|
|
|
"Hvis dog bare min demente far, eller mor eller beboer, kunne fortælle mig, hvad jeg skal gøre ... ? " Dette udbrud er ikke ualmindeligt at høre blandt de, der omgåes demente, og der er selvfølgelig mange forskellige svar på dette interessante spørgsmål. Nedenfor kan du se 31 + 4 svar, der bygger på min indlevelse og forståelse i, hvordan du og andre oplever den dementes begrænsede synsvinkel: Når du er dement, så betyder det: 1. Jeg forstår ikke det abstrakte, det ordfyldte, det vagt formulerede og det indforståede, mere. Jeg skal kunne se, mærke og sanse det, du taler om - ellers bliver jeg forvirret, konfus og bange. Og når jeg bliver bange, så bliver jeg endnu mere forvirret. 2. Jeg har svært ved at føle mig forstået og ja, du har ret i at jeg nu har endnu sværere ved at kunne forstå andre. Så sænk stemmen og se på mig, når du taler med mig, da lytter jeg bedst. 3. Jeg kan godt forstå enkle sætninger, så brug enkle ord, ikke fagudtryk eller lange indviklede sætninger. Undgå derfor at give mig lange instruktioner - jeg kan alligevel ikke huske dem. Stop hellere op efter hver sætning - og check af, om jeg nu også har forstået dig. 4. Spørg kun om een ting ad gangen - og vent på mit svar, inden du fortsætter. Jeg kan godt høre, men jeg har svært ved at huske svarene på flere spørgsmål. 5. Se på mig, rør mig blidt og venligt. Og smil til mig, inden du siger noget. Væn dig til at holde mig i hånden, imens du siger noget til mig. Det gør mig tryg - også ved dig. At holde hånd er dejligt nært. 6. Jeg husker ad helvede til, så husk, at jeg f. eks. tit glemmer at lukke for vandet, lukke vinduet, brødristeren og komfuret. Det er drønirriterende, at jeg nu må lære at hygge mig uden at tænde stearinlys og ikke mere må ryge i sengen, lige inden jeg sover. Sådan er det, men giv mig i det mindste lov til at brokke mig lidt over alt det, som jeg altså desværre ikke kan hitte ud af mere. 7. Jeg gider ikke gå tur, få frisk luft og lave fysiske øvelser, og jeg ved godt, at jeg får det bedre bagefter. Bare skub mig igang, selvom jeg protesterer. Det hjælper betydelig, hvis du giver mig et knus og et smil, både før, imens vi går - og bagefter. 8. Jeg holder af god musik fra dengang, men jeg kan sørme ikke huske, hvad det der nummer hedder. En walkman er måske lidt for indviklet, men kan du lære mig at bruge en cd spiller? Det er især godt, hvis du laver en enkel og pædagoisk huskeseddel og klister den fast på lydspilleren og forstærkeren. Det samme gælder mht. tvprogrammer og radio. 9. Nr. 1 er at sidde sammen med dig i stilhed og bare være os to sammen uden at du spørger for meget, eller snakker for meget. Jeg savner at høre musik sammen med en anden, Du behøver du ikke sige noget imens. Der kan også siges meget uden ord. Det kan jeg lære dig - for jeg er ikke bange for stilheden, som du. 10. Mine sanser fejler ikke noget. De er rent faktisk meget stærkere end dine! Jeg savner at se og røre ved smukke ting, se billeder, fugle, solnedgange, blomster, børn der leger - og nyder virkelig god mad. Jeg savner også at røre ved dyr, fløjl, silke, pudset træ, rislende vand. Jeg kan også godt lide at dase ud, at ligge i et vamt karbad i over 1 times tid, men hold lidt øje med mig, fordi det kan være svært at komme op, når jeg har fået nok. Når vi går en tur sammen, så lad os f. eks. stikke næsen helt ind i blomsterne, snuse og dufte og når vi går forbi en lille bæk, lad os prøve at gå barfodet ude i vandstrømmen. Jeg kan godt lide at mærke og sanse det, jeg er midt i. Det er der liv i, ikke i ord. 11. Når jeg er på plejehjem og siger, at jeg vil hjem, så er det rart, at du blot roligt svarer tilbage: "Ja, jeg ved godt, det er svært at være her." Du kan også sige: "Føler du dig utryg lige nu?". Husk, at jeg mest lever lige her og nu, og mange gange bruger ord på en anden måde, end du gør. Jeg tænker meget konkret og sanser nu´et mere end fortiden. 12. Jeg er ofte mere vred, hidsig og irriteret, end jeg var i gamle dage. Det er min måde at protestere imod min svækkede tilstand - og jeg forlanger ikke af dig, du skal kunne forstå mig, eller få mig til at blive i godt humør igen. Når jeg hidser mig op, vågner jeg lidt op og viser dig, at jeg stadig lever. Den dag, hvor jeg ikke engang gider, eller kan hidse mig op, er jeg "væk" - og du sidder da blot tilbage med mit tomme hylster. Husk dette er vores sidste tid sammen. 13. Når jeg skælder dig ud, træd da hurtigt et skridt væk fra mig, giv mig plads så jeg kan mærke, at jeg stadigvæk kan gøre indtryk og bliver hørt - og ikke blot er "en syg og håbløs umulig person" ingen regner med. 14. Noget af det sværeste der også kan ophidse mig gevaldigt, fordi jeg bliver bange, er, at jeg - i det øjeblik - ikke ved, hvem jeg er, hvem du er - eller nogen andre. Der er stadigvæk en lille svagere og svagere del af mig, som dunkelt husker, men jeg kan ikke få erindringen fremkaldt. Det smutter væk for mig - og dette er også meget skræmmende for mig. 15. Når jeg siger, "at du er ond!" og "Jeg hader dig!", er det rart, at du svarer tilbage: "Ja, jeg ved godt, det gør ondt. Har det været en slem dag i dag?" Det er mere et følelsesudbrud, end det er min dybere mening. Og jeg glemmer det såmæn hurtigt igen. Der er stor forskel på "et følelses udbrud" og at udtrykke en mening. 16. Du skal helst tale blidt og roligt til mig, ellers bliver jeg bange og tror, du er vred på mig - og jeg føler mig endnu mere ensom. Når du plejer mig, så husk at fortæl mig, hvad du gør og hvorfor. Husk at jeg er ikke en baby! Giv mig derfor nogle enkle Ja - eller NEJ ? - valg - og respekter, hvad jeg vælger, please! 17. Når jeg er stædig, ondskabsfuld og har humørsvingninger, så skyldes det, at jeg føler mig afmægtig og hjælpeløs - og det hader jeg! Jeg lukker blot lidt damp ud, så glem det igen, hurtigst mulig, som jeg. 18. Når jeg går i panik, eller bliver helt konfus, så skyldes det oftest, at jeg skal tænke på mere, end en eller to ting, på samme tid. Det kan jeg ganske enkelt ikke mere. Hold mig da fast og hårdt i hånden, så jeg kan mærke dig og mig selv - og få mig derefter til at koncentrere på een, og kun een ting ad gangen. 19. Mit liv nu skal være mere enkelt, overskueligt og forudsigeligt. Jeg kan lide at skulle gøre det samme hver dag på samme tid, - og helst med den samme person. Det kan dog godt vare et stykke tid, måske måneder inden jeg accepterer, og opdager - at nu er det altså sådan. Vil du omgås mig, må du lære at være tålmodig og vente. 20. Det er dejligt, at du tænker på, jeg skal have nogle gode oplevelser, især hvis du fortæller mig lidt om det, før det sker - ellers bliver jeg kun forskrækket. 21. Når jeg ikke kan huske ordene på, hvad det er, jeg vil have, så lær mig at kunne pege på det. Spørg, når jeg går i stå: "Kan du pege på det?" 22. Min hukommelse er, som du ved, kort, så jeg bærer ikke nag, hvis du kommer til at skælde mig ud, eller siger barske ord til mig. Jeg glemmer dine udbrud betydelig hurtigere, end du gør! 23. Jeg er let at berolige, men ikke med ord. Hold mig i hånden, red mit hår, stryg mig blidt over hånden - eller vug mig, indtil jeg falder til ro. Du kan også bare sætte dig helt stille ved siden af mig og vente på at jeg kontakter dig, når jeg opdager, at jeg ikke er helt alene. 24. Giv mig lov til "at flippe ud" og være lidt småskør uden at blande dig. Se min glæde derved og smil. Hvis jeg ikke kan spise med kniv og gaffel, så lad mig dog spise med hænderne, og hvis jeg vil sove med min dukke/tøjdyr, eller med min hat og sokker på etc, så lad mig dog. At blive ældre er også: at have lov til at være lidt skør! 25. Jeg har brug for mere søvn, end jeg selv kan acceptere. Hvis jeg har svært ved at sove, kan det skyldes, jeg er bange for at jeg ikke vågner igen - eller at jeg i al hemmelighed ønsker, jeg ikke vågner op mere, for når jeg sover, har jeg det ok. 26. Min tilstand svinger meget op og ned i løbet af dagen, så prøv at læg mærke til på hvilket tidspunkt, at jeg er mest nærværende. Det er bedst for både dig og mig, at du besøger mig netop der. 27. Min tidsfornemmelse og oplevelsesverden er meget anderledes end din. Jeg er i en tilstand, du skal være døende eller senil dement for at kunne forstå. Og da du heldigvis ikke er det, kan du selvklart ikke forstå mig. Punktum. 28. Du skal ikke have dårlig samvittighed over, at du kun besøger mig sjældent. Blot du kommer. Jeg kan jo alligevel ikke huske, om det var igår, i sidste måned eller sidste år, eller om dit besøg kun var en drøm eller et flygtigt minde fra fortiden. 29. Læs om min sygdom,( se links nederst) og tal med andre derom så du ved, hvad der stadigvæk er MIG - og hvad, der "blot" er symptomer. Spørg sygeplejersken og den person, som passer mig om, hvordan jeg har det, når du ikke er der. De er oftest meget bedre orienteret om mig, end lægen. 30. Væn dig til tanken om, at jeg snart dør og flyver væk til en anden verden. Det er vigtigt for mig, at du mest husker mig for hvem jeg var - og jeg nu mest er i dine minder og erindringer. Dvs. husk mig, som jeg var førend denne forbandede uhelbredelige røvsyge sygdom, slukkede mit lys - og trin for trin min forstand. At blive og være demens og have alzheimer er at dø langsomt, fremfor hurtigt ved et hjertestop. Lige som et stearinglys, der er ved at brænde ud, flammer jeg op og flimrer mere og mere, indtil mit lys går ud - og alt bliver sort. 31. Husk at DU har DIT eget liv nu som du skal passe, glæde dig over og se frem til, imens mit snart er overstået. Din dårlige samvittighed opfatter jeg tydeligt, når du endelig er sammen med mig. og den bidrager kun til at ødelægge den korte tid, vi endnu har hinanden, så drop den! Og vid, at jeg kun bliver glad, når du fortæller mig, du har et godt og produktivt liv. Jeg dvæler mere i de mange gode minder vi har haft sammen, end du gør Kom og besøg mig, når du har lidt overskud og lyst til det fremfor af pligt. Det vil glæde os begge mest. 32. Check medicineringen! Demente over hele landet får nu skiftet deres nye antipsykotiske medicin ud med ældre typer, men det kan være livsfarligt, advarer en ekspert. Geriatriske læger følger blot Sundhedsstyrelsens advarsler om, at de nye typer medicin kan give blodpropper og hjerneblødning hos demente over 65 år. Derfor skiftes der til f. eks det antipsykotiske stof Serenase, men dette skift kan være livsfarligt. "De gamle demente patienter tåler simpelhen ikke Serenase. De neurologiske bivirkninger er større hos dem. De bliver stive og kan miste evnen/lysten til at spise. Hvis ingen griber ind, ja så dør de simpelthen," siger ledende overlæge Peder Christensen fra gerontopsykiatrisk afdeling i Sønderjyllands Amt. Dagens Medicin, forsiden Tilføj selv - her nedenfor de opdagelser og nøgle-sætninger, som du selv hen ad vejen opdager, at din far, mor, ægtefælle - eller beboer - udtrykker på sin måde, så du husker dem, når du trænger til at forstå. Og støtte dig i din omtanke og omsorg for den døende, som nu ikke mere er i stand til at fortælle dig om alt det nye, der sker, ved at komme på plejehjem og få hjælp fra helt fremmede mennesker. Det er en meget svær proces for os alle. 33. "Jeg er så vant til at gøre noget, nå noget og her er jeg så sammen med et menneske, som jeg ærligt talt ikke kan gøre særlig meget for. Det kan være meget meget svært at rumme. Hvis der da bare var noget, jeg kunne gøre? - men intet stopper afmagtsfølelsen. Jeg har dog efterhånden lært mig kunsten blot at være tilstede, være sammen med den anden. Dvs. sidde stille og lytte til rummets og naturens lyde, lytte til åndedrættet - og derved opdage nu ´ets melodi. Opleve det helt forunderlige i stilheden. Kunne mærke, hvordan mine tanker og gode minder flyver friere, end når jeg vil opnå noget og skal nå noget osv. Det er faktisk befriende at åbne op for, blot at være her, sanse det hele og trække vejret frit - modsat før, hvor jeg kun kunne følte min afmagt, fordi jeg ville opnå dit og dat og ikke sansede nuet og glemte dig, som jeg nu er sammen med." Sagt af Jessy Hjorth Hansen, Gerontologisk distriktsygeplejerske. i 1987. + lyt til Eckhart Tolle om "at opdage energien i nu ét" 34. 7 gode råd fra nogle, der kender til demens. .......+ se 9 råd fra den svenske netdoktor. 35. Morale. Pas ekstra godt på dig selv, når du passer på os andre. Læn dig hverken alt for langt frem - eller tilbage, bliv blot stående. Og øv dig i blot at være til, lige her nu, fordi - det er her i det, du er i nu, livet er. Ebbe. |
|
Gode link; Fakta om at blive ældre i Danmark. Her er god information om Demens: Glemsom, ja men ikke dement + 10 tegn på demens + Test din hukommelse + God engelsk hukommelses test Se disse fakta fra Demens - og Alsheimerforeningen + se www.netdoktor.dk/sygdomme/Fakta/demens.htm + saadan-kan-vi-forhindre-hvert-3-tilfaelde-af-demens.htm + se Demens-linien på Altzheimerforeningens hjemmeside + nyt fra www.videnscenterfordemens.dk/ + se mere her. + en kort information fra den svenske netdoktor + historier om, hvordan Alzheimer føles og er. + Elektroniske dimser og andre gode ideer. Svendborg får Danmarks første landsby for demente. Flere demensbyer er på vej. I Aalborg, Odense og Herning er der planer om at skabe den slags særlige demensbyer. En virkelig god ide, der nu afprøves. + Lav god velsmagende mad, der er godt og sundt for hjernen, og for demens og alzheimer: se: madforlivet.com/effektiv-indsats-mod-demens-og-alzheimer/ + Anette Harbech Olesens bog om hjerne god mad. + følg med i den nye forskning Antipsykotisk medicin gør demens værre Demente ældre, der får antipsykotiske midler, risikerer at medicinen gør deres demens endnu værre, viser britisk forskning. Patienter med Alzheimers og demenssygdomme får forværret deres sygdom, hvis de får antipsykotiske midler. De bliver endnu dårligere til at huske og til at klare dagligdagens gøremål. Det viser en ny britisk undersøgelse af midlet Seroquel, som er et af de nye antipsykotiske præparater på det danske marked. »Alle antipsykotiske midler har formodentlig den effekt på demente«, siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen Steffen Thirstrup. Livsfarlig blanding En kortlægning af forbruget af antipsykotiske midler blandt danskere over 65 år viste for nylig, at 40.000 ældre danskere i 2003 var i behandling med antipsykotisk medicin, og at det gjaldt næsten tre ud af ti beboere på plejehjemmene. De dæmper ikke adfærd og forværrer blot sygdommen Antipsykotisk medicin har ikke kun alvorlige bivirkninger for demenspatienter. De forværrer også sygdommen. En ny undersøgelse fra Lægemiddelstyrelsen viser at advarslen om alvorlige bivirkninger i mange tilfælde blot har fået patienterne til at skifte over til et andet antipsykotisk middel. En tredjedel af dem, der har skiftet, har gjort det til Seroquel. Den britiske undersøgelse viser, at det ikke er nogen god løsning - også fordi præparatet tilsyneladende ikke har nogen positiv virkning på den ophidselse og urolige adfærd, som det skulle dæmpe. I det hele taget er det ikke nogen god idé at give antipsykotisk medicin til demenspatienter fordi det sløver og nedsætter deres funktionsevne«, siger Steffen Thirstrup. »Der kan imidlertid være situationer, hvor det er uundgåeligt«. Printet fra www.politiken.dk Mandag 21. feb 2005 Medicinen til demente har indtil nu desværre kun en kortvarig og ringe effekt 10 år efter gennembruddet med verdens første lægemiddel mod demens kan man stadig kun behandle med meget lille virkning. Læge og forskere tror, at en kommende vaccine kan gøre en forskel. Peter Johannesen, overlæge og ph.d. ved Rigshospitalets hukommelsesklinik, medgiver at man med de eksisterende lægemidler udelukkende er i stand til at påvirke demensens symptomer. Selve sygdomsforløbet kan man foreløbig intet gøre ved. De nuværende præparater har disse tre afgørende svagheder: De påvirker kun symptomerne, effekten er moderat, og virkningen aftager jo mere man bruger midlerne. Men flere og flere læger og forskere ser nu vaccination som en vej til at forebygge Alzheimers ved at blokere selve sygdomsforløbet. Den skal sætte hjernen i stand til at afvise den nedbrydning af proteinet beta-amyloid, som ifølge Peter Johannsen ”med 90 procent sikkerhed er selve årsagen til Alzheimers sygdom”. NetDoktor, fredag, 23. marts 2007 Du kan checke diverse behandlingsmetoder her: og blive holdt orienteret om den sidste nye forskning via www.cochrane.dk/index.htm Og så en god nyhed! Motion kan forebygge demens! En halv times motion mindst to gange om ugen kan reducere risikoen for at udvikle demens senere i livet betydeligt, siger svenske forskere. Den motionsmængde, der tilsyneladende kunne gøre en forskel, var af 20-30 minutters varighed mindst to gange om ugen og var kraftig nok til at fremkalde forpustethed og sved. Ifølge en undersøgelse, publiceret i Lancet Neurology, kan mennesker, der begynder at motionere sidst i 40’erne eller i begyndelsen af 50’erne reducere risikoen for at få demens senere i livet med ca. 50 procent. Er man genetisk disponeret for Alzheimers sygdom, reduceres risikoen med 60 procent. Forskerne så på deltagernes fysiske aktivitetsniveau op til 21 år tidligere, da deres alder var fra sidst i 40’erne til begyndelsen af 50’erne. De, som udviklede Alzheimer’s eller en anden demenssygdom, havde som hovedregel været langt mindre aktive som midaldrende end de, der ikke udviklede demens. NetDoktor, 5. oktober 2005 Motion mindsker også risiko for demens Regelmæssig motion kan med stor sandsynlighed sænke risikoen for demens og Alzheimers sygdom hos ældre med 40 procent og særligt hos de svageste ældre. Det viser en undersøgelse hos Group Health Cooperative i Seattle ifølge magasinet New Scientist. Undersøgelsen omfattede 1.740 personer over 65 år, som ved undersøgelsens start alle var kognitivt velfungerende. Deltagerne rapporterede hvor mange dage om ugen de motionerede i mindst 15 minutter. Aktiviteterne omfattede motion lige fra gåture til gymnastik og svømning. Forsøgspersonernes fysiske funktionsniveau, for eksempel gribestyrke og ganghastighed, blev også registreret, og hver deltager blev testet og evalueret med to års mellemrum for at påvise en eventuel udvikling af demens. Sandsynligheden for at have udviklet demens var 38 procent lavere hos dem der motionerede mindst tre gange om ugen. Et medlem af forskerholdet, Ph.d., MD Paul Crane fra University of Washington, siger til magasinet, at den biologiske funktion bag resultatet er ukendt, men at det kan skyldes, at motionen forebygger kredsløbssygdomme. "Måske udvikler disse personer stadig plak (aflejringer i hjernen, som forårsager Alzheimers), men motionen hindrer, at de får blodpropper (strokes) – og derfor udviser de ingen symptomer på demens?" NetDoktor, 18-1-2006 Dårlig hørelse gør demensen værre. 4 ud af 5 af Danmarks 85.000 demens-patienter lider også af nedsat hørelse. Det forstærker deres demens og isolere dem yderligere fra omverdenen. Ligesom andre, især ægtefællen, må begynde på at råbe højere end før, for at blive hørt - og så virker de også mere aggressive. hvilket gør at kontakten bliver mindre og mindre. Så ... undersøg om et høreapperat er en god ide. www.dr.dk/ - 29. marts, 2016 Tøjdyr vækker demente til live Dukker og tøjdyr kan hjælpe patienter med Alzheimers til at kommunikere bedre med omverdenen, viser ny undersøgelse. Alzheimers patienter kan optræne deres sociale evner betydeligt, hvis de får lov til at lege 'far, mor og børn' med dukker og et eller flere tøjdyr.. Et forskerhold fra Newcastle General Hospital har studeret en gruppe Alzheimers patienter og fundet, at de har stor nytte af at få ansvaret for at 'passe' og tale med en dukke eller et tøjdyr. Lægerne kom på idéen efter de så, hvordan en patient knyttede sig stærkt til en bamse, som hun havde fået fra sin søn. Patienterne engagerer sig mere i omverden Alzheimers er en sygdom, hvor hjernen langsomt bliver nedbrudt, og patienterne bliver mere og mere passive med tiden. Man har hele tiden ment, at det var nyttigt at give patienterne noget, som de føler ansvar for, og som kan genvække en berigende følelse fra tidligere i livet, - såsom at være forælder - og barn igen. Derfor gav de 14 beboere i et plejehjem i Newcastle en dukke eller en tøjbamse og studerede dem i en 12-ugers periode. Studiet viste tydeligt, at beboerne blev langt bedre til at omgås personalet og de andre beboere. De snakkede mere og blev mere opmærksomme. Vigtig ikke-medicinsk behandling »At bruge legetøj for at hjælpe demente er blevet kigget på før, fordi det er en vigtig behandlingstilgang til adfærdsforstyrrelser hos demente, der ikke involverer lægemidler«, siger læge Ian James, til BBC News. »Fundene vil forhåbentligt hjælpe andre lægehold til at bruge denne teknik. "Vi har oplevet folk, der aldrig snakkede før, begyndte at sige noget«, siger han. Clive Evers, som er informationschef for Alzheimers patientforeningen i England, 'The Alzheimer's Society' er enig. »Denne spændende og nyskabende forskning viser, hvor vigtigt det er at engagere folk i meningsfulde aktiviteter i alle stadier af demens«, siger han. Studiet er blevet præsenteret ved British Psychological Society Conference. www.politiken.dk Mandag 10. jul 2006 13. juli, 2009 Flere end 100.000 demente i Danmark om 10 år Antallet af demente i Danmark er langt større end hidtil antaget. Det viser nye beregninger foretaget af en international forskergruppe finansieret af EU og offentliggjort på en Alzheimerkonference i Wien i dag. (1) De nye beregninger betyder at antallet af personer med en demenssygdom i Danmark sandsynligvis er mellem 30 og 40 procent højere end tidligere anslået. I den seneste rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2008 (2) er antallet af personer, der lider af en demenssygdom anslået til 56.000 . De nye beregninger betyder, at der nok snarere er 78.000 personer, der i dag lider af Alzheimers eller andre demenssygdomme. - De nye tal bekræfter, hvad Alzheimerforeningen har sagt længe "Alzheimers og andre demenssygdomme er folkesygdomme, der skal tages lige så alvorligt som andre store sygdomsgrupper", siger formanden for Alzheimerforeningen Anne Arndal. Eksplosiv vækst Nationalt Videnscenter for Demens har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik beregnet den fremtidige forekomst af demenssygdomme i Danmark. Fremskrivningen viser, at der vil være tale om en nærmest eksplosiv vækst i antallet af demente. Allerede om ti år vil antallet af demente være steget til mere end 100.000 personer og i 2040 vil der være næsten 180.000 danskere, der lider af en demenssygdom. De nye tal betyder, at vi som samfund må indstille os på fremover at skulle bruge mange flere kræfter på at udrede, behandle og pleje mennesker, der er ramt af en demenssygdom - og endnu flere ressourcer på at støtte og hjælpe de demente og deres pårørende, siger Anne Arndal - Vi har derfor brug for en samlet national indsats så alle gode kræfter i kommuner, regioner og Folketing kan sættes ind på at løse opgaven med at behandle og pleje det voksende antal mennesker med en demenssygdom. Det bliver dyrt I dag koster demenssygdomme samfundet mellem 7 og 15 milliarder kroner om året I takt med at der bliver flere og flere ældre vil udgifterne til behandling og pleje af personer med en demenssygdom stige tilsvarende. Vi kan derfor se frem til at de samlede udgifter til demensområdet allerede om 10 år vil stige til mellem 15 og 30 milliarder kroner. Især blandt ældre kvinder Det er især blandt kvinder over 85 år at antallet af personer med en demenssygdom hidtil har været undervurderet. Ifølge de nye internationale tal får næsten hver tredje kvinde mellem 85 og 89 år og ca. hver anden over 90 år en demenssygdom. Tidligere anslog man at det var henholdsvis hver femte (85-89 år) og hver tredje (>90 år) kvinde, der lider af Alzheimers eller en anden demenssygdom. (Set på Altzheimer-foreningen hjemmeside) 21. sep. 2010 Udgiften til demens vokser voldsomt Udgiften til behandling af demente eksploderer de kommende år. I dag er den samlede udgift til behandling og pleje samt pårørendes egen pleje af demenspatienter 15 milliarder kroner om året. Om ti år vil udgiften være steget til 19 milliarder kroner, oplyser Alzheimerforeningen. Og i 2040 vil udgiften ligge på 30 milliarder kroner om året. Det viser helt nye beregninger foretaget af Alzheimerforeningen på baggrund af en netop offentliggjort international rapport om omkostninger ved demens. en Folkesygdom Hvert år kommer der cirka 15.000 flere danskere med demens. "Demens er en folkesygdom, der skal tages alvorlig. Den koster allerede i dag mange milliarder og vil fremover koste endnu mere", siger formanden Anne Arndal. Alzheimerforeningen har derfor skrevet til alle Folketingsmedlemmer og samtlige borgmestre og regionrådsformænd og opfordret dem til at prioritere indsatsen overfor demenspatienter og deres pårørende. Omkring 80.000 danskere lider i dag med en demenssygdom, heraf har halvdelen Alzheimers sygdom. Dr.dk nyheder /ritzau/ 21. sep. 2010 20. januar 2010 Demens er den nye store dødsårsag i Danmark Fra 2000 til 2008 er antallet af danskere, som dør af demenssygdomme vokset med 114 procent. I 2008 var demenslidelser årsag til 2.730 dødsfald, mens tallet i 2000 blot var 1.275. Det viser en ny opgørelse ’Dødsårsagsregistret for 2008’ fra Sundhedsstyrelsen. Demens er nu placeret på femtepladsen over de mest udbredte dødsårsager blandt danskerne. "Demenssygdommene er steget voldsomt som dødsårsag, både når vi taler om Alzheimers og de lidt mere uspecificerede demenssygdomme. Det er en typisk alderssygdom, så stigningen skyldes, dels at folk bliver ældre, dels at vi er blevet bedre til at diagnosticere disse lidelser", siger Ole B. Larsen, der er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. Det faktiske antal døde kan imidlertid vise sig at være langt større end det registrerede antal døde, mener demensekspert Steen Hasselbalch, "Sygdommen er underrapporteret, fordi den direkte årsag til døden kan være en lungebetændelse, men det er faktisk Alzheimers sygdom, der har svækket patienten", forklarer han. Demenssygdommene vurderes at koste omkring 16 milliarder kr. årlig i form af behandling, pleje, medicin og tabt arbejdsfortjeneste for pårørende, der hjælper syge familiemedlemmer. Om 30 år vil hver femte dansker leve som pårørende til en dement person – dobbelt så mange som i dag. set i, Politiken, 20. januar 2010 + se B. 2016: EN GOD NYHED: Risikoen for at få en demenssygdom er faldende blandt de 60+-årige i den vestlige verden Den enkelte ældre kan glæde sig over, at sandsynligheden for, at han eller hun bliver ramt af en demenslidelse på et tidspunkt i livet, er reduceret med mere end 40 procent siden slutningen af 70'erne. "Det er et meget omhyggeligt forsknings arbejde, der viser, at mennesker i højindkomstlande i disse årtier bevarer de kognitive funktioner længere end tidligere. Når antallet af demente stiger, skyldes det, at risikoen for demens vokser med alderen – og samtidig øges livslængden og andelen af ældre i alle vestlige lande", fortæller Kaare Christensen, professor på Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet. www.netdoktor.dk/nyheder/risikoen-for-demens-falder Videregående søgning: Søg på "senil+demens" og Altzheimer her i www.google.com og se i www.psychcrawler.com/ Gode bøger på biblioteket, se dem i bogreolerne: 61. 641 og 94.4 + 38. 79: Ewaldsen, Kirsten "Kirstens dagbog." Pårørende om demens , 61.641 Sejerøe-Szatkowski, Kirsten: Demens , 38.79 Yde, Else Steenbuch: Pas godt på min far , 38.79 Demens \Ældre og sundhed\ , 61.641 Alzheimerforeningen , 61.641 Jensen, Aggi: Kærlighedens styrke 99.4 Götte, Rose Alzheimer - hvordan kan vi hjælpe? 61.641 Bergesen, Astrid Hun passer ikke her - om medicin og demens, 38.79 Samvær med demente, 61.643 Grant, Linda Og hvem siger du jeg er? 99.4 Håndbog i demens, 61.641 Solheim, Kirsti Demensguide, 38.79 Ældre & demens, depression & selvmord, 61.642 Er du senil, mand?, 38.79 Aremyr, Gun Aktivering af mennesker med demens, 38.79 Så længe jeg kan -- , 61.641 Kitwood, Tom En revurdering af demens, 61.641 Demens. 61.641 Giv tid, giv tid, 38.79 Alzheimers sygdom, 61.641 Madvig, Bitten Pårørende til demente fortæller, 38.79 Melin, Else Håndbog i demens, 61.641 Helleberg, Maria At gå i barndom, 38.79 Hammerich, Inge Hold ud, hold af, hold om, 38.79 Demens i psykologisk belysning, 61.641 Isaksson, Ulla Bogen om E, 99.4 Snell, Helle G. Hvis bare de forstod, 38.79 Hjemmeboende ældre med demens, 38.79 Isaksson, Ulla, Boken om E, 87 Gotfredsen, Kirsten I gode hænder, 38.7 Kirk, Henning Demens i familien, 61.641 Ulholm, Nelly Birthe - der er noget galt, 61.643 Fant, Maj At blive mor for sin mor, 38.7 Pettersson, Bertil Sådan er det bare, 61. 643 Og der er mange flere i boghandlen. Jo mere du ved, jo mindre usikkerhed og jo rarere/bedre bliver din kontakt med dette unike menneske, hvis indre lys nu flimrende er ved at brænde ud. |
|
Tilbage igen til Index |
