Og hvad fandt jeg så ud af?: I undersøgelsen af folks selvtillids-definisioner fandt jeg ud af, at der er mange som mener selvtillid kun er = "at gøre det rette indtryk på andre mennesker." At synes.fremfor at være og reelt føle sig glad og stærk. Selvtillid handler om "en udstråling af overskud og gå på mod." Det er, hvad de fleste mennesker lægger i ordet selvtillid. Og hvordan man så opnår det? det er yderst uklart. De, der har tænk dybere sætter focus på den udadvendte definision og forbinder Selvtillid med energi, gennemslagskraft og evne til at opnå indflydelse på en effektiv facon. Assertionstræning er et svar på den opfattelse. Selvtillid opstår, når du når dine mål her i livet. Og andre lægger mere vægten på den indadvendte definision, hvor det mest handler om at føle sig godt tilpas ved det du gør, tænker og har opnået her i livet. Selvtillid er = hvordan det føles at være dig og hvordan du har det med os andre. Og selvfølgelig har begge ret, hver på sin måde. Begge dele er vigtige at lære for at leve et varmt, spændende og gennemlevet liv. Jeg har det bare tit sådan, at når jeg hører nogle sige at "X bare mangler lidt selvtillid"... eller: "Dette lykkes for Y, fordi han /hende den dag havde en stor selvtillid" ja at så, er vi igen tilbage til råbet efter Trylledrikken. Jeg kender ingen, som har fået mere selvtillid blot ved, at en med ivrige øjne siger: "Du trænger da vist bare til at Tro lidt mere på dig selv!" Det kvikke svar: "Ja, men hvordan får jeg så den?" mødes bare med gode ønsker og ubrugelige forslag. Dér, hvor du har brug for en, som gider lytte til dig ...(og som du blot ønsker skal prøve at forstå dig ?) får du en moralsk opsang og et par hurtige råd, som du sandsynligvis endnu ikke er parat til at afprøve i praksis. Kommunikations-kaos ´et i dette vigtige mødepunkt, tror jeg også handler om, at selve ordet "Selvtillid" er så tåget og mystisk, så vi bruger det som et magisk trylleord dér, hvor vi måske blot skulle lytte bedre efter. "Du har ret. Jeg savner noget mere Selvtillid, det lyder rart!, men hvordan f. får man noget af det?" som en ung punker engang sagde til mig ... og vækkede mig af min sædvanlige måde at tænke på selvtillid. Selvtillid starter ikke med, at du tror på dig selv. Du er sgu da ingen gud, gudinde, så hvorfor Tro på dig? Det er ok, at du ikke tror en pind på dig selv i starten. Start i stedet for med at tage udgangspunkt i det, du ved. Gør dig dit udgangspunkt klart, så du ved, hvor henne du reelt set står nu - med såvel dine plusser og minusser.+ se 2 . Og se så fremad. Vov at drømme, dagdrømme og se resultatet for dig. Hvis du ikke kan forestille dig det, så kan det ikke ske. Men hvis du kan se det lys levende for dig, så sker det også før eller senere, der hvor drøm, mulighed og den gode forberedelse mødes. Glem alt om, at der på helt mirakuløs facon pludselig vil skylle et stort brus af selvtillid igennem dig, som uden bøvl vil bære dig let igennem alle dine kampe. Så let er det desværre ikke. Selvtillid kommer altid først bagefter en handling. Styrkefølelsen og troen er der desværre aldrig, lige når du står og skal bruge den. Det er min erfaring. Du kan læse meget mere om, hvordan dette konkret omsættes i praksis ved at læse vores bog om "At blive sig selv, sammen med andre", som vi har lagt gratis ud på nettet.

.... Den praktiske betydning heraf: Sådan som jeg her bruger ordet selvtillid, er det mest af alt en følelse - som alle andre følelser. Det er ikke en evne - dvs. noget, du har eller ikke har på samme måde, som du har to ben, 2 hænder et kvikt hoved, examenspapirer, en bil, eller penge osv. Selvtillid er ikke noget fast og uforanderligt Selvtillid er en Belønningsfølelse. Det er en styrkefølelse, som kommer - og går. Følelser er ikke konstante eller særlig stabile, lige så lidt som det at føle glæde, lykke, triumf, mæthed - eller sorg og vrede er noget, som du konstant kan føle hver dag livet igennem. Følelser kommer, og går - med mindre du klamrer dig til dem, du egentlig burde give slip på. Selvtillid har oftest noget at gøre med præstationer. Du føler let en stor selvtillid, når du ved, at du godt kan klare det, du er i gang med. Selvtillid hænger uløseligt sammen med "at være god til noget" og "at vide, at du godt kan." Dvs. Selvtillid er en rar bekræftelse af, at du er specielt god til noget og godt kan noget, som er noget værd for dig selv - og måske, måske - også for andre. Selvtillid er en belønning til dig, fordi du vovede dig helt derud, hvor du ikke før har været + at det endte godt! Du lykkes, det lykkes - måske bedre end du og andre troede muligt, da du startede? Når du starter et selvtillidsprojekt, aner du reelt set intet om, hvordan det vil ende. Du kan med fordel ønske og ville noget, stræbe efter et mål, se en vision for dit indre syn - og håbe på at nå frem, men det allerførste skridt på rejsen - er det lige nu, foran dine fødder. Måske skulle vi skelne imellem Det hurtige kortvarige Selvtillids-fix og den dybe selvvundne Selvtillid? De mere overfladiske metoder som at gå agurk på butiksindkøb, købe smart tøj, en ny bil og computer, en plastik kirugisk forskønnelse og diverse andre "humør-stimulanser" som at rulle en joint eller slynge en whisky til ned, før du tør byde op til dans med ham /hende, som du længe har stirret sultent på. + Se ind i et spejl og sig: "Jeg elsker og tror på dig!" Du kan højst forvente at disse købte fix kan give dig et ganske kortvarigt løft. Den selvtillid, der gror frem i et menneske, der har kæmpet sig ud af angstens rædselsfulde greb eller kæmpet sig op af et depressions hul og brudt en livsstil, man ikke kan lide og opdaget at ens nye liv på egne betingelser faktisk er gået hen og lykkes. Den følelse kan ikke købes for penge. For ikke at tale om den forfatter, der efter 2 - 5 år endelig samler mod til at få udgivet sin bog - og forlaget siger ja. Den ægte selvtillid er den, som man selv har vundet og gjort sig fortjent til - den går langt dybere. Måske er det det samme lange seje træk med at holde gejsten op uden at få en belønning nu, som gør, at de med lange uddannelser bag sig, ofte har mere selvtillid, end de der hurtigt gik ud for at tjene penge? En anden vigtig erfaring mange har gjort sig mht. spørgsmålet om Lykke-piller virker bedre eller om de er dårligere end en Psykologisk behandling? er at de er ligegode i starten - men at den psykologiske selvhjælpskur virker langt bedre på længere sigt. Der kommer langt færre tilbagefald + se 2 Årsagen dertil er at de, der klarer sig igennem disse livs-kriser med hjælp fra en nervepille, går glip af den dybe styrkelse af selvtilliden, som de der selv klatrer og kæmper sig ud i friheden, vinder i processen. De tror at det var Pillen, der gjorde forskellen. Vi, der selv har sejret over frygten, angsten, tvivlen, sorgens og depressionens mørke ved at vi selv var forskellen.

Noget nyt, som jeg godt vil tilføje i Selvtillidsdebatten er betydningen af denne iagttagelse: Selvtillidsfølelsen kommer altid bagefter. Styrkefølelsen er der aldrig, når du skal bruge den! Styrkefølelsen venter på dig forude som en belønning. Lad os se, hvordan det passer med praksis: Står du f. eks. på 5 meter vippen i svømmehallen og ønsker at tage et hovedspring, ja så kan du godt bruge mindst 5-10 kilo selvtillid. Men her ved du godt, at denne gode stærke følelse først skyller igennem dig - når du vellykket er dukket op fra bassinet, efter udspringet. Bruset kommer først, når du har bevist at du godt kunne. ......... Dvs. at jeg påstår at du først føler Selvtillidsfølelsen bagefter, at du har handlet - når det du gjorde, er lykkes. Selve drivkraften, eller sparket bagi, der får dig til at hoppe ud fra 1 - 10 metervippen, kommer fra lysten - eller fra hovedets kommandocentral, som styrer beslutningen og viljesenergien. Sparket kommer ikke fra selvtilliden! - Det kommer fra den gulerod, du ønsker at opnå med dit hovedspring - eller den skamfølelse, som du vil undgå. Om det, du gør så også udløser selvtillidsfølelsen afhænger for det meste meget af resultatet. Pisken og guleroden har altid kunne få folk til det utroligste, ligesom en indre trang til at overskride sine kendte grænser og begrænsninger også har kunnet flyttet milepæle. Du og jeg kan jo godt tage en chance og kaste os ud uden først at føle den mindste gnist af selvtillid, hvis vi blot er desperate nok, presses nok - eller ønsker at score gevinsten. Følelsen og resultatet er dog langt bedre, når vi selv vil det, fordi vi har lyst til det - og godt kan lide processen. Kun når motoren indeni er tændt, taler psykologer om en ægte Motivation, Når drivkraften kommer udefra, er er det rigtigere at bruge ord som at lokke, at skubbe til, at true og presse og forskellige andre variationer af Guleroden og Kæppen. Disse kan få os i bevægelse, men motivationen ophører lige så snart Guleroden er spist, og kæppen er væk. Vi kunne også sige at nødvendighedens tyrani og omverdenen pres kan tvinge os i bevægelse - versus at vi kan vælge selv gå på opdagelse i det, som bliver dit liv.

Det nye er også, at der findes en anden mere blød vej der mere ser Selvtillid, som en øvelsessag, end som en egenskab - eller en karakterbrist. For nogle år siden taltes der meget om positiv tænkning og visualisering-teknikker, som på mange måder ligner det, der nu kaldes Kognitiv terapi. Dvs. at lære sig kunsten at tænke positivt og optimistisk bl. a. ved at tale venligere med sig selv, end før og at lære at se noget godt for sit indre syn - fremfor kun at fantasere om katastrofer. Recepten herfra lyder: Lær at stoppe de negative, (og især da de pessimistiske tanker). Optræn så din evne til at tænke konstruktivt og optimistisk. Tænk med dig selv, fremfor som sædvanlig blot at tænke imod dig selv. Dette kan læres via øvelse, øvelse og atter øvelse indtil det en dag er blevet til en ny og bedre vane. Næsten som at lære at spille en ny melodi på sit livs klaverbræt. Mange af de nye selvtillids-teknikker er oftest gode og effektive. De virker mest ind på at styrke motivationen, dvs. lysten til at turde springe ud i det ukendte og svære. De kan godt støtte dig til - at du tør prøve! .

Og der er brug for noget mere end blot ønsket og gode tanker om "godt at ville prøve en dag". Den indre motor skal tændes, og du skal selv træde på speederen ellers stopper din bil lige så snart, vi andre ikke skubber den adsted. Der sad engang 4 fede frøer på bredden af en skovsø. Den ene frø visualiserede, tænkte meget positivt og tog så en beslutning: "Nu vil jeg altså prøve på at springe ud i søen og svømme en tur rundt derude, dykke og have det sjovt." Hvorfor sidder der stadigvæk 4 fede frøer på søbredden?

Til den næste side