En undersøgelse
om 4 basale forskelle i vores følelsesliv.
Carol Gohm og Gerald Clore fra universitetet i Mississippi har undersøgt,
hvordan vi adskiller os fra hinanden i vores måde at opleve
forskellige følelsesmæssige tilstande.
Forskerne bad lidt over 100 yngre mennesker
om at udfylde en serie forskellige slags spørgeskemaer,
der udspurgte dem om alle mulige former for følelsesmæssige oplevelser.
Ved bagefter at analysere svarene, lykkedes det forskerne at påvise, at
der er mindst 4 forskellige områder, vi adskiller os fra hinanden
i vores oplevelse af følelsesmæssige tilstande og reaktioner
- uanset hvilke konkrete følelser, der er tale om:
1. Styrken og intensiteten.
For det første ser det ud til at vi er forskellige
m.h.t. styrken af de følelsesmæssige oplevelser, vi har.
Nogle beskriver deres følelsesmæssige oplevelser som svage,
lunkne og beherskede, imens andre modsat opfatter næsten
alle deres følelser, som overvældende intense og stærke.
Hvis du har let ved at føle en negativ følelse f. eks. frygt som særlig stærk,
er du også i mange tilfælde tilbøjelig til at opleve andre negative følelser som stærke
(f. eks. depression og vrede). Det samme gælder for de forskellige positive følelser,
men der er ikke en sammenhæng på tværs af de positive og de negative følelser.
Denne første dimension i vores følelsesliv, den følelsesmæssige intensitet
repræsenterer altså i virkeligheden to undergrupper, nemlig den generelle styrke
af de positive følelser - og den generelle styrke af de negative følelser.
(Nogle har altså et stærkt, intensivt og lystbetonet følelsesliv,
imens andre er mere intensive i det ulystbetonede.)
2. Opmærksomheden
Den anden grundlæggende forskel i vores følelsesliv
drejer sig om vores opmærksomhed overfor følelsesmæssige tilstande.
Nogle mennesker er jævnt hen tilbøjelige til at ignorere deres følelses reaktioner
så meget som mulig, imens andre modsat retter en stor del af deres opmærksomhed
ind mod deres indre følelsesmæssige liv og tilstande.
(Du kan læse mere om det Introverte menneske her:
www.psykoweb.dk/psykodrama/dreams4.htm
Rul ca. halvvejs ned på siden - og opdag: "de oversete").
3. Åbenheden
Den tredje forskel i vores følelsesliv, de fandt
handler om vores villighed til at "vise" eller "afsløre" vores følelser udadtil,
altså vore følelsesmæssige udtryksformåenhed. Det kan være non-verbale udtryk
som når vi i vores ansigtsudtryk klart viser om vi er glade, kede af eller vrede,
eller det kan udtrykkes i vores "verbale adfærd", når vi taler direkte til andre
om hvilke følelser, vi har i den pågældende situation.
Der er utrolig mange mennesker
som uafhængig af, hvor meget de på det indre plan
mærker deres følelser - altid skjuler deres følelse så godt som muligt,
og ikke fortrækker en mine og sjældent nævner deres følelser med ét ord.
Lige modsat er der mennesker, der er meget folelsesmæssige "åbne" og i mimik
og ord lader andre forstå, at de er f. eks. glade, vrede eller kede af det.
Det afhænger meget af de barndomshjem, de kommer fra.
Læs mere om at sidde fast i Kliche-planet
eller på Rollespils-kontakt-niveauet, her:
/www. psykoweb.dk/kontakt/2.htm/ +.www.psykoweb.dk/kontakt/3.htm
eller have en ærlig, personlig og tæt Jeg - Du kontakt:
www.psykoweb.dk/kontakt/6.htm
4. Klarheden
Den fjerde dimension, som disse forskere fandt,
hvor vi adskiller os fra hinanden i vores følelsesmæssige oplevelser,
er den, de kalder for den følelsesmæssige klarhed. Det drejer sig om den grad,
hvori vi præcist - eller ikke spor præcist - forstår,
hvilke følelser det er, som rører sig i os.
Nogle mennesker kan meget let afgøre med sig selv,
om de f. eks. er bange for et eller andet i fremtiden, eller vrede
over noget, der blev sagt til dem, dvs. de forveksler ikke tårer med vrede
eller uro og ængstelse imens andre mennesker i begge to situationer
blot oplever en vag diffus indre følelsesmæssig uro,
de ikke kan forstå eller beskrive nærmere.
Hvilke konsekvenser
har disse forskelle på vores hverdags liv?
Udover at opdage og måle 4 forskellige emotionelle dimensioner
i de 100 personers følelsesliv, havde forskerne også spurgt ind til
deres livskvalitet.Dvs. glæden ved tilværelsen og den måde
hvorpå de håndtere livets problemer på.
Det kan næppe undre, at de mennesker,
der sagde de gennemgående havde stærke positive følelser
havde en bedre livskvalitet, end mennesker med svage positive følelser.
Mere overraskende er, at styrken af de negative følelser ikke betød nær så meget
for den generelle livskvalitet, som styrken af de positive følelser.
Man kan altså godt gennemgående have en god livskvalitet,
selvom man jævnligt føler en stærk frygt eller vrede, imens det er svært
at opleve en god livskvalitet, hvis man ikke har le, juble, skælde ud eller græde.
(En opdagelse, der bekræftiger teorien om at vores følelser
er den magi, der sætter kulør - eller ikke - på vores liv).
Mere overraskende er det måske at følelsernes klarhed
betød ligeså meget for livskvaliteten, som følelsernes styrke og intensitet.
De mennesker, der gennemgående oplevede klare følelsesmæssige tilstande,
havde både en bedre livskvalitet og især en bedre evne til at håndtere
livets forskellige følelsesmæssige belastende situationer.
Det er en del af forklaringen på at megen moderne psykoterapi
netop drejer sig om at gøre følelsesmæssigt belastede mennesker
bedre i stand til at erkende og sætte ord på deres følelsesmæssige liv.
Fordi også den følelsesmæssige åbenhed
især overfor nære andre, spiller en stor rolle for livskvaliteten.
De mennesker, som var følelsesmæssige åbne i deres forhold til deres nærmeste,
havde en bedre livskvalitet end dem, der var lukkede og umeddelsomme.
Derfor arbejder vi i almindelig psykoterapi
ikke blot med at erkende forskellige følelsesmæssige reaktioner,
men også med at kunne fortælle om sine følelser, så du f. eks kan få bedre
hjælp fra andre til at klare de følelsesmæssigt set belastende situationer,
som du tidligere troede at du kun skulle/kunne klare helt alene
- også selvom denne solistholdning oftest kun medfører
et for højt stressniveau og et ulykkeligt resultat.
Referatet er lavet af
Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
Scannet fra: Forsknings-nyt fra psykologien, december, 2002 (6)
Kilde: Gohm, C.L., Clore, G.L. (2002)
"Four latent traits of emotional experience and their involvement in well-being,
coping, and attributional style." Fra "Cognition and Emotion", 16(4),
|
