Lidt om
Den onde spiral,
som kan skrue dig ned og ned og ned

og stigen, der kan føre dig op igen.



Som du sikkert selv har erfaret,
så kan selvtillidsfølelsen lynhurtigt forlade dig,
som hvis du hiver
proppen ud af et fyldt badekar
Du kan få en følelse af at sidde på en glidebane,
der bare snurrer
dig rundt og rundt - nedad
i meget stærk fart. Det er skræmmende.

Den ene fiasko
udløser snart den næste
i et hæsblæsende tempo.
En ond panik-spiral,
som kun synes at skrue dig dybere og dybere nedad.
Dette udløser selvklart hovedløst en endnu større panik,
der så let gør, at du helt taber overblikket og fornuften.
Og så bliver det, du gør - blot værre.


Den hypnotiske fastlåsning:
"
Ja, men det kan da ikke passe! " - Tanken
og følelsen,
kan være utrolig svær at give slip på:
"ja men, det kan da bare ikke passe!", "Det er forkert",
"Det burde ikke kunne ske", eller "Det er ikke retfærdigt"
osv osv. Det kan ende ud i den rene ruminering. + se B
Se mere om "Tvangs-tanker" her + her + her + her




 Og det bliver bare værre:

Hvis du ikke kan se den snurrende gif ?, så klik her:
22-optical-illusion-gifs-that-will-make-you-feel-high
Prøv blot at få et lille glimt af "hovsa+ hypnose oplevelsen",
hvor fornuften ikke kan følge med + kik her:
.1 + 2


Morale:
Det er svært at give slip på noget,
som du simpelthen ikke kan forstå.
Og dette sker let, hvis løsningen ligger
på et helt andet niveau, end der,
hvor problemet blev skabt.



........._________


........




Når du opdager
at du er faldet ned i et dødsygt hul:
husk da et gammelt sømandsråd,
hvis du befinder dig på en nedadgående glidebane, er det vigtigt
at række armene ud og gribe fat i nogle venlige medmennesker.
(Der jo oftest står parat til
at stoppe nedturen og hjælpe dig op
igen på din 1. etage - ja måske tilbage igen til "dit optimale jeg",
-
hvis du altså selv råber op, beder om hjælp og gør noget.
"
Den, som hjælper til selv, hjælper vi"- sagde de.

Ind imellem må vi alle sammen erfare, at "alene
kan jeg simpelthen ikke klare det her, og sige:
Hjælp!"
Det er ingen skam.
Det er faktisk klogt at kunne
række ud - især når det er tiltrængt.

Men får andre lov til at give dig en hånd?
Nej, fordi panikken, smerten, æren, stædigheden og stoltheden,
oftest gør os blinde og døve overfor andre. "Når jeg ingen tillid
har til mig selv, ja så føler jeg heller ingen tillid til dig." Og,
"når jeg ingen tillid har til mig selv, andre og verden,
ja så bliver livet frygteligt truende, tomt og ensomt."
Sådan lever alt for mange mennesker.


Ser du TV?
Ude i hverdagen viser det sig desværre alt for ofte,
at der simpelthen ikke er nogen bund i hvor dybt vi alle
kan synke ned i et helvede af ulykker og smerter.
Der er simpelthen ingen bund!

Læs om menneskeskæbner i blade og bøger - og opdag,
at der ikke er nogen bund i de menneskelige tragedier og ulykker,
i de triste skæbner, i smerter, i vanviddet - og i ulykkeligheden.

Livet er ikke en elevator, vi lever i med en bund, og et loft.
Vi lever i en evig foranderlig og overraskende fri verden,
som vi lige netop - og knap nok, forstår en dyt af endnu
- og som vi kun indimellem kan magte og kontrollere.

Gud er død,
(i hvert fald som overopsynsmand.
hvis han da nogensinde har været her?)
og ingen af os mennesker er guder eller gudinder.
Heldigvis - sikke dog også for et møgjob at have.
Se dig omkring, se hvor få der er glade og tilfredse
med det liv og den planet, som vi har fået.



Det, der er mest djævelsk
ved at være fanget i en ond = panisk/ desperat - spiral, er
at du hele tiden tror, at nu kan det altså ikke blive værre!
At NU - har du altså nået bunden. Men det er oftest et selvbedrag.
Der er ganske enkelt ingen bund! - lige så lidt som der er noget loft.

Kender du følelsen af
at tabe opdriften og bare falde og falde?


Når
og hvis panikken en dag griber dig,
så prøv at STOPPE OP, ræk en hånd ud
og opdag at du godt kan lære noget nyt derved.
Også af dine fiaskoer.

Se udad og ikke kun indad.
mange, der falder igennem, bliver så selvcentreret
at de ikke kan se den løsning, der ligger
lige foran deres næsetip.

Det 1. trin ud af en ond spiral er derfor
at kunne mærke, hvornår du ganske enkelt
må STOPPE OP! - og gribe fast i noget konkret.

Når du så igen
har genvundet trygheden, kan du gå videre
analysere: Hvor, Hvorfor - og Hvordan det gik galt.
Men vejen op, starter ikke med at forstå din nedtur,
men ved, at du først undgår at ryge dybere ned
i et forudseeligt sort hul af afmagtsfølelser!

Alt for mange stopper ikke op,
og beder ikke om hjælp, men begynder
i stedet for hektisk at lede efter en syndebuk:
Du ved: "Er det nu min skyld? - eller din, eller ? skyld",
at vi/ jeg er havnet i denne suppedas?" Svaret på
dette spørgsmål er ikke særlig opmuntrende
eller særlig hjælpende til at løse problemet,
som er: Hurtigt at komme op igen.



Det 1. trin er
derfor ikke: Hvorfor har jeg det sådan?
eller "Hvorfor er du faldet ned i det hul?"
eller: "Hvem har skubbet dig her ned?

Det, som er meget mere interessant, er om du
nu gider tage fat i stigen - og selv tager de første trin
op imod friheden og den grønne græsplæne igen.
Her er en stige - tag så selv et trin ad gangen
og du vil få en succes oplevelse.



Når du så en dag
er "oppe igen", og ude
af det frie fald, ja så vil du nok
også meget bedre kunne indse:
"Hvorfor" og "Hvordan" du
i sin tid bar dig ad med
at falde ned
i det hul.





Måske mislykkes dit projekt,
fordi du overså noget, som du nu har lært er vigtigt?
Ok surt og ærvligt, men glæder du dig også over at du
derved beviser at du har lært noget nyt og vigtigt?

F. eks opdagede du, hvor langt ned du kan komme?
Eller hvor præcist at du er sårbar og uøvet mht. at miste
din Selvtillid - og måske også
din SelvRespekt?
Hvad kan du lære af det, som skete?

Dvs. at Gentager du bare igen dine fejl næste gang,
ja så kommer det nok også til at gå lige som sidste gang.
Gør du noget nyt og anderledes end det, som du før har
gjort, ja så sker der sandsynligvis noget helt andet.

Denne anden og nye holdning til fejltagelser
er vigtig at lære sig, hvis du ønsker at vende en nedtur.
Fortvivl ikke eller kald dig selv fattig, fordi din drøm gik itu.
Den virkelige fortvivlelse er ingen drøm at have.



Gode spørgsmål
der åbner op for fremtiden.

er f. eks: Ved du præcis, hvor og hvordan du kunne have
gjort noget helt andet? Ved du nu bedre, hvad du desværre
er forbandet nødt til at øve dig langt bedre i?

Hvad var du blind for, da uheldet skete?
Hvad har du nu opdaget, fik dig til at snuble?
Opdagede du, at du ikke behøver at klare alting selv?
Opdagede du, at der var hænder, der blev rakt frem?

Opdagede du ulempen ved at have nok i dig selv?
Opdagede du, at selvtilliden og
dine begrænsninger følges ad?

Hvad nyt vil du gøre næste gang?
Og hvad vil du i hvert fald ikke gøre mere?
Og vigtigere endnu: Hvad hjalp dig mest?

Kan du bruge den viden næste gang
du snurrer nedad? Hvordan?


.............


Faldet stopper, når du indser
at det ikke sker af sig selv men at du
selv mere aktivt må række ud eg sige hjælp
eller stopper op og puster ud, tænker dig om
of gør noget andet end før, inden du fortsætter.

Og f. eks. indser,
(hvis der er "noget ophobet indeni")
at hvis du bliver ved med at være så bange
for at sige eller gøre noget forkert, som du er nu,
ja så kommer du sørme heller aldrig til at gøre
eller sige noget som helst, der er rigtig godt.



Kort sagt:
I stedet for at problematisere dig selv,
på den der skyldssøgende og selvfordømmende måde
så skub problemet lidt ud foran dig og prøv at gå på opdagelse
i undrende nysgerrige spørgsmål, der åbner mere op:

F. eks. Hvordan startede det?
Hvad gik godt nok? Hvornår gik det galt?
Og når du har focus på "netop der hvor det gik galt,
så kik nærmere efter, hvilke andre valg,
du nu bagefter godt kan se at du havde.


"Hvad var godt nok?"
"Hvad skal jeg til at øve mig mere i?
",
Fremfor: "Hvorfor er jeg dog så dum, håbløs og umulig?",
Eller "Hvorfor sker dette mon hele tiden for mig?"
+ " ... er det nu min skyld - eller din, eller ...?"

etc. - som jo blot vil knue dig yderligt sammen.
Smerten, panikken -og afmagtsfølelseb stiger blot
når du kæmper for at at afklare skyldig versus uskyldig?
fremfor at du focuserer på at finde en brugbar løsning

Hvad hjælper dig, når du har det sådan?
Hvad får dig til at stoppe op? Hvad gjorde dig klar
i hovedet igen? Hvad hjælper, hvad løfter dit humør op?
Prøv at tænk tilbage på de mange gange i dit liv,
hvor du rent faktisk klarede en svær krise.
Hvad hjalp dig dengang?

Jeg aner det ikke. Mine svar er ikke dine.
Spørgsmålet er også mere: Leder du efter dine svar
eller græder du over at ingen inkl dig forstår et kuk af det hele?

Det er ingen kunst at føle sig ovenpå, have lyst og mod
og have en høj selvtillid, når du, jeg og vi har medvind.
Det er jo netop, når det hele går helt ad helvede til
og alt er svært, at de med ægte selvtillid beviser
at de har "det", som gør så stor en forskel.
Og hvad "det" er, det ser vi på nu.


 

.....

...


..... Hov - hvad pokker er nu "det"?




Klik videre til næste side
Den gode opløftende spiral


Til Oversigten over
alle Selvtillids-siderne

Til Index