Nyt fra forskningen:


UNGE KVINDERS DEPRESSION
KAN BERO PÅ "KOLDE" KÆRESTER


+ Mere om parforhold og depressionsrisici.

+ Aggressive og sure mænd er ofte depressive.

+ Tidlig drukadfærd kan senere give depressioner




Se disse 3 vigtige undersøgelser fra
Forsknings-nyt fra psykologien




UNGE KVINDERS DEPRESSIONER
KAN FORSTÆRKES AF "KOLDE" KÆRESTER:
Vi har tidligere i Forskningsnyt beskrevet en række nyere forskningsresultater,
der tilsammen viser, at et "negativt tankemønster" kan være en stærk medvirkende årsag
til depression - hvilket er tankevækkende, da netop hyppigheden af depressioner
er stigende i disse år, især blandt yngre kvinder.

Men der er selvfølgelig mange andre medvirkende årsager til depression
feks. stress og nedslidning på arbejdsmarkedet (som vi også har beskrevet i tidligere artikler)
samt vanskeligheder i parforholdet og rent fysiske, kropslige årsager.
Denne og næste artikel handler om de to sidstnævnte ting

En af de mest kendte amerikanske depressionsforskere,
og i hvert fald en af dem, der mest har sat søgelyset på problemer
i forholdet til de nærmeste som årsag til depression, er Constance Hammen
fra universitetet i Californien, (UCLA). Hun har som flere andre forskere forsøgt
at udrede nogle af de årsagsmæssige tråde bag den tstærkt stigende
hyppighed af depressioner - hos specielt unge kvinder.

I en ganske ny undersøgelse,
som hun har gennemført sammen med en anden californisk psykolog, Shannon Daley,
har hun dokumenteret - hvad mange nok havde anet i forvejen - at der tilsyneladende
består en beviselig stærk sammenhæng i mellem en depression hos unge kvinder
og en personlighedsmæssig afvigelse eller "egocentrisk forstørrelse"
hos deres kærester, der gør at disse sidstnævnte særlig "kolde"
og egoistiske, dvs. følelsesmæssig tilbagetrukne og svære
at få et følelsesmæssigt tilfredsstillende forhold til.

Undersøgelsen omfattede 138 ”almindelige" yngre kvinder,
der alle havde en kæreste som de havde været sammen med i mindst et par måneder.
Ikke uventet døjede ganske mange af kvinderne med depressive symptomer.

De 138 unge kvinder blev bedt om at udfylde spørgeskemaer,
dels vedrørende deres grad af depression i den senere tid, og dels vedrørende
deres forhold til kæresten. Desuden fik forskerne de fleste af de138 mandlige
kærester til at udfylde andre spørgeskemaer vedrørende dels deres personlighed
og deres villighed til at yde "følelsesmæssig støtte" og omsorg for deres kæreste.
Endelig fik forskerne ligeledes overtalt et flertal af de 138 kvinders
bedste venner til at udfylde tilsvarende spørgeskemaer.

Resultaterne viste for det første - ikke særlig overraskende
at de kvinder, der scorede over en vis grænse på skemaet til måling af depression
(i det følgende: de deprimerede kvinder) opfattede deres parforhold
som væsentligt mindre lykkelige end de ikke-deprimerede kvinder

Især mente de deprimerede kvinder, at de fik mindre følelsesmæssig støtte
og omsorg fra deres kærester. I tidligere undersøgelser kunne man måske have ment,
at dette blot beroede på "'negativ tænkning" hos de deprimerede kvinder.

Men i denne undersøgelse kunne man ved at se
på de mandlige kæresters spørgeskemabesvarelser
bekræfte, at de deprimerede kvinder faktisk så rigtig:
Kæresterne til de deprimerede kvinder udtrykte langt mindre villighed til
og interesse for at give deres kærester følelsesmæssig støtte og omsorg
end en tilsvarende anden gruppe mænd i parforhold!

Desuden viste kæresternes personlighedsmæssige selv-beskrivelse,
at de deprimerede kvinder i påfaldende grad havde været så "uheldige" at få kærester,
der havde en meget bred vifte af "personlighedsmæssige afvigelser som fællestræk
En kærlighedsreaktion, der gjorde mange af dem egoistiske, følelsesmæssigt
tilbagetrukne og "kolde" overfor langt de fleste andre mennesker
Et livsmønster, der altså også gik ud over deres kærester.

Nu kunne man så forestille sig, at kæresternes følelsesmæssige kulde
og manglende følelsesmæssige støtte var en logisk virkning og reaktion
af den måde som specielt disse deprimerede kvinder opførte sig på
overfor ham og andre mennesker - så de derved forstærkede
hinandens svagheder og destruktive sider.

Denne hypotese kunne forskerne checke efter
ved at se på besvarelserne fra de deprimerede kvinders bedste venner
(eller veninder). - Det viste sig her, at de deprimerede kvinders venner
ikke var nær så personlighedsmæssige afvigende som deres kærester,
og at disse venner gav dem langt mere følelsesmæssig støtte
end de fik af deres kærester. De kunne godt tage imod
og sætte ord på det de savnede, sammen med dem.

På den baggrund mener de to forskere
ikke der er tvivl om, at kvinder i visse tilfælde kan blive deprimerede
fordi at de har været så uheldige at "få" sig en kæreste, der havde svært ved
at give en tilfredsstillende følelsesmæssig varme kontakt og støtte i et parforhold.
(Kolde, dvs. frygtsomme mennesker, suger ligesom varmen ud
af de der tør elske og engagere sig i dem. De bruger,
forbruger - og smider væk, som samfundet
har lært dem, vi bør gøre ved "ting".esk)

Men forskere spurgte også
om det nu var så ”helt tilfældigt",
at de deprimerede kvinder i langt højere grad, end de ikke deprimerede,
havde "fået" sig en kold kæreste? Det var det ifølge de to forskere bestemt ikke.
De 138 kvinder havde tidligere deltaget i en langtidsundersøgelse, således
at forskerne havde oplysninger om deres følelsesmæssige tilstand
forud for det aktuelle kæresteforhold, de var i nu.

Det viste sig, at de fleste af de deprimerede kvinder
også havde været tilbøjelig til at reagere depressivt
førend at de traf deres nuværende kæreste!


På den baggrund konkluderer Constance Hammen,
at det ser ud til at unge deprimerede kvinder har en større risiko end andre
for at blive kæreste med en ung mand med en afvigende "kold" personlighed.
Derefter bliver dette kronisk utilfredsstillende kæresteforhold i sig selv
en yderligere anledning til fortsat nedtrykthed og måske
ligefrem en regulær dyb depression.

referat ved

Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
fra: Forsknings-nyt fra psykologien, 2000 (6)


Kilde: Daley, S. E. & Hammen, C. (2002).
Depressive Symptoms and close Relationships During the Transition to Adulthood:
Perspectives From Dysphoric Wornen, Their Best Friends, and Their Romantic Partners.
Journal of Consulting andClinicalPsychology, 70(1), 129-141.


Mere om
PARFORHOLD OG DEPRESSION
De depressive lidelser ser i disse år ud til at brede sig mere end andre sindslidelser
som f. eks. angst og skizofreni, og ifølge amerikanske undersøgelser er depression
den mest udbredte sindslidelse i vore dage. Det er derfor ikke mærkeligt
at der forskes ivrigt i årsagerne til denne plagsomme lidelse,
som er forbundet med en stor selvmordsrisiko!

Der forskes bl.a. i mulige biologiske og psykologiske årsager til depression.
Teorien om biologiske årsager til depression stammer især fra den omstændighed,
at man kan dæmpe en depression med medicin, men det betyder dog ikke nødvendigvis,
at depressionen kun opstod på grund af en kemisk fejl i hjernen.

Alle følelser afhænger selvfølgelig af hjerneprocesser, og der er derfor
ikke noget mærkeligt i, at man godt kan undertrykke følelser ad kemisk vej.
Som bekendt kan man også dæmpe eksamensangst med nervemedicin,
hvilket selvfølgelig ikke betyder, at eksamensangsten
derfor er en "hjemesygdom".

Imens den medicinske forskning endnu ikke har fundet biologiske egenskaber
ved menneskets hjerne, der kan forudsige, hvem der senere hen bliver deprimerede,
er det i høj grad lykkedes for psykologiske forskere at finde frem til psykologiske faktorer,
der med ganske høj sandsynlighed kan forudsige hvem, der bliver deprimerede senere hen.
Hvilket jo tyder på, at psykologiske faktorer spiller en vigtig rolle
som medvirkende årsag ved udviklingen af depression.

Vi har tidligere i Forskningsnyt omtalt undersøgelser, der tyder på, at "negativ tænkning"
kan forudsige, hvem der ville fa en andengangs depression, imens disse tankemønstre dog ikke
var så gode til at forudsige en førstegangsdepression. Nu har psykologen Peter Lewinsohn
sammen med tre kolleger fra Universitetet i Oregon i USA til gengæld påvist
en vigtig psykologisk årsag til førstegangs depressioner:
nemlig et forlis i kærlighedslivet. (+ se ovenfor)

De fire amerikanske psykologer havde fået næsten 1.500 unge amerikanere
il at udfylde spørgeskemaer vedr. deres kærlighedsliv og grad af depression på 2 tidspunkter
med et års mellemrum. Det fremgik at de personer, der ved den første undersøgelse fortalte
om et nyligt forlis i kærlighedslivet, i påfaldende mange tilfælde havde oplevet
deres første depression, da de blev undersøgt igen et år senere.

For de, der kom ud for en 2. eller 3. gangs depression,
var der dog ikke så ofte forekommet et forudgående forlis i kærlighedslivet.
Det kan bero på, at de senere depressioner mere skyldes indre negative tankemønstre:
selv om den nye kæreste ikke har forladt en, ja så tænker man måske, at det vil han
eller hun sandsynligvis nok gøre en dag - og så bliver man trist alligevel!
Selve denne pessimistiske + afmagtstankegang kan være udløseren.

En anden undersøgelse af Mark Whisman fra Yale University i USA viser,
at sammenhængen mellem skibbrud i kærlighedslivet og depression ikke bare gælder
for unge mennesker. I Yaleundersøgelsen kontaktede man 904 voksne mennesker i alderen
fra 20 til 60 år. Alle de 904 var gifte, og de blev bl.a. bedt om at udfylde et spørgeskema
vedr. deres ægteskabelige tilfredshed eller mangel på samme.

Et år senere blev alle 904 personer kontaktet på ny,
og det blev omhyggeligt undersøgt, om de pågældende
inden for det sidste år havde haft en alvorlig depression.

Det viste sig, at der var en nærmest overvældende forbindelse
mellem ægteskabelig vantrivsel og senere depression: De personer
(og det gjaldt både mænd og kvinder), der ved den første undersøgels
havde fortalt om alvorlig vantrivsel og skuffelse i ægteskabet, havde været ude for
mindst tre gange så mange depressioner som de, der havde en bedre ægteskabelig trivsel
og tilfredshed. I denne undersøgelse kunne skuffelse i kærlighedslivet - i modsætning
til den førstmævnte undersøgelse fra Oregon - forudsige både førstegangs-
og andengangs-depressioner.

Det beror måske på, at den negative tænkning,
der ofte ligger bag andengangs depressioner, i sig selv
kunne have have været medvirkende til at fremkalde den ægteskabelige vantrivsel,
der førte til de senere depressioner. Det kan jo som bekendt være tungt
og svært at leve sammen med et menneske, der altid først tænker på
hvad der kan gå galt og som let ser pessimitisk på det hele.


Referat ved
Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
Set i Forsknings nyt fra psykologien, år 2000, 9 (5)

Kilder: Monroe, S.M., Rohde, P., Seeley, J.R., & Lewinsohn, P.M. (1999).
Life Events and Depression in Adolescence: Relationship Loss as a Prospective Risk Factor
for First Onset of Major Depressive Disorder. Journal ofAbnormal Psycholog) 108(4), 606-614.

Whisman, M.A., & Bruce, M.L. (1999).
Marital Dissatisfaction,and Incidence of Major Depressive Episode in a Community Sample.
Journal of Abnormal Psychology, 108(4), 674-678.


Aggressive mænd
kan godt være dybt depressive!

Mænd der hidtil er blevet opfattet som psykopatiske
eller socialt dårligt fungerende, lider måske af en uopdaget depression.
Det siger den svenske forsker og psykiater Wolfgang Rutz til Dagbladet Information.
Gennem 15 års forskning, er han nået frem til, at der findes en ukendt mandlig depression.
Dens særlige kendetegn er aggressive eller psykopatiske personlighedstræk,
hos ellers normale mænd. Rutz mener at den mandlige depression
er et direkte resultat af mænds problemer med at håndtere
og tale om deres følelser.

Mange mænd, der lider af depression medicinerer sig selv,
enten med alkohol eller overdreven arbejde, og kan
som følge deraf blive aggressive. 05.02.2001. Kilde. Information.






    TIDLIG DRUKTURE
    GIVER OFTE SENERE DEPRESSIONER

    Som nævnt i den foregående artikel er der sandsynligvis også fysiske årsager
    til de stadig hyppige depressioner i vore dage. En af de vigtigste af disse "fysiske"
    årsager kan ifølge to nye amerikanske undersøgelser se ud til
    at være ren og skær alkohol.

    I den første af de to amerikanske undersøgelser interviewede man 736 personer
    fire gange, nemlig da de var 14, 16, 22 og 27 år. I det sidste af de fire interviews
    undersøgte man specielt graden af depression hos de unge mennesker, og den gruppe,
    der "scorede" over en vis grænse for alvorlig behandlingskrævende depression,
    blev udskilt som en særlig gruppe deprimerede, hvis tidligere forbrug
    af alkohol og cigaretter blev sat i relation til depressionen i 27 års alderen.

    Der var næsten ingen sammenhæng mellem cigaretrygning og senere depression,
    men der var en ganske stærk sammenhærig mellem et tidligere forbrug af alkohol
    og senere depression. De, der allerede i 14-16 års alderen havde drukket alkohol
    ved fester og lignende, havde som 27 årig 50% større risiko for at lide af depression
    sammenlignet med de der stort set aldrig havde drukket alkohol i 14-16 års alderen,
    Dette resultat er vel specielt interessant i Danmark hvor vi tilsyneladende har
    verdensrekorden i druk blandt 14-16 årige!

    Hvis det ikke lyder så slemt med en forøgelse af depressionsrisikoen på 50%
    som følge af tidlig omgang med alkohol, så bør det dog understreges,
    at man i denne undersøgelse medtog alle de 14-16 årige,
    der blot en gang imellem drak alkohol - også selvom
    det var i relativ beskedne mængder.

    Når det gælder de "tungere" brugere
    i de yngre årgange og deres senere depressionsrisiko,
    viser den anden af de to nye undersøgelser, at det står anderledes dramatisk til.
    Denne undersøgelse fandt nemlig, at unge, der drak så meget, at de udviste det
    man kalder afhængighed af alkohol, feks. således, at de næsten ikke kunne deltage i en fest
    uden at have drukket, senere havde ikke mindre endfire gange større risiko
    for at få en alvorlig depression, altså en stigning på 400% i forhold til dem,
    der ikke drak så meget som unge!

    Den sidstnævnte undersøgelse omfattede 6000 tidligere alkoholbrugere,
    som stort set ikke havde drukket alkohol i det sidste årstid. Forskerne fokuserede
    på denne gruppe af tidligere alkoholbrugere for at undgå, at en depressiv tilstand
    kunne skyldes et aktuelt alkoholforbrug, hvilket er en velkendt sammenhæng,
    der er dokumenteret i adskillige tidligere undersøgelser.

    Alle 6000 personer blev interviewet om deres tidligere alkoholforbrug
    forud for den sidste tolv måneders periode, og man udskilte nu specielt den gruppe
    der tidligere havde haft et så stærkt alkoholforbrug, at de kunne betegnes
    som afhængige af alkohol.

    Definitionen på afhængighed
    var ikke blot et relativt stort forbrug af alkohol,
    men også en afhængighed på den måde, at de afhængige følte,
    at de jævnligt måtte have en genstand - eller tre - selv om de godt kunne se,
    at det ikke var godt for hverken deres familie- eller arbejdsliv.

    Det viste sig, at godt 800 eller ca. 13%
    af de 6000 tidligere alkoholforbrugere kunne betegnes
    som havende været athængige af alkohol i kortere eller længere tid tidligere i livet.
    Blandt disse 800 personer var der i gennemsnit mere end fire gang så mange,
    der indenfor det sidste år havde haft en alvorlig depression som blandt
    de tidligere brugere, der ikke havde været afhængige af alkohol.

    I betragtning af, at depression ifølge andre undersøgelser er den af alle.
    både psykiske og fysiske lidelser, der giver det største tab af livskvalitet,
    må man sige, at de mange unge, der drikker tæt, nu om dage spiller hasard
    med deres psykiske helbred - især hvis de drikker så tæt, at de udvikler egentlig
    alkoholafhængighed, om det så blot er for en kortere periode i livet.

    Det bør dog tilføjes, at mens der ikke kan rokkes ved selve konklusionen,
    at et tidligt alkoholforbrug er forbundet med større risiko for depression
    senere i livet, så kan der godt være tvivl om, hvordan det går til.

    Når vi tidligere i denne artikel har talt om "fysiske årsager" til depression,
    er det ud fra den hypotese, der fremsættes af begge forskergrupper,
    nemlig, at alkohol rent fysisk påvirker/ skader hjernen så meget,
    at hjernen senere bliver mere sårbar for en depression.

    Det kan dog også tænkes,
    at sammenhængen mellem tidlig druk og senere depression
    er af mere psykologisk art. Dels kan den tidligere druk have ”skadet" kærlighedslivet,
    uddannelsen eller arbejdslivet, og derved medført en mere utilfredsstillende tilværelse
    og deraf følgende større risiko for depression.

    Dels kan den tidligere druk have medført et valg af omgangskreds,
    der er af en sådan art, at denne i sig selv kan tænkes
    at give større risiko for senere depression.

    Det forsker andre psykologer i
    og meget tyder på at dette også er
    en vigtig årsagskæde og langtidsvirkning.

    referat ved
    Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
    fra: Forsknings-nyt fra psykologien, 2000 (6)

    Kilde: Brook, D. W., Brook, J. S., Zhang, C., Colien, P. & Whiternan, M. (2002).
    Drug Use and the Risk of Major Depressive Disorder, Alcohol Dependence,
    and Substance Use Disorders. Archives of General Psychiatry. 59. 1039-1044.

    Hasin, D. S. & Grant, B. F. (2002).
    Major Depression in 6050 Former Drinkers. Archives of General Psychiatry, 59, 794-800



Læs mere
om Selvforagten, her

Tilbage igen til side 1.



Til en hulens masse
afstressende Humorlinks


Stor kunst og foto linkreol

Eller flyv ud i universet og se det hele
i et lidt større perspektiv


Til et gratis kursus til
opbygning af mere Selvtillid
.


Til Index