Opdater dine Bookmark - da også denne webside er opdateret: 3. november, 2006.


Et forslag: Udprint - og læs siderne i fred og ro:


Om livskunsten
at lære at tænke mere og bedre
med sig selv,
end tænke imod sig selv.




Først lidt teori, med eksempler på,
hvad Kognitiv terapi er og kan betyde for dig.
Dvs. lad os se lidt nøjere på din indre dialog og dine tankevaner.
fremfor kun at interessere os for, hvad du lige nu går og føler og gør
eller ikke føler, og ikke gør - når du er i knibe og har det svært.


NB.
Skim først hele websiden løst igennem,
førend du klikker løs på de mange indsatte links.
Fordi - ellers bliver du blot smadder forvirret.



Hvad er kognitiv terapi?
Mange mennesker ønsker at ændre deres følelser og adfærd
og opdager, at dette ofte næsten er umuligt at gøre i praksis.
"Jeg ville ønske at jeg kunne tage det lidt mere med ro
og ikke hidser mig så frygteligt op, som jeg gør."
"Jeg ville ønske at jeg kunne elske min mand,
sådan som jeg gjorde, da jeg mødte ham."
"Bare jeg ikke var så bange". Og Hvorfor
kan jeg ikke overholde en slankekur?

Følelser, vaner og adfærd
er meget svære at ændre direkte på.
Tænk blot på, hvor svært det er at kvitte smøgerne
Vi ved godt at vi skal holde op med at ryge eller drikke
eller æde fedt og med at tænke og føle negativt eller
på, "hvad mon alle de andre mon vil sige", men ...

... de fleste "kure" er som nytårs forsæt.
Flertallet kan højst klare det 1 - 2 ugers tid,
så er det glemt og alt ved det sædvanlige igen


Det nye er, at hvis du og "en Kognitiv træner"
via 1 - 2 måneders øvelser kan ændre på det, du tænker
da vil du også opdage, at dine følelser og handlinger
ja hele dit humør - lidt efter lidt også forandrer sig.
I stedet for kun at focusere på det du føler og gør,
sættes der her focus på, hvordan du tænker.

Kognitiv terapi går - forenklet sagt - ud på
at forandre selve den måde du tænker på, så du i stedet for
at tænke selvundertrykkende (og derved indskrænker din horisont),
eller tænker selvdestruktivt (og derfor også angstfremkaldende
- ja nogle tankevaner kan forgifte dit livsmod lige så fatalt.
som 40 cigaretter og 1 flaske whisky om dagen osv).

... i stedet for lærer dig
kunsten at bruge Tankens kraft
til at tænke nyt
og mere Selvunderstøttende. Dvs. bruger din sunde fornuft,
kreativt og focuseret - så du derved opnår det, du ønsker.

Med den rette indstilling
en selvstøttende tankegang og øvelse
i at kunne overvinde forhindringer trin for trin
er chancen for at du faktisk når dine mål langt større.
I stedet for diffusse dagdrømme om "noget bedre",
har du da en konkret plan og helt klare svar på
hvad "noget bedre" egentlig konkret er, for dig.

Det er et psykologisk-pædagogisk tilbud
der forsøger at lære dig kunsten at tænke mere med,
fremfor imod dig selv - via en intensiv ."samtale-behandling".
Noget der kan betyde forskellen på lykke eller ulykke, liv og død,
- især, hvis du for alvor er ude at svømme i livets strømhvirvler
eller når du befinder dig i en enorm vigtig beslutningssituation.
Og det kan også være nyttigt i hverdagens mange små valg,

Hvilken holdning og indre dialoger kører så
rundt inde i hovedet på dig? Støtter disse tanker dig
eller svækker de dig?

Det er det, jeg på de følgende websider,
godt vil sætte dig i gang med, som en inspiration
til at du kan hjælpe dig selv frem til en endnu større
selvtillid og et større mod på livet, end du har nu.
Og lad os starte med A - B - C og ændre på D.


Om tankers betydning:
Prøv at sige ordene: "Sommerferie",
"Jordbær" - og "Smukt solskin"
højt et par gange,
helst med lukkede øjne. - Gentag ordene langsomt.
Måske kan du kort efter faktisk smage jordbærret
og mærke en god rar og varm følelse i din krop,
- som blev udløst af dejlige sommerminder?

Uddyb den gode stemning, du forhåbentlig nu føler
ved at sige flere smukke ord som "Sommersko", "Månestråle"
og .........? (find selv på et smukt ord) - og sig det højt 3 gange.
Mærk derpå efter, hvilke følelser disse ord vækker i dig.

Gentag derpå eksperimentet med andre ord,
f. eks. "Fuldesyge", "Katastrofe alarm", "Hån" og "Ydmygelse"
"Sygdom" og "Krig". Og mærk efter, hvordan alene tanken
om dette giver dig nogle helt andre følelser.

Eller løft en dag en pose kartofler.
Start med at tænke: "Den er altså enorm tung,
så det kan jeg ganske enkelt ikke gøre."
Og bagefter: "Det er da ingenting,
den vejer kun 2 kilo."

Kan du mærke forskel?
Tanker skaber følelser, rare eller pinlige,
og dette kan registreres kropsligt og psykisk,
Forandrer du på dine tanker, kan det mærkes
og såvel din handlekraft som dine følelser
bliver påvirket derved.


Et lidt sværere eksempel:
Jeg har endnu ikke mødt et menneske, der ikke
i al hemmelighed - ønsker at være noget helt specielt.
Være noget mere eller mindre enestående, originalt
- og derfor have en værdi for andre og sig selv.

Den gode nyhed er
at den mulighed har vi alle fået med os i vuggegave!
Dvs. at sådan kan vi faktisk godt tillade os at føle,
fordi sådan er vi jo alle, allerede da vi blev født.
Vi er alle originale, specielle - og aldrig før set.
Der er dem, der har opdaget dette
- og dem, der endnu ikke har.

Se dig omkring i naturen. Du er en del af den.
Her er en utrolig originalitet - i en stor uendelighed.
Naturen holder af og fremelsker mangfoldighed + se 2
Dette er en vigtig del af livsprocessernes egenskaber
og det er en utrolig styrke, der via millioner af år
har ført frem til DIG - mig, os, og det du ser,
når du kigger dig omkring her i verden.


Det bedste bevis.
på tankens kraft.
Se dig omkring.
Næsten alt hvad du ser omkring dig, her og der,
din computer, uret, værelset, huse, veje, byer, biler, butikker.
Næsten alt det du ser, startede først med at være en tanke,
en ide- inden det i tidens flodløb blev til en fysisk realitet.
Næsten alt du ser og bruger i din hverdag, startede
med en tanke. Tankens kraft er helt ufattelig stor.
En overlevelsesstyrke det tog milliarder af år
at frembringe i dig og mig. Vi har den alle
i os - alene fordi - at vi er mennesker!

Hvordan føles den tanke?


Kognitive Terapeuter,
uddyber dette - og siger:
Tanker er ikke blot ord eller kolde fakta og data.
Tanker vækker minder og skaber følelser, ganske
ligesom følelser stimulerer tanker og handlinger.
Hvis vi derfor kan lære at styre vores tanker,
kan vi også styre vores følelser og adfærd.

Kort sagt:
Sig mig hvordan du tænker
og jeg kan fortælle dig, hvad du føler.

Det er ikke det, der objektivt set sker,
der udløser det du ser, føler og derfor gør.
Nej, det er din fortolkning af det, der sker.

Hvis du virkelig vil lære dig selv at kende,
så læg mærke til, hvad du går og tænker på.

Det interessante er ikke, hvad du føler,
men hvordan du tankemæssigt set
selv skaber det, du føler og gør.



    Et eksempel:
    Prøv at forestille dig at du lige om lidt
    skal op at stå og synge en sang til f.eks. en fest - og tænker:
    "Hjælp!!! Dette her klarer jeg aldrig.- Det er er håbløst og umuligt.
    Hvis jeg gør det, får jeg et kæmpe angstanfald, besvimer, bliver dårlig.
    Jeg kan altså bare ikke nu. Og gør jeg det, så bliver jeg helt til grin.
    Jeg må skynde mig væk, for jeg er ikke stærk nok til det.
    Alle de andre kan se, hvor bange og umulig jeg er.
    Det her går aldrig godt. Lad mig komme væk."

    Versus at du tænker sådan her:
    "Det er godt det her ikke er en offentlig koncert,
    men blot en sang til mine gode venner, som godt kan lide mig.
    Nu starter jeg med at trække vejret roligt, så jeg kan koncentrere mig
    så vil angsten dale. Der er ingen der kan se, hvordan jeg har det inden i
    - og hvis de kan, vil de ikke synes mindre om mig af den grund.
    Uroen og usikkerheden varer kun ved, indtil jeg får begyndt.
    så nu ... Hvordan er det nu, at den første linie skal synges?
    Jo sangen starter med .....

    Hvem af de to,
    tror du synger bedst?


    Et andet eksempel:
    Misundelses-følelsen.
    En pinlig skamfuld tabu-følelse som vi næsten alle kender.
    Prøv f. eks. at spørge de næste 10 personer du møder
    om de også kender til
    Utilstrækkelighedsfølelsen
    - og den dertil hørende lidelse: Misundelsen.
    (Skal vi vædde? - 8 ud af 10 siger ja)

    For hvem af os kender dog ikke
    til denne større - eller mindre snert af smerte,
    ja vrede og irritation over, at andre har det bedre end mig?
    Tænk blot på det du også føler, når en ny lykketals medspiller
    er heldig og vinder millionerne i lotto - eller andre konkurrencer,
    som du spiller med i. Og selvfølgelig stiller op i for at vinde!
    Målestokken for lykkefølelsen bliver let: "Jeg burde vinde",
    - og glæden ved blot at lege med, forsvinder væk.

    Som du kan se nedenfor
    kan denne selvundergravende følelse
    drejes 180 grader og i stedet tænde nysgerrigheden,
    - hvis du lærer dig et nødvendigt lille Tanke-tricks:



Hvordan skaber tanker følelser?
Kognitiv terapi kaldes også for A - B - C - D -teorien,
forstået på den måde, at når vi skal analysere og forstå
hvad der egentlig sker, samt hvorfor vi gør som vi gør
(og hvad der derfor måske er brug for at ændre
og forbedre på), ja så gør vi ofte klogt i
at skelne imellem:

A. = det, som objektivt set sker.
B. = det, som jeg ser, tænker og tror om A.
C. = er det, som jeg derfor føler og mærker.
D. = er det, som jeg derfor gør og siger.
-
Hvorefter A-B-C-D processen gentager sig
ud fra det nye A, der derved er skabt.


Det nye er,
at i stedet for mest at focusere på C. eller D.,
ser vi nøjere på B. din fortolkning af A,
som en nøgle
til at forandre på C. og D - for at sige det kort.
Lad mig vise dig, hvad dette konkret kan betyde:
Lad os f. eks. se lidt nøjere på


Misundelses-følelsen,
(som kun de færreste af os kan lide at føle):
Vi kaster et kritisk vurderende blik på en eller anden = A,
som vi B. lynhurtigt overbeviser os selv om: "Tror mere på sig selv
- er rigere, klogere, smukkere, dygtigere og heldigere - end vi selv er."
Vi beundrer, ser op til - og hader derpå A. ford A ikke er i de samme
små sko som os. Det A. vi ser, får os til at tænke: "Du har noget dér, som
jeg ikke har. Og det, som du har, det kunne jeg også godt ønske mig."
For derpå - lynhurtigt - at få denne selvretfærdige tanke:
"Hvorfor skal du dog have noget, som jeg ikke har ?"

Det er denne tankegang = B,
og ikke A., der udløser smerten = C.
Hvilket jo er logisk, fordi at hvis du i stedet for mere nysgerrigt
spørger: "Hvordan har du dog båret dig ad med at få fat i det ?"
og "Kan du lære mig at opnå det ?" - Eller stiller dig selv
dette vigtige spørgsmål : "Er det der (A) virkelig noget,
som jeg gider at knokle så hårdt for at opnå?" = B,
ja så vil du lynhurtigt føle anderledes = et nyt C
og derfor reagere (D) anderledes.


Nogle sårbare mennesker
er særlig godt trænet i - lige siden barnsben)++ se B
i at tænke imod sig selv. F. eks. konkluderer de lynhurtigt,
per refleks: "Det du har, det får jeg nok aldrig nogensinde min del af!"
Øv!!! - Og derpå: "Du må ikke have det, når jeg ikke også har det.
Og logisk nok: "Hvis jeg ødelægger det for dig (D)", ja så er jeg fri
for således at blive mindet om mine savn, længsler og drømme
- der kun giver mig en afmægtig utilstrækkelighedsfølelse
og en dum smerte over, at jeg ikke er i dine sko (C).


Janteloven .( 1 + se 2 )
er et B, der får sin energi
og kraft fra misundelsens center!

Vi dukker os og gemmer vores talenter væk af frygt for,
at "de andre" og nogle få vil kaste misundelige øjne
på os - så derfor viser vi ikke, at vi har noget,
som de ikke har. Vi tænker i Jante-baner:

Den der lever stille, lever godt og trygt.
"Du skal ikke tro, at du er noget - og har noget
andet, end det som jeg må finde mig i at nøjes med!"
En tankegang, der selvklart hurtigt vil styrke selvhadet
der som en gift, snart helt vil ødelægge din selvtillid
og derefter gøre dig misundelig på de, der tør.

Årsagen til at denne smerte sker,
og ses som værende derude i verden = A
og ikke som et logisk resultat af hele den måde,
hvorpå jeg tænker = B, og derved selvklart føler = C,
som derfor udløser det, jeg derpå gør og siger = D.


Et eks. på en Selvstøttende alternativ opfattelse
en ny tankegang, dvs. et nyt B, er:



Eller se en dag også denne muntre Anti-Jante lov.



    Kuren imod
    mindreværdsfølelser

    og misundelse er Selvrespekt.
    Dvs. at du får bedre øje på dig selv
    og opdager dine sande livsværdier.


    Det interessante
    ved at se sådan på misundelse og Mindreværd er,
    at det så er Pessimismen og selvopgivelsen, der gør ondt.
    Følelser, der opstår på grund af hele den Måde, hvorpå du tænker.

    Smerten er ikke at føle et savn, mærke et ønske eller have en drøm.
    En lyst, et begær bliver vakt i dig ved mødet med en af "de heldige",
    som du derpå per refleks straks forsøger at nedgøre/ødelægge
    - fordi at du tåbeligt kører lige ud ad en negativ tankegang.

    Du opdager "noget interessant og godt",
    som du også godt vil have din del af = A
    - og derpå tænker du sort (B) - dvs. imod dig selv,
    hvilket fører til de følelser (C), som du ikke kan lide
    eller til en adfærd (D), som andre derpå stiller kritiske
    spørgsmålstegn ved (hvilket jo er det stik modsatte af,
    hvad du i grunden ønskede dig skulle ske).
    En selvdestruktiv proces er sat igang.

    I stedet for at forsøge at ændre på følelserne
    eller adfærden direkte, forsøger Kognitive terapeuter
    derfor at se nøjere på B. Fordi, at hvis vi kan ændre på
    din opfattelse og tanker om, hvad der "reelt set" sker,
    ja så ændres der derved også på det du føler
    og det, som du derfor så gør og siger.
    Det er en mere opløftende proces.


    Lad mig forsøge
    at gøre det her lidt mere konkret,
    så du selv kan udføre dette magiske tricks:
    Når jeg f. eks. føler min Mindreværdsfølelse
    + den dertil hørende misundelse), så tænker jeg:

    Der er 2 impulser, som kortslutter!
    På den ene side opdager jeg et savn, et behov og måske
    en drøm? - og på den anden side, slukker jeg det lynhurtigt igen
    ved helt at opgive, på forhånd. "Du har noget, jeg godt vil have,
    - men ... jeg tror aldrig, at jeg får noget tilsvarende!"
    konkluderer tanken lynhurtigt. Og så kommer
    vreden som hurtigt vendes til afmægtighed
    - og så kommer smerten ved at se
    på mig selv med sådanne øjne.

    Den første impuls, selve det at mærke savnet = A,
    er jo udtryk for en sund stræben efter at få mere af det,
    der gør livet værd at leve for mig. Men tankegang 1. lukker
    og kvæler blot det, som kunne give mig nysgerrighed, en ny ide
    inspiration - og et skridt videre frem i min personlige udvikling.

    En fejltænkning, der f. eks. let kan give dette resultat:


    Der sad engang
    en trist og mut mand i en sort kælder.

    En smuk kvinde kravlede ind til ham med et stearinlys.
    Da hun endelig nåede frem til ham, spurgte hun ham
    nysgerrigt, hvorfor han dog sad her og frøs?

    I stedet for at svare, skældte han hende ud,
    fordi hans øjne blev blændet af lyset. Og i stedet for
    at vænne sig lidt til det, pustede han derpå stearinlyset ud.
    I det fælles mørke, spurgte hun ham nu lidt ængsteligt:
    "Ok, men hvorfor sidder du dog hernede i mørket?"
    Hvortil han svarede: "Jeg synes at mit liv
    ser alt for sort ud nu. Jeg kan ikke se
    noget lys - og ingen gider mig."

    Hun svarede ved igen at tænde stearinlyset,
    som han irriteret lynhurtigt pustede straks ud igen
    - uden at få øje på hende og uden at tænke lidt over
    hvorfor hun mon gik - og kun mørket forblev?


    Een vigtig del af pointen i Gartnerhistorien..er,
    at der stadigvæk her i år 005 er mange Jantemennesker,
    der endnu ikke har fattet den enkle sandhed i, at enhver
    af os fra fødslen af er et usammenligneligt, enestående
    special tilfælde af Homo Sapiens
    . Et resultat af
    mange tusinde års eksperimentering med,
    hvad vi hver især vælger at gøre til:
    "Mit liv, som er anderledes
    end dit liv." osv.

    "Faktum:
    "Der er ca. 400 millioner sædceller i en ejakulation.
    Når jeg ser på jer her i salen, har jeg altså svært ved
    at tro, at det rent faktisk var jer, der vandt kapløbet."
    - som Tom Waits engang sagde til sit publikum.


    Problemet er, at det er selve
    Sammenlignings-holdningen, der er absurd.
    Det vil jo kun være muligt at sammenligne dig med os andre,
    hvis vi alle var helt ens - og stod i den selv samme situation.
    Men det er vi ikke - og det gør vi ikke.

    Ikke engang eenæggede tvillinger er helt ens.
    Nogle forskere hævder at næsten alt skyldes vores arv,
    fordi at de ser efter fællesnævnerne. Andre ser tvillingeundersøgelser,
    som et tydeligt eksempel på, hvor stor betydning opvækstvilkår har.
    De er jo ikke ens. Du kan heller ikke finde 2 helt ens græsstrå,
    på en græsplæne eller to ens blade på et træ eller en busk.

    Og gør du det alligevel,
    så er det blot fordi at det er computerskabt.
    For slet ikke at tale om at finde to helt ens katte, skyer, søer,
    sten, insekter, fugle, lande - eller børn. Se dig omkring.

    Kort sagt:
    Det er øjnene der ser (= B), der skaber virkeligheden.
    så derfor: Bliv mere opmærksom på, hvad du ser og tænker.
    Det kan let ende med at blive din virkelighed.


    Tænker du f. eks. alt for sort eller hvidt,
    og tror at noget altid er Rigtigt - Forkert, Smukt - Grimt,
    Dvs. ser alt for snævert og eendimensionelt, så se igen og
    nytænk Virkeligheden (A), som er langt mere og større end det,
    som du og jeg er i stand til at se lige nu, vurderer - og tro på.

    Logisk nok, da min og din lille harddisk af et hovede
    selvklart aldrig nogensinde kan fatte alt det, der er muligt
    at opfatte i denne kæmpestore mega Titrabite verden.

    Og det er netop denne spørgende, den usikre uvished
    og evige tvivl
    , som en fastlåst tankegang ihærdigt forsøger
    at undgå at se i øjnene er den virkelige verden og vores realitet
    - og derved ved de slet ikke hvor meget de ser bort fra
    Bl. a. ved at forveksle "det, jeg tror" og "det jeg bør"
    "det jeg håber på", med "det, jeg rent faktisk ved".


    Hvis usikkerheden
    og tvivlen ikke føles truende, men som ok-følelser,
    vil nysgerrigheden bedre kunne åbne sig. Desværre er
    mange mennesker utrolig bange for dybt at acceptere
    at også de kan være usikre, sårbare, bange og i tvivl.

    Du kender det sikkert alt for godt fra dig selv:.
    Nogle tankegange gør dig blot svagere og mere håbløs,
    imens andre virker styrkende og opmuntrende.

    Når du virkelig forstår betydningen af denne opdagelse
    af Tankens Magt over dine følelser, kan det virke skræmmende
    i første omgang. Fordi tanken er svimlende i sine konsekvenser.

    Befrielsen ligger i
    at opdage, at dette også er frihedens dør.
    Du åbner op for en fremtidig virkelighed, som du nu
    knap nok tør drømme om. Alt er faktisik muligt,
    - hvis du virkelig tør tænke dybt ind i det!
    Ok, måske ikke alt - men meget mere,
    end du sikkert nu tror at du ved.

    Når jeg - og andre - bruger kognitiv terapi
    så stiller vi kritiske spørgsmål, når vi helt konkret opdager
    at du NU tænker på en selvFormindskende eller Fastlåsende måde:
    Betydningen af nogle af disse såkaldte "Negative tankemønstre"
    er veldokumenteret og findes omtalt i næsten alle lærebøger,
    - imens andre er individuelle og derfor mere indviklede.


    - "Hvor ved du dog det fra? "
    - "Hvilke beviser har du på at det er sådan?"
    - "Ok - og hvad opnår du så ved at se sådan på det?"

    - "Hvor fører den tankegang dig hen?"
    - "Kan du forestille dig en anden afslutning?"
    - "Og hvad tror du så, at der er brug for?"
    - "Hvordan føles den handleplan?"

    - "Kan du se anderledes på det, der sker?"
    - "Hvad opnår du ved at tænke sådan?"

    - "Hvad forhindrer det dig i at gøre?"
    - "Kan du finde en 3. synsvinkel?"

    - "Kan du tænke dig, hvordan det mon ser ud
    .....ovre fra din kærestes/ dine kollegaers synsvinkel?"
    - "Hvis din partner lige nu og her sagde sådan til dig,
    .....hvad ville du så tænke? Og så føle? Og så gøre?


    er eksempler på sådanne åbende spørgsmål,
    som du ofte vil få stillet hos en kognitiv terapeut.
    (Vores håndbog til kærestesøgende, er et konkret
    eksempel på kognitiv terapi - anvendt på Dating området).

    I stedet for at gå dybere ind i følelserne og fejlhandlingerne,
    sættes der lys på dine troes-systemer og dine fastlåste tankegange.
    Og der peges på muligheder, som du ikke selv har tænkt over.
    Vi beder dig venligst om at stoppe lidt op - og derved opdage
    at der reelt set altid er en masse vigtige Valgpunkter,
    s
    om såvel du som jeg overser i hverdagens vaneliv.


    Det kan minde lidt om situationen
    hvor du sidder på bagsædet i en bil, der kører
    alt alt for hurtigt igennem et røvkedeligt gråt landskab og
    du når kun lige at få øje på andre mere spændende biveje,
    imens bilen bare farer fordbi dem alle! Du råber op, brokker dig
    og græder, indtil du en dag opdager at det måske er din gamle Mor /Far,
    der i grunden kører bilen. Eller at det er din urgamle barnlige frygt?
    Eller værre endnu - at der slet ingen chaffør er i bilen!

    Pludselig en dag opdager du
    at det egentlig "bare" handler om lige at svinge dig
    om på forsædet, tage fat i rattet - og sætte farten ned.
    Hvorefter du lige så smukt kan dreje af, den næste gang,
    du får øje på en bedre vej, end den vante motorvej.

    Erfaringerne er, at hvis du lærer
    at se anderledes på verden, dig selv og
    os andre - ja så vil du føle og gøre noget nyt.


    Et modsvar
    til Mindreværdsfølelsen:

    Livets mangfoldighed
    kender ikke til fotokopiering,
    dublering eller sammenligning. Livet er større.
    Du kan ikke finde blot eet eneste andet menneske,
    der er eksakt ligesom dig. Har netop dine gener, din opvækst,
    din historie, dine erfaringer, dine evner, dit ståsted - og dit udsyn.
    Dvs. har netop dine styrkesider - og dine svagheder.
    Det er derfor tåbeligt at sammenligne os indbyrdes
    uden at se kritisk på den Målestok, der bruges.

    Du og jeg er i vores genetiske rødder
    og psykiske basis vilkår unike, hver især ene stående.
    Blot fordi at vi er til. Og hvis vi tør føle og sanse denne gratis
    magi, vi alle har, vil vi bedre kunne vokse op og blomstre frem,
    som de træer, blomster og personligheder, som vi hver især
    har som en mulighed, et frø i os - og en dag blive MIG
    og DIG, sådan som jeg og du virkelig er
    og derfor kan blive.




    GummiTarzan opdagede det tidligt:
    "Hemmeligheden er, at alle mennesker har et talent.
    Og livet handler om at opdage, hvori dette består!"



    "Hvad vi menneker er bevidste om
    ved os selv og andre, skyldes vores tanker derom.
    Vi ser og er hvad vi tænker, for med vores tanker
    skaber vi verden, sådan som vi ser den."
    - fra Dhammapada.


    Er Kognitiv terapi noget nyt?
    Som gestaltterapeut er jeg enig og glad for denne
    nye focusering på "det, der sker i din tankeverden i nu ´et",
    og opdagelsen af betydningen af dette valg af kameraindstillingen
    der let kan præge hele den måde, hvorpå du griber dit liv an på.

    Der er helt sikkert meget godt at sige om Kognitiv terapi,
    især at denne metode beviseligt virker.


    Jeg synes blot at en rendyrkede Kognitive terapi
    mangler en masse andre vigtige livsdimensioner
    som indlevelsesevne, beslutningens betydning,
    valget - og glæden ved at blive mere aware.

    og alt det der er nede under hovedet.

    Gestaltterapeuter har længe været opmærksom på
    denne nære sammenhæng imellem ord og følelser,
    - dog ikke så videnskabeligt, som det sker nu.

    "Når jeg hører dig sige, at du BØR ...
    gøre dit og dat, så spænder jeg straks min indre pistol.
    Når jeg hører dig sige: "Jeg vælger at ..., så slapper jeg af.
    Der er simpelthen ikke nogen glæde og lyst i ordet Bør."
    som min gamle lærer gestaltterapeuten Tony Horn
    engang sagde til mig, da jeg var i den varme stol.


    Om at burde
    versus selv at vælge.

    Massevis af mennesker tager
    næsten ligesom en religion eller et politisk program,
    deres udgangspunkt i smukke ideale tanker og dagdrømme
    om hvordan de godt kunne ønske sig og forestille sig verden så ud:
    Og selvsagt skuffes og irriteres de igen og igen, eftersom
    vi jo ikke lever i Paradis - eller Utopia.

    Jeg husker selv hvor målløs jeg blev,
    da jeg protesterede imod noget som Natasha sagde:
    "Det er ikke retfærdigt, at det er sådan!." Hvortil hun smilende
    og helt cool svarede: "Har jeg - eller nogle andre - lovet dig
    at det altid er Retfærdigheden, der har ret og bestemmer?"
    Mig: "Ja, fordi sådan burde det være ..." og hun lo højt!

    Moralister, Idealister, Neurotikere og Perfektionister osv.
    - oh ja vi ved alle, hvordan vi selv og verden BURDE være.
    Set ud fra sådan en ideel målestok vil det, der reelt er nu
    selvfølgelig altid være mindre godt og føles mindre værd,
    end "sådan som jeg - du og det hele burde være."
    Når Burde ankommer, forlader Glæden,
    Lysten og Accepten hurtigt festen.

    Ligesom Lunkenheden, Modstanden og Splittelsen
    der ligger bag "Ja, men ....spillet" dukker frem. (Det, som er
    før det lille ord: "..., men ...." udraderes ved at sige "men", fremfor
    at du siger "OG", imellem 2 sideordnede sætninger og tanker).
    Oprøret imod "burde-ord" og tankelåse er en vigtig del
    af gestaltterapiens snart 50 årige historie.


    Denne vigtige Kognitive/ Mentale dimension
    har længe været i focus blandt os gamle psykologer
    og diverse andre psykoterapeuter. Især NLP-hypnotisørerne
    og NewAge folkene må siges at have finpudset teknikken.
    Kan du f. eks. huske Louise Hay - og Wayne Dyer´+ 2
    berømte bog fra 1976 : "Forny dig selv", fra Borgen
    og en lind strøm af: "Tænk positivt" selvhjælpsbøger.
    For ikke at tale om Fritz Perls miniforelæsninger..


    Vi taler kort sagt her
    om at mangle modet til at turde tænke optimistisk
    og tage bedre vare på sine egne interesse - måske kan den Nøgle
    forklare, hvorfor de fleste af os så sjældent føler sig rigtig glade
    og tilfredse ? Hverken med verden, livet, sig selv eller os andre
    - fordi BURDE-tankerne spænder ben for kreativiteten
    og erstatter tilliden til sig selv og livets egen rytme
    med en frygt og mistillid til sig selv og omverden.

    Get Real, my friend - mærk verden og dig selv:
    Verden, incl. jeg og du, er ikke, som vi burde være.
    Og ingen har lovet os, at verden er retfærdig og kærlig
    at den gode og rare, altid får sin belønning
    eller at den onde bliver straffet
    ... bortset
    fra i de der små vidunderlige glimt.


    Livet er større,
    end både min og din harddisk kan rumme.

    Vi udvælger alle helt selv, det udsnit af verden (A), som vi ser (B),
    og ingen af os ser Virkeligheden (A), sådan som den reelt objektivt er.
    Denne ydmyghed overfor tilværelsens overvældende storhed og bredde
    og vores egne begrænsninger svækker dig sjovt nok ikke. Indsigten styrker
    tvært imod din glæde ved, at du jo trods alt alligevel godt kan forstå
    noget, kan handle og lære at kontrollere en del af det der sker.

    Men altså ikke alt og alle - og slet ikke sig selv,
    når vi i vores lille sejlbåd er ud på det vilde stormfulde hav
    og vi mærker rædslen og panikken lurer på os i mørket,
    imens vi panisk prøver at styre en skrøbelige lille båd.

    Her er det livsnødvendigt
    at du holder hovedet så koldt som muligt,
    tænker konstruktivt, optimistisk og bevarer håbet.
    Dvs koncentrere dig på at bruge din sunde fornuft,
    skub frygt følelserne lidt i baggrunden og få løst
    de helt nære nødvendige opgaver osv.
    - lige her og nu.

    Gestaltterapien udvider denne kognitive terapi
    ved at se de smertelige følelser som naturlige og et udtryk for
    at en indre kamp imellem 2 - eller flere sider af dig, kortslutter.
    Nogle gange er dette måske uundgåeligt, andre gange
    er det et udtryk for en uforløst indre konflikt.

    Fordi disse indre stemmer
    bekriger, skændes eller skælder hinanden ud,
    fremfor at samarbejde og lytte til hinanden. Oftest skjuler dette
    sig bagved en ubevidst og ufordøjet brug af Burde-stemmer
    der oftest "blot" er "frygtsomme" eller "straffende ord"
    der engang prøvede på "at passe på dig" . Dvs.
    det er ord og stemmer fra din gamle fortid,
    der forhindrer dig i at se mere åbent
    og derfor kreativt - på nutiden.

    Du reagerer som en af Pavlovs hunde,
    når du hører en klokke løber mundvandet
    og du føler ikke at du vælger, men at det som sker
    sker uden at du overhovedet har noget valg.


    F. eks. at leve op til et Glansbillede
    versus at satse på at blive, hvem du ægte er.
    Burde-kravene kan også stamme fra Nutidens pres.
    Som flokdyr stræber vi et sted efter at presse såvel os selv
    og alle andre ind i en spændetrøje, der blot er en uoriginal kopi
    af det kultur ideal, der er "inn", "cool" og "hot" lige nu for tiden.

    I stedet for at øve og lære
    at blive mere dig selv, sådan som du ægte følt er,
    forsøger du at lave dig om til et cool image, et glansbillede.
    Din fantasi om, hvem du burde eller kunne ønske dig at være.

    Jeg mindes med tristhed 2005,
    da Mogens Lykketot tabte til Anders Fjog
    og efter tæppefaldet holdt en af sine bedste taler
    lige ud fra hjertet - i stedet for fra Frontallappen.
    Endelig fik vi set et glimt af følelserne i Ildsjælen,
    som var bag hans kolde, bidske Alvors Maske.

    Ligesom jeg har enormt svært ved
    at se Pia Hønsenumse lege med sine børnebørn
    uden at det bliver pinligt med al den selvretfærdighed,
    surhed og sammenbidthed, der skjuler hendes sjæl.

    Du har ikke blot et job,
    du bliver også i høj grad dybt præget af dit job.
    I stedet for at blive en mangfoldig unik personlighed,
    kan du derfor let ende med at blive et spejlbillede af,
    hvordan du tror, at vi andre bedst vil kunne lide dig.
    Du lever måske fint op til tidens krav og dit images
    - men aner ikke selv, hvem du selv egentlig er.

    Hvad føles ægte - som "dette er lige mig"
    og hvad føles uærligt og helt forkert?
    Mange ved det simpelhen ikke.

    Det vi gestaltterapeuter er enige
    med de Kognitivt-orienterede om er
    at ord, indre dialoger og hele baggrundsmusikken
    er af central betydning, hvis du ønsker at flytte på dig selv,
    dine følelser og adfærd - og på andre mennesker.

    Alt dette har jeg længe haft lyst til at sige
    til alle dem, der naivt tror at selvtillid kun handler om
    "at blive bedre til at spille spillet". "Bare lad somom du er
    uden frygt, uden tvivl og usikkerhed. Ja et Overmenneske,
    der ser ned på alle os stakkels svage Undermennesker,
    der øh .... "bare lige mangler lidt selvtillid og er bange."
    Den facistoide tankegang ligger ligesom i tiden
    og vores kultur - og kalder på et modsvar.

    Hvordan føles den tanke?


    Og så er det tid til en Joke:
    Der er rundt omkring mange sjove Selvtillidskurser,
    der mere eller mindre naivt prøver at bilde folk ind
    at det er dette selvhypnotiske spejltricks, der virkelig rykker,
    når folk savner selvtillid:





    Kun mennesket
    reducerer sig selv på den måde,
    ved hele tiden at ville være noget andet, end vi rent faktisk er.
    En elefant drømmer ikke om at flyve højt som en ørn, og din hund
    drømmer ikke om at kunne køre bil. Kun vi mennesker er optaget af
    at være "noget mere, større og bedre" - ja "noget helt andet",
    end hvem vi reelt er. Dette er vores enorme kreative styrke
    - og det er vores største menneskelige svaghed:
    Vi vil hele tiden have noget mere, have mere
    og mere - og være noget andet ...

    Ikke fordi der er noget galt
    ved at drømme, se frem til og godt ville opnå noget.
    Men hvis denne evne blot bruges til at pine og plage dig selv,
    ja så har du glemt det allervigtigste: At bruge din fornuft
    dvs. rette dine tanker bedre ind efter, hvad der er
    1. Vigtigt, 2. mindre vigtigt - og 3. helt uvigtigt
    - for dig og den helhed du indgår i.

    F. eks. det at være Intelligent og klog
    handler jo ikke kun om at kunne noget særligt
    eller være særlig god til det med ord, tal og penge.
    Et menneske, der hver dag er glad for livet, for sig selv
    sit liv - og os andre, er rent faktisk betydelig klogere,
    end selv den mest lærde millionær.


    Er du mindre værd?
    Et smukkere udgangspunkt kunne være
    at minde sig selv om, at der aldrig før i historien
    har været - og der vil heller heller aldrig mere komme
    et menneske her på denne jord, der er lige netop som dig!
    Heri ligger dit frø, din værdi - og din medfødte originalitet.
    Det er det "X", der gør dig til en ene stående personlighed.
    Du er allerede et menneske, som verden aldrig før har set.

    Der er mange mennesker, der godt vil ses, beundres
    og som har meget travlt med at være "noget helt specielt".
    Det sjove her er, at dette er de sørme allerede!
    De har bare ikke selv opdaget det!.


    Så udgangspunktet
    for at du kan vinde mere selvtillid, er - kort sagt:
    Lær at turde være mere digselv, fordi det er du bedst til.
    Du ved det sikkert allerede godt, men glemmer det for let,
    lige netop dér, hvor denne din allervigtige målestok
    er mest vigtig at huske at minde dig selv om.

    Måden du falder i hullet på, sker ved
    at du f. eks. begynder at sammenligne dig selv
    med os andre - uden at tænke over Målestokken.
    I stedet for at opdage dig selv i nu´et, som du ægte er
    ja så dumper du dig selv - eller sejrer blot over en fantasi.
    Du ser nemlig kun udad - dér, hvor du hellere skulle
    se indad - og mærke, tænke og føle efter.

    Hvordan tror du
    at din Selvopfattelse og dit selvVærd
    vil blive anderledes, hvis du tog mere udgangspunkt
    i hvad du reelt og ægte føler og mærker - lige her og nu,
    fremfor at du tror på, hvad vi andre siger om dig
    - eller ikke siger om dig?

    Eller opdager du ser kun indad, dér
    hvor du med fordel skulle se mere udad?
    Nogle går så meget op i Indre fornemmelser
    og deres indre tankeverden, at de ofte helt overser,
    de indlysende svar, der ligger lige foran deres næse
    hvis de blot hæver hovedet og får øje på os andre
    og alt det som verden - trods alt - har at tilbyde.


    Et central spørgsmål:
    Hvor meget mærker og føler du DIG, MIG, os og verden?
    fremfor at du kun ser kritisk - eller frygtsomt vurderende
    og fordømmende på dig selv, os andre og verden?

    En vigtig tilføjelse til en alt for Kognitiv-orienteret terapi
    er Fritz Perls gode råd: "Stop computing, stop analyzing.
    just let go. Loose your head and open your senses."
    Og bliv derved dejlig tanketom, blot lysvågen
    og opmærksom på øjeblikkets muligheder
    lige her og nu, som situationen er.

    Der er en vigtig forskel på, at "Når jeg ser på dig"
    versus "Jeg ser dig!". Når jeg ser , ser jeg mere
    eller mindre nærsynet og kritisk vurderende på dig.
    Når jeg ser dig, sanser og mærker jeg DIG.


    Dit Selvværd afhænger af din Målestok.
    Dvs.om du kender til din indre sans for værdier
    - versus din ydre Målestok for, hvad der virkelig
    betyder noget, er noget værd? Dette spørgsmål er vigtigt,
    fordi du og jeg lever i en forbrugerkultur, hvor vi let bedømmer
    hinanden på en masse nemme ydre Overfladiske signaler.
    Vi køber jo tit en flot Indpakning - og håber så på
    at Indholdet svarer blot lidt til Reklamens løfter.

    "Når en lommetyv møder en viis mand,
    så får lommetyven kun hans lommeuld."
    Kinesisk ordsprog.

    "Jeg går i byen for at finde en kvinde,
    der ligesom mig godt vil have en sjov aften
    med sex som en helt selvfølgelig desert.", som
    en frustreret singlefyr i 30´erne sagde til mig.
    "Lykkes det så?" - "Nej", sagde han surt.
    "Kun ind imellem - og ikke med de,
    som jeg allerhelst vil i seng med."

    "Kan det tænkes at du ser lidt for snævert
    på "en sjov aften"? og at de kvinder du også
    kan lide at snakke med, hurtigt lugter din plan?"
    - "Det har jeg aldrig tænkt på."


    Derfor hører du ofte en kognitiv terapeut spørge:
    "Er den måde, som du lige nu tænker, en brille at se på,
    som du selv har valgt ?" - "Er det en måde at tænke på,
    der fremmer eller blokerer dig i at opnå netop det,
    som du siger at du ønsker og stræber efter at få?"
    Dvs. "Tænker du med den tankegang, du har
    nu MED - eller IMOD dig selv?"

    Spændende nok virker denne nye "Kognitive Brille",
    ofte forløsende, når du har set dig rigtig godt ond på
    et eller andet, eller er fuld af uønskede pinefulde følelser.
    Kort sagt er det er god - og rimelig nemt at lære,
    magisk Nøgle til at skabe en forandring.




    Tanker skaber følelser.
    Så derfor - næste gang du føler dig "mindre værd, end X " ,
    og føler dig "helt uden værdi "
    , (som vi jo alle ofte gør),
    og hvor du - omme bag denne reduktion af dig selv - måske
    også er lidt småmisundelig? på en eller anden. )

    Klap da dig selv på skuldren
    fordi du opdagede dette og prøv så
    at tænk: "Ok - nu tænker jeg imod mig selv,
    hvad undgår jeg så lige nu at være opmærksom på?
    + Hvordan kan jeg tænke anderledes med mig selv nu?
    + Hvad vil det være klogt at tænke i den situation?

    Det kræver træning
    og en del øvelse at lære at tænke sådan,
    men opdag selv, hvordan dine følelser og handlinger
    meget snart forandrer sig ved, at du focuserer mere på,
    hvordan du tænker - og selv vælger at tænke og vurdere
    forskellige situationer ud fra andre Målestokke end før.

    "Det er simpelthen den mest effektive nøgle
    til at føle anderledes", siger denne yderst fornuftige
    gruppe psykologer, der kaldes sig Kognitive.
    + se www.psykoweb.dk/research.htm



    Magien ligger gemt i,
    at opdage hvordan du tænker.
    Dvs. om du mest tænker imod dig selv
    eller har lært kunsten at tænke
    med dig selv ?

    Sådan kan jeg lide at tænke på kognitiv terapi,
    fremfor at bruge ord som "at tænke positivt, og negativt",
    fordi mange af dem, der taler så smukt om "at tænke positivt",
    let overser, at det sgu da er ok at brokke sig, være ked af det,
    blive engageret, ja vred - og lufte sine kritiske indvendinger
    uden straks at få at vide: "Du er altid bare så negativ".
    Det kan være meget fornuftigt at være kritisk
    og ikke kun et udtryk for "negativ tænkning."

    Ideen er at åbne op for nye tanker,
    og nysgerrigheden - og ikke blot reducere hinanden
    ind i nye fordomme og "de nye Idealer"´s tomme båse.
    Jeg kan få helt kuldegysninger af at se fremtiden for mig
    bestående af bare positive, optimistiske og glade mennesker.
    (Se mere derom her: /www.neuropharmacology.com/
    + www.psykoweb.dk/fakta/fremtiden2.htm
    + www.huxley.net/index.html )



    Psykologisk set
    handler Selvaccept, Selvtillid og Selvværd, for mig altså
    primært om at turde se denne ufattelige store ukendte verden
    som den er - og at leve, så du kan være dig selv bekendt.
    Mærke, føle og blive den personlighed, du har i dig
    og lære at tro på at du nok skal klare dig, når det går løs.
    Noget der selvklart bliver styrket hver gang
    at noget svært - trods alt - lykkes for dig.

    Selvtillid er en åben, nysgerrig
    og tillidsfuld holdning at møde verden med, trods alt.
    Dette er et livslangt projekt - som vi alle er deltagere i
    og ikke et konkurrencespil, hvor kun nogle få vinder
    og de fleste derfor taber. Vi kan alle vinde os selv,
    finde kærligheden og skabe et værdifuldt liv,
    hver på sin måde, der virker fint for os.


    Selvrespekt starter - kort sagt
    i det øjeblik, hvor du beslutter dig for
    helhjertet at acceptere dig selv på godt og ondt,

    som du reelt er. Dvs. du opdager dig selv som en personlighed
    og begynder en personlig udvikling frem imod at blive mere DIG.
    Et aldrig før set individ - i sin helt egen ret - med sin eget værd.
    I denne vigtige opdagelse ligger der en stor frihed, og en glæde
    ligesom der også er en stor accept af sin basale Alenehed
    - men det er en anden diskusssion.

    Desto mere du accepterer denne udfordring til dig selv,
    desto mere vil alle disse absurde, tåbelige og selvudslettende
    refleks tanker + Sammenligningsfølelser, (som misundelse, tvivlesyge,
    selvhad, mindreværds- og mereværdsfølelser) oftest fordampe,
    som nattens mørke og morgentågen gør det, når solen får fat.

    Denne understregning af
    Oplevelsen, Integration og Beslutningens styrke,
    dvs. hele holdningen og processen at blive opmærksom på Valget,
    adskiller endnu Gestaltterapeuterne fra de "rene" Kognive.
    Men ellers er vi enige om det meste.

    De mange ord og tanker, du kan se her i www.psykoweb.dk
    kan med nogen ret godt kaldes for en gang Kognitiv terapi
    - hvis nogen har lyst til at sætte mig i bås.



    Opsummering:

    En del af forskellen
    på et godt eller dårligt liv,
    er, hvordan du tænker på dig selv

    og hele den måde, hvorpå du løser de dilemmaer
    og vanskeligheder, som netop du nu står overfor.

    Du er som en roman med mange kapitler,
    som der aldrig før er blevet skrevet i - eller læst
    og som ingen andre vil kunne skrive lige som du
    om dig, dine tanker og dit liv. Kender du forfatteren?

    Alle "De andre", kollegaerne, vennerne, ægtefællen,
    forældrene, skolen, arbejdsgiverne etc. sammenligner os.
    Vi vejes og måles ud fra nogle ganske få enkle faktorer,
    som tjener deres formål og behov - og det er ikke altid
    i vores bedste interesse, som folkeskole-debatten
    lige nu - om et væld af Tests - sætter focus på.

    Ud af den herlige utæmmede energikugle
    som vi alle startede vores tilværelse med at være,
    viser det sig efterhånden, at "de" - og vi selv?, kun kan bruge
    en ganske lille tynd skive af os. Det er oftest den del, som vi får ros,
    karakter eller en sum penge for = "Den del, som de andre kan bruge."
    Det bliver værdsat - de andre sider af dig, må du selv værdsætte.

    Og noget af det første du da vil opdage
    er, hvor begrænset vores samfunds mål og værdier er:
    "Hvis du ikke kan spise det, tjene eller spare penge på det,
    ja så er det ikke noget værd!" - er normen. Det er et fattigt svar
    på livets urgamle og evindelige udfordring til os om
    generation for generation - at skabe et bedre liv.


    Målestokken
    er først udenfor - og så
    inde i dit hovedet. Den er tillært.

    Og hvis den kun måler, om du er noget værd i penge og til sex
    eller "er nyttig for andre" - ja, så er det ikke godt for dit selvværd.
    Resten af dig, som de ikke kan bruges til deres formål, overses
    eller bliver opdraget væk - og visner, så vi alle ligner hinanden
    mere og mere. Og ja - det gør kun dig og os fattigere
    og er ikke særlig godt for humøret.

    Det er desværre nok uundgåeligt
    - og måske ønskværdigt indtil en vis grænse,
    som heldigvis hele tiden diskuteres og omdefineres.
    For hvordan ville et frit samfund af vaskeægte originaler,
    ja meget selvstændige og tilfredse personligheder dog se ud?

    Ville de gide at knokle lige så meget, som vi gør nu ?
    Ville de blive kedeligere, dummere eller gladere end os?
    Tja - sandsynligvis mere festlige, kreative, blide og vilde,
    end såvel du og jeg overhovedet kan forestille os.
    Vi ville i hvert fald måle = værdsætte os selv
    og hinanden helt anderledes, hvis
    Målestokken var anderledes.


    Pointen her er
    også mere at sige, at alt dette betyder,
    at det er ret vigtigt, hvordan du tænker.
    Og at du ikke selv behøver at hjælpe dem
    der undertrykker dig med at smide resten af dig selv ud.
    Som "noget, der ikke kan tjenes penge på" - og som derfor
    kun vurderes som "værdiløst" - eller "mindre værd" af dem,
    der bruger denne enkle Målestok i deres vurdering af os.
    Fanget denne snævre Nyttetankegang visner kulturlivet,
    poesien, ja hele magien i livet - og kreativiteten,
    som er Menneskets helt unikke styrke.

    Sådan som du også selv let gør,
    når du kalder dig selv for "håbløs", "ingenting værd",
    "et nul", "en værre lort", "helt ubrugelig" og "total værdiløs".
    Dvs. er Skamfuld i dine egne øjne = "helt uden værdighed".
    En skæv forstyrret kognitive (tankemæssige) logik fodrer
    blot frygten og selvforagten - og svækker dig kun.
    Du opnår det stik modsatte af, hvad du ønskede.


    Selvværdsfølelsen
    handler mest om at lære at værdsætte det, som du er og føler
    lige nu + det, du har erfaret og lært. For at føle et større selvværd,
    må du - som antydet ovenfor - have fundet din egen Målestok
    for, hvad der er noget værd her i livet. Og hvad som er tomt,
    ligegyldigt, værdiløst - og derfor meningsløst - for dig.
    Selvværd hænger i mine øjne uløseligt sammen
    med at kende sine livsværdier. Dvs det,
    der gør livet værd at leve - for dig.

    Selvværd er ikke alt her i livet,
    men intet er rigtig noget værd uden.
    Og de svar, der er i denne vidt åbne konklusion
    ligger ikke gemt i dine gener eller i din indre biokemi,
    men i selve den måde, hvorpå du vælger at tænke på
    opfatte DIG selv på + i din voksne nysgerrighed om
    alt det, som sker med, imod - og omkring dig.
    Er livet ikke spændende?

    Dit indre følelse af selvværd = selvrespekten afspejler
    om du har gjort dig klart, hvad der gør livet værd at leve
    for dig. Hvad du har brug for, for at føle at livet er godt.
    Og i hvor høj grad at du evner at nå dine mål.

    Kender du din indre målestok?






    Hvordan føles
    disse lidt anderledes tanker

    om det at være dig og mig i dette forvirrede samfund,
    hvor det alt for ofte er svært at få tid til at tænke klart og enkelt,
    (- som ovenstående analyse forhåbentlig er et eksempel på? ).

    Teorien er, lidt firkantet sagt:
    at Kognitive terapeuter som udgangspunkt, siger
    at det næsten er umuligt at ændre direkte på en følelse.
    Men da tanker i meget høj grad skaber følelser, vil selve det
    at du øver og træner dig i at forandre på din indre dialog og tankegang,
    ofte også kunne medføre - at du derved føler noget helt anderledes
    og når du føler anderledes, ja så gør du også noget nyt.


    Kort sagt:
    Hvad tænker og føler du,
    når du ser dig selv i et spejl?

    Prøv selv at overveje dette:
    Hvad kommer først - tankerne?, eller følelsen ?
    Vurderer, bedømmer og sammenligner du først
    - eller ser, føler og mærker du først det du ser?



Videre til den næste side


Tilbage til oversigten
over hele Selvtillidskurset


Til Index