Fortsat fra side 2




Kender du historien om din barndom
og om, hvordan den tid siden har påvirket dit liv?




"At have en rustning på, når jeg er på arbejdet ,
det er nødvendigt. Men at jeg ikke kan få rustningen af,
når jeg ligger og meget gerne vil elske med min dejlige kone,
det er virkelig noget lort! - Hvorfor har jeg det sådan?"


Jeg havde talt med Erik en times tid,
da han gav mig nedenstående brev, som vi tror
at andre mænd fra kaoshjem vil kunne genkende sig selv i..

Erik opsøgte mig, fordi han havde svært ved at mærke og føle sig selv.
Det mærkede han pinligt tydeligt, når han elskede med sin smukke kone,
som han holdt meget af - "men altså jo tættere jeg kommer på hende,
jo mere taber jeg lysten og følelsen af mig selv. Jeg bliver kaotisk.
I løbet af et sekund er jeg kun bevidst om min usikkerhed,
hvad der mon sker ovre hos hende og hvad hun vil.
Selvklart ødelægger det vores sexliv."

Der er selvfølgelig
mange dimensioner i denne intimitetsforstyrrelse,
der desværre er meget almindelig at finde hos børn fra kaotiske hjem.
En af disse er at undersøge, hvorfra og hvordan han har lært dette mønster
med at lukke helt af for sit indre "radarsysrtem" , så han i stedet for
at mærke sin lyst, lukker højere op på det radarsystem,
der er rettet udad og registrerer hans sansninger.

Selve kuren vil jeg ikke fortælle dig om.
Blot give dig følgende baggrundshistorie:



    At vokse op
    i mit barndomshjem

    Lige så længe jeg kan huske,
    har der ligget en formørkethed over mit barndomshjem
    - i mine tanker og drømme er der næsten altid dunkelt og uklart.
    Noget truende, noget angstpræget og noget jeg ikke forstår.

    Jeg var oftest bange for min far, da jeg var lille.
    Han kunne gå og skumle i sin egen verden og pludselig eksplodere
    pga. umiddelbart banale ting (Min bror, jeg og fjernsynet )

    Lige så længe jeg kan huske
    har jeg nydt at være alene - Jeg husker lyden af min fars bil,
    når han om lørdagen kørte ud af indkørslen for at tage på arbejde.
    Det var en følelse af ro, der sænkede sig over mig - Nu kunne slappe af,
    i det mindste i de næste timer. Samtidig står lyden af bilen der kører
    ind i indkørslen lige så klart Jeg har stadig en mærkelig reaktion,
    når jeg hører min kone kører sin bil ind i garagen ...

    Så Spændte min krop op med det samme - og jeg vidste,
    at jeg inden for I 1/2 minut skulle finde ud af, hvordan min fars humør nu var i dag.
    Det tog mig med tiden ikke mere end ca. 5 sekunder at bedømme hans sindstilstand
    - Det kunne være måden han åbnede døren på, at stille sin taske på
    eller en underlig stilhed idet han lukkede døren bag sig.

    Når jeg havde bedømt hans humør,
    indpassede j eg min egen opførsel herefter
    Det blev j eg rigtig god til, og ~ fik hurtigt rollen som den
    der kunne sprede hygge og ro i familien. Jeg blev vist også rigtig god til
    at tilsidesætte mig selv, og lade hånt om mit eget humør. Jeg lærte,
    at så længe jeg tilpassede mig andre, var der ro i fænilien.

    Jeg husker ikke, at min far en eneste gang har ladet sig tilpasse
    Han har altid fyldt det hele. Der vil altid være forskel på biler der kører ind
    og ud af carporte.

    Jeg har heldigvis også erindringer om gode dage med min far.
    Det var nar jeg hjalp ham i haven. med at lægge terrasse, fælde træer
    eller bygge carport

    Senere da jeg blev ældre,
    husker jeg en tung og altoverskyggende tavshed,
    som om alting skulle foregå meget stille, måske fordi min far altid havde hovedpine
    eller var træt - Jeg vidste aldrig hvorfor. Jeg begyndte at lægge mærke til,
    at han oftere og oftere rejste sig og gik ud i vores bryggers,
    ind i soveværelset eller i sin taske.

    En dag kunne jeg ikke lade være med at kigge i hans taske.
    Her fandt jeg to glas med piller. Det ene var antidepressive piller,
    det andet var kodimagnyler.

    Da jeg var 16, fik j eg en dag af vide, at min far skulle undersøges for kræft.
    Det var min mor der fortalte det, med en meget stille og bekymret stemme.
    Siden har jeg ikke hørt mere til den sag.

    Jeg husker den samme aften, at jeg var ude med mine venner
    og pludselig gik jeg helt amok og smadrede en telefonboks.
    Det hænger jo nok sammen med den trykkoger, jeg følte
    at jeg havde boblende løs inde i fuld af følelser og ord,
    som jeg ikke husker at jeg gav udtryk for derhjemme.

    Da jeg blev teenager blev min far mere og mere usynlig.
    Han var vist mest en, der bare kom hjem og gik på arbejde
    Ofte lå han en hel weekend med lukket dør inde i soveværelset
    med gardinerne trukket for og puden over hovedet.

    Jeg tænkte sommetider på at han var død
    - hvis jeg åbnede døren ville ligge derinde død. Sommetider dristede jeg mig til at åbne døren.
    For det meste opdagede han det ikke, men nogle gange sagde han "hvad er det".
    Jeg kunne aldrig sige hvad der var - men jeg tror nok, at jeg savnede ham.
    Han bad mig blot om at lukke døren, fordi der kom lys ind fra gangen.

    Jeg husker, at j eg kom hjem på besøg, efter at jeg var flyttet hjemmefra.
    Her oplevede jeg (med mit intellekt) min far som alkoholiker for første gang.
    Om morgenen skulle han have en gammel dansk til morgenkaffen. Jeg iagttog ham,
    og s å hvordan hans hånd rystede som i krampe, da han løftede glasset op til munden.
    Han ænsede intet. Herefter blev min opmærksomhed overfor hans drikkeri større og større.
    Jeg kiggede mig rundt og fandt flasker bag højtalere, værktøjskasser og blomstervaser.

    Jeg husker, at han kørte mig til bussen,
    og han kørte over for rødt og slingrede over den "den vejbane.
    Jeg sagde bare hov, som ham selv sagde i sådanne situationer.
    Intet blev sagt - det ville være for skamfuldt, og blot føre til
    at jeg fik en skideballe eller at vide, at jeg var for sart.

    Siden blev oplevelserne med hans drikkeri flere og flere.
    Samtidig blandede han sprut og piller og var ofte i en helt anden verden.
    Han snakkede i tåger og sommetider nærmest i vildelse.

    Engang sad hele familien i stuen. Min far væltede pludselig bag over med lænestolen,
    så han lå der på gulvet og græd - min bror og jeg tog fat i ham og spurgte
    hvad der var galt, så grinede han bare og sagde at han havde ondt i skulderen.
    Min mor reagerede ikke, hun fortsatte med at se tv. hun kiggede ikke engang,
    selvom han sad lige ved siden af hende.

    Jeg husker aldrig at han har vist interesse for mig.
    Jeg har spillet fodbold i 12 ar. Han har aldrig set mig spille.
    Jeg har spillet musik i 15 å r. Han har aldrig set mig spille. Jeg har skrevet lyrik i 7 år,
    han har aldrig spurgt mig om det eller læst en linie osv. osv.

    Siden har det bare været druk og stadig ingen åbenhed.
    Han har også forsøgt at kvæle min mor. Han har ringet grædende
    og spurgt om jeg elsker ham. Jeg har konfronteret ham med hans drikkeri,
    men det har selvfølgelig ingen effekt.

    I virkelighed er det heller ikke hans drikkeri
    der er problemet, men at han aldrig har været der, og at jeg har savnet ham hele mit liv
    Engang lærte han mig en tryllekunst med tændstikker. Siden dengang har tændstikker
    indeholdt en særlig magi. Nar jeg stryger en løber barndommen mig over ende
    og går op i lys lue. Der er noget meget symbolsk ved dette for mig.

    Min far bebrejder mig, at j eg ikke ringer mere end j eg gør !
    Nå ja, tænker jeg så. Hvorfor skulle jeg da det? Han er ligeglad
    og jeg gør det jo kun fordi jeg har ondt af min mor,
    og resultatet er hver gang at jeg har det ad h. til
    et par dage, måske uger bagefter.

    Du sagde at når jeg skrev dette
    at så skulle jeg ikke lægge fingre imellem.
    Ok. Ofte har jeg hadet og foragtet både min mor og far
    for - deres lukkethed, deres skrøbelighed og manglende overskud.
    Nogle gange ville jeg ærlig talt ønske at min far var død. For så behøvede
    jeg ikke mere tænke på at være en god søn og ringe til ham og høre hans irriterende
    klagende og forurettet stemme. Sommetider ville jeg ønske at jeg ikke var til
    - så kunne jeg måske endelig få ro og spille harpe for nogen,
    der havde brug for det."

    Hilsen fra Erik.


    Se også denne side
    om mænds depressioner

    og følgende mht. at genvinde glæden ved sex.
    www.psykoweb.dk/psykodrama/seksualitet.htm

    + www.psykoweb.dk/kontakt/lytte.htm
    En Parøvelse til at lære dig at sætte ord på alt der,
    der sker inde i dig - så du i det mindste selv forstår,
    hvad der sker med dig, når livet er svært.



    Hvis ovennævnte
    historier siger dig noget
    og du måske selv har en tilsvarende livshistorie?
    som du godt vil dele med andre, vil jeg gerne
    bringe den her - på tilsvarende anonym facon,
    så andre kan lære af dine erfaringer med
    at vokse op i en misbrugsfamilie og
    hvad det har betydet for dig senere.

    Skriv dine erindringer, tanker og følelser
    i en email til mig: ebbe@psykoweb.dk

    NB: Intet vil selvklart bliver bragt uden din tilladelse.



Videre til side 3


Gibrans digt om børn.

Side 3: Sådan kan det påvirke dig.

Side 4: Sådan bryder du spillet

side 5: lidt mere om selvforagt


Tilbage til introduktionen


Tilbage til Index