Værsgo - lige til at udprinte:




    En undersøgelse af
    sammenhængen mellem stress,
    og konflikter imellem arbejde og familieliv



    af Thomas Nielsen, Lektor
    Psykologisk Institut, Århus Universitet.

    fra “Forskningsnyt fra psykologien”, oktober, 1996, 5 (5)



    Nogle mennesker har let ved at få arbejde og familieliv
    til at passe godt sammen. Enten holder de arbejde og familieliv tilpas adskilt,
    så at der ikke opstår problemer mellem disse to områder af tilværelsen,
    eller også formår de at "sammenføje" deres arbejde og familieliv
    på en mere stressfri og gnidningsfri måde.

    Men det er langt fra alle, der er så heldige.
    Mange mennesker døjer med mere eller mindre alvorlige konflikter
    mellem disse to områder af tilværelsen, således at de ofte må vælge
    mellem at tage hensyn til enten familien eller arbejdet på en sådan måde,
    at hensynet til det ene vil gå ud over det andet. Dermed skabes problemer
    enten i arbejdslivet eller i familielivet - eller begge steder.

    Denne sidstnævnte gruppe lider af såkaldte arbejds-familiekonflikter,
    og det har tre forskere fra lowa University set nærmere på: Hvad betyder
    disse arbejds-familiekonflikter for den enkeltes generelle stress-tilstand
    og for det ægteskabelige samliv?


    De tre forskere overtalte 337 ægtepar til at deltage i undersøgelsen.
    Det gjaldt for alle disse ægtepar, at de begge to havde et arbejde,
    og at der var 2 hjemmeboende skolebørn i familien.

    Cirka en tredjedel af familierne var landbofamilier,
    mens resten var byboere. Forældrene var i gennemsnit 41 år gamle.
    Alle de ialt 674 forældre udfyldte en række spørgeskemaer,
    der skulle måle fem forhold i deres tilværelse:

    1) Graden af konflikt mellem arbejde og familieliv.

    2) Den generelle stress-tilstand i dagliglivet som helhed.

    3) Graden og hyppigheden af skænderier med ægtefællen.

    4) Graden og hyppigheden af "varmt samvær" med ægtefællen.

    5) Den generelle ægteskabelige trivsel set fra den pågældendes, side.


    Analysen af de mange tal,
    der fremkom ved denne undersøgelse, viste en række interessante ting:
    For det første gjaldt det både for kvinder og mænd, at en høj grad af arbejds-
    familiekonflikt førte til mere stress i tilværelsen. Og mere stress i tilværelsen
    førte igen til flere skænderier og færre varme kontakter med ægtefællen.
    Og endelig førte begge disse sidstnævnte ting til en oplevelse
    af dårlig ægteskabelig trivsel i det hele taget.

    Disse tre sammenhænge gjaldt altså for både mændene og kvinderne,
    men det er værd. at nævne, at specielt sammenhængen mellem indre stress
    og flere skænderier var endnu mere udtalt for kvinders end for mænds vedkommende.
    Hvad angår forbindelsen mellem stress og færre oplevelser af varm kontakt
    med ægtefællen, var forbindelsen lige stærk for de to køn.

    Herudover fandt forskerne, at de særlige konflikter mellem arbejde og familieliv
    ikke blot gav mere stress hos den, der led af-de pågældende konflikter; det førte
    også til mere stress hos deres ægtefæller. Her var der dog en vis kønsforskel,
    idet det især var mændenes arbejds-familiekonflikter, der smittede af
    på deres hustruers stresstilstand, mens kvindernes oplevelser
    af tilsvarende konflikter ikke i-samme grad
    gav øget stress hos deres ægtemænd.

    Det er også interessant at bemærke,
    at der ikke var nogen sammenhæng mellem stresstilstanden hos ægtefællerne
    og den ægteskabelige trivsel udover den sammenhæng, der opstod gennem
    flere skænderier og færre varme kontakter.

    Hvis to ægtefæller er stressede på grund af deres arbejde,
    skulle det altså ikke nødvendigvis give dårlig ægteskabelig trivsel,
    hvis blot de to ægtefæller kan afholde sig fra at skændes med hinanden
    og herudover sørge for at opretholde den sædvanlige
    hyppighed af "varme kontakter" i samlivet.

    løvrigt var det, der betød mest for "ødelæggelsen"
    af den ægteskabelige trivsel pga. stress som følge af arbejdsfamiliekonflikter,
    ikke - som man måske ville have ventet - den øgede hyppighed af skænderier,
    men derimod den lavere hyppighed af varme kontakter.

    Ud fra denne undersøgelse,
    (som også burde lavet på et dansk grundlag!
    ser det altså ud til, at en nedgang i hyppigheden af varme kontakter
    mellem de to ægtefæller er et mere alvorligt varsel om dårlig ægteskabelig trivsel
    end en stigning i antallet af skænderier.

    referat af
    Thomas Nielsen
    Lektor på Psykologisk Institut, Århus.
    Set i ForskningsNyt fra psykologien

    Kilde: Matthews, L. S., Conger, R. D. & Wickrarna, K. A. S. (1996):
    Work-Family Conflict and Marital Quality: Mediating Processes.
    Social Psychology Quarterly 59 (1), 62-79.

    Se også:
    "Kolde" kærester, er gift for kærlighedssyge kvinder.