Hvad ved vi om
de mere glade følelser?




Langt størstedelen af de anstrengelser, som diverse psykologiske forskere
igennem tiderne har udfoldet, for bedre at forstå det menneskelige følelsesliv,
har koncentreret sig om at forstå de negative følelser - (med få undtagelser).

Det er måske ikke så mærkeligt,
når det nu en gang er disse negative følelser
såsom angst, depression og ukontrollabelt raseri,
der særlig skaber lidelser og problemer for os mennesker.

Men det betyder til gengæld, at vi i forhold til
vores efterhånden anseelige viden om de negative følelser
stadig ikke ved ret meget om vores positive følelser. Denne mangel på klarhed
over vores positive følelsesliv har den amerikanske psykolog Howard Berenbaum
nu forsøgt at råde bod på i en interessant undersøgelse, der især koncentrerer sig
om spørgsmålet: Hvor mange grundlæggende forskellige positive følelser
forekommer der egentligt i det menneskelige følelsesliv?

Der er nogenlunde enighed
blandt forskere om, at der findes tre basale følelser,
som - fordi de oftest opleves smerteligt - kaldes negative:
1) angst /frygt + 2) nedtrykthed / depression - og 3) vrede /raseri

Hver af disse tre negative følelser
ser ud til at have et medfødte grundlag i bestemte hjerneafsnit
og deres egne medfødte karakteristiske handletendenser
(flugt, afventende passivitet - og angreb).

Hvor mange tidligere i en oversigt over medfødte følelser
kun regnede med éen positiv følelse (glæde), så tyder Berenbaums undersøgelse
på, at der også findes tre grundlæggende forskellige positive følelser.

Berenbaums undersøgelse foregik ved,
at han først lod et stort antal både kvinder og mænd
udfylde et spørgeskema vedrørende de fem mest positive begivenheder, de havde oplevet
indenfor den sidste måneds tid, og som stadig stod nogenlunde klart i deres erindring.
Hvis de ikke kunne komme i tanke om fem, måtte de klare sig med færre.

Hver af disse fem positive - altså glædelige eller behagelige
oplevelser skulle beskrives i korte træk og forsøgspersonerne
skulle for hver begivenhed udfylde et skema med en række forskellige betegnelser for
hvad de oplevede eller følte ved de positive begivenheder som lykkelig, tilfredsstillende,
betagende, fascinerende, medrivende, glædelig osv. Ud for hver af disse tillægsord.
skulle forsøgspersonen skrive et tal mellem 1 og 5, afhængig af hvor meget
han eller hun mente at lige denne positive følelse havde forekommet
i tilknytning til den beskrevne begivenhed.

Ud fra de mange "scoringer" af positive følelser
ved forskellige begivenheder, kunne Berenbaum efterfølgende
ved hjælp af statistiske analyser påvise, at de forskellige positive følelsesbetegnelser
"klumpede sig" sammen i tre grupper. I hver følelsesgruppe hørte ordene nært sammen
således, at de betegnelser der hørte til samme gruppe, som regel blev scoret lige stærkt,
imens betegnelser fra forskellige grupper ikke hang nær så meget sammen.


For Berenbaum tyder resultatet på, at de tre "klumper"
repræsenterer tre grundlæggende forskellige positive følelser
der er - og skal forståes - delvis uafhængige af hinanden.

Munterhed:
Den første af de tre positive følelser betegnes overordnet som munterhed.
Den hænger sammen med ord som glæde, lystighed, lykkefølelse og lignende.
Det er en ret vedvarende følelse, som ifølge de her beskrevne begivenheder
især forekom i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker
som man godt kan lide f eks. ved et godt selskab.


Tilfredshed:
Den anden positive følelse er tilfredshed eller tilfredsstillelse.
Den omfatter betegnelser som lystfølelse, behag osv. Der er tale om en følelse
der især knytter sig til situationer, hvor man får tilfredsstillet et behov eller et ønske.
Det kan være fysiske behov som sex og mad (når man er sulten) til psykiske behov
som at modtage æresbevisninger, ros og anerkendelse eller blot det at have fuldført
et krævende arbeide og føle sig rigtig godt tilfreds med resultatet.


Henrykkelse:
Den tredje grundlæggende positive følelse er henrykkelse,
hvilket betegner følelser, der især opleves når man er opslugt af noget,
f.eks. en film, et andet menneske eller blot ens arbejde, når det går godt.
Denne følelse svarer til udtryk som at være fascineret af noget,
eller være begejstret over noget.

Henrykkelse optræder især i relation til begivenheder,
hvor man har været opslugt af et spændende arbejde eller set en spændende film
eller teateroplevelse. (eller er nyforelsket? og har en jubeloplevelse esk)


Et godt argument for at tale om tre selvstændige positive følelser
finder Berenbaum i den omstændighed, at hyppigheden af de tre følelser
var forskellig hos forskellige personlighedstyper. Muntre følelser forekom især
hos udadvendte og "sociale" mennesker, imens henrykkelse eller fascination
især forekom hos intellektuelle og introverte personer med et "åbent sind".

Endelig var der måske lidt mere overraskende
en forbindelse imellem tilfredse følelser og "åndelige" interesser.
Det er også værd at frernhæve, at mennesker med mange positive følelser
ikke nødvendigvis har færre negative følelser end andre. Faktisk var der specielt
hos mennesker med mange positive følelser af typen henrykkelse/fascination,
flere - snarere end færre - negative følelser! Vi kan måske sige,
at deres følelsesliv er dybere og mere intenst end andres?

Man kan måske undre sig over,
at en velkendt positiv følelse som kærlighed
ikke optræder som en selvstændig følelse i denne liste
over "menneskers tre grundlæggende positive følelser".
Forklaringen er formodentlig, at de stærkeste positive følelser
- herunder kærligheden, når den er høj og ægte
omfatter alle tre basale positive følelser:

Du føler dig glad og munter i selskab med din elskede;
du får tilfredsstillet behov både (som regel) af seksuel art,
men også af psykologisk art, fordi to elskende som regel er gode
til at beundre og rose hinanden. Og endelig kan du være så fascineret
af din elskede, at det skaber en vedvarende henrykkelse blot at se
og høre ham eller hende, uanset hvad der i øvrigt foregår.

Hvis du tilsvarende har savnet den pinefulde følelse af jalousi
i listen over de negative følelser, er det af samme grund: Her er også tale om
en kompliceret følelse, der ofte rummer alle tre negative følelser på én gang:
Frygten for at blive forladt, nedtrykthed over at det går så dårligt i parforholdet
og en stor vrede over at tænke på forræderi - og derfor føle sig svigtet.

Men det gælder for både kærlighed og jalousi,
at det enkelte menneskes oplevelse af disse følelser
kan være præget i højst ulige grad af de tre henholdsvis positive
og negative basale følelser. Hvilket betyder at vi kan forstå ret forskellige ting
- altså følelsesmæssige tilstande - via disse 2 x 3 basale følelser.

Der er brug for langt mere forskning ud i positive følelser.
Forsøg på at udrede de basale tråde eller komponenter i vores følelsesliv
vil formodentlig kunne gøre det lettere for fremtiden at kommunikere
mere præcist om vores følelsesliv (Læs mere om det via et klik her).

Fortalt af
Thomas Nielsen,
lektor på Psykologisk Institut, Århus.
fra: Forsknings-nyt fra psykologien, 2002 december, 11 (6)

Kilde: Berenbaum, H. (2002). Varieties of
joy-related pleasurable activities and feelings.
Cognition and Emotion, 16(4), 473-494.



Tilbage igen til

Om Emotionel Intelligens

Bliv en bedre elsker /elskerinde



Klik her til et gratis kursus til
opbygning af mere Selvtillid
.


Eller se en hulens masse
afstressende Humorlinks


Stor kunst og flotte foto linkreol

Eller flyv ud i universet og se det hele
i et lidt større perspektiv


Tilbage igen til Index