Andre siger:
4. Selvtillid, det er at have 99 % check på sit liv.
Dvs. have en stor selvdisciplin, en meget stærk vilje
og en imponerende selvkontrol, som gør at man
smiler, når noget gør ondt - det er idealet.
Og jeg fik her vist nogle billeder fra ugebladene
af Hollywoods svar på, hvad succes, magt og Egopower er
for noget, i dag. Udfordrende frække silikonewalley bambier
og arrogante bananer med store dollarsmil, og tænder der lyner
som en stor hvid haj, der får øje på en lille uskyldig fisk.
Reklamefolkene ved godt, hvad folk ser op til
og hvad vi selv synes, at vi mangler.
For mit indre syn
ser jeg en bevidstløs soldat, som går stiv strækmarch
igennem livet. Alt er under kontrol. Her er ingen fejl,
nul huller - og alle menneskelige følelser er
blevet kastreret helt væk, så kun det
tomme tåbelige dollarsmil er tilbage.
Indeni føles da måske en sær ro,
som bunder i "at jeg ved jeg kan klare alt
og alle - og at andre mennesker frygter mig.
Jeg behøver ingen, og ingen vil savne mig, når jeg dør.
Jeg kan bare alt selv - og jeg har nok i mig selv."
Nogle - især meget usikre og flagrende unge mænd,
synes, at sådan nogle Jernmænd er dødseje og udstråler selvtillid.
Engang hed han John Wayne, James Bond, og så kom Rambo.
og så kom .... Her i år 2.005 hedder han ... eller hun ?
.............  .......................
Personligt synes jeg, at den slags
ensomme eendimensionelle magtmennesker er
uhyggelige Zombier, der blot gør, som der bliver sagt.
Totalt forudsigeligt vandrer disse døde sjæle rundt, og er stolte
over - at de har holdt udsalg af deres unike mangfoldighed
og lever et liv uden at ane, hvad venskab og kærlighed er.
Livet er blevet reduceret til den rene overlevelse.
Ja, du er blevet imponerende stærk
- og hvad ellers kan du?
Dette facistoide ideal,
om at blive et Overmenneske
og "ikke blive set ned på" som et Undermenneske,
findes stadigvæk. Gemt omme bag nutidens krav om,
at det er sejt, hot og flot at være total checket, have styr
på det hele og imponere andre med sin fuldkomne selvkontrol
Blive eet med sit Image = sit glansbillede, er det succes?.
"Jeg er vist lidt for perfektionistisk",
siger du (undskyldende, du sådan praler lidt).
"Nåh" - siger jeg så. "Hvad har du da lavet, som
du er stolt af, er blevet så godt og 100% vellykket ?"
"Øh" - siger de fleste så: "Det er ikke, fordi at jeg har
lavet noget, som jeg er helt tilfreds med. Det er mere det,
at jeg er så bange for at få kritik og for at gøre noget forkert."
"Ja, men så er du da ikke en ægte perfektionist, vel.
Det er som at kalde sig selv kunstner, uden at have solgt et billede .
Er du ikke snarere lidt for kritik-følsom?", spørger jeg drillende.
"Åh jeg hader at være så forbandet sårbar!" - lyder svaret,
mens tårerne banker på bag de mascarafarvede øjenlåg.
Lidt mere om
at synes, versus at være:
Denne erfaring er der mange, der har gjort sig:
Lige omme bag den barske, hårde og stivnede facade,
gemmer der sig et usikkert menneske, som hader sig selv
og sine ægte følelser. Emballagen er flot og smuk,
men indholdet, sjælen og varmen, mangler.
Prøv engang en lørdag aften
at gå på discotek og tag dig en snak
med en af de mange veltrimmede "perfektionister",
du kan finde der. Jo mere checkede de ser ud,
jo mere bløde og usikre er de oftest indeni.
"Du har kun dig selv at stole på,", som en sagde:
"og det som livet handler om, er at sælge sig selv dyrt.
For at kunne gøre det, må du udstråle selvsikkerhed,
stil og selvkontrol. Du må lære at spille spillet."
Det her parringssted er den rene jungle
og alle går efter, hvad de kan se."
Det er tidens krav
- siger mange, uden at tænke videre.
Men ikke engang en computer fungerer altid 1oo%.
Intet som er levende, og derfor i stadig forandring, er perfekt.
Kun stendøde objekter, ting, fotos og kunsthåndværk
kan blive perfekte - ikke mennesker.
Forleden hørte jeg dette:
"Det perfekte er netop Perfekt,
fordi det ikke er helt perfekt."
- men det er en anden snak.
Spørgsmålet her er:
Bliver det ikke hurtigt udmattende hele tiden
at skulle være så checket og superkontrolleret?
Bliver man ikke let både tom, stiv og kedelig ?
også indeni ? - af dette imagespil for galleriet.
Sådan ser livet altså ud for nogle.
En glat pæn maske, et energetisk godt udført skuespil
og "det at JEG kører løbet" = er at have en stor selvtillid.
"Image er alt", som Madonna og modebranchen siger.
Tja - og ja, er der noget om det?
Der er i sandhedens navn nogle, som reelt set er cool.
Men om Selvfølelsen så har det lige så godt som Imaget,
det håber jeg, at de selv checker af inden de sover
og visner væk i deres selvskabte ensomhed.
Sandheden er oftest:
"Ja, du er ene, stærk og smuk - og ligeglad
og ensom ad helvede til i din "perfektionisme".
Men hvorfor gøre en dyd ud af det?
Det lyder da ret tragisk ikke?
En variant af denne 4. selvtillidsopfattelse
er denne mere ærlige magtorienterede definision:
5. Selvtillid er
at have indflydelse og gennemslagskraft.
"Det er din evne og stædighed til at kunne få kørt dine planer igennem.
Selvtillid er at kunne tænke målrettet, optimistisk og konstruktivt."
"Det er en, som tænker mere på helheden, end på sig selv.
En kollega som er på samme tid er en af os, og sig selv.
Det er en personlighed med gennemslagskraft."
Sådan er der mange - såvel i erhvervslivet, som udenfor
i mange forskellige fag, der definerer ordene:
Selvtillid og Selvsikkerhed.
Desværre
møder du også her denne variant: "En sand professionel,
er en, som kan skubbe sine personlige følelser i baggrunden
og koncentrere sig 200% om det saglige. En professionel er
en, som lader sin personlighed blive ude i omklædningskabet."
(Og så er vi næsten tilbage til definision 4. igen. (se øverst))
6. Andre siger selvtillid
er at turde se andre i øjnene,
være nærværende, kontant, direkte
og klar i sin tale. Et menneske, du kan mærke.
"Det er et menneske, der hverken behøver at råbe eller skrige,
eller være ydmyg og selvudslettende i sin adfærd.
Når han/hun siger noget - lyttes der."
-"Selvtillid sker, når du tør stå ved dig selv,
..lige netop sådan, som du har det og er - lige netop nu."
-"Selvtillid? - det er, når du kommer rent ud fra hjertet."
-"Selvtillid? - det er et menneske, som hviler i sig selv,
...som er afslappet, glad, har fred med sig selv
...- og er i balance med sine medmennesker."
Dette lyder jo som en rar tilstand at befinde sig i.
Jeg har endnu ikke mødt nogle, som har det sådan
hele tiden. Heldigvis (?) er vi mange, som godt kender
til at have det sådan, ind imellem. For andre er det
noget, som måske kun sker een eller to gange
i løbet af hele deres liv.
Denne 6. definision af Selvtillid
bruges meget indenfor Assertions-træning,
(som jeg kalder Selvtillids- eller Selvbekræftigelses-træning.
Denne terapiretning kan du læse meget mere om på min psykologiske
linkreol, se under Assertion og Kognitiv terapi.)
7. En syvende definision,
som jeg godt kan lide, er denne:
"Selvtillid?
Det er at tro på, at jeg nok skal klare mig
godt nok - også når jeg kommer ud i det uvisse,
det aldrig før prøvede - og når det hele
går helt i kluddermudder."
Den synsvinkel vil du ofte møde hos gestaltterapeuter:
"Jeg har opdaget, at hvis jeg fortæller mig selv at jeg ikke kan
noget, ja så mister jeg straks selvtilliden - og hvis jeg fortæller mig
selv, at "det kan jeg godt lære", ja så får jeg hurtigt selvtilliden igen."
"Jo mere du er tilstede i nu ´et, og sanser øjeblikket
desto større styrke, overblik og selvfølelse vil du føle."
som min gestaltlærer Natasha Mann engang sagde til mig.
Tony Horn: "Selvtillid ? - det er at kunne sige:
"Jeg har rent faktisk mange gange før prøvet
at stå i denne her situation - og det plejer jo
for det meste at ende godt.""
Og så er der nogle, som siger:
8. Selvtillid, det er noget, nogle har fået i vuggegave.
Det handler i meget høj grad også om at have haft
nogle rigtig gode forældre - og gode lærere.
Der sad en lille pige på 3 år i børnehaven,
og plukkede bladene af en Marguerite, imens hun sang:
"Ih, hvor han elsker mig, han elsker mig meget - elsker mig,
elsker mig meget mere. Og endnu mere!" Igen og igen
med en glad stemme. Hun udstråler stor selvtillid
og er dødsikker på, at hun er værdsat.
Senere hen som voksen, vil du kunne høre hende
sige til den mand, som en dag siger "Jeg elsker dig!":
"Det kan jeg godt forstå, at du gør." Måske med et smil?
Eller tænk på den dreng i skolen, som slog en stor prut,
og da de andre drillede ham, udbrød han helt skamløst med
retfærdig harme: "Når man lugter så godt, som jeg gør,
så må man altså godt slå en prut!"
Det havde han lært hjemmefra.
|
