo sandsynligvis ryste hele det billede som du måske har dig selv? ca. 180 grader. En række undersøgelser har ligeledes bevist, at mange af disse børn også er - og var de børn i skolen, som stjal mere fra butikkerne end de andre børn. De sloges mere, end de andre + blev oftere grebet i at lyve og dagdrømme sig væk. Kort sagt, skolepsykologerne og fængslerne kender kun alt for godt langtids effekten af at vokse op i sådant et utrygt og ofte næsten ubærligt ensomt Kaoshjem. 10. Lektion: Gode øjeblikke varer ikke ved. Livet består mest af dårlige følelser. Der er nu flere undersøgelser som viser, at børn fra misbrugshjem hyppigere, (end børn fra mere stabile, selvværds og tillidsskabende familier) senere hen i livet vil komme ud for skilsmisser, depressioner, angst og panikanfald og psyko-kropslige følgevirkninger af stressproblemer, som mere eller mindre skyldes den lave selvværdsfølelse og store indre usikkerhed, som er meget svær at få vendt til en indre ro, hvis kaos kom ind allerede i barndommen. SKÅL på det! Den gode nyhed er, at hvis det lykkes for forældrene at sætte proppen godt i imens børnene bor hjemme, ja så er der en meget høj chance for at børnene - via eksemplets magt - også lærer, at det trods alle odds rent faktisk godt kan lade sig gøre at overvinde noget stort, som er meget svært og frygtindgydende. At noget som er ondt og føles forkert kan vendes til noget ok og livsbekræftigende dvs. at livet ligesom i eventyrerne, ender godt - og er godt. Optimismens træ skal plantes tidligt for at gro. En heroisk og positiv Succesafslutning på barndommens barske erfaringsindlæring, vil sandsynligvis gøre disse børn stærkere rustet til fremtiden end mange andre børn og unge fra alt for trygge hjem - ? (?- tegnet henviser blot til, at vi ikke ved det fordi det endnu ikke er undersøgt). men der er flere undersøgelser som viser, at hvis det lykkes forældrene at overvinde deres misbrugsproblem, så vil børnene klare sig mindst lige så godt senere, som almindelige børn. (En forskning, som startede med: MOOS, R.H., & Billings, A.G.`s "Children of alcoholics during the recovery process: Studies of alcoholic and matched control families." Addictive Behaviors 7: side 155-163, 1982) som sidenhen er blevet bekræftiget af andre. Psykologisk set taler vi altså her om at få øje på og stoppe en selvdestruktiv kulturindlært spiralproces, som bare løber rundt, og rundt og rundt i generationer - indtil DU stopper op og lever livet på din egen mere kreative måde. Det modsatte af at være selvdestruktiv er f. eks. at være en, som bygger noget smukt op og lære at passe godt på det + sig selv og andre, du holder af. Et par interessant suplerende links er www.recovery.org/acoa/acoa.html www.vachss.com/av_dispatches/disp_9408_a.html Om at blive følelsesmæssigt misbrugt God webside til Børn med psykisk syge forældre www.barn-i-fokus.dk/ |
Til side 2 med barske historier fra hverdagen. Gibrans digt om børn. Side 3: Sådan kan det påvirke dig, som voksen. Til side 4: Sådan bryder du ud af det onde spil side 5: lidt mere om den svære selvforagt side 10. Gør op med Offer-holdningen Tilbage igen til Fakta og introduktionen Tilbage igen til Index |