35 kontante råd til dig,
der har en dement far/ mor.
Eller arbejder på et plejehjem.



Nedenstående vejledning lavede jeg,
i forbindelse med nogle kurser for personalet på et plejehjem.
Jeg genså artiklen for nylig i den stak upublicerede skriverier,
der har hobet sig op på min reol i årenes løb - og jeg tænkte
at der måske er nogle af jer derude, der kan bruge dette?


Kender du de 10 første advarsels-tegn?
der godt kan give advarsel om en begyndende Demens.
Test dig selv: Er det normal glemsomhed, eller noget værre?
se en dansk hukommelses-test + se B + en god engelsk test.
+ 9 advarsels tegn på en begyndende demens fra PsyBlog.
+ videnscenterfordemens.dk/ + fakta-ark-hvad-er-demens/
+ læs mere om Demens i Netdoktor.dk og søg i Google




    "Hvis dog bare min demente far, eller mor
    eller beboer, kunne fortælle mig, hvad jeg skal gøre ... ?
    "
    Dette udbrud er ikke ualmindeligt at høre blandt de, der omgåes demente,
    og der er selvfølgelig mange forskellige slags svar på dette interessante spørgsmål .
    Nedenfor kan du se 31 + 4 svar, der bygger på min indlevelse og forståelse
    i, hvordan du og omverden oplever den dementes begrænsede synsvinkel:


    Når du er dement, så betyder det:

    1. Jeg forstår ikke det abstrakte,
    det ordfyldte og det vagt formulerede mere.
    Jeg skal kunne se, mærke og sanse det, du taler om - ellers bliver jeg forvirret,
    konfus og bange. Og når jeg bliver bange, så bliver jeg endnu mere forvirret.

    2. Jeg har svært ved at føle mig forstået
    og ja, du har ret i at jeg nu har endnu sværere ved at kunne forstå andre.
    Så sænk stemmen og se på mig, når du taler med mig, da lytter jeg bedst.

    3. Jeg kan godt forstå enkle sætninger,
    så brug enkle ord, ikke fagudtryk eller lange indviklede sætninger.
    Undgå derfor at give mig lange instruktioner - jeg kan alligevel ikke huske dem.
    Stop hellere op efter hver sætning og check af, om jeg nu også har forstået dig.

    4. Spørg kun om een ting ad gangen - og vent på mit svar, inden du fortsætter.
    Jeg kan godt høre, men jeg har svært ved at huske svarene på flere spørgsmål.

    5. Se på mig, rør mig blidt og venligt - og smil til mig, inden du siger noget.
    Væn dig til at holde mig i hånden, imens du siger noget til mig.
    Det gør mig tryg - også ved dig.

    6. Jeg husker ad helvede til,
    så husk, at jeg f. eks. tit glemmer at lukke for vandet, lukke vinduet,
    brødristeren og komfuret. Det er drønirriterende, at jeg nu må lære at hygge mig
    uden at tænde stearinlys og ikke mere må ryge i sengen, lige inden jeg sover.
    Sådan er det, men giv mig i det mindste lov til at brokke mig lidt over
    alt det, som jeg altså desværre ikke kan hitte ud af mere.

    7. Jeg gider ikke gå tur, få frisk luft og lave fysiske øvelser,
    og jeg ved godt, at jeg får det bedre bagefter. Bare skub mig igang,
    selvom jeg protesterer. Det hjælper betydelig, hvis du giver mig et knus
    og et smil, både før, imens vi går - og bagefter.

    8. Jeg holder af god musik fra dengang,
    men jeg kan sørme ikke huske, hvad det der nummer hedder.
    En walkman er måske lidt for indviklet, men kan du lære mig at bruge en båndspiller?
    Det er især godt, hvis du laver en enkel og pædagoisk huskeseddel og klister den fast
    på cassettespilleren og forstærkeren. Det samme gælder mht. tvprogrammer og radio.

    9. Nr. 1 er at sidde sammen med dig i stilhed
    og bare være os to sammen uden at du spørger for meget,
    eller snakker for meget. Jeg savner at høre musik sammen med en anden,
    Du behøver du ikke sige noget imens. Der kan også siges meget uden ord,
    det kan jeg lære dig - for jeg er ikke bange for stilheden, som du.

    10. Mine sanser fejler ikke noget.
    De er rent faktisk meget stærkere end dine!
    Jeg savner at se og røre ved smukke ting, se billeder, fugle,
    solnedgange, blomster, se børn der leger - og nyder virkelig en god mad.
    Jeg savner også at røre ved dyr, fløjl, silke, pudset træ, rislende vand.

    Jeg kan også godt lide at dase ud,
    at ligge i et vamt karbad i over 1 times tid, men hold lidt øje med mig,
    fordi det kan være lidt svært at komme op, når jeg har fået nok.

    Når vi går en tur sammen,
    så lad os f. eks. stikke hovedet og næsen helt ind i blomsterne, snuse og dufte
    og når vi går forbi en lille bæk, så lad os prøve at gå barfodet ude i vandstrømmen.
    Jeg kan godt lide at mærke og sanse det, jeg er midt i.
    Det er der liv i, ikke i ord.


    11. Når jeg er på plejehjem og siger, at jeg vil hjem,
    så er det rart, at du blot roligt svarer tilbage: "Ja, jeg ved godt,
    det er svært at være her". Du kan også sige: "Føler du dig utryg lige nu?".

    Husk, at jeg mest lever lige her og nu,
    og mange gange bruger ord på en anden måde, end du gør.
    Jeg tænker meget konkret og sansende her i nu´et.

    12. Jeg er ofte mere vred, hidsig
    og irriteret, end jeg var i gamle dage.

    Det er min måde at protestere imod min svækkede tilstand
    - og jeg forlanger ikke af dig, du skal kunne forstå mig, eller få mig
    til at blive i godt humør igen. Når jeg hidser mig op, vågner jeg lidt op
    og viser dig, at jeg stadig lever. Den dag, hvor jeg ikke engang gider,
    eller kan hidse mig op, er jeg "væk" - og du sidder da blot tilbage
    med mit tomme hylster. Husk dette er vores sidste tid sammen.

    13. Når jeg skælder dig ud,
    træd da hurtigt et skridt væk fra mig, giv mig plads
    så jeg kan mærke, at jeg stadigvæk kan gøre indtryk og bliver hørt
    - og ikke blot er ”en syg og håbløs umulig person" ingen regner med.

    14. Noget af det sværeste
    der også kan ophidse mig gevaldigt, fordi jeg bliver bange, er,
    at jeg - i det øjeblik - ikke ved, hvem jeg er og hvem du er - eller nogen andre.

    Der er stadigvæk en lille svag del af mig,
    som dunkelt husker, men jeg kan ikke få erindringen
    fremkaldt. Det smutter væk for mig - og dette
    er også meget skræmmende for mig.


    15. Når jeg siger, "at du er ond!" og "Jeg hader dig!",
    er det rart, at du svarer tilbage: "Ja, jeg ved godt det gør ondt.
    Har det været en slem dag i dag?" Det er mere et følelsesudbrud,
    end det er min dybere mening. Og jeg glemmer det såmæn hurtigt igen.
    Der er stor forskel på at udtrykke "et udbrud" og at udtrykke en mening.

    16. Du skal helst tale blidt og roligt til mig,
    ellers bliver jeg bange og tror, du er vred på mig
    - og jeg føler mig endnu mere ensom.

    Når du plejer mig, så husk at fortæl mig,
    hvad du gør og hvorfor. Husk at jeg er ikke en baby!
    Giv mig derfor nogle enkle Ja - eller NEJ - valg
    - og respekter, hvad jeg vælger, please!.

    17. Når jeg er stædig, ondskabsfuld og har humørsvingninger
    ,
    så skyldes det, at jeg føler mig afmægtig og hjælpeløs - og det hader jeg!
    Jeg lukker blot lidt damp ud - så glem det igen hurtigst mulig, som jeg.

    18. Når jeg går i panik, eller bliver helt konfus,
    så skyldes det oftest, at jeg skal tænke på mere, end en eller to ting,
    på samme tid. Det kan jeg ganske enkelt ikke mere. Hold mig da fast
    og hårdt i hånden, så jeg kan mærke dig og mig selv - og få mig
    derefter til at koncentrere på een, og kun een ting.

    19. Mit liv nu
    skal være mere enkelt, overskueligt og forudsigeligt.
    Jeg kan lide at skulle gøre det samme hver dag på samme tid,
    - og helst med den samme person.

    Det kan dog godt vare et stykke tid, måske måneder
    inden jeg accepterer, og opdager - at nu er det altså sådan.


    20. Det er dejligt, at du tænker på, jeg skal have nogle gode oplevelser,
    især hvis du fortæller mig lidt om det, før det sker
    - ellers bliver jeg kun forskrækket.

    21. Når jeg ikke kan huske ordene på,
    hvad det er, jeg vil have, så lær mig at kunne pege på det.

    22. Min hukommelse er, som du ved, kort,
    så jeg bærer ikke nag, hvis du kommer til at skælde mig ud,
    eller siger barske ord til mig. Jeg glemmer dine udbrud
    betydelig meget hurtigere, end du gør!

    23. Jeg er let at berolige,

    men ikke med ord. Hold mig i hånden, red mit hår, stryg mig blidt
    over hånden - eller vug mig, indtil jeg falder til ro. Du kan også bare
    sætte dig helt stille ved siden af mig og vente på at jeg kontakter dig,
    når jeg opdager, at jeg ikke er helt alene.

    24. Giv mig lov til "at flippe lidt ud"
    og være lidt småskør uden at blande dig. Se dog min glæde derved og smil.
    Hvis jeg ikke kan spise med kniv og gaffel, så lad mig dog spise med hænderne,
    og hvis jeg vil sove med min dukke/tøjdyr, eller med min hat og sokker på etc,
    så lad mig dog. At blive ældre er også: at have lov til at være lidt skør!


    25. Jeg har brug for mere søvn, end jeg nogle gange selv kan acceptere.
    Hvis jeg har svært ved at sove, kan det skyldes, jeg er bange for
    at jeg ikke vågner igen - eller at jeg i al hemmelighed ønsker,
    jeg ikke vågner op mere, for når jeg sover, har jeg det ok.

    26. Min tilstand svinger meget op og ned i løbet af dagen,
    så prøv at læg mærke til på hvilket tidspunkt, at jeg er mest nærværende.
    Det er bedst for både dig og mig, at du besøger mig netop der.

    27. Min tidsfornemmelse og oplevelsesverden er meget anderledes end din.
    Jeg er i en tilstand, du skal være døende eller senil dement for at kunne forstå.
    Og da du heldigvis ikke er det, kan du selvklart ikke forstå mig. Punktum.

    28. Du skal ikke have dårlig samvittighed
    over, at du kun besøger mig sjældent. Blot du kommer.
    Jeg kan jo alligevel ikke huske, om det var igår, i sidste måned eller sidste år,
    eller om dit besøg kun var en drøm eller et flygtigt minde fra fortiden.

    29. Læs om min sygdom,( se links nederst) og tal med andre derom
    så du ved, hvad der stadigvæk er MIG - og hvad, der "blot" er symptomer.
    Spørg sygeplejersken og den person, som passer mig om, hvordan jeg har det,
    når du ikke er der. De er oftest meget bedre orienteret om mig, end lægen.


    30. Væn dig til tanken om, at jeg snart dør
    og flyver væk til en helt anden verden. Det er vigtigt for mig,
    at du mest husker mig for hvem jeg var - og jeg nu mest er
    i dine minder og erindringer. Dvs. husk mig, som jeg var
    førend denne forbandede uhelbredelige røvsyge sygdom
    slukkede mit lys - og trin for trin min forstand.

    31. Husk at DU har DIT eget liv nu
    som du skal passe, glæde dig over og se frem til, imens mit snart ar overstået.
    Din dårlige samvittighed opfatter jeg tydeligt, når du endelig er sammen med mig.
    og den bidrager kun til at ødelægge den korte tid, vi endnu har hinanden, så drop den!
    =g vid, at jeg kun bliver glad, når du fortæller mig du har et godt og produktivt liv.
    Jeg dvæler meget mere i de mange gode minder vi har haft sammen, end du gør
    Kom og besøg mig, når du har lidt overskud og lyst til det
    fremfor af pligt. Det vil glæde os begge mest.


    32. Check medicineringen!
    Demente over hele landet får nu skiftet
    deres nye antipsykotiske medicin ud med ældre typer,
    men dette kan være livsfarligt, advarer en ekspert. Geriatriske læger
    følger blot Sundhedsstyrelsens advarsler om, at de nye typer medicin
    kan give blodpropper og hjerneblødning hos demente over 65 år.
    Derfor skiftes der til f. eks det antipsykotiske stof Serenase,
    men dette skift kan være livsfarligt.

    "De gamle demente patienter tåler simpelhen ikke Serenase.
    De neurologiske bivirkninger er større hos dem. De bliver stive
    og kan miste evnen til at spise. Hvis ingen griber ind,
    så dør de simpelthen," siger ledende overlæge
    Peder Christensen fra gerontopsykiatrisk afdeling
    i Sønderjyllands Amt. Dagens Medicin, forsiden


    Tilføj selv - her nedenfor
    de opdagelser og nøgle-sætninger, som du selv hen ad vejen

    opdager, at din far, mor, ægtefælle - eller beboer - udtrykker på sin måde,
    så du husker dem, når du trænger til at forstå - og støtter dig selv i din omtanke
    og omsorg for den døende, som nu ikke mere er i stand til at fortælle dig
    om alt det nye, der sker, ved at komme på plejehjem
    og få hjælp fra fremmede mennesker.
    Det er en svær proces for os alle.

    33. "Jeg er så vant til at gøre noget, nå noget
    og her er jeg så sammen med et menneske, som
    jeg ærligt talt ikke kan gøre særlig meget for.
    Det kan være meget meget svært at rumme.

    Jeg har dog efterhånden lært mig kunsten
    Blot at være tilstede, være sammen med den anden.
    dvs. sidde stille og lytte til rummets og naturens lyde,
    lytte til åndedrættet - og derved opdage nu ´ets melodi.
    Opleve det helt forunderlige i stilheden at mærke,
    hvordan mine tanker og minder flyver friere,
    end når jeg vil opnå nohget, skal noget osv.

    Det er faktisk befriende at åbne op for,
    blot at være her og nu, sanse nu´et og trække vejret frit
    modsat før, hvor jeg kun følte min afmagt, fordi
    jeg ville opnå dit og dat og ikke sansede nuet."

    Sagt af Jessy Hjorth Hansen,
    Gerontologisk distriktsygeplejerske. i 1987.
    + lyt til Eckhart Tolle om "at opdage energien i nu ét"

    34.

    35.


    Morale.
    Pas ekstra godt på dig selv, når du passer på os andre.
    Læn dig hverken alt for langt frem - eller tilbage, bliv blot stående.
    Og øv dig i at Være lige her og i nu ´et, fordi - det er her livet er.
    Ebbe.



    Gode link;

    Fakta om at blive ældre i Danmark.

    God information om Demens
    Glemsom, jmen ikke dement + 10 tegn på demens
    + Test din hukommelse + God engelsk hukommelses test

    Se disse fakta fra Demens - og Alsheimerforeningen
    + se www.netdoktor.dk/sygdomme/Fakta/demens.htm
    + se Demens-linien i Altzheimerforeningens hjemmeside
    + en kort information fra den svenske netdoktor
    + Barsk historie om, hvordan Alzheimer føles.
    + Elektroniske dimser og andre gode ideer.


    + følg med i den nye forskning
    Antipsykotisk medicin gør demens værre
    Demente ældre, der får antipsykotiske midler, risikerer
    at medicinen gør deres demens endnu værre, viser britisk forskning.
    Patienter med Alzheimers og demenssygdomme får forværret deres sygdom,
    hvis de får antipsykotiske midler. De bliver endnu dårligere til at huske
    og til at klare dagligdagens gøremål.

    Det viser en ny britisk undersøgelse af midlet Seroquel,
    som er et af de forholdsvis nye antipsykotiske præparater på det danske marked.
    »Alle antipsykotiske midler har formodentlig den effekt på demente«,
    siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen Steffen Thirstrup.

    Livsfarlig blanding
    En kortlægning af forbruget af antipsykotiske midler
    blandt danskere over 65 år viste for nylig, at 40.000 ældre danskere i 2003
    var i behandling med antipsykotisk medicin, og at det gjaldt
    næsten tre ud af ti beboere på plejehjemmene.

    Dæmper ikke adfærd og forværrer blot sygdommen
    Antipsykotisk medicin har ikke kun alvorlige bivirkninger for demenspatienter.
    De forværrer også selve sygdommen. En ny undersøgelse fra Lægemiddelstyrelsen
    viser at advarslen om alvorlige bivirkninger i mange tilfælde blot har fået
    patienterne til at skifte over til et andet antipsykotisk middel.
    En tredjedel af dem, der har skiftet, har gjort det til Seroquel.

    Den britiske undersøgelse understreger, at det ikke er nogen god løsning
    - også fordi præparatet tilsyneladende ikke har nogen positiv virkning
    på den ophidselse og urolige adfærd, som det skulle dæmpe. I det hele taget
    er det ikke nogen god idé at give antipsykotisk medicin til demenspatienter
    fordi det sløver dem og nedsætter deres funktionsevne«, siger Steffen Thirstrup.
    »Der kan imidlertid være situationer, hvor det er uundgåeligt«.
    Printet fra www.politiken.dk Mandag 21. feb 2005


    Medicinen til demente har indtil nu
    desværre kun en kortvarig og ringe effekt

    10 år efter gennembruddet med verdens første lægemiddel mod demens
    kan man stadig kun behandle med meget lille virkning. Læge og forskere tror,
    at en kommende vaccine kan gøre en forskel.

    Peter Johannesen, overlæge og ph.d. ved Rigshospitalets hukommelsesklinik,
    medgiver at man med de eksisterende lægemidler udelukkende er i stand til at påvirke
    demensens symptomer – selve sygdomsforløbet kan man foreløbig intet gøre ved.
    De nuværende præparater har disse tre afgørende svagheder.
    De påvirker kun symptomerne, effekten er moderat,
    og virkningen aftager jo mere man bruger midlerne.

    Men flere og flere læger og forskere ser nu vaccination
    som en vej til at forebygge Alzheimers ved at blokere selve sygdomsforløbet.
    Den skal sætte hjernen i stand til at afvise den nedbrydning af proteinet beta-amyloid,
    som ifølge Peter Johannsen ”med 90 procent sikkerhed
    er selve årsagen til Alzheimers sygdom”.
    NetDoktor, fredag, 23. marts 2007

    Du kan checke diverse behandlingsmetoder her:
    og blive holdt orienteret om den sidste nye forskning
    via www.cochrane.dk/index.htm


    Og så en god nyhed!
    Motion kan forebygge demens!
    En halv times motion mindst to gange om ugen kan reducere risikoen
    for at udvikle demens senere i livet betydeligt, siger svenske forskere.
    Den motionsmængde, der tilsyneladende kunne gøre en forskel,
    var af 20-30 minutters varighed mindst to gange om ugen
    og var kraftig nok til at fremkalde forpustethed og sved.

    Ifølge en undersøgelse, publiceret i Lancet Neurology, kan mennesker,
    der begynder at motionere sidst i 40’erne eller i begyndelsen af 50’erne
    reducere risikoen for at få demens senere i livet med ca. 50 procent.
    Er man genetisk disponeret for Alzheimers sygdom,
    reduceres risikoen med 60 procent.

    Forskerne så på deltagernes fysiske aktivitetsniveau op til 21 år tidligere,
    da deres alder var fra sidst i 40’erne til begyndelsen af 50’erne.
    De, som udviklede Alzheimer’s eller en anden demenssygdom,
    havde som hovedregel været langt mindre aktive som midaldrende
    end de, der ikke udviklede demens.
    NetDoktor, 5. oktober 2005

    Motion mindsker også risiko for demens
    Regelmæssig motion kan med stor sandsynlighed sænke risikoen
    for demens og Alzheimers sygdom hos ældre med 40 procent
    og særligt hos de svageste ældre.

    Det viser en undersøgelse hos Group Health Cooperative i Seattle
    ifølge magasinet New Scientist. Undersøgelsen omfattede 1.740 personer
    over 65 år, som ved undersøgelsens start alle var kognitivt velfungerende.
    Deltagerne rapporterede hvor mange dage om ugen de motionerede
    i mindst 15 minutter. Aktiviteterne omfattede motion
    lige fra gåture til gymnastik og svømning.

    Forsøgspersonernes fysiske funktionsniveau,
    for eksempel gribestyrke og ganghastighed, blev også registreret,
    og hver deltager blev testet og evalueret med to års mellemrum
    for at påvise en eventuel udvikling af demens.

    Sandsynligheden for at have udviklet demens var 38 procent lavere
    hos dem der motionerede mindst tre gange om ugen.

    Et medlem af forskerholdet, Ph.d., MD Paul Crane fra University of Washington,
    siger til magasinet, at den biologiske funktion bag resultatet er ukendt,
    men at det kan skyldes, at motionen forebygger kredsløbssygdomme.
    "Måske udvikler disse personer stadig plak (aflejringer i hjernen,
    som forårsager Alzheimers), men motionen hindrer,
    at de får blodpropper (strokes) – og derfor
    udviser de ingen symptomer på demens?"
    NetDoktor, 18-1-2006


    Dårlig hørelse gør demensen værre.
    4 ud af 5 af Danmarks 85.000 demens-patienter lider
    også af nedsat hørelse. Det forstærker deres demens og
    isolere dem yderligere fra omverdenen. Ligesom andre,
    især ægtefællen, må begynde på at råbe højere end før,
    for at blive hørt - og så virker de også mere aggressive.
    hvilket gør at kontakten bliver mindre og mindre.
    Så ... undersøg om et høreapperat er en god ide.
    www.dr.dk/ - 29. marts, 2016


    Tøjdyr vækker demente til live
    Dukker og tøjdyr kan hjælpe patienter med Alzheimers
    til at kommunikere bedre med omverdenen, viser ny undersøgelse.
    Alzheimers patienter kan optræne deres sociale evner betydeligt,
    hvis de får lov til at lege 'far, mor og børn' med dukker og et eller flere tøjdyr..
    Et forskerhold fra Newcastle General Hospital har studeret en gruppe Alzheimers patienter
    og fundet, at de har stor nytte af at få ansvaret for at 'passe' og tale med en dukke eller et tøjdyr.
    Lægerne kom på idéen efter de så, hvordan en patient knyttede sig stærkt til en bamse,
    som hun havde fået fra sin søn.

    Patienterne engagerer sig mere i omverden
    Alzheimers er en sygdom, hvor hjernen langsomt bliver nedbrudt,
    og patienterne bliver mere og mere passive med tiden. Man har hele tiden ment,
    at det var nyttigt at give patienterne noget, som de føler ansvar for,
    og som kan genvække en berigende følelse fra tidligere i livet,
    - såsom at være forælder - og barn igen.

    Derfor gav de 14 beboere i et plejehjem i Newcastle
    en dukke eller en tøjbamse og studerede dem i en 12-ugers periode.
    Studiet viste tydeligt, at beboerne blev langt bedre til at omgås personalet
    og de andre beboere. De snakkede mere og blev mere opmærksomme.

    Vigtig ikke-medicinsk behandling
    »At bruge legetøj for at hjælpe demente er blevet kigget på før,
    fordi det er en vigtig behandlingstilgang til adfærdsforstyrrelser hos demente,
    der ikke involverer lægemidler«, siger læge Ian James, til BBC News.

    »Fundene vil forhåbentligt hjælpe andre lægehold til at bruge denne teknik.
    "Vi har oplevet folk, der aldrig snakkede før, begyndte at sige noget«, siger han.
    Clive Evers, som er informationschef for Alzheimers patientforeningen i England,
    'The Alzheimer's Society' er enig. »Denne spændende og nyskabende forskning
    viser, hvor vigtigt det er at engagere folk i meningsfulde aktiviteter
    i alle stadier af demens«, siger han. Studiet er blevet præsenteret
    ved British Psychological Society Conference.
    www.politiken.dk Mandag 10. jul 2006


    13. juli, 2009
    Flere end 100.000 demente i Danmark om 10 år
    Antallet af demente i Danmark er langt større end hidtil antaget.
    Det viser nye beregninger foretaget af en international forskergruppe
    finansieret af EU og offentliggjort på en Alzheimerkonference i Wien i dag. (1)

    De nye beregninger betyder at antallet af personer med en demenssygdom i Danmark
    sandsynligvis er mellem 30 og 40 procent højere end tidligere anslået. I den seneste rapport
    fra Sundhedsstyrelsen fra 2008 (2) er antallet af personer, der lider af en demenssygdom
    anslået til 56.000 . De nye beregninger betyder, at der nok snarere er 78.000 personer,
    der i dag lider af Alzheimers eller andre demenssygdomme.

    - De nye tal bekræfter, hvad Alzheimerforeningen har sagt længe
    "Alzheimers og andre demenssygdomme er folkesygdomme, der skal tages lige så alvorligt
    som andre store sygdomsgrupper", siger formanden for Alzheimerforeningen Anne Arndal.

    Eksplosiv vækst
    Nationalt Videnscenter for Demens har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
    beregnet den fremtidige forekomst af demenssygdomme i Danmark. Fremskrivningen viser,
    at der vil være tale om en nærmest eksplosiv vækst i antallet af demente. Allerede om ti år
    vil antallet af demente være steget til mere end 100.000 personer og i 2040
    vil der være næsten 180.000 danskere, der lider af en demenssygdom.

    De nye tal betyder, at vi som samfund må indstille os på
    fremover at skulle bruge mange flere kræfter på at udrede, behandle og pleje mennesker,
    der er ramt af en demenssygdom - og endnu flere ressourcer på at støtte og hjælpe de demente
    og deres pårørende, siger Anne Arndal - Vi har derfor brug for en samlet national indsats
    så alle gode kræfter i kommuner, regioner og Folketing kan sættes ind på at løse opgaven
    med at behandle og pleje det voksende antal mennesker med en demenssygdom.

    Det bliver dyrt
    I dag koster demenssygdomme samfundet mellem 7 og 15 milliarder kroner om året
    I takt med at der bliver flere og flere ældre vil udgifterne til behandling og pleje af personer
    med en demenssygdom stige tilsvarende. Vi kan derfor se frem til at de samlede udgifter
    til demensområdet allerede om 10 år vil stige til mellem 15 og 30 milliarder kroner.

    Især blandt ældre kvinder
    Det er især blandt kvinder over 85 år
    at antallet af personer med en demenssygdom hidtil har været undervurderet.
    Ifølge de nye internationale tal får næsten hver tredje kvinde mellem 85 og 89 år
    og ca. hver anden over 90 år en demenssygdom. Tidligere anslog man at det var
    henholdsvis hver femte (85-89 år) og hver tredje (>90 år) kvinde,
    der lider af Alzheimers eller en anden demenssygdom.
    (Se på Altzheimer-foreningen hjemmeside, 2009)


    21. sep. 2010
    Udgiften til demens vokser voldsomt
    Udgiften til behandling af demente eksploderer de kommende år.
    I dag er den samlede udgift til behandling og pleje samt pårørendes egen pleje
    af demenspatienter 15 milliarder kroner om året. Om ti år vil udgiften være steget
    til 19 milliarder kroner, oplyser Alzheimerforeningen.

    Og i 2040 vil udgiften ligge på 30 milliarder kroner om året.
    Det viser helt nye beregninger foretaget af Alzheimerforeningen på baggrund
    af en netop offentliggjort international rapport om omkostninger ved demens.

    Folkesygdom
    Hvert år kommer der cirka 15.000 flere danskere med demens.
    "Demens er en folkesygdom, der skal tages alvorlig. Den koster allerede i dag
    mange milliarder og vil fremover koste endnu mere", siger Alzheimerforeningens formand Anne Arndal.
    Alzheimerforeningen har derfor skrevet til alle Folketingsmedlemmer og samtlige borgmestre
    og regionrådsformænd og opfordret dem til at prioritere indsatsen overfor demenspatienter
    og deres pårørende. Omkring 80.000 danskere lider i dag med en demenssygdom,
    heraf har halvdelen Alzheimers sygdom.
    Dr.dk nyheder /ritzau/ 21. sep. 2010


    20. januar 2010
    Demens er den nye store dødsårsag i Danmark
    Fra 2000 til 2008 er antallet af danskere, som dør af demenssygdomme
    vokset med 114 procent. I 2008 var demenslidelser årsag til 2.730 dødsfald,
    mens tallet i 2000 blot var 1.275. Det viser en ny opgørelse
    ’Dødsårsagsregistret for 2008’ fra Sundhedsstyrelsen.

    Demens er nu placeret på femtepladsen
    over de mest udbredte dødsårsager blandt danskerne.
    ”Demenssygdommene er steget voldsomt som dødsårsag,
    både når vi taler om Alzheimers og de lidt mere uspecificerede demenssygdomme.
    Det er en typisk alderssygdom, så stigningen skyldes, dels at folk bliver ældre,
    dels at vi er blevet bedre til at diagnosticere disse lidelser”, siger Ole B. Larsen,
    der er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen.

    Det faktiske antal døde kan imidlertid vise sig at være langt større
    end det registrerede antal døde, mener demensekspert Steen Hasselbalch,
    "Sygdommen er underrapporteret, fordi den direkte årsag til døden kan
    være en lungebetændelse, men det er faktisk Alzheimers sygdom,
    der har svækket patienten", forklarer han.

    Demenssygdommene vurderes at koste omkring 16 mia. årlig
    i form af behandling, pleje, medicin og tabt arbejdsfortjeneste for pårørende,
    der hjælper syge familiemedlemmer. Om 30 år vil hver femte dansker leve
    som pårørende til en dement person – dobbelt så mange som i dag.
    set i, Politiken, 20. januar 2010 + se B. + C. om symptomer


    2016: EN GOD NYHED:
    Risikoen for at få en demenssygdom er
    faldende blandt de 60+-årige i den vestlige verden
    Den enkelte ældre glæde sig over, at sandsynligheden for, at han
    eller hun bliver ramt af en demenslidelse på et tidspunkt i livet, er reduceret
    med mere end 40 procent siden slutningen af 70'erne.

    "Det er et meget omhyggeligt forsknings arbejde, der viser,
    at mennesker i højindkomstlande i disse årtier bevarer de kognitive funktioner
    længere end tidligere. Når antallet af demente stiger, skyldes det, at risikoen
    for demens vokser med alderen – og samtidig øges livslængden og andelen
    af ældre i alle vestlige lande", fortæller Kaare Christensen, professor
    på Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.
    www.netdoktor.dk/nyheder/risikoen-for-demens-falder



    Videregående søgning:
    Søg på "senil+demens" og Altzheimer
    her i www.google.com og se i www.psychcrawler.com/

    + baldwin.apa.org:88/best/index.html
    ...og baldwin.apa.org:88/journals/search.html


    Gode bøger på biblioteket,
    se dem i bogreolerne: 61. 641 og 94.4 + 38. 79:

    Ewaldsen, Kirsten "Kirstens dagbog."

    Pårørende om demens , 61.641

    Sejerøe-Szatkowski, Kirsten: Demens , 38.79

    Yde, Else Steenbuch: Pas godt på min far , 38.79

    Demens \Ældre og sundhed\ , 61.641

    Alzheimerforeningen , 61.641

    Jensen, Aggi: Kærlighedens styrke 99.4

    Götte, Rose
    Alzheimer - hvordan kan vi hjælpe? 61.641

    Bergesen, Astrid
    Hun passer ikke her - om medicin og demens, 38.79

    Samvær med demente, 61.643

    Grant, Linda
    Og hvem siger du jeg er? 99.4

    Håndbog i demens, 61.641

    Solheim, Kirsti
    Demensguide, 38.79

    Ældre & demens, depression & selvmord, 61.642

    Er du senil, mand?, 38.79

    Aremyr, Gun
    Aktivering af mennesker med demens, 38.79

    Så længe jeg kan -- , 61.641

    Kitwood, Tom
    En revurdering af demens, 61.641

    Demens. 61.641

    Giv tid, giv tid, 38.79

    Alzheimers sygdom, 61.641

    Madvig, Bitten
    Pårørende til demente fortæller, 38.79

    Melin, Else
    Håndbog i demens, 61.641

    Helleberg, Maria
    At gå i barndom, 38.79

    Hammerich, Inge
    Hold ud, hold af, hold om, 38.79

    Demens i psykologisk belysning, 61.641

    Isaksson, Ulla
    Bogen om E, 99.4

    Snell, Helle G.
    Hvis bare de forstod, 38.79

    Hjemmeboende ældre med demens, 38.79

    Isaksson, Ulla, Boken om E, 87

    Gotfredsen, Kirsten
    I gode hænder, 38.7

    Kirk, Henning
    Demens i familien, 61.641

    Ulholm, Nelly Birthe
    - der er noget galt, 61.643

    Fant, Maj
    At blive mor for sin mor, 38.7

    Pettersson, Bertil
    Sådan er det bare, 61. 643

    Og der er mange flere i boghandlen.



Tilbage igen til Index