Om den irrationelle
frygt for at blive afsløret,
og derved falde ned i barndommens hul



Nogle af de mennesker, der i omverdens øjne ses som succesfulde
føler måske dagligt, at de snyder - og frygter, at de en dag vil blive afsløret.

Richard Burton-komplekset:
Kort før den dygtige intense karakterskuespiller Richard Burton døde,
sagde han, at han simpelthen ikke kunne forstå sin berømmelse, fordi han inderst inde
altid har følt sig som ”den røvfattige dreng fra minebyen i Wales”, hvor han voksede op.
Denne følelse af at leve et frygtbetonet dobbeltliv, er ikke ualmindelig hos mennesker,
der har stor succes udadtil, og hvis største angst er - at blive afsløret en dag.

Især stræbere og selskabs charmører er plaget
af denne form for forstyrret personlighedsopfattelse.
Den amerikanske psykolog dr. Joan Harvey ved University of Pennsylvartia
har forsket i disse personers ulogiske problemer, og hun fastslår, at 2 ud af 5 voksne
med succes - uanset hvilket job de er i - inderst inde er overbevist om, at de er kommet
uretmæssigt til deres nuværende position, eller at de har opnået den
af helt andre grunde end deres faglige kompetence.
Inderst inde tror de ikke særlig meget på sig selv,
men tror at de kun er det værd som deres løn,
tøj, præstationer og klapsalverner siger.

Selv når deres succes vokser, nægter ofrene for Richard Burdon komplekset
at tro på, at det enkelt er fordi at de er dygtige. I stedet ser de det som et sammenfald
af heldige omstændigheder - eller som resultatet af en overmenneskelig anstrengelse.

Alligevel lider disse mennesker ikke af en lav selvværdsfølelse, viser dr. Harveys
undersøgelser. De ser sig måske sig selv som mere charmerende end kompetente
eller tror deres fremgang udspringer af deres gode udseende - eller andet irrelevant.

Mændene holder længere på deres hemmelige angst end kvinderne,
der ofte oplever den, når de får et særlig godt job, der er atypisk for deres køn.
Årsagerne til, at de føler sig ude af trit med deres høje placering på den uddannelses
- eller karrieremæssige rangstige stammer oftest fra barndommens familiekultur
og opstår ved at de har skiftet Socialgruppe - og gået op ad samfundsstigen.

Fx er følelsen af at bedrage omverdenen mere almindelig hos mennesker,
der er pionere, set i sammenhæng med deres familiemæssige klassebaggrund.
De er f. eks. de første, der tog en højere uddannelse, de første som blev rige osv.
Nok er forældrene ved at revne af stolthed og glæde ved børnenes succes
men forskelligheden og afstanden imellem dem og børnene er desværre
også vokset - så de ind imellem taler to helt forskellige sprog
og har 2 forskellige slags normer og livsværdier.

Andre kan være vokset op i skyggen af søskende,
som forældrene dengang betegnede som mere intelligente og mere lovende, end de.
De går med en stadig angst for, at forældrenes bedømmelse i virkeligheden er sand.

Frygten for en dag at blive afsløret giver sig udslag på flere irrationelle måder:
De overtroiske tager alle sorger på forskud, og da deres forberedelser typisk ender
i succes, tror de at denne er afhængig af - at de har haft alle disse katastrofefantasier.
Charmøren tror ikke, at succesen kan opnås uden at smigre og opvarte de foresatte
og lægger ringe vægt på sine mere realistiske jobkvalifikationer, når målet er nået.

Og så er der arbejdsnarkomanen,
der går i gang med enhver opgave, som om den er et spørgsmål
om liv eller død. Frygten for at skuffe og derved afsløre sin indre Selvopfafftelse
kan virke som en stærk motor, der angstpræget driver en person adsted.

Følelsen af at føre omverdenen bag lyset er så indgroet i disse mennesker,
at de sjældent føler den kan ændres, men faktisk kan billedet vendes - simpelthen ved
at tale mere åbent om det med andre, der føler på samme måde. Når de derved opdager,
at de ikke er de eneste, som er skrupforvirrede ind imellem, kan det være en stor lettelse
og endda få dem til at indse baggrunden for deres evige tvivl - og frygtmønsteret.

For andre kan følelsen af at leve bag en maske
have så dybe rødder i barndommen, at det er nødvendigt med mere intensiv terapi
hvor de lærer at adskille barndomhjemmets normer og kultur, fra den virkelighed,
som de nu i dag lever i - og hvor de stadigvæk føler sig som fremmede fugle,
ligesom de gjorde dengang i deres barndom.